Atuagagdliutit - 03.11.1955, Blaðsíða 8

tivaneK erKortoK kukussordlo pivdlugit
tivanen „nangånit ernaimassat pivdlugit peKatigigfingne“ umatinendsava —?
nangmineK nuerssaivdlune
akildneruvoK.
nukagpiarKap Kulinit
arKanilingnut ukiugdlip
tulujua umarinartOK
atortugssai: olyrapiagarn Eassertut Kiler-
tat 50-t.
nuerssautit nr. 3
åtatit 12.
nuerssarnigsså: patentstrikning (ivssusfi-
ngordlugo nuerssagaK). silåmftgaK atauseK,
ilungmftgaK atauseK. silåmfigkat tamarmik
silåmbgkap sujuliatigut (nuerssautip sujug-
dliup Kilariarneratigut taperta li aringord lu-
go) KilariameKåsaoK.
tunugssd: 70-inik autdlartitsigit patent-
strikningimigdlo 8 cm-mik takissusilerdlugo
nuerssardfugo. manigsuinarmik autdlartiguk
(Kåva sujumuinaK maminga ilungmuinaK)
nuerssåume sujugdlerme Kilariarnerit 106-
ingorteriardlugit. nuerssagkat 30 cm-imik
takissuscKalerpat unigssånut ungisavat: su-
jugdlermik tatdlimanik tugdlinilo mardlung-
ne mardlukfltårdlugit igdlugtut. unigsså 17
cm-imik takissuscKalerpat tuvigssai pinga-
soriardlugit KulikCitårdlugit igdlugtut inasa-
vatit, Kiterdlitdlo tamaisa atautstkut inår-
dlugit.
sågsså taler pig dleK: 42-nik autdlartitsigit
tunuatalo nuerssarneratut nuerssardlugo.
manigsuinarmik nuerssalerugko nuerssåu-
me sujugdlerme Kilariarnerit 62-ingortisava-
tit, Kilariameritdle såvanitut 20-t patent-
strikningimik nuerssartuåsavatit, taimatut-
dle nucrssaineK manigsuinarmik nuerssai-
ncrmit nåinerungmat akornatigut tåuko ute-
Kåtårtåsavatit (mardloriardlutit) nuerssag-
kat naleKatigingniåsangmat. 30 cm-imik
kissuseKalerpat unigssånut sujugdlermik tat-
dlimanik tugdlinilo mardlungne mardlung-
nik kingugdlermigdlo atautsimik ungisava-
tit. unigsså 10 cm-imik takissuscKalerpat
Kilariarnerit tamaisa patentstrikningimik
nuerssalisavatit, 17 cm-imigdlo takissuseKa-
lerpat tuvigssånut KulikMardlugit pingaso-
riardlugo inårneKåsaoK. siynerc kravianut
merssDtagssat atautsikut inårneKåsåput.
sågsså såmcrdleK: talerpiatut nuerssarne-
KåsaoK ingmingnut sågtitdlugit sanilering-
nigdlo mardlungnik åtaserfilerdlugit. sujug-
dlit l1/^ cm-imik takissusilingmik nuerssae-
réruvit ima sanåsavatit: Kilariarnerit pinga-
sut nuerssåkit, mardluk inåkit, Kilariarne-
rit 12-t nuerssåkit mardlugdlo inårdlugit,
nuerssautip tugdliane inågkavit nalaisigut
nutånik mardlungnik nuerssåsautit. åtaser-
fisa akorne 8 cm-inik akugtdssuseKåsåput
arfinilidsavdlutigdlo.
taligssai: Kilariarnernik 35-nik autdlartit-
sigit patentstrikningimigdlo 8 cm-imik taki-
ssusilingmik nuerssaivdlutit. manigsuinå-
ngordlugo nuerssaruk, nuerssåumilo sujug-
dlerme Kilariarnerit 60-ingortitdlugit. nuer-
ssautit arfinch-pingasut nuerssarérdlugitdlo
igdlugtut atautsimik ilassåkit Kilariarnerit
84-ingornerat tikitdlugo. 40 cm-imik_ taki-
ssuseKalerpat igdlugtut sisamanik inåsavat
tugdlinilo atausiåkårdlugit 40-ngomerat ti-
kitdlugo, tauva mardlåkutårdlugit 20-ngor-
nerat tikitdlugo sivnerilo atautsikut inår-
dlugit.
katiternigsså: ånoråminermik isugutassu-
rnik mamingatigut naKiguk. tujfiluk katite-
riardlugo kilue tamaisa naKikit. åtasersoruk.
pukusuatigut Kilariarnerit 30-t nuiorariar-
dlugit patentstrikningimik nuerssaruk ig-
dlugtutdlo nuerssautit tamaisa atautsimik
lilassardlugit timitåta såvata nerutoKatigiler-
nigsså tikitdlugo (tåuko 8 cm migss. taki-
ssuseaarput), ltasungassumik inåruk kravia-
lo timitånut merssåtdlugo.
