Atuagagdliutit - 03.11.1955, Blaðsíða 6

Nup kangerdluane tugtuniarneK
aussamåna sujornarnit ajoriarpoK
perdlugtuneK akornutauvdlune, pi-
niariarlutdlume ikingnerugamik.
1954-ime Kornormiut nungmiutdlo
240-rårput, ukiumånale 187-erårdlu-
tik. septemberime pissaKartoKångi-
ngajavigpoK.
Rensjagten i Godthåbsfjorden
i år har været dårligere end sidste
år, fordi vejret har været drilagtigt.
Desuden var der færre jægere i år.
I 1954 skød jægerne fra K’ornoK og
Godthåb 240 rener tilsammen, i år
187. I september var det kun få re-
ner, der blev nedlagt.
Bekendtgørelse om mælkehjælp i Grønland
§ i.
Til svangre kvinder ydes der ved
sundhedsvæsenets foranstaltning ef-
ter forløbet af den tredie svanger-
skabsmånéd mælkepulver svarende
til en halv liter mælk daglig. I 6 må-
neder efter fødslen ydes der, såfremt
barnet lever, mælkepulver svarende
til en hel liter mælk daglig.
§ 2.
Der ydes ikke mælkehjælp til
børn, der er anbragt på børnehjem,
og lignende, ligesom der ikke ydes
mælkehjælp til personer, der har op-
hold på sygehuse, sanatorier og lig-
nende, såfremt mælk i de i § 1 om-
handlede kvanta indgår i kosten.
§ 3.
Når en læge, jordemoder eller fød-
selshjælperske har konstateret, at
betingelserne for ydelse af mælke-
hjælp er til stede, udleverer pågæl-
dende den mælkelijælpsberettigede
et mælkebevis i form af et hefte in-
deholdende kuponer. Beviset giver
den pågældende ret til mod enkelt-
vis aflevering af de i dette indehold-
te kuponer at få udleveret det på ku-
ponen anførte kvantum mælkepulver
i en af Den kgl. grønlandske Handels
butikker. Mælkepulveret må kun ud-
leveres mod forevisning af mælke-
beviset, og afrivningen af kuponer
skal foretages af butikspersonalet.
For svangerskabsperioden udleveres
eet bevis, medens der for perioden
efter fødslen udleveres et bevis for 3
måneder ad gangen.
De i butikken afrevne kuponer
indsendes af kolonibestyreren til
kæmneren til refusion.
O r •
Der ydes mælkehjælp efter fødslen
uden hensyn til, om moderen ammer
barnet eller ej. I tilfælde, hvor bar-
net inden 6 måneder efter fødslen
måtte blive bortadopteret, anbragt i
privat pleje eller lignende, vil adop-
tivmoderen eller plejemoderen være
berettiget til at oppebære mælke-
hjælp til barnet i stedet for mode-
ren.
§ 5-
Udgifterne ved denne ordnings
gennemførelse afholdes for tiden
indtil 1. oktober 1960 af statskassen,
hvorefter det optages til overvejelse
at lade den grønlandske landskasse
bidrage til de med ordningen for-
bundne udgifter.
§ 6.
Overtrædelse af de i medfør af
denne bekendtgørelse givne bestem-
melser dømmes efter de i kriminal-
lov for Grønland nr. 55 af 5. marts
1954 fastsatte regler.
§ 7.
Denne bekendtgørelse træder i
kraft den 1. januar 1956.
Kalåtdlit-nunåne imungmik ikiuissarnigssamik
nalunaerut
arnanut riårtussunut nakorsaKar-
fiup sulissutigingningneratigut kåu-
matit nårtulerfit pingajuata Kångiu-
neratigut tuniiineKartåsåput imuit
panertut uvdlormut imungmut literip
agfånut nalerKutut ernerérnerup ki-
ngornatigut Kåumatine arfinilingne,
méraK umagpat, tuniuneKartåsåput
imuit panertut uvdlormut imungmut
literimut iluitsumut nalerKutut.
§ 2.
mérKat mérKanut perorsaivingne
taimaerKatåinilo incKartineKartut
imungnik ikiorneKartåsångitdlat, tai-
matutdlo åma inuit nåparsimaving-
nitut, -sanatorienitut taimacrKatåini-
tutdlo imungnik ikiorneKartåsångit-
dlat imuk § 1-me oKautigineKartutut
agtigissoK nerissåinut ilångtineKartar-
pat. i
§ 3.
nakorsap, ernisugsiortuviup erni-
sugsiortuinauvdlunit påsiguniuk
imungnik ikiuinigssamut patsisigssa-
KartoK tåussuma imungnik ikiugag-
ssaK tunisavå imungnik pissarnigssa-
mut ugpernarsåumik atuagaussångua-
mik nusutagssalersugkamik. ugper-
narsautikut tåssuna nusutagssat tå-
ssanltut atausiåkårdlugit tuniutarne-
risigut inuia pisinautineKarpoK imuit
panertut nusutagssame agdlagsima-
ssutut amerdlatigissut Handelip pi-
siniarfine tuniuneKartisavdlugit-
imuit panertut aitsåt tuniuneKartåså-
put imungmik pissarnigssamut ug-
pernarsautip takutineratigut, nusu-
tagssatdlo pisiniarfingme sulissussu-
nit pérneKartåsåput. uvdlunut når-
tuvfiussunut ugpernarsaut atauseK
tiiniuneKartåsaoK uvdlunutdle erni-
nerup kingornanltunut ugpernarsaut
atauseK Kaumafit pingasukutårdlugit
funiuncKartåsavdlune.
nusutagssat pérneKarérsimassut pi-
siniarfingnitut kvartalikutårdlugit
kæmnerimut taorserneKartugssångor-
dlugit nagsiunekartåsåput.
§ 4.
erninerup kingorna imuk ikiutigi-
neKartåsaoK anånaussup méraK mi-
lugtinginerålunit erKarsautiginagit.
erninermit Kåumatit arfinigdlit
Kångiutinginerine méraK avdlanut
KitornarsiångortineKarsimåsagpat,
inuinarne tigumissångortineKarsimå-
sagpat åssigissånigdlunit pincKåsag-
pat anånaussoK KitornarsiartårtoK
arnarsiångortordlunit méricap anånå
sivnerdlugo méricamut imungmik
ikiutisissugssautineKarpoK.
§ 5.
åraigssussinerup tamatuma piviu-
ssungortineKarnerane aningaussartu-
tit 1. oktober 1960-p tungånut stats-
kassemit akilerneKartåsåput, tamatu-
male kingorna isumaliutigissag-
ssångortineKåsaoK Kalåtdlit-nunåta
landskasseata åreigssussinerme tama-
tuma aningaussartutinut ikiorsisine-
Karnigsså.
§ 6.
nalunaerut tåuna nåpertordlugo
aulajangersarneKartunik uniorKutitsi-
neK erKartussutigineKåsaoK Kalåtdlit-
nunåne pinerdlungnernik suliagssat
Pivdlugit 5. marts 1954 inatsisine nr.
55-me maleruarKussat aulajangersar-
ne-Kartut nåpertordlugit.
§ 7.
nalunaerut måna atulerpoK uvdloK
1. januar 1956.
Ministeriet for Grønland, den 15. september 1955.
Johs. Kjærbøl
II. Budde Lund
fg.
inunerme tungav igssaK kalåtdlit nangming-
neK p eKatauj umaner ata aulaj angl sav å
Augo Lyngep minister Kjærbølivdlo folketingime OKausé
inatsissartut nålagkersuinermut tu-
ngassunik angnertunik oKatdlineråne
Kanigtukut oicalugtut Augo Lynge ila-
gåt. Kalåtdlit-nunåta nangminerissa-
minik ministereKalernera nuånåruti-
gå ministeriussordlo såtagssaileidså-
nginerardlugo. taimåitordle kalåtdlit
tungånit kigsautigineKariartuinarsi-
mavoK ingerdlatitsinerme suliagssat
åssigingitsut ministerieKarfingnut ta-
måkulerissunut tuniuneicarnigssåt.
Kalåtdlit-nunåt ukiorpagssuarne ait-
såt taima ukiumåna puerKortigissu-
mik aussaicarsimanerarpå, tamatuma-
lo nagsataisa savautinut ivigagssaile-
Kineic ilagisimavåt. savat savårKatdlo
Narssame akikipatdlårnerarpai.
ingerdlaneK pivdlugo Augo Lynge
OKarpoK kalåtdlit demokratimut ine-
risimångigpata tamåna nålagkersui-
nitoreap pissussutigisagå, nutarteri-
nerdlo kinguartineicaraluarpat sule
ajornerulerumåsassoK. sut avdlat ta-
marmik suatdlångitsorfiusagpata
inatsissartune oKalugtarfeKarpugut,
OKarpoK nangitdlunilo tamatumunå-
kut ima isumaKånginame nåmagsi-
ssaKartoKarsiinånginerardlugo. ardla-
ligpagssuartigut mikissungitsumik
sulineKarsimavoK. landsrådip ataut-
siminerane atuarfingnut pissortaic
Gam OKarpoK atuarfingme sulineK
unisassoK piviussumik suliniarneKå-
ngigpat. pingårtumik Nungme igdlo-
Karfingnilo avdlane angnerussune
ajordluinarpoK, ukiumåna mingnér-
Kat atuarfiata 50-it anguvdlugit atu-
artoKarfigissaine ukiutdlo sisamat
Kångiunerisigut 80—90-it tikitdlugit
atuartoKalerumårtune KavdlunårKat
erKainagit. iliniartitsissut ajonitdlo
akigssautikipatdlåKaut, tamatumalo
iliniarfigssuaK ajornarlorsiortilersi-
mava iliniartungorumassoKarneK a-
jormat akigssautit taima mikitigissut
akigssarsiagssarititdlugit. ajoKit tigui-
nagkat akilernerdlugaunerat Augo
Lyngep tikuarpåtaoK. oicalugfiup
(ilagéKarnerup) sumiginagaunera
åma tikuarpå, sujorname aningau-
ssanit atugagssissutinit 17 mili. kr.-
ussunit 40,000-inavit ilagéKarnerup
pivai.ilagéKarneK puiorncKartariaKå-
ngilaic, avdlarpagssuartigutdle åma
ajortoKarpoