Grønlandsposten - 01.12.1946, Side 10
236
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10 — 1946
Kystsejladsen i Grønland
Af Kaptajn Chr. Westmar
Har været paa Grønland i Aar og inspiceret alle
Fartøjer paa nær Togtefartøjerne, samt givet For-
slag til Optræk for Baade ved Kolonierne, som der
kun findes et af og ved Godthaab, der er ganske for-
ældet; omtrent alt svømmende Materiale maa over-
vintre paa Søen hvert Aar, hvilket er uholdbart paa
flere Punkter.
Nu da der tales saa meget om Manglerne paa Grøn-
land, vil jeg ikke undlade at fremkomme med nogle
Bemærkninger set fra min Side. — For det første
mangler der i høj Grad Anduvningsfyr og Ledefyr
ind til Kolonierne, — det er en Skamplet for Grøn-
land, at Kolonierne stadig ligger i middelalderligt
Mørke. De Sejlmærker, der findes, er de samme, som
da jeg i sin Tid i 1908 startede som Styrmand i de
grønlandske Skibe, det er smaa Stenvarder og uma-
lede Baaker. Stenvarderne er sunket mere sammen
og blevet mere bevokset med Græs, og Baakernes Op-
maling er afhængig af Kolonibestyreren og Vejrets
Forgodtbefindende. De Søfarende har stadig den Ri-
siko at skulle holde Søen til Vejrforholdene bedres,
saa det kan forsvares at holde ind. Det kan tage Ti-
mer, men ogsaa Døgn, før det lykkes, og en stor ner-
vepirrende Spænding og stor Risiko for de ansvars-
havende ombord er stadig den samme som for en
Menneskealder siden eller mere. Under Invationen i
Danmark blev paa Landsfoged Eske Bruns Initiativ
Fyret paa Færingerhavnen flyttet ind til Godthaab
som Anduvningsfyr, og jeg har den Glæde, at flere
af de Søfarende har udtalt deres store Tilfredshed
over at være kommet ind til Kolonien under ugun-
stige Vejrforhold, da de ellers skulde have holdt Søen
paa ubestemt Tid. — I al sin Beskedenhed har Fyret
sparet mange Penge for Styrelsen. —
For det andet maa Indenskærsruten fra Egedes-
minde til Julianehaabs Torssukatak opmaales, og
Baaker opsættes samt Ruten nedlægges i Kortet som
stipleret Linie. Det vilde spare mange Penge paa Re-
parationer og Tid, — endnu maa de smaa Togtefar-
tøjer mange Gange holde Søen med uroligt Vejr og
Storm. Det er risikabelt og forlænger Rejsen betyde-
ligt. Landsfoged Eske Brun bad mig om en Redegø-
relse om, hvordan det bedst kunde ordnes, hvilken
jeg afgav og mente, at Opmaalingen kunde gøres paa
tre Sommermaaneder fra Holsteinsborg til Arsuk med
de primitive Midler, der var ved Haanden den Gang.
Da jeg fra Sommeren 1942 til Styrelsens Overtagelse
af Grønland igen har inspiceret alt svømmende Mate-
riale langs hele Vestkysten og som Følge deraf har
befaret Strækningen fra Upernavik til Nanortalik
flere Gange med Baad, er det sørgeligt at se, at der
intet er gjort for at gøre Sejlruten forsvarlig, og at
man stadig maa benytte Grønlændere som »Kendt-
mænd«, hvilket kan virke uheldigt angaaende Sikker-
heden, for de er trods alt ogsaa Mennesker. Mange
Gange har de kun Klippernes Farve at rette sig ef-
ter, — der er paa samme Rute flere gode Havne, der
kan benyttes med daarligt og haardt Vejr. Der er
selvfølgelig enkelte Punkter, som skal befares i
Strædet, men der er Isblinken ved Frederikshaab
den længste; det vilde spare mange Penge og me-
gen Tid med den Trafik, som nu finder Sted langs
Kysten.
For det tredie burde de smaa Togtefartøjer afløses
af ca. 400 Tons fladbundede Fartøjer (Pramme) med
kraftig Motor 7 å 8 Mils Fart. Maskinen agter, Styre-
og Manøvregrejer helt forude, og to store Luger med
høje Lugekarme og to Samfundsstøtter i Stedet for
Master, samt to Losse- og Lastespil, en dansk Mand
med Motorcertifikat til Pasning af Maskine og Spil.
Et saadant Fartøj kan bygges paa Værftet Holsteins-
borg. Der burde være et ved hver Transithavn, saa
blev der Magt over Togtningen til Udstederne, kan
ogsaa benyttes imellem Kolonierne. Som nu skal der
sejles og sejles baade Sommer og Vinter, og det en-
der altid med, at Udstederne ikke kan faa de aller -
nødvendigste Varer, før Isen lægger sig. De nuvæ-
rende Togtefartøjer er ogsaa ualmindelig dyre i Drift
efter den Last, de medbringer. Reparationer koster
mange Penge, den meget store Vedligeholdelse med
Sejl og Rig, Tiden, der gaar med Arbejdets Udførelse
i den korte Sommertid. Det er Problemer angaaende
Kysttrafikken, som de ansvarshavende maa kunne
indse, det er nødvendigt at faa forbedret hurtigst mu-
ligt, da det nuværende koster alt for meget i det lange
Løb og langt fra er tidssvarende i nogen Retning.