Grønlandsposten - 01.12.1946, Blaðsíða 24

250
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10 — 1946
Kortet viser de omraader, der er blevet kortlagt af eller med bistand af
marinens personale. (Det kgl. danske Søkort Arkiv.)
ede Angmagssalik, og den derboende eskimostamme
besøgtes for første gang.
Den bedrift, der her udøvedes, var fremragende,
og de resultater, der opnaaedes, var af uvurderlig be-
tydning.
Den sidste egentlige ekspedition, der indtil nu har
været udrustet og under hele tiden ledet af en sø-
officer, var Carlbergfondets ekspedition til Grønlands
østkyst, ledet af daværende premierløjtnant Amdrup.
Hovedopgaven var her kortlægning af kysten mellem
Scoresbysund og Angmagssalik, idet strækningen syd
fra til Angmagssalik var kortlagt af Holm og Garde
og egnen i og omkring Scoresbysund af Ryder og
Vedel i 1891-92, senere kompletteret af søminemester
Janus Sørensen i 1926-27. Det var derfor en naturlig
tanke at søge disse kortlagte omraader forbundet
foruden at faa løst en række nye opgaver.
Det var i sandhed en dristig færd i en aaben 14
fods jolle at befare den ca. 900 km lange strækning
langs den ubeboede og barske kyst, hvor isen i sin
drift sydover hvert øjeblik kunde skrue baaden ned.
I rejsen deltog foruden premierløjtnant Amdrup,
underkanoner Jacobsen, S. P. Nielsen og den den-
gang ganske unge Einar Mikkelsen. Resultatet var et
i forhold til de hjælpemidler, der raadedes over,
fremragende kortlægningsarbejde af hele kysten fra
Scoresbysund til Angmagssalik. Og den omhyggelig-
hed, hvormed hele ekspeditionen var planlagt, har
stadig staaet som et eksempel for alle efterfølgende
ekspeditioner.
Paa grænsen af videnskab og praksis ligger søop-
maalingen, et meget vigtigt felt, og vel nok det ar-
bejdsfelt, der har givet de største praktiske resulta-
ter. Fra og med Graah’s rejser er saa godt som hele
kortlægningen af den grønlandske kyststrækning fra
74°31’ nordlig bredde paa vestkysten rundt Kap Far-
vel til Scoresbysund paa østkysten foretaget af dan-
ske søofficerer, enten som ekspeditionsledere eller
som medlemmer af ekspeditioner.
Den egentlige søopmaaling kan siges at begynde
med Falbe og Bluhmes opmaalingstogt i 1863 og er
derefter fortsat indtil vore dage. Paa dette felt vil
der stadigt mange aar ud i fremtiden være nok at
gøre, dels med opmaaling af nye farvandsomraader,
dels med korrigering af tidligere udført opmaaling,
efterhaanden som midler og metoder moderniseres.
Der har allerede før den sidste krig været afholdt
en del forsøg med hensyn til radiopejlingers anven-
delse til opmaalingsbrug, og med den udvikling, der
under krigen har været paa hele radioomraadet, kan
man forudse en helt revolutionerende indflydelse paa
dette felt.
I 1935 byggede marinen et specielt, fuldt moderne
udrustet opmaalingsskib til grønlandske farvande:
»Hejmdal«, og dette skib har hvert aar siden —
krigsaarene undtaget — været paa opmaalingsarbejde
deroppe, assisteret af kutterne »Ternen« og »Maa-
gen«.
Et andet felt indenfor kortlægningens omraade,
hvor søværnet har assisteret, er luftfotograferingen
af landet til brug for Geodætisk Instituts store kort-
lægningsarbejde.
Marinens flyvevæsen har her gjort en betydelig og
dristig indsats ved at stille luftfartøjer og personel
til disposition for denne moderne form for kortlæg-
ning, og Geodætisk Institut tog her et meget bety-
dende initiativ, saaledes at Danmark har været fore-
gangsland paa dette specielle omraade; og det tjener
flyvevæsenet til ære, at den flyvemæssige del af op-
gaven er blevet gennemført paa en saa fremragende
maade.
Vi gaar nu igen lidt tilbage i tiden, til midten af
forrige aarhundrede, hvor danske orlogsskibe blev