Atuagagdliutit - 03.11.1955, Blaðsíða 23

oooooooooooooooooo
0 0
o inusukånut nularsiagssaK. o
o hollandimioK inusukåt silar- o
o ssuarmit tamarmit pissut ukiu- o
o mut atausiardlutik atautsimér- o
o ssuartarnigssånik autdlarni- o
o ssok G. Greyn manåkut suli- o
o ssutigingningnialerpoK inusu- o
o kånik „olympiadeKartitsiniar- o
o dlune“ (unangmerssuartitsi- o
o niardlune). „åipaKångitsut o
o pivdluarKussutisiåinik nuånå- o
o rutigingnigtut“ nipilerssorner- o
o mik atuagkiornermigdlo u- o
o nangmissuteKarnerne ilåuså- o
o put. inusukåt atautsimérssuar- o
o nigssåta sarKumissumik angu- o
o niagarå inusukåt nuånårutait o
o itisilerniardlugit, månale ti- o
o kitdlugo atautsimérssuarnerit o
o tamafmik ardlalingnik åipa- o
o ningnermik kinguneKartåinar- o
o put, taimailivdlutik inuit ku- o
o lakujulersitardlugit sujunerta- o
o rissap nalunaerutigineKarne- o
o rata ilumussusianik. o
o , o
oooooooooooooooooo
K’aKortume terissat
nalunångilaK umiarssuit Kangalile terissa-
nik nunavtinul tikiussaKartarsimåsassut.
terissatdfe ukiorångat Kuerssuarnikaluardlu-
tik tOKorartarsimassut nalunångilaK, igdlo-
Karflme terianingisåinarmata kinguågssior-
tunik. ilumdrtordle månauvoK K’aKortume
kinguågssiordlutik amerdliartortunik teria-
Kalersimangmat.
1950-ip migssåne påsivdluarneKarKdrput.
inuit igdlumingne terissanik sujumuissaler-
put, Håne igdlup tgai Kissåssut putuvdlugit
isersimassunik imaluntt ånuame igalåtigut
angmassutigut. igdlilingne igdlerup atåne
uvdluliordlutik ernisimassut navssårineKar-
tarput sdrdlo karsine påpiarane — agdlåme
amussarissane terissanik sujumuissarsimå-
put, amussarissat tgait mangiardlugit puto-
riardlugit pulassarsimassunik. tgkat påpiar-
Kersåtåinik aseruissarput, uvdlåkutdlo kii-
milernialerdlune ildne årdlerinartarsimaka-
seKaoK isigagtdinut terissanik pulassoKartar-
simangmat. ilåime itilersimassaraut Kiping-
mik iluane teriaK nlsumikut ingerdlassom
K'aKortup pisiniarfiata Kalia avdlatut
ajornartumik terissanut putdlasersugauvoK,
ilame atissanik alersinik avdlarpagssuarnig-
dlo aserorterissåinalermata. Kuerssuarne Kit-
suit teriarniartigalugit atorneKarput, påt
igfiagssanik Kajåssanigdlo imagdlit putår-
dlugit aligtordlugitdlo pissåinalermatigik.
påt taima pissat imait akikitdlivdlugit tu-
nineKartarput — pOK atauseK 10 kr.-lerdlugo.
K’aKortup teriai ukioraluarångatdlåntt
aniguissarsimassut nalunångilaK. igdloKar-
fiup taserssuata KeKertartaine aput nunalo
agssagdlugit Kårusåssarpagssualiortarsimå-
put ukiume taserssuaK sikugångat ikdrartar-
simavdlutik.
ila, ila — teriarpålugssuit K’aKortoK na-
jugarilersimavåt, amerdliartuinåsagpatalo
perKingnigssaK pivdlugo pissortat Kularnå-
ngitsiimik ilungersornartumik suliagssaKar-
sinaulernmdrput — ner iungniar tale amer-
dlerujugssuarneK saplsassut, igdloKarfing-
nume avdlanutaoK — pingdrtumik KujatdnX-
tunut — siaruapilukasigsinaungmata.
U. Kr.
aningaussanut silalik
Finansgeni
— „pingitsailineK, taisissugssamik
pisineK avdlalutdlunit atornerdlui-
neK ilisimdngilavut, taimditordle ch
perKulauvoK naviagineKartut taisisi-t
naunermik issornartorsiuissartut d-
nilångatigissait piviussungulinginer-
sut. ukiut unlritigdlit sivnitsiarlut
Kångiiitut ilisimatup C. N. Davidip
ånildngatigilersimagujå inugpagssuit
ajnerdjåss u s er li k tunuleKiilaralugo
kisimik nålagauvfingme oKarlugssau-
lernigssåt Smålo pissaunerup inuit
ingerdlatsinigssamik inugpagssuar-
nigdlo såkoicarnigssamik påsisimang-
niglut tugfigiumårnerai. aperKutau-
vok imaileriarlunginersoK nålagker-
suinermik suliaKartut ardlalingudi-
nait inugpagssuit taisineral sdkumig-
tut atordlugo isumanatigitdlo atorto-
r i s sånit sakortumit kivineKarsimav-
dlutik aningaussat inoicatinit ukund-
n9a niorKuligssiortunit tigdrarnia-
rc>il, taimailerérpatdlo inugpagssuar-
nut avguauterKisavdlugit, taimailiv-
dlutik atorfit Kuldlersauvfigissalik
kisermdussarissaligdlo ingmingni-
naK piginiardlugit.