åssilissagssaK K 524.
Sønderborgime nuerssagagssaliaK
asassara Jørgen Fleischer!
Atuagagdliutit normuåne kingug-
dlerme avisiliortoiv UvdloriånguaK
Kristiansen akissuteKarfigitsiarpat
iluagtitdlugulo tivanen issigingnår-
simassat OKalugpalåralugo. Kular-
nångitsumik atausiungeKaugut oKa-
lugtuarissangnik nuånarssartugut.
atuardlugume KujanartuvoK sunauvfa
sule kulturikut ilernutorKamik tiva-
nermik sianigingnigtonarmat.
agdlagkangne onarputit tivanen
alikutagssiåinåungitsoK, tåssunalo
ilumorputit.
taraånarpiardlo pissutigalugo pi-
ssutigssanångilatit Danmarkime ati-
ssatornanik atordlutik nitatitornanik
takutitsissut issigingnårdlugit singa-
ssutut iliusavdlutit tamånalo tunga-
vigalugo kalåtdlit tivassarnerat alia-
sugdlutit ernåisavdlugo.
tivanen erinatdlo tivfatit uvavnit
nalungisanarfigineruvatit, tamånale
tungavigalugo iraåingilan ilisimassa-
narnerungåtsiarsinaussutit.
nularnångitsumik nalungilåtaon ti-
vassarnen eskimut kulturimikut inu-
nen tonulo akeraringnen ikinguti-
gingnerdlo kisalo angutip arnavdlo
akunermingne pissuserissait pivdlu-
git isumåinut tungassungmat. tiva-
ssarnermut kulturikut tungaviusson
tamåna uvdlume Kitane piginenångi-
lan, månalo tivassarnen s. i. „Kanga-
nitsanit ernairaassat pivdlugit pena-
tigigfigtigut" kulturilunit tonusson
tamåkua åssigissåinik ernåissuserdlu-
go umarigsarniåsagåine tamatuma
åssiginåsavå kulturikut ilernusima-
sson kussanarton tamåna nikanarsar-
nenåsasson — pigissan akison akikit-
sungordlugo tunineKåsassoK.
tivanermut tungaviussoK tåmarsi-
mangmat ilumortoic tamåna miserra-
tiginiagagssåungilan iluångilardlo
taimungåinangajak tivaniårssugtarni-
kut umatiniåsavdlugo. tamåna iluara-
nilo kångunarpon!
Uvdloriånguan Kristiansen årdleri-
von ivdlit Jørgen Egedevdlo tivassar-
nerse tivaniviimgitsoralugo, utornat-
seraluardlungalo isumanarpunga år-
dlerinera asulérnerungitson.
kalåtdlip utornaup Angmagssaling-
me uvavnik ivngerfigingnigtup Kø-
benhavnime „tivassut" åssingat ta-
kusimavå. ilimanarpon tåssausima-
sson Jørgen Egedep ivdlitdlo kiativ-
sigut atissanarase åsserse. dssen issi-
ginardlugo ipigissai ikigtungitdlat.
Jørgen Egedelo tivassarnivsigut
ivngertarnivsigutdlo inuiagtut iler-
norissamik ikatigdlissutut issigine-
narsinaunersuse apernutigåt, onalug-
tuarputitdlo tugdlusimårutigigit kul-
turitonarssup ilamininguanik takutit-
sinigssangnut tamatumunåkut periar-
figssarsisimagavit.
atagule ilungersordlunga aperilav-
kit! Kalåldlit-minåne tivassarsimavit?
Jørgen Egcde måne tivassarsimava?
eskimut ivngerulait Diisseldorfime
lyskit niuvertiiinut alutorssauligitiia-
tit Kalåldlit-minåne ivngeKalauvfigi-
ssarsimavigit? ilisimaloK Thalbitzer
Johannes Ballelo agdlauligissangne
taissalit ivdlit takutitsissarningnik
iluaringnigpat?
tivanen ernorlon issigingnårtarsi-
magaluarugkulunit ivdlit tivanermik
pasingningnerit ernungitsoratarsi-
Kære Jørgen Fleisclier!
I sidste nummer af „Grønlands-
posten“ besvarede De et par spørgs-
mål fra journalist Uvdloriånguan
Kristiansen, og De benyttede lejlig-
heden til at beskrive en trommedans,
De havde overværet. Vi er sikkert
mange, som har glædet os over De-
res fremstilling. Det gør sandelig
godt at læse, at der stadig er nogen,
som har begreb om en kulturtradi-
tion som trommedansen.
