Grønlandsposten - 01.12.1946, Blaðsíða 23

1. December
GRØNLANDSPOSTEN
249
Marinens arbejde paa Grønland gennem tiderne
Torsdag den 14. november indledte Det grønland-
ske Selskab sin vintersæson med et interessant fore-
drag af viceadmiral A. H. Vedel, der talte over oven-
staaende emne og illustrerede sit foredrag med lys-
billeder og film. Foredraget gengives her i uddrag:
Den danske marine har gennem aarene haft mange
forskelligartede opgaver paa Grønland: opdagelses-
rejser, besejling, ekspeditioner, videnskabeligt ar-
bejde, søopmaaling, flyvning for Geodætisk Instituts
opmaalinger, fiskeriinspektion og nu sidst marine-
kommandoen.
Marinens indsats i Grønlands-forskningen og se-
nere paa den nyere tids felter deroppe maa betragtes
som et led i hele Grønlands-arbejdet, hvori saa man-
ge mennesker og institutioner har deltaget. Det hele
maa ses som et samlet nationalt foretagende, hvori
mange forskellige kræfter har samvirket.
Den første udsendelse af kongelige skibe til Grøn-
land blev foretaget af Christian I i 1472 eller 1473,
hvor en ekspedition, ledet af Diedrick Pining og Hans
Pabhorst landede paa Grønlands østkyst over for
Snefellsjøklen paa Island ved »Hvitserk«, hvor de
havde et fjendtligt sammenstød med de indfødte.
Det er de første utvivlsomt rigtige efterretninger,
man har om flaadens foretagender paa Grønland, og
derefter har der saa været talrige togter og ekspedi-
tioner lige op til vore dage. Formaalet med alle disse
rejser var ganske vist forskellige, men for næsten
dem alle kan man langt op i tiden bruge fortegnel-
sen opdagelsesrejser, i begyndelsen kombineret med
ønsket om erobringer, man tænker her blandt andet
paa Søren Nordby’s navn, og i det hele tage nyt land
i besiddelse for kronen.
Naturligt var det, at Christian IV med sin interesse
for søen og med sit store udsyn var stærkt interesse-
ret i genopdagelsen af det gamle Grønland. Hans
fader Frederik II havde ogsaa været det, men uden
held.
Lige som sine forgængere støttede Chr. IV sig ofte
paa engelske sagkyndige — det var jo i og kort
efter Frobishers og Davis’ tid.
Saaledes var de tre skibe »Trost«, »Den røde Løve«
og »Marekatten«, som han udsendte i 1605, under
kommando af englænderen John Cunningham, der
var kaptajn i den danske flaade. »Den røde Løve«
førtes af Godske Lindenow, »Marekatten« af John
Knight. Cunningham havde som navigatør og lods
den kendte James Hall.
Efter stormende vejr ved Kap Farvel naaede Lin-
denow land mellem Fiskenæsset og Godthaab, de
andre længere nordpaa.
Resultatet af denne rejse var, at man egentlig først
nu blev klar over, at det virkelig var de gamle nord-
boeres Grønland, der var blevet genopdaget.
Disse gamle rejser er overordentlig interessante at
fordybe sig i. Hvad besætningerne trods alt naaede
ved energi og udholdenhed, med smaa skibe, primi-
tive navigationsmidler, slet proviant og uden søkort
maa stadig forbavse os. Et haardt job har det været,
og mange bukkede ogsaa under. Mange navne huskes
med respekt og ærbødighed fra disse aarhundreders
Grønlands-sejlads, og med rette, men ogsaa de me-
nige besætninger — og skibene var dengang nærmest
overfyldte med folk — tog deres haarde tørn og hæv-
dede den danske sømands anseelse.
Vi gaar nu et spring frem i tiden og stopper her
ved kaptajnløjtnant W. A. Graah’s rejser.
Den egentlige aarsag til, at interessen i begyndel-
sen af forrige aarhundrede igen blev stærkere, maa
for en del søges i Scoresby den Yngre’s rejser til
Nordøstgrønland. Man frygtede, at England skulde
tage Østgrønlands kyststrækninger i besiddelse, og
den danske regering følte sig opfordret til at faa i
hvert fald den del af Østkysten, der laa de sydlige
kolonier nærmest, undersøgt og igen søge at faa det
gamle spørgsmaal om Østbygdens virkelige belig-
genhed besvaret.
Graah, som tidligere havde udført store opmaa-
lingsarbejder paa Vestkysten, afrejste nu i 1828 til
Grønland og startede i foraaret 1829 fra Nanortalik.
Han naaede paa Østkysten op til 65°18’ nordlig bred-
de, det vil sige til de øer, der er opkaldt efter ham,
og som ligger lidt syd for Angmagssalik.
Paa denne rejse kortlagde han den kyststrækning,
han havde berejst og medbragte etnografiske, zoolo-
giske og botaniske samlinger. Østerbygden fandt han
forstaaeligt nok intet spor af.
Den næste milepæl blev saa Holm og Garde’s be-
rømte konebaadsekspedition 1883-85, hvor man naa-