Grønlandsposten - 01.12.1946, Blaðsíða 7

1. December
GRØNLANDSPOSTEN
233
sænkning beløber sig til 2/s m pr. Hundrede Aar ved
Godbavn. En væsentlig højere, men heller ikke helt
sikker Talværdi er fremgaaet af nogle Maalinger den-
ne Sommer i Egedesminde og Godhavn ved Statsgeo-
dæt I. F. Chantelou. Disse Maalinger gaar ud paa at
bestemme, hvor hurtigt nogle tvekønnede Krebsdyr,
saakaldte Rurer, rykker opad paa Klipperne. Sam-
menligning af Maaleresultaterne i Sommer med nogle
Maaleresultater af lignende Art i 1923 har da givet
som Facit, at Godhavn for Tiden synker I1/« m pr.
Hundrede Aar.
En Landsænkning af denne Størrelse spiller natur-
ligvis en væsentlig Rolle for fremtidige Dispositioner,
bl. a. med Hensyn til Havneanlæg. Del har da ogsaa
vakt en vis Opsigt i Dagbladene, at Grønland saadan
har givet sig til at synke. Lad os haabe, at det ikke
gaar helt saa galt, som det f. Eks. antydes i Svenska
Dagbladet, nemlig at kommende Slægtled en skønne
Dag kommer til at se de nuværende Fjeldtoppe i Grøn-
land som Skær i Vandoverfladen.
Til Slut vil jeg gerne udtale det Ønske for Magne-
tisk Observatorium i Godhavn, at det i Fremtiden
ikke blot maa være i Stand til at se tilbage paa tid-
ligere Fortjenester, men at det ogsaa vil formaa al
yde sit Bidrag til Løsningen af kommende store Op-
gaver. Asger Lundbak.
m/k „Adolf Jensenus Fiskeriundersøgelser i 1946
Af cand. mag. Poul Hansen
Det var med en egen spændt Forventning, at jeg
i Aar gik i Gang med Fiskeriundersøgelserne ved
Grønland med det nye Skib og de nye Redskaber.
Vilde Fartøjet vise sig egnet til Formaalet? Vilde vi
faa Gavn af det moderne Ekkolod?
Lad mig med det samme sige, at M/K »Adolf Jen-
sen« viste sig som det helt rigtige Fartøj til det kræ-
vende Arbejde med Undersøgelserne i de grønlandske
Fjorde, Kystfarvandene og paa Havbankerne, og
uden Ekkoloddet vilde det have været yderst vanske-
ligt og tidskrævende at løse en af de mest presseren-
de praktiske Opgaver, nemlig at finde jævne Grunde,
hvor Trawlfiskeri efter Dybvandsrejer er mulig.
Paa Oprejsen viste Kutteren sig som et ganske ud-
mærket Søskib og bestod med Glans et Par drøje
Storme ved Færøerne og Kap Farvel. Især sidste
Sted var vi ude for en haard Tørn i Taage, Storis
og Storm. Ogsaa Baadens indvendige Indretning er
et stort Fremskridt fra M/B »Umarissok«, der i alt
for mange Aar har maattet tjene som Undersøgelses-
fartøj. Jeg tænkte tit, naar jeg sad i »Adolf Jensen«s
rummelige Salon eller i mit eget hyggelige Kammer,
paa de snævre Forhold paa »Umarissok«, hvor vi
boede to Mand tæt op ad hinanden i samme lille
Kahyt, der samtidig tjente som Laboratorium, Op-
holdsrum, Soverum, Spisestue og Kabys, for ikke at
tale om nogle af de første Aar, jeg arbejdede i Grøn-
land, hvor jeg maatte klare mig med Laan af for-
skellige Baade.
Det blev en meget lang Rejse. Vi afrejste fra Kø-
benhavn den 16. Maj og maatte blive otte Dage ved
Skagen for at faa Motoren efterset. Motoren er nem-
lig fabrikeret paa Fabriken »Grenen« i Skagen.
Ved Trangisvaag laa vi andre otte Dage for Storm,
og i Reykjavik blev vi opholdt 10 Dage for forskel-
lige Reparationer. Den 28. Juni rundede vi Kap Far-
vel, men først den 15. Juli kunde vi efter at have
faaet forskelligt Gods om Bord i Godthaab paabe-
gynde vort egentlige Arbejde i Godthaabsfjorden.
Det blev saaledes en meget kort Sæson, vi havde at
arbejde i. Vejret var os ikke gunstigt. Det var en af
de mest regn- og stormfyldte Somre, jeg nogensinde
har oplevet paa Grønland. Paa Grund af den korte
Tid, der var til Raadighed, maatte nogle planlagte
mere perifere Arbejder opgives, og der blev kun ta-
get fat paa Hovedopgaverne, nemlig Torskeunder-
søgelserne, Hydrografien samt Trawlfiskeri efter
Dybvandsre j er.
Torskeundersøgelserne bar i alle de Aar, Fiskeri-
undersøgelser har været foretaget, været et af Hoved-
punkterne paa Programmet, hvilket er ganske na-
turligt, da Torskefiskeriet i Tidens Løb har udviklet
sig til Grønlands Hovederhverv. Gode og daarlige
Aargange af Torsk har i det grønlandske Omraade