Atuagagdliutit - 03.11.1955, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk redaktør XJvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK,
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
Byggeder Marcussen, overkateket Mathæus Tobiassen, Fiskenæsset: Pastor Efraim
Josefsen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Kommunalbestyrel-
sesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kabjevscy, kredsdommer Peter Da-
lager. ICutdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer
Hans Ebbesen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Uperna-
vik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård, overkateket Edvard
Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kal&tdlit nunåta avatfine. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
Nhngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
kisame —
Kalåtdlit-nunåne nutarterineK
OKatdlisaulerugtormatdle nutauneru-
ssumik såkortunerussumigdlo nag-
sitsissutitårnigssamik apereut sarKu-
miuneKartuartarpoK — landsrådip
atautsimlnerine, agdlautigissane, isu-
maliutigsslssutine. autdlakåtitsissutip
atorsinauvdluartup pissariaKåssusia
angnertumik grønlandskommissioné-
Karnerup kingornagut ingmikut
atautsimititalianit tamanit, rådinit
kommissionilianitdlo miserratigi-
niarneKångisåinarpoK. agdlautigissa-
tigut oKautsitigutdlo sarKumiiineKar-
tuartarpoK KanoK pingåruteKartigiu-
inartoK kalåtdlit tamaisa ilumut oKat-
dliseivartilersinaugaluaråine.
amåtaoK tamåna minister Kjærbø-
lip aussaK måna Kalåtdlit-nunåniner-
mine påsivå, avdlånitdle avdlaunb-
ruvdlune tamåna påsingningnerinar-
mitiniångilå. ministerip Københavni-
mut angerdlamut apunerminc suliar-
Kava tåssauvoK aningaussat pissaria-
Kartut piniarnerisa atsiornerat, pe-
riautsitdlo tugdliiitut taima pilertor-
tigissumik ingerdlåneKarput, taimai-
livdlune aningaussat akuerssissutigi-
neKartut uvdlut Kavsinguåinait Ka-
ngiutut ingmikut atautsimitartunit
aningaussanik akuerssissartussunit
tuniuneKarérdlutik.
kisame aperKut tamåna pingårtoic
nåmagsineKardlune nalunaerutigine-
KartoK kalåtdlit akornåne nuånaruti-
gineKarpoK Kujanermigdlo kingune-
KartariaKardlune — minister Kjær-
bøl tamaviårdlune ilungersordluar-
dlunilo suliagssaminik ingerdlatsisi-
mangmat åmalo mana aningaussat
akuerssissutigincKarmata, nauk ani-
ngaussivik narKaneKaricåinaraluar-
toK. pilerssårusiat ilusilérsorneKar-
nerat sujuangåtsiarérpoK. titartagkat
ugtortaineritdlo nfimagsivdluarérsi-
malerput — encarsautigalugit Nung-
me autdlakåtitsissarfigtågssaK Kitsig-
sunilo autdlakåtitsivigtarpiagsså,
amalo radioKarnikut ingnåtdlagi-
ssiornikutdlo ingerdlatsinerme pi-
ssortaic, afdelingsingeniør Holten
Møller oKauseKarérpoic aningaussat
kiserdluinaisa utarKissaulernerardlu-
git. tåukua akuerssissutigineKarneri-
nit ukiut mardluk Kangiupata nagsit-
sissutitåK tåuna atulertugssauniåsaga-
luarpoK.
igdlutagssai atortugssailo avdlat
PeKatigalugit autdlakåtitsissutitårnig-
ssame lungavigssatut suleriausigssaK
ingerdlåniarneKåsaoK. imåiniåsaga-
galuarporme „radiuvigtut" taineKar-
sinaussoK aulajangersunik sulissu-
lik autdlakåtitagssanik pitsaussunik
sulivdluarsinaussunik, mingnerungit-
sumigdlo radio atuartitsinermik i-
PgerdlåssaKarniartugssaK nunaKar-
fingnut mingnerussunut pingårute-
I{ardluinartujumartOK — imåisagpat
inuit igdlua’tungånltut inime atuar-
fiussume højttalerip kigdlingane ig-
siassut ajoKersorneKardluarérsimå-
sagpata autdlakåtineKartup erKortu-
mik iluaicutiginiarnigssanut.
aperivuterparujugssusåput nåmag-
siniagagssat, fimåtaordlo najugkane
ikigtunguåinarnik nålaortauteKarfiu-
ssune nålaortautit inigssititerniar-
nigssåt. kisiåne tåssa ukiut mardluk
suliniarfiusåput, KularnartoKångilar-
dlo autdlakåtitsissutitågssap erKortu-
mik iluaKutiginiarnigssånik soKuti-
gingningneK tamanlsassoK, nukitdlo
pitsaussut tamarmik suliagssamut ta-
matumunga pingåKissumut sangmili-
niarneKarumårtut. pb.
Siden man begyndte at tale om
en nytid i Grønland er spørgsmålet
om en ny og kraftigere radiosender
fremhævet gang på gang —■ på lands-
rådsmøder, i artikler, i betænknin-
ger. Nødvendigheden af en effektiv
radiofoni er blevet indrømmet af al-
le kommissioner, råd og udvalg si-
den den store grønlandskommission.
Gang på gang er i skrift og tale frem-
hævet, hvilken betydning det ville
have, om man virkelig kunne få hele
den grønlandske befolkning i tale.
Også minister Kjærbøl forstod det
under besøget i Grønland i sommer,
men til forskel fra andre lod han det
ikke blive ved forståelsen. Det før-
ste ministeren foretog sig efter hjem-
komsten til København vai at undei-
skrive ansøgningen om det nødven-
dige beløb, og de efterfølgende in-
stanser handlede lige så hurtigt, sale-
des at bevillingen forelå fra finans-
udvalget få dage efter. . .
Meddelelsen om, at dette vigtige
spørgsmål nu endelig er løst, er ble-
vet hilst med glæde i grønlandske
kredse og må efterfølges af en tak --
dels fordi minister Kjærbøl gik så
kraftigt og effektivt ind for sagen,
dels fordi pengene blev bevilget nu
trods lavvande i kassen. Projektcts
praktiske udformning er allerede
langt fremme. Tegninger og opmå-
linger er praktisk taget færdige — i
hvert fald hvad angår studierne i
Godthåb og hovedsenderen på Kuk-
øerne, og lederen af radio-el-tjene-
sten, afdelingsingeniør Holten Møller
har tidligere erklæret, at det eneste,
man ventede på, var pengene. 2 år
efter at disse var bevilget, ville det
nye anlæg være en realitet.
I trit med at bygninger og anlæg
rejses, vil arbejdsgrundlaget for den
nye radiofoni blive opbygget. Det
skulle jo helst blive det, man kan
kalde „rigtig radio" med en fast stab,
som kan koncentrere sig om at skabe
gode programmer, ikke mindst en
effektiv skoleradio, som vil få umå-
delig betydning på de mindre plad-
ser — vel at mærke, hvis de folk,
oKauserissat agdlauserissatdlo
== Sagt og skrevet —
Kalåtdlit-nunåne imigagssartorneK
uvdlune måkunane Danmarkime oKa-
luserineKaKaoK. folketingimut ilau-
ssortaK Augo Dynge ivsåinaK Køben-
havniliartoK Kinigauvfingmine anga-
lassarsimanine tungavigalugit ersi-
ssutigissariaKarsoringilå imigagssar-
torneK agdlisimangmat. kigdliligau-
jungnaersitsineruvme taima itumik
nagsataKarnigsså ilimagissaorérsima-
voK. kigdlilersuineK pitsaussusimå-
ngilaK inungnik ingmikortitsigame.
Kalåtdlit-nunåtdlo parivertineKarsi-
nåungilaK ångiordlune imigpgssaer-
niarneK atugauliverKungikåine.
Augo Lyngep oKautigå pinerdlung-
niarneK ardlalingne angnertusisima-
ssok, nutånutdle ikårsårialernerup
nagsatåinaringuatsiarpå. ardlaligpag-
ssuartigut inuit tåukujuartut perdlu-
liortuput, misingnartoKarpordlo pi-
nerdlungniartarneK kingumut mig-
dliartulersimassoK, taimatutaordlo
angisumik sulineKarpoK imigagssa-
nik atornerdluineK akiorniardlugo.
Augo Dynge isumaKarpoK Kalat-
dlit nunane imigagssanik atuineK
Danmarkimingarnit angnerussoK,
Kalåtdlit-nunånile-una alikutagssar-
pagssuaKångineK patsisauvdlune i-
mertarfinguamut kajungerneK angne-
ruinartoK.
Spiritusproblemet på Grønland di-
skuteres stærkt i Danmark i disse da-
ge. Folketingsmand Augo Dynge ud-
taler efter de rejser, han har foreta-
get i sin valgkreds, at han ikke me-
ner, der er grund til at være op-
skræmte, fordi forbruget er steget.
Det var ventet, at noget sådant ville
ske efter frigivelsen. Rationeringen
var uheldig, fordi den gav særlige
klasser et privilegium. Tørlægning af
Grønland er ikke muligt, da smugle-
riet så ville florere for alvor.
Kriminaliteten er steget flere ste-
der, siger Augo Dynge, men der sy-
nes at være tale om et overgangsfæ-
nomen. Mange steder er det bestemte
mennesker, der til stadighed laver
ballade, og der er tegn til, at krimi-
naliteten atter er dalende, ligesom
der gores et stort arbejde for at mod-
virke spiritusmisbruget.
Augo Dynge mener, at forbruget
af spiritus nok er større i Grønland
end i Danmark, men i Grønland har
man ikke mange adspredelser, hvor-
for trangen til et glas er større.
-----uuaauiiuiv Dtcuci
Dynge oKauseKarpoK statsminister ]
C. Hansen akissuteKartiniåsavdluj
iKalåtdlit-nunåmk nålagkersuineri
avdlånguteKarneranut atassumik t
ssa departemente statsministeri’em
pers nenarmat Kalåtdlit-nunåtd
pivdiugo mimsterieKarfiliorneKa
mat Kjærbøl ministereralugo F
Lyngep kigsautiglssaisa ilaaåt ilac
atuarfik inuitdlo nålagkeSuissun
ikiugaunerat tamåkua tuneaisig
ministerieKarfingnut tunifinelarKU
dlugit, iluaringilålo ilagit "Sigd
avigsartineKarmata tarnatumf åk
dlo ilagit Pissagssakineruti aussut
ilerdlutik. kalåtdlit-nuånaringMt a
arfingnut lungassuinik "8,!,^^
atautsimitartue ikigtuinarne° mvi
ssungorsimangmata, ilagitdlo r«din
pilersitsisinaunigssaK erinisutigin
KarpoK. Frederik Lyngep 0Kautsii
der sidder i den anden ende ved
højttaleren i skolestuen, i for’vejen
er instrueret, så stoffet udnyttes rig-
tigt‘ ..Kl-
oer vil blive mange spø,.gsmåi at
klare, også et der hedder udstatione-
ring af modtagere i de distrikter,
hvor antallet af radioapparater er
ringe. Men der er et par år at arbej-
de i, og der er ingen tvivl om, at in-
teressen i alle kredse for at få ud-
nyttet den nye radiofoni rigtigt er
tilstede, og at alle gode kræfter vil
hlive samlet om denne vigtige op-
gave. pb.
„Kristeligt Dagblad“imit aperssorne-
Karnermigut OKauserai. åma oKarpoK
inungnik nugtertitsineK pivdiugo å-
ssersutigssapalånik Københavnimut
nagsataKardlune. tamatuma tungåti-
gut Kalåtdlit-nunåne agsut nåmagig-
taitdliorneicarnerarpå pilertorniar-
patdlårneKarsoralugulo. Fr. Lyngep
oiiausé „Kristeligt Dagblad“ip ag-
dlauserissame pingårnerssåne tunga-
vigalugit ilåtigut ima agdlagpoK: —
sulenatigingnigssaK ajungitsoic pissu-
tigalugo, kalåtdlit pissutigalugit, er-
KungitsuliorfigineKarsimagpata erKii-
ngitsulivfigissaunerat tamåna sågutut
itumik avsserneKarsimagaluarpatdlu-
nit — åmale pissortat pissutigalugit
—- inuime tåuko Kalåtdlit-nunåne su-
lerulugtut erKortumik pisimagunik
erKortumigtaoK pineKarsinautitaria-
Karmata — KinutigissariaKarpoK Fr.
Lyngep OKausé sarKumiuneKarKuv-
dlugit. oKautsit erssernardlugtut mer-
Kutinigdlo kapuinerit iluaKutåungit-
dlat, isuvssukulungnerdlo inuit nug-
ternerånut ingerdlalerérsumut ata-
ssok agdliartortordlo iluaiuitaungilaK.
danskit kalåtdlitdlo Kalåtdlit-nunåne
peKatigigdlutik nutarteriniardlutik
ilungersornermingne piårnerpåmik
ajornartorsiutit tamåko pérniartaria-
icarpait.
*
Folketingsmand Frederik Lynge
udtaler, at han vil afæske statsmini-
ster H. C. Hansen et svar i anledning
af ændringen i Grønlands admini-
stration gennem fjernelse af grøn-
landsdeparteinentet fra statsministe-
riet og oprettelsen af grønlandsmini-
stenet under minister Kjærbøls le-
delse. 'Fr. Lynge ønsker bl. a. kirken,
skotens og de sociale forhold hen-
lagt under de pågældende fagmini-
sterier. Han er utilfreds med, at kir-
ken og skolen er blevet adskilt, hvor-
ved kirken trækker det korteste strå.
Grønlænderne klager over, at foræl-
drerådene ved skolerne kun få ste-
der er blevet en realitet, og man
længes efter en mulighed for at kun-
ne danne menighedsråd.
Fr. Dynge fremsætter sine udtalel-
ser i et interview med „Kristeligt
Dagblad" og siger videre om folke-
flytningerne, at han har grimme ek-
sempler med til København i den
forbindelse. Der er stor utilfredshed
i Grønland på dette område, siger
Dynge, og han mener, at der fares
for hastigt frem.
„Kristeligt Dagblad" behandler
Fr. Dynges udtalelser i en ledende
artikel, hvori det bl. a. hedder: ____
for det gode samarbejdes skyld, for
grønlændernes skyld, hvis de har
lidt uret — uanset om en sådan uret
måske er dækket af det formelt kor-
rektes slør — men også for admini-
strationens skyld, fordi disse hårdt-
arbejdende folk i Grønland i høj
grad må have adgang til at få ret,
hvis de har ret — må man udbede
sig, at Fr. Lynges materiale bringes
på bordet. Ingen er tjent med halve
antydninger og nålestik, og ingen er
tjent med, at en liviskekampagne m.
li. t. de folkeflytninger, der allerede
er i gang, griber om sig og øges i
styrke. Danske og grønlændere må
som led i deres fælles anstrengelser
for at bygge en ny tid på Grønland
hurtigst muligt få de vanskelige pro-
blemer ryddet af vejen.
Danebodip højskoleane Alsimitu-
me sujuligtaissoK Frede Terkelsen
sap. ak. arfineK-mardlungne Kalat-
dlit-nunåninine oKalugiautigalugo
OKarpoK Kalåtdlit-nunåta kulturitoKå
KatanglnarneKartariaKångitsoK. inger-
dlatitsineK sukavatdlårsorå, kuku-
ssusorålo kalåtdlit piumavfigisavdlu-
git kitåmiut kulturiånik erninavik
pigiliussinigssånik. — Kalatdlit-nu-
nåta KanoK iluanåruteKarfiginigsså
isumaliutigisångilarput, erKarsautigi-
savarputdle kalåtdlit KanoK sulissusi-
naunerivut. misilivdlune sulineK
ingerdlaterKisavarput, nåpautit tu-
nitdlangnartut imigagssatdlo kigdle-
Kangusuimk niorKutaulernerata ulo-
rianarlue migdlisarniardlugit.
Det mel, der nu forhandles i Grøn-
land, er blevet beriget med vitami-
ner og calciuni-salte, og mælkepul-
veret tilsættes ascorbinsyre, det vil
sige C-vitaminer.
11