Atuagagdliutit - 03.11.1955, Blaðsíða 4

lut crnerisa atåtatik tumisiorpait.
Gudhjemime inusugtut nugternerå-
nut pissutauvoK igdlugssaileidneK —
igdluliorfigssaileKinaKigame.
Hos en bornholmsk fisker
aulisartut nangminerissamingnik
igdloKarumaneruput, akitsorsima-
Kaordle. Hågensenip igdlua angisoK
pitsak inuata Kanga sanagamiuk
3000 kr.-nik naleKarsimavon. uvdlu-
mile åsserdlulhå 100,000-ingajagdlui-
narnik akeKåsaoK —• igdlorujugssu-
vordle. aulisartut bornholmimiut ig-
dluisa 12x13x14 alen angissuseri-
gajugpåt sananeralo 50,000 kr.-nik
naleKardlune, aningaussatdlo miki-
ssunik erniagssalerdlugit nålagauv-
fingmit taorsigagssarsiarissarpai. au-
lisartoic bornholmimio nangminér-
dlune igdluliortångilaK pivfigssane
tamat aulisarnermut atortaramiuk
nulialo Kagssuserivdlunilo Kitornami-
nik igdlumigdlo pårssissarame. auli-
sagkat saperssarnarpata sulivfigssar-
sissariaKartarpoK. aulisartorme isu-
maginiagagssaKakirigmat akilersugag-
ssaminik. akilerårutit mikissunge-
Kaut, ukiutdlo ajungitsut atuneråne
aningaussanik unigtiterissariaKartar-
put ukiune ajortune akilerårutinut
akiliutigssanik. pujortulérKamut ig-
dlumutdlo akilersutigssat, taorsigag-
ssarsiat erniait, sitdlimasigauvfit nå-
parsimalcrnigssamutdlo akiliutcKar-
figssaK uvdloic pivfigssaK erKordlugo
akiligagssåuput, akilersugagssatdlo
aulajangersimassut aitsåt isumang-
naerangata nerissagssanut, atissag-
ssanut nuånårsautigssanutdlo ani-
ngaussat atorniarsinaulersarpait.
aulisartup atorfine nuånarigajug-
på. angumit agdlagfingmiumit kiv-
fåunginerussutut misigisimavoK, ima-
lunit pisiniartitsissumit. sulerulugta-
riaKaraluanalune nalungilå ingmi-
nulnaic nalagarigame aningaussatdlo
tungaisigut kisime akissugssauvdlu-
ne. inugsiåungilaK akigssarsiaKarti-
taK. taimåitumik aulisartut „KerKå-
rigsuput" inutigssarsiutertigdlo tug-
dlusimarutigalugo. imane navianar-
torsiortarneK takornartarlngilåt, ta-
matumanilo atorfigssalik unauvoK
suliane nalornisigisanago ingminut-
dlo latigisavdlune. anorerssuarmitdlo
aniguisimagåine tauva anorerssuar-
mit pissauneruneK Kujamasutiginar-
sissaraoit. nalungilåt aulisartuneK tå-
ssaungmat angutip suliå måssa ajor-
nartorsiutigssaKartaraluarnerane su-
liniarusugfiussoK.
Marion Ringberg.
Bornholm er en klippeø langt ude
i Østersøen og helt tilbage til oldti-
den har bornholmerne levet af at
fange fisk. Der fanges sild, torsk, og
laks. Fiskerigdommene har skiftet
meget. I årtier har laksefangsten væ-
ret så rigelig, at man i kontrakter
med tjenestefolk fra forrige århun-
drede ser stillet den pudsige betin-
gelse, at folkene ikke ville have laks
hver dag i ugen. Så har der været an-
dre tider, hvor fiskerne ikke engang
har fanget sild nok til eget forbrug.
I øjeblikket er der god sildefangst
og er man oppe med solen, kan man
på godtvejrsdage se bådene ligge i
kimingen og hale garn ind, for ud på
morgenen at tøffe tunge og trætte
mod havn. Gudhjem på østkysten er
en typisk bornholmsk fiskerby. Den
har maleriske linier og næsten syd-
landsk stemning på soldage. Bin-
dingsværkshusene er kalket hvide,
gule eller terracotta og bindingsvær-
ket er malet i stærke farver. Tagene
er lavet af røde tegl og opad husvæg-
gene vokser brogede blomster. Selv
figentræer ser man gro i de små ha-
ver. Mange af husgavlene afsluttes
med een eller to brede, kantede skor-
stene. Det er de gamle fiskerhuse
med deres silderøgerier.
