Atuagagdliutit - 03.11.1955, Blaðsíða 14

Afbetaling på ubestemt tid
Et svar fra Carl Broberg til Augo Lynge
Med fuldt overlæg har jeg i sep-
tember 1954 offentliggjort et par
breve fra Grønland i „Kalåtdlit" og
fremsat mine personlige bemærknin-
ger til disse. Senere har artiklen væ-
ret gengivet i uddrag i „Atuagagdliu-
tit-Grønlandsposten“.
Imidlertid er der 30. juni 1955 i
„Atuagagdliutit-Grønlandsposten“ nr.
13 en artikel af folketingsmand Augo
Lynge med overskriften „Ikke lands-
rådet alene“ som svar på mine be-
mærkninger til de omtalte breve.
Augo Lynge mener, jeg giver
vildledende oplysninger til den
grønlandske befolkning og derved
ødelægger de nuværende valgte re-
præsentanters mulighed for gen-
vælgelse til næste valg.
Dertil vil jeg bemærke, at de valg-
te landsrådsmedlemmer og folke-
tingsmænd har fire år at virke i. —
Deres resultater skal til sin tid tale
for sig selv overfor deres vælgere.
Disse har naturligvis ret til at følge
deres repræsentanters arbejde så
indgående som muligt og selv tage
standpunkt til, om de er tilfredse el-
ler ikke. Derigennem kan de tage
stilling til, om de ønsker at genvæl-
ge dem ved førstkommende valg. —
Hvorfor er Augo Lynge imod denne
oplysning?
Mine synspunkter ændres ikke af
det, Augo Lynge skriver til sit for-
svar. Han berører ikke det vigtigste
af alt, nemlig brevets indhold og mi-
ne bemærkninger om grønlændernes
organisering, så de derigennem selv
kan arbejde med ligestilling vedrø-
rende lønnen.
Augo Lynge ved, at det er den
mest diskuterede sag mand og mand
imellem i Grønland. Han ved også,
at en hel del grønlændere bliver i
Danmark af den grund. Der er også
nogle, som rejser hjem til Grønland
og et stykke tid efter kommer tilba-
ge til Danmark igen på grund af
lønnen. Det er en alvorlig sag for
Grønland og for det grønlandske
samfund. De, der ikke rejser tilbage
til Danmark, bliver i Grønland, med
utilfredsstillende arbejdsvilkår, som
er spiren til dårligt forhold mellem
den grønlandske befolkning på den
ene side og den danske befolkning
i Grønland på den anden side. Der-
for er det hver grønlænders pligt —
og for den sags skyld også den ret-
tænkende danskers pligt — at med-
virke til at rette dette misforhold
hurtigst muligt.
Det er nemlig af meget stor mo-
ralsk betydning for grønlænderen,
at han får samme økonomiske udbyt-
te af samme arbejde som sin danske
kollega.
For nogen tid siden havde jeg be-
søg af en mand fra Grønland. Han
sagde: „Jeg har i sin tid lært i Dan-
mark. Staten betalte med få tusinde
kroner min uddannelse dengang. Nu
har jeg i 25 år arbejdet for staten
for mindre betaling end der gives
danske for samme arbejde". Der er
altså tale om afbetaling i ubestemt
tid, en udmærket pengeanbringelse
for staten, men utilfredsstillende for
os andre.
Der findes mennesker her i Dan-
mark, som er uddannet af staten
eller i private firmaer. De får ikke
mindre betaling end andre i samme
stilling. De er heller ikke bundet he-
le deres liv, hvis de ikke er tilfredse.
Så kan de nemlig rejse efter fem års
tjeneste, og der er ingen, som på-
lægger dem gældsforpligtelser, når
de rejser.
Augo Lynge har henvist til pris-
°g lønnævnet for Grønland. Jeg for-
står hans tillid til disse møend og
htin respekt for dem er meget stor,
t°i'di de er anerkendt af det danske
samfund indenfor deres områder.
Men det er næsten alle arbejdsgive-
re> og der er siger og skriver een
rePræsentant for Grønland. Han har
uhyre vanskelig opgave og kan
man med rimelighed forlange, at
danske arbejdsgivere skal forstå
grønlændernes vanskelige kår og
oden videre give dem mere i løn,
når de i mange år har været under-
betalt. Det må være grønlændernes
opgave at organisere sig og derved
presse lønnævnet (arbejdsgivere).
Til orientering for mine lands-
mænd i Grønland, der ikke kender
nærmere til de danske forhold, kan
jeg oplyse, at når der i Danmark
finder lønforhandlinger sted gennem
organisationerne, sender man et lige
antal repræsentanter fra arbejdsgi-
vere og arbejdere. Det er et retfær-
digt grundlag at mødes på. Som re-
gel er det arbejdernes repræsentan-
ter, der stiller kravene, hvorefter
man forhandler sig til rette.
Derfor opfordrer jeg indtrængen-
de mine landsmænd til at organisere
sig og vælge dygtige ledere. Før kan
vi ikke vente konkrete resultater ved-
rørende lønspørgsmålet.
