Grønlandsposten - 01.12.1946, Blaðsíða 9

1. December
GRØNLANDSPOSTEN
235
fjorden, Lichtenaufjorden og Tasermiutfjorden.
Blandl disse Trawlgrunde er sikkert Skovfjorden,
Tunugdliarfikfjorden og Lichtenaufjorden dem, der
vil faa den største Betydning. Dybderne ligger mel-
lem 260 og 400 Meler, og Bunden er jævn og blød.
Da der opnaaedes Fangster paa omkring 100 kg
af meget store Rejer pr. Times Træk, maa det anta-
ges, at der her er gode Muligheder for Oprettelse af
Henkogningsstationer baade ved Narssak og i Lich-
tenaufjorden enten ved Sletten eller ved Sydprøven.
Der vil kunne skabes gode Indtægtsmuligheder for
den stedlige Befolkning samtidig med, at der her
tilvirkes el Produkt, som kan give Overskud for Sty-
relsen.
Trawlen er et herligt Redskab, der giver et stort
Materiale, ikke alene af Rejer, men ogsaa af andre
Dyr som Snegle, Muslinger, Fisk og Krebsdyr. Vi
har i Fangsterne med dette Redskab gjort mange
interessante Fund, som jeg dog af Pladshensyn ikke
skal komme nærmere ind paa her.
Trods den korte Sæson og det daarlige Vejrlig
har jeg alt ialt kun haft Grund til at være tilfreds
med Sommeren 1946. Det nye Undersøgelses-Fartøj
og de moderne Redskaber har aabnet Mulighed fol-
en langt mere effektiv Undersøgelse baade af prak-
tisk og videnskabelig Art i de grønlandske Farvande,
end hvad der tidligere lod sig gøre under de yderst
primitive Forhold, vi havde paa »Umarissok«.
Kutteren har været ført af Styrmand Jakob Mor-
tensen, der desuden har passet Motoren, de forskel-
lige Installationer saasom Ekkolod og Spil og Fiske-
redskaber, og da han desuden har staaet for den
praktiske Side af Fiskeriet, har han haft et baade
anstrengende og krævende Job. Det har været en
stor Fordel for Arbejdet, at det netop blev Morten-
sen, der blev Skipper paa Fartøjet, idet han baade
i 1938 og 1939 har ført »Umarissok« og saaledes har
været godt kendt med Arbejdet og Sejladsen ved
Kysten. Vi har ogsaa altid haft et vældigt godt Sam-
arbejde.
Da det var nødvendigt at have to Navigatører med
paa Oprejsen, havde vi Styrmand Rivold med. Han
rejste sammen med de to danske Jungmænd hjem
med 2. »Disko« fra Godthaab.
Del vigtige hydrografiske Arbejde har været over-
ladt til cand; mag. Frede Hermann fra hydrografisk
Laboratorium paa Charlottenlund Slot. Hydrogra-
fien er det egentlige Grundlag for Fiskeriundersø-
gelserne, idet Fiskens vigtigste biologiske Forhold
som for Eksempel Udbredelse, Yngleforhold og Vækst
er stærkt afhængige af Havstrømme, Havets Tempe-
ratur og Saltholdighed. Hermann har taget en Mæng-
de hydrografiske Observationer i Sommer, og det er
Meningen, at Resultaterne heraf skal give Retnings-
linier for det hydrografiske Arbejde i de kommende
Aar. Hydrografien kræver mange Observationer,
flere end vi kan overkomme, da vi jo har mange
andre Opgaver paa Programmet. Det er derfor hel-
digt, at Marinen har stillet sig imødekommende over-
for Ønsket om at faa taget visse Observationer tværs
over Bankerne. I Aar har »Hejmdal« taget disse Ob-
servationer, der er af stor Værdi for Bedømmelsen
af Vekselvirkningen mellem kolde og varme Strøm-
me i Davisstrædet.
Stud. mag. Erik Rasmussen har i Sommer arbej-
det som Assistent ombord og været mig behjælpelig
ved Undersøgelse af Fangsterne. Han har desuden
foretaget omfattende Indsamlinger af lavere Dyr,
særligt Bunddyr. En af hans Opgaver har været at
foretage Undersøgelser over Dybvandsrejens Biologi,
blandt andet Alder og Vækst og Kønsskifte. Ved
Norge har der i en længere Aarrække været foretaget
saadanne Undersøgelser, og det er nu Meningen at
foretage lignende Undersøgelser ved Grønland. Dyb-
vandsrejen fungerer i den første Periode af sit Liv
som Han og gaar senere over til at blive Hun. Ved
de norske Undersøgelser har det vist sig, at Perioden,
hvori den er Han, er længere i de nordlige Fjorde
end i de sydlige, og at Væksten i de forskellige Fjor-
de er meget forskellig. Disse interessante Forhold
bliver det Rasmussens Opgave at udrede for Grøn-
lands Vedkommende. Desuden er der en meget vig-
tig Opgave for ham at tage fat paa, nemlig Udred-
ning af de Organismers Biologi, der spiller en Rolle
som Fødedyr for Fisk, Fugle og Søpattedyr. Dette
kræver omfattende Planktonundersøgelser. Saadanne
blev der imidlertid ikke Lejlighed til at foretage i
større Udstrækning i Sommer paa Grund af, at Ar-
bejdet først kunde paabegyndes paa et sent Tids-
punkt af Sommeren. Paul M. Hansen.