Grønlandsposten - 01.12.1946, Blaðsíða 20

246
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10—1946
og bemærkede derfor advarende: »Jeg var selv med,
Drosvad.« Men Forsigtighed var ikke — og blev hel-
ler aldrig siden — min stærke Side, saa jeg turede
videre og svarede: »Det gør ingen Forskel, for det er
sandt, hvad jeg siger, og der er selvsagt Plads til
Masser af Tamrener i disse Egne, hvor der har kun-
net fældes Tusinder af Vildrener før. Nu sender man
mig til Nordgrønland for at fange.Hvidfisk, men jeg
vilde langt hellere have foretaget et saadant Forsøg
med Rensdyr og vilde paa Forhaand have anset det
for mere gennemførligt.«
Overfor saa megen Halstarrighed gav man op. Men
da Direktøren siden om Aftenen traf mig alene i
Rygesalonen medgav han, at han troede, jeg havde
Ret, i alt Fald saa vidt, at nogle Familier sagtens
vilde kunne leve. Det havde imidlertid for Tiden
ingen praktisk Betydning, da Grønlænderne var kon-
servative, og man i Øjeblikket vilde faa mere end
nok at gøre med at lære dem rationelt Fiskeri, og
at de lærte det, var en alvorlig og pagkrævet Nød-
vendighed.
Jeg skammer mig næsten ved at fortælle, at jeg
fremdeles var frimodig nok til at svare: »Ja, det er
jo heller ikke noget at debattere saa meget om, for
Tiden vil vise, at jeg faar Ret.« For nu brast selv
Daugaard-Jensens englelige Taalmodighed og med
et opgivende Blik over Brillerne kom det tørt: »Ja-
saa, siger De det, Hr. Drosvad, siger De det.«
Det gjorde jeg altsaa den Gang, og det gør jeg
for saa vidt den Dag i Dag. Jeg har nemlig aldrig
tvivlet paa, at Tamren-Holdet vilde komme. Tiden
skal blot blive moden for det — og de rette Mænd
saa være rede. Allerede den gamle Lap Ole Ravna,
der var med Knud Rasmussen i Grønland i 1905,
sagde da: »Ja dette var godt Land, og her vilde Men-
nesker leve lykkeligt og blive rige ... Kunde Grøn-
lænderne lære at passe Ren, saa var dette Land her
(Ameralikfjorden, hvor O. R. selv vilde paatage sig
at leve med 4000 Tamrener) bedre end Lapland.«
Og siden medgav han om Godthaabsfjordens nordre
Part: »Her er færdigt Land for Tamren, bedre Beite
findes ikke paa denne Jord. Jeg har været i alle
Lande, baade i Lapland, Norge og store Finland, og
store Finland siger man er det bedste Land i Ver-
den. Nej ikke bedre end Grønland, siger nu gamle
Fjældmand. Og saa findes her slet ikke Renens vær-
ste Fjender: Ulven og Rentyven. Intet kan skamfere
Flokken her. Det er lykkeligt, det Grønland, bare
Tamrenen mangler. Om den danske Stat vilde give
mig Tilladelse, saa skulde det blive mit Land.«
For Sdr. Strømfjorden var Lapperne mindre be-
gejstrede, men jeg vil dog mene, at naar man med
tørre Tal kan bevise, at der omkring og fra 1840 i
en lang Aarrække kunde dræbes Tusinder af Vild-
rener aarligt, maa der ogsaa kunde leve Masser af
Tamrener.
Nogle interesserede er betænkelige ved, at der fin-
des for lidt Kvas, og det er givet et Minus, men den
eskimoiske Stamme har dog kunnet trives i Hundre-
der af Aar uden — og nu har man tilmed noget saa
moderne som gode Primusapparater.
Lad os regne det for en givet Ting, Jivad Dr. Gel-
ting og andre Botanikere nu forhaabentlig vil be-
vise, at der kan leve i Tusindvis af Rener selv i
Fjordene, der ligger saa nordlige, at de ikke giver
Betingelser for Faarehold. Hvorfra faar vi saa Dy-
rene? Hvordan faar vi dem hentet? og hvem skal
passe dem?
Saavidt jeg kan se, maa de nærmeste tilgængelige
Tamrener være dem omkring Hudsonbugten i det
østlige Canada, og de skal samtidig være af en stor
robust Stamme. Om vi husker, at vi lever i 1946, og
at Hundreder af store Flyvemaskiner i Krigens Aar
er fløjet fra Amerika til Grønland med Folk og Ma-
terialer, mon det saa vil forekomme helt umuligt at
flyve nogle Rensdyr over. Derved spares jo dog en
lang og muligvis besværlig Sørejse, der eventuelt vil
afkræfte Dyrene mere end godt er. Og bliver det
mon meget dyrere? Man har jo en storstilet anlagt
Flyveplads just ved Bunden af Sdr. Strømfjord midt
i godt Renland, — selv om det ikke var af Forud-
seenhed, at jeg i November 1923 indtegnede dette
Felt for Pan-Americans Repræsentant Mr. Crumrine,
da han var ude at søge en Mellemlandingsplads for
en paatænkt Verdensomflyvning.
Til at passe Renerne kommer vi næppe uden om,
at Lapper er de dygtigste, og ogsaa her er det bedste
sikkert det billigste. Men da der, saavidt jeg skønner,
findes Lapper i Arbejde paa det nordamerikanske
Fastland, kan man mon saa ikke slutte Kontrakt
med nogle af dem? Per blev jo ikke Tale om saa
mange, og de skulde selvsagt allerede fra første Færd
benytte sig af grønlandske Hjælpere i Henhold til
Hensigten med det altsammen. Saa kommer man
vel heller ikke uden om, at der i Starten maa en
europæisk Deltager og Hjerne med, der kan overse
det hele og holde den regnskabsmæssige og admini-
strative Side af Sagen i Orden. Er der mon nogen af
Brødrene Porsild, der kan frigøre sig og vil gøre
deres Barndomsland den Tjeneste at byde sig til?