I 1874 blev der røget sild i 52 fi-
skerhuse. Nu om dage er der i Gud-
hjem 6 silderøgerier igang. Tidligere
var det fiskerkonerne, som røg sil-
den. Idag er det gerne arbejds-
mandskoner, der har røgerierne. Pri-
sen på et røgeri er omkring 4.000 kr.
og den kone, der har sparet sammen
og købt sig,sådant et røgeri, må selv
forestå røgningen. Hun køber sildene
ferske, ansætter nogle koner og
pujårneiiåsavdlatik Kissungnut nivtng&UterneKartut imu'dlukåtårneKnrdlutik.
Silden hænges pi lange stænger parvis parat til at gi ind i røgeriet.
For tiden er -der godt fiskeri ved
Bornholm, og en flittig fisker kat*
regne med en nettofortjeneste Pil
7.000—8.000 kr. årlig. Men så må del
selvfølgelig fiskes nårsomhelst, vejrri
er til det. Ingen fridage udover når
vestenstormene raser, eller når der
er havis, som af og til generer en del*
Silden sælges for 12,00—20,00 kr>
pr. kasse med 20 kg i tilrøgning elh'r
til fersk eksport. Det hænder, at mn11
ikke kan få solgt silden på denne må'
de, så må man sælge den til fiske'
melsfabrikken for 3,00—4,00 kr. Pr>
20 kg. Fiskemelsfabrikken er fisker'
nes egen, oprettet som et andelsfoi'e'
tagende for få år siden. Der var °n
privateget fiskemelsfabrik ved GU'1'
hjem, men den kunne ikke betale s>S-
Nu er fiskerne lidt stolte af der1’
egen andelsfabrik og håber den k;1'’
gå, når den får fiskeaffald fra h°
Bornholm.
ild
Den bornholmske fisker tager S1‘
på to måder. Enten sætter han siP*1’
garn og henter dem hjem scn°‘J
eller han sildevrager. Det vil sig0’
drenge til at rense sildene og sætte
dem på lange stænger, hvor de hæn-
ger, hæftet sammen i hovederne to
og to. Disse stænger anbringer hun
i røgeovnen, således at der røges
3000 sild ad gangen. Ellebrændet
brænder i pæne rækker under silde-
ikke, at fortjenesten står i forhold
til arbejdet og griseriet.
En slout sildekone har på syngen-
de bornholmsk fortalt os. om silde-
røgningen, men vi lader en fisker
fortælle os lidt om fiskernes forhold.
Hans Peter Hågensen er en Gud-
aiigmagssagssuit pujdriåinångortut.
Her ses rækker af sild parat til røgningen.
ne og ved at stænke vand på ilden,
sørger sildekonen for, at den giver
mest mulig røg. En røgning tager 2!4
time og sildekonen må stå der hele
tiden og passe omhyggeligt på, at sil-
dene bliver ensartet gyldenbrune. —
Når sildene er færdige, tages de ud
af ovnen og pakkes i kasser med olie-
ret papir. En håndfuld salt strøes
over, kassen vejes og sømmes til, den
bornholmske sild er klar til forsen-
delse. Det er salgsorganisationen,
der køber sildekasserne og sælger
dem videre. Kun i sæsonen fra maj
til oktober må der røges sild på
Bornholm, ifølge aftaler med salgs-
organisationen i København. En sil-
dekone regner med en fortjeneste på
omkring 1700 kr. De folk hun har til
silderensning og pakning må hun be-
tale 2,00 kr. i timen. Sildekonerne
er lidt ældre koner, de unge synes
hjemsfisker på over halvfjerds år,
der har fisket, når der var fisk, sej-
let på langfart, når der var fiske-
mangel og malet brogede billeder i
sin fritid, men først og sidst er han
en rigtig bornholmer, der absohd
ikke kan trives andre steder end Pa
Bornholm.
Hans Peter Hågensen bor i et grønt
hus lige ved havnen. Der er udsigt til
klipperne og havet, han kan holde
øje med de vippende fiskerskuder
fra Sine vinduer -—■ og han gør det.
For ikke længe siden var der bare
sejlbåde og robåde til fiskeriet på
Bornholm. I 1901 kom den første mo-
torbåd og allerede 1910 var der mo-
torbåde overalt. Nu for tiden er der
2—3 mand om en båd på 18—10
tons. Båden koster omkring 80.000
kr., hvoraf man selv må spare en del
sammen. Resten får fiskerne som lån
i bank eller sparekasse. Lånene fås
gerne til lav rente med store afdrag.
Det er almindeligt, at en bådebeseet-
ning har 12—15 sildegarn pr. mand.
Da Hågensen var ung kostede et sil'
degarn 12,00 kr., nu koster det 300,00
kr.