Grønlandsposten - 01.12.1946, Blaðsíða 27

1. December
GRØNLANDSPOSTEN
253
Sprog, endsige deres Indstilling, er kun en Nødhjælp
indtil videre.
Der er Mangler nok at pege på, både hvad de sa-
nitære og de skolemæssige Forhold angår. Der vil
forhåbentlig altid være dem, der fører Klage og gi-
ver Tilskyndelse til videre Udvikling. Men det er
dog værd også at vide Besked om, hvad der virkelig
er sket. Og jeg anbefaler, at man studerer, hvad der i
denne Bog fortælles herom.
På denne Måde bliver Grønlands Historie ikke blot
et Tilbageblik og et Overblik over Udviklingens For-
løb, men tillige et nyttigt og oplysende Indlæg i en
nutidig Drøftelse. W. Schultz-Lorentzen.
Nedflytning af grønlandske Bygninger til Friluftsmuseet i Lyngby
Der er tre Ting, der giver Anledning til, at jeg
skriver dette. For det første, at jeg i Sommer be-
søgte Friluftsmuseet i Lyngby, for det andet, at jeg
ved min Tilbagevenden til Upernavik fandt det gamle
Mandskabshus, Stedets — og maaske Landets —
sidste offentlige Bygning med Tørvevægge nedrevet,
og endelig for det tredje, at jeg paa Oprejsen havde
forsøgt at gøre Medlemmer af Journalist-Delegatio-
nen interesseret i at faa foranlediget en original
grønlandsk Jordtørvshytte hjemflyttet og rejst i
Lyngby i Lighed med den gamle Færingegaard og
de andre historiske Boliger fra danske Landdistrikter.
Set fra den ene Side savnede jeg nemlig i Lyngby
en passende Repræsentation fra Grønland, baade som
Paamindelse om, at dette Land ogsaa er dansk, og
som et Minde fra den Tid, der alt er ved at gaa i
Graven: Tørvehyttens, Tarmskindsrudens og Væg-
stenslampens Grønland.
Paa den anden Side gjorde det mig ondt ved
Upernavik at se det Hus, der dog har været en
Fase i den grønlandske Kolonisation, væltet over
Ende og ude af Betragtning som Maalestok for de
vundne og kommende Fremskridt.
Allerede for Aar og Dag siden foreslog jeg paa
Sysselraadsmødet, at nævnte gamle Bygning, der op-
rindelig var beboet af den Tids Haandværkere, det
saakaldte danske Mandskab, men som periodevis har
huset skotske Hvalfangerbesætninger, naar disse fra
deres forliste Skibe i Melvillebugten med Slupperne
søgte sydpaa, og som sluttelig en Overgang har været
indrettet til et af Landets første interimistiske Fængs-
ler, at dette alvorlige og mørke Hus med sine svære
Mure og dybe Vinduesaabninger blev holdt vedlige
og indrettet som Distriktsmuseum, hvor Grønlænde-
ren af i Dag kunde se sin Slægts og sit Lands jord-
fundne Historie fremlagt til Beskuelse. Det vilde dog
være bedre end som nu at maatte nøjes med spar-
somme Illustrationer af Nationalmuseets Skatte i de
ligeledes sparsomt trykte grønlandske Publikationer.
Samtidigt anmodede jeg Distriktets Kateketer om at
tilvejebringe en haandskreven Samling af de endnu
verserende, men ikke nedskrevne Sagn og gamle Be-
retninger. Ingen af Forslagene fandt dog fornøden
Tilslutning, bortset fra Ugidelighed vel mest begrun-
det i, at man endnu havde fjernet sig for lidt fra
sin Fortid til at kunne finde den synderlig interes-
sant.
Nu er Husets Mission altsaa paa enhver Vis endt
i Grønland, men saavidt jeg har forstaaet, har man
dog gjort sig den Ulejlighed at lade en Tømrer maale
det op, før dets Nedrivning, og der vil derfor være
Mulighed for at gen- eller nyopføre det temmelig
nært til, som det har været. Og det kunde og burde
ske i Lyngby. Fagfolk med fornøden Indsigt kunde
saa forsøge at indrette det, som det maa formodes at
have været møbleret og forsynet. Det maa ikke glem-
mes, at saadan boede de første danske Pionerer fra
de saanævnte gemene Stænder, dem som ofte blev i
Grønland og gennem Giftermaal med indfødte Kvin-
der blev Stamfædre til de endnu eksisterende Blan-
dingsslægter, uden hvis Tilstedeværelse Grønland af
i Dag og i Morgen vilde have været et andet.
Og i Nærheden af dette Hus kunde man saa rejse
en almindelig Fangerhytte af ældre Type, men saa-
ledes som de endnu kan findes paa de smaa Boplad-
ser her i det nordlige. Enhver Ejer af en saadan
vilde være glad for at faa den byttet med en ny —
og dertil vilde Udgifterne ikke blive store.
Der kunde ogsaa gøres Plads i Nabolaget til endnu
en eller to Bygninger fra Grønland, om det siden