Sålænge Grønland ikke har arbej-
derorganisationer, har landsråd og
folketingsmænd pligt til at fremføre
forskellige krav fra befolkningen
overfor de danske myndigheder og
overfor den danske offentlighed for
derved at arbejde for en retfærdig
behandling af kravet om lige løn
for lige arbejde i Grønland.
København, september 1955.
Carl Broberg.
I Upernavik har der været brand
i telegrafist Abraham Svendsens hus
medens familien var i biografen. —
Årsagen var en glemt dypkoger, og
da huset var isoleret med træuld og
der var stærk blæst, blev skaden kun
begrænset på grund af brandkorpsets
hurtige indsats med røgmasker. En
brandslange fra sygehusets nyinstal-
lerede saltvandsanlæg blev afprøvet
ved samme lejlighed og fungerede
fint.
I Egedesminde har man startet et
Set. Georgsgilde. Hoisteinsborg Set.
Georgsgilde står som modergilde,
hvorefter gildemester, værftleder
Oluf Petersen med frue, forestod
gildeindvielsen og indsatte H. Ege-
skjold som gildemester.
Ved en lille højtidelighed har han-
delschefen i Egedesminde overrakt
et ur med inskription til formand
af første grad Kasper Brandt og han-
delsbetjent Benja Storch i anledning
af deres 40 års jubilæum i Hande-
lens tjeneste. Urene har følgende in-
skription: „Tak for veludført arbej-
de i tiden fra 1. april 1915 til 1.
april 1955“.
'Handelsinspektør A. T. Malmquist
der i forvejen er ridder af Danne-
brog, er blevet udnævnt til ridder af
første grad. Fhv. udstedsbestyrer O.
N. Nørdum har fået overrakt for-
tjenstmedaljen i sølv.
Den 2G. oktober brød en kraftig
storm løs ved Kraulshavn. En 20
fods motorbåd, der lå for anker i'
havnen, rev sig løs og drev til søs,
hvor den blev ødelagt mellem isfjel-
dene og sank. Til motorbåden var
fortøjet en 18 fods båd samt 8 ka-
jakker med redskaber, som også for-
svandt. Det var umuligt at redde dem
på grund af den kraftige bølgegang.
*
For nogle måneder siden udsend-
tes som bekendt det grønlandske tu-
bcrkulosemærkat, der forhandles på
posthusene og i Handelens butikker.
Vi opfordrer befolkningen til at købe
mærkatet, idet overskudet tilfalder
kongeparrets fond for tuberkulose-
ramte. Grønland har jo ikke noget
julemærke —- brug derfor TB-mær-
katet, når de sender julekort og jule-
breve.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit klssarssutit igavfit
Nykøbing Mors. København.
VØXiUN
DISSE
vi nUlrine dleselm°tor er en langsomtgående 4 takts enkelt-
. 1 c . „1", or °8 fremstilles i størrelsen fra 150 til 1000 HK. Motoren
leveres i 3 forskellige typer:
Type DM med indstillelige skrueblade
” 111 ed fast skrue og omstyringsanordning
Vør t!ND“ .i* llled fast skrue og direkte omstyrbar motor
dens lave vedi^Se*tn°^orens enkle konstruktion, dens driftssikkerhed,
ens . ave ve igeholdelsesomkostninger, dens gode økonomi i jjrsend-
se so le som smøreolieforj)rug 0g dens kompakte sammenbygning, gør
den egnet til anvendelse såvel i passager- som fragtskibe, fiskefartøjer
og bugserbåde. * 1 *
4 TAKT —
4 TAKT —
150—1000 HK MED OG UDEN TURBO CHARGE
150—1000 HK-lik TURBO-LADNINGeivaratigdlo
LADNINGigdlit
„M MjND marine motore olictortoK motoriuvoK 4-takte arritsumik
pissantsumigdlo ingerd]ass0K 150—1000 HK-t akornåne s&kortussusi-
C1 U^° sananeKartartoK. motore åssigingitsut pingasut ukua ardlatut
sulianssatut tunineKarsinauvoK:
Dit avdlångorarneKar»inaussunik sarpilik
” , aVcUångorarneKarsmåungitsunik sarpeKor-
clUmilo ingmikut itumik aivungneKarsinaussCi-
ngordlugo sanåK.
” av ^^ttgorarneKarsinåungitsunik sarpcKardlu-
■\TfXT 111 ° llalinginaussutut aKungneKarsinaussoK.
„NØLUM) lp motoria olictortoK påsiuminarttingordlugo sanausson,
ingerdlatikuminartoK, iluarsartinera akikitsoK, angni^itsuinarniik
ingerdlatitut olietordlunii0 tarnumik oliemik atuerKartoic Kajangnait-
sumigdlo katitigan uniiarsSuarne ilaussoKartartune åtartugkanilo, auli-
sariutine kaligtautinilo atUgagssarKigdluinarpoK.
I
AKTIESELs KABBt „VølUND"
ØRESUNDSVE) U7 . KØBENHAVN S . TELEFON CENTRAL 5511
15
t4 0