(atuartitsinerme ministeriunikup, ilisimatflp
Flemming Hvidbergip onausinit tigussat).
MUSENE I JULIANEHÅB
Det er ret utvivlsomt, at transportskibene
gennem årene har bragt mus også til Grøn-
land. Det er imidlertid påvist, at musene
som regel ikke kunne overleve den grøn-
landske vinter; de døde i kulden i pakhuse-
ne. Det er dog i dag en kendsgerning, at
Julianehåb by er særdeles velforsynet med
de små plagedyr, der tilsyneladende stadig
formerer sig.
Man konstaterede i 1950 for første gang,
at byen for alvor var invaderet. Man be-
gyndte at støde på mus i de private huse.
Musene var kravlet ind gennem åbne vindu-
er om natten — eller de gnavede trævæg-
get simpelthen og lavede huller, hvorigen-
nem de smuttede ind. Musene byggede reder
i papæsker under briksen — ja, endog i
kommodeskuffer. I dag er der temmelig
mange mus i byen.
De odelægger vægpanelerne, og man kan
om morgenen blive overrasket ved at træde
på en mus, når man trækker i sine gummi-
støvler. Midt om natten vågner man ved,
at en fræk mus kravler op ad benet under
dynen.
På loftet af Julianehåbs store, flotte bu-
tik er der anbragt musefælder. Denne foran-
staltning har sine gode grunde: Musene har
hidtil allerede ødelagt en hel del tøj, strøm-
per m. m. i butikken. I pakhusene har man
katte; der er nemlig ikke få sække rug- el-
ler hvedemel, der er blevet ødelagt af de
små væsener. Ødelagte sække mal sælger
man til nedsat pris — 10 kroner pr. sæk.
Når soen ved byen islægges, vandrer mu-
sene over isen til søens øer, hvor de graver
sne og jord.
Jo, en del af Julianehåbs befolkning af i
dag består af mange musefamilier, og der-
som disse familier som hidtil fortsætter
med den raske formering er der næppe
tvivl om, at sundhedsvæsenet engang bliver
nødt til at tage strenge forholdsregler til
bekæmpelse af dem.
U. Kr.
UikatdlujåincK akerdlialo
Tålmodighed og det modsatte
méraK neriunartoit. — Et lovende barn
OOOOOOOOOOOOOOOOOO
O O
o Den hollandske stifter af o
o ungkarlenes internationale o
o årskongres, G. Greyn, arbejder o
o nu med en plan om at holde o
o en „olympiade" for ungkarle, o
o De, der „nyder den ugifte o
o stands velsignelser", skal del- o
o tage i musik- og litteratur- o
o konkurrencer og lignende. o
o Ungkarle-kongressens offici- o
o elle formål er at uddybe ung- o
o karletilværelsens glæder, men o
o hidtil er hver kongres resulte- o
o ret i nogle ægteskaber, så folk o
o begynder at tvivle på oprigtig- o
o heden i formålserklæringen, o
o o
oooooooooooooooooo
— Vel kender vi ikke til afpres-
ning, stemmekøb eller andet mis-
brug, men spørgsmålet er alligevel,
om ikke nogle af de farer, som kriti-
kerne af den almindelige valgret }
sin tid frygtede, er ved at blive til
virkelighed. For lidt over hundrede
år siden gav professor C. N. David
udtryk for en ængstelse for, at de
brede masser ved deres overvejende
tal ville læmme til enerådighed i sta-
ten, og at magten i virkeligheden vil-
le gå over til dem, der bedst forstår
at lede og bruge masserne. Det er et
spørgsmål, om del ikke efterhånden
bliver sådan, at der sidder en vis
mindre kreds af politikere, der —~
med massernes stemmer som deres
instrument og båret oppe af et stærkt
partiapparat som deres grundlag —
giver sig af med at tage penge fra
den kreds af borgerne, som skaber
værdierne, for så at uddele dem tu
masserne og dermed bevare sig selv
i de priviligerede topstillinger.
(fra tale af fhv. undervisningsmini-
ster, professor Flemming Hvidberg)*