Atuagagdliutit - 03.11.1955, Blaðsíða 20

Myren dyrkede jorden før mennesket
— og kan i det hele taget hamle op med os i en masse ting
Det var myren, og ikke mennesket,
der først fandt på at drive jordbrug.
Denne opdagelse skyldes den ameri-
kanske læge, dr. Gideon Lincecum,
der i et brev til Charles Darwin bl. a.
skrev: „Myrerne rydder jorden
rundt om tuen og gør overfladen
jævn og plan i en afstand af tre, fire
fod fra tuen, så denne stump jord ser
ud ligesom en lille mark. På denne
jordlod tillader myrerne ikke, at der
gror andet grønt end en bestemt slags
græs. Når myrerne har plantet dette
græs i en cirkel omkring tuen, passer
de det med den yderste omhu, og når
afgrøden er moden, går myrerne i
gang med indhøstningen, hvor hver-
ken strå eller avner får lov at ligge
tilbage. Der kan ikke være ringeste
tvivl om, at det omtalte græs bliver
plantet med hensigt11, slutter brevet,
som vakte stor opsigt, da Darwin læ-
ste det op i Linnean Society i Lon-
don den 13. april 1861.
Siden er kendskabet til myrernes
sindrigt opbyggede samfund blevet et
af naturvidenskabens mest overra-
skende forskningsområder. Myrerne
er ikke blot agerdyrkere, de er også
et hyrdefolk. De har deres eget
„malkekvæg11, som regel en slags
plantelus, der udskiller en sød sub-
stans fra små kirtler på maven. Det
sker, at myrerne ligefrem indretter
stalde til deres „køer“, og med regel-
mæssige mellemrum sættes de ud på
græs. Malkningen foregår på den
måde, at myrerne stryger med føle-
hornene. Og ligesom menneskene
holder de også skødedyr, visse små-
insekter, som dog næppe blot er til
adspredelse ligesom vore katte og
skødehunde, men navnlig har en el-
ler anden praktisk^ funktion. Hvori
denne opgave består, er det endnu
ikke trods indgående studier lykke-
des at lure myrerne af.
Myreverdenen frembyder i det hele
taget paraleller til næsten alle men-
neskets skikke og sædvaner. Visse
myrearter kender til fænomenet gæ-
ring og fremstiller spiritus. De hen-
ter grønne blade hjem til tuen, deler
KIMIGTOK MAMAR-
DLUARTORDLO igånut
sujatanutdlo akugssaK.
dem op i småhidder og forvandler
ved hjælp af enzymer i spyttet stir
velsen til sukker. Denne blanding
får så lov til at stå nogen tid og bli-
ver derefter fortæret med alle tegn
på nydelse. Men gak til myren og
bliv viis — endnu er der ingen, som
har set en beruset myre!
De mest intelligente myrer findes
i troperne. Her opdrager somme ar-
ter deres afkom i en slags vugger, der
er konstrueret specielt til formålet.
Når vejret er fint, tages ungerne med
ud på en luftetur. Myrerne er meget
følsomme over for forandringer i at-
mosfæren, og så snart de særlige
„barneplejersker11 opdager det mind-
ste tegn til regn, styrter de hjem igen
til tuen.
Myrerne kan ikke høre, men orien-
terer sig i stedet i terrænet ved hjælp
af en veludviklet lugtesans. De har
også deres eget signalsystem og bru-
ger følehornene til at signalere med.
lin myre af arten Eciton Ilamata kom
engang i klemme under en lille sten.
En kammerat opdagede det, men
kunne ikke stille noget op, hvor me-
get den så hev og sled. Den satte sig
så i forbindelse med andre myrer, og
snart var der rykket så mange til
undsætning, at de ved forenede an-
strengelser fik trukket den første fri.
Myrerne har deres egne læger, og
man har iagttaget, hvordan disse be-
ger har isoleret myrer med sympto-
mer på en eller anden sygdom. I håb-
løse tilfælde gør de en hastig ende på
patientens lidelser ved at tage livet af
ham. Myredoktorerne amputerer og-
så ben, på slagmarken og ved ulyk-
ker, og de behøver ikke de fine in-
strumenter, det har taget mennesket
generationer at udpønse, men klarer
sig med deres skarpe kindbakker.
Deres døde begraver myrerne un-
der udfoldelsen af et ofte temmelig
indviklet ceremoniel. En australsk
dame, mrs. Lewis fra Sidney, måtte
en dag slå nogle myre-soldater ihjel,
der var gået løs på hendes spædbarn,
og hun gjorde da den iagttagelse, at
et par myrer fjernede sig med liget
af en myre, fulgt af et sørgetog på to
andre myrer. Disse blev igen fulgt
af andre grupper, som alle bar på en
død myre, og som bagtrop bemærke-
de hun en hel opmarsch, der talte de
første to hundrede myrer. Da proces-
sionen var nået frem til en tue med
sandholdig jord, begyndte deltagerne
i processionen at grave små gruber.
Iler blev de døde myrer lagt ned, og
bagefter kastede andre myrer grave-
ne til. Mrs. Lewis rapporterede også
til Linnean Society i London, hvor-
dan nogle af myrerne i sørgetoget
øjensynlig nægtede at deltage i grave-
arbejdet og jordpåkastelsen — med
det prompte resultat, at de blev dræbt
alle til hobe og verfet ned i en fælles-
grav! . . ,,
Myrén er ikke for ingenting indbe-
grebet af flid, og for at nå alle sine
mange gøremål nøjes den gennem-
snitlig med tre timers' søvn i døgnet.
Hvis menneskene skulle bygge huse,
der i størrelse svarede til deres høj-
de, som en tue svarer til myrerne,
måtte bygningerne gøres op til 84
gange så høje som den største af de
ægyptiske pyramider -— eller over
400 gange Rundetårns højde!
Mange tropiske myrer er en plage
for menneskene, hvis huse de under-
minerer. Navnlig termitterne, der nu
er ved at brede sig fra Afrika til det
sydlige Europa, er et mørkt kapitel.
Til gengæld findes der et træ, myre-
træet, på Java, der simpelthen går ud,
hvis ikke der bor myrer i hulrum-
mene i dets opsvulmede rødder.
Københavnime ujantanik kater-
ssugaisivik amerikamiut Kalåtdlit-
nunåne såkutuinit ujantamik meteo-
rimik tunincKarsiniavoK iliniarner-
tup amerikamiussup Thuleme nav-
ssårisimassånik. ujaritap ila Ameri-
kamut nagsiuneirarpoK —■ tåssalo
agfa danskit pivåt agfalo amerika-
miut.
AAGE HAVEMANNS EFTF.
Nikolaj Plads 34 København K. — Telegr.-adr.: Ahavemann København
Aalborg — Aarhus — Haderslev — Holstebro — Nykøbing F. — Odense
KRUSCHENSALT
Millioner af mennesker verden over tager
KliUSCHEN SALT, fordi det renser hele sy-
stemet, holder maven i orden og befrier en for
de stoffer, der sætter sig til fedme. Prøv
KRUSCHEN SALTI En lille dosis hver dag
betyder større velvære, bedre humør, bedre
mave og slankhcd.
silarssuarme •
KRUSCHEN-ip
nik tainarmik
ssusigssamisut
asule puatd
KRUSCHEN-ip tarajue misilingni'åkit 1 uvdlor-
mut pissamininguit inhvdluarneK, idmaneru-
lerneK, aitajarorigsårneH timigissuserdlo pi-
lersitarpait.
En gros:
Willy Rasmussen & Co.
Hovedvagtsgade 6 København K.
V-- ‘»‘pail 1UUU lllld
evKiaissdngmata, anajaroK pi
pIssuseKartltardlugo stof-itdlc
larsautåinait PÉrsltardluci
Forhandles af: OLE’s VAREHUS — Godthåb
PATRIA
misiliguk
akoKartfnago,
ginilerdlugo
sodavandiler-
dlugulunit
Nyd den
.ren, med
Gin eller
i sodavand
21
L
I