I Deres artikel fastslår De, at
trommedans er mere end tidsfor-
driv, og deri har De ret.
Og netop derfor har De såmænd
ingen grund til at blive misundelig,
når De i Danmark overværer opvis-
ninger af folkedansere i gamle drag-
ter og i den anledning med sorg ihu-
kommer den grønlandske tromme-
dans.
De ved mere om trommedans og
trommesange end jeg, uden at De af
den årsag behøver at vide så forfær-
delig meget.
Utvivlsomt ved De også, at trom-
medansen var fast sammenkædet
med den eskimoiske kulturs forestil-
linger om liv og død, fjendskab og
venskab og forholdet mellem mand
og kvinde. Dette kulturelle grundlag
for trommedansen findes ikke i Vest-
grønland i dag, og at man nu vil pu-
ste nyt liv i trommedansen — for
nauvoK. uvanga nangminertaoK tiva-
nernik issigingnårsimavunga, imåi-
ngilardle nangminérdlunga tamåna
tivasinaulissutigigiga!
UvdloriånguaK Kristiansenip aper-
Kutå ajungivigpoK — pissariaKartuv-
dlunilo. Frederikssundime angutia-
loKarpoic umariardlutik nagssugtalig-
ssuarnigdlo niaKorornaverKuseriar-
dlutik takornariat isumagalugit ing-
mingnut vikinginik taissunik. tamå-
na soruname alutornartuvoK. nuå-
ningivigpordle tivaneK sule Tunume
atorneKartoK erKungitsumik atorne-
Kartåsagpat.
navsuiauteKarnigssat — imalunit
avdlat taimailiornigssåt — neriutiga-
lugo asangniglumik inuvdluarKuvav-
kit.
Henning Bovsing Olsen.
eksempel gennem „folkemindefor-
eninger” eller lignende mindesmær-
ker over en død kultur — er det
samme som at prostituere den fine
kulturtradition, at sælge en dyr va-
re til billig penge.
Når grundlaget for trommedansen
er forsvundet, må man hellere se
kendsgerningen i øjnene i stedet for
at holde noget ved lige gennem dan-
se, der kun kan blive kopier — og
som kopier er dårligere end origina-
lerne. Det er jo både synd og skam.
UvdloriånguaK Kristiansen nærede
bange anelser for, at Deres og Jør-
gen Egedes trommedans ikke var
rigtig trommedans, og — undskyld
mig — jeg tror ikke, han havde uret.
En af Deres ældre landsmænd,
der sang for mig i Angmagssalik,
havde set et fotografi af en „trom-
medans" i København. Sandsynlig-
heden taler for, at billedet forestil-
lede Jørgen Egede og Dem med nø-
gen overkrop. Han fandt adskillige
fejl alene ved al betragte billedet.
De spørger i Deres artikel, om De
har begået nogen nationalbrøde ved
sammen med Jørgen Egede at give
opvisning i de gamle danse og san-
ge, og De fortæller, at De var stolt,
fordi De hermed fik lejlighed til at
vise et glimt af den ældgamle kultur.
Hånden på hjertet! Har De danset
trommedans i Grønland? Har Jør-
gen Egede danset trommedans her-
oppe? Har De været med til i Grøn-
land at synge de eskimoiske sange,
som De har henrykket tyske forret-
ningsfolk med i DiisseUlorf? Er pro-
fessor Thalbitzer og Johannes Balle,
som De nævner i Deres artikel, til-
freds med Deres opvisningers kvan-
tet?
At De har overværet rigtig trom-
medans er dog ikke ensbetydende
med, at Deres fremstilling af trom-
medans er rigtig. Jeg har selv over-
været trommedans, uden at jeg a>
den grund er i stand til at udforC
den!
UvdloriånguaK Kristiansens spørgs'
mål var godt — og nødvendigt. •— 1
Frederikssund findes en grupPe
mænd, der efter at have tillagt siS
stort skæg og iført sig hjelme mc'
horn kalder sig vikinger i turistmms"
sigt øjemed. Det er naturligvis mc"
get morsomt. Men det er sandel^
ikke morsomt, hvis der gives en f°r
kert fremstilling af trommedans, nil
den stadig danses i Østgrønland-
1 håb om en redegørelse fra Pcn
—- eller eventlelt andre — sendes
venlig hilsen fra
Henning Bovsing Olse,l‘
Forumime Københavnimltume taima tivassarsimåput.
Sådan ser trommedans ud, når den opføres i Forum i København.
Om rigtig og forkert trommedans
Skal trommedansen holdes i live ved „folkemindeforeninger“?
8