Grønlandsposten - 01.12.1946, Blaðsíða 18

244
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10 — 1946
— Er De tilfreds med de opnaaede resultater?
— Naar jeg skal svare herpaa, kan jeg sige, at jeg
i det store og hele er tilfreds med undtagelse af, at
vort forslag med hensyn til centralstyret ikke kunde
gennemføres, men jeg trøster mig med, at forhand-
linger om dette spørgsmaal kan genoptages i løbet af
de kommende fem aar, og jeg haaber, at de forenede
grønlandske landsraad til den tid kan fremkomme
med vægtigere og bedre begrundede krav. Jeg tror
bestemt, det er fremtidens løsning, at ministerens
nærmeste medarbejder i grønlandske sager har bopæl
i Grønland og kan følge begivenhederne paa nærme-
ste hold. Under en hurtigt fremskridende udvikling
er det absolut nødvendigt, at de ledende mænd har
bopæl i selve Grønland.
Denne gang var vi nødt til at bøje os for en kom-
promisløsning af dette vigtige spørgsmaal.
Jeg maa ogsaa fremhæve, at det er meget nødven-
digt, at medlemmerne af rigsdagens Grønlands-ud-
valg hyppigere rejser til Grønland for personligt at
sætte sig ind i forholdene.
— Hvad har været Deres formaal med at blive her
i landet efter forhandlingernes ophør?
— Jeg forblev her for at sætte mig mere ind i
danske skole- og kirkeforhold. Jeg har rejst en del
rundt, især i Jylland og har blandt andet set et par
sløjdskoler knyttede til børneskolerne. Sløjd er en af
mine hovedinteresser som lærer ved børneskolen i
Grønland. Jeg har en lille sløjdskole ved børneskolen
i Frederikshaab, som er monteret fuldstændigt efter
danske forhold. Sløjdskolen i Frederikshaab fik jeg
som anerkendelse for, at jeg i et af mine permissions-
aar tilbragte 8 maaneder paa den danske sløjdlærer-
skole. Det er mig nu en stor glæde at erfare, at Sty-
relsen paatænker at forsyne alle de nye skolebygnin-
ger, der sendes op til Grønland, med sløjdlokaler. De
erfaringer, jeg har haft som sløjdlærer for børn i
Frederikshaab, har kun bekræftet min ide om, at
sløjd egner sig for grønlandske børn, der næsten alle
er meget fingernemme, og denne færdighed kan netop
udvikle sig gennem skolesløjden.
Desuden har jeg ogsaa haft Lejlighed til at se
danske kirkeforhold paa nærmere hold, saa jeg kan
sige, at jeg har haft godt udbytte af min ferie.
— Har De set noget nyt, som De kan føre med
til Grønland?
— Ja, jeg har haft det held at have forbindelse
med Margrethe-bevægelsen, der hjælper fattige
modre med senge og udstyr. Dette menighedsarbejde
faar nu en afdeling paa Grønland, som jeg skal lede.
Jeg har faaet 19 senge med op til hele Grønland,
hvor arbejdet skal udføres af menighedsmedlem-
merne. Endnu flere senge vil blive lavet i Grønland.
Under mit ophold i Danmark har jeg ogsaa faaet
den tanke, at nogle flere grønlændere burde have en
tur til Danmark, ikke alene ganske unge mennesker,
der sendes herned til oplæring i forskellige fag, men
ogsaa private arbejdere og erhvervsdrivende, for
eksempel fiskere og faareavlere. En af de bedste
gaver, delegationen har faaet i Danmark, er et Løfte
fra Esbjerg byraad om, at grønlandske fiskere kan
faa gratis ophold paa den nyoprettede fiskerihøjskole
i Esbjerg og faa Lejlighed til at deltage i det prak-
tiske fiskeri og eventuelt uddannelse som fiskeskip-
pere. Et saadant ophold vil ikke alene have fagmæs-
sig betydning for den unge grønlænder, men vil des-
uden bidrage til en haardt tiltrængt horisontudvi-
delse.
Med hensyn til de grønlændere, der hor paa grøn-
lænderhjemmet, synes jeg, der burde gøres meget
mere, for at de kan komme til at se noget mere af
Danmark i deres sommerferie og lære af det danske
erhvervsliv i stedet for at gaa virkeløse ude paa
grønlæderhjemmet uden at have noget at bestille.
Grønlænderhjemmet burde mere være en skole end
et gæstehjem.
I Esbjerg og Skagen saa delegationen fiskeriet,
kutterne, auktionerne og fiskeredskaberne, og vi
havde overalt megen glæde af alt, hvad der blev vist
os. Jeg haaber, jeg kan faa en del foredrag ud af
mine indtryk, naar jeg nu igen kommer tilbage til
Grønland —, slutter pastor Gerhart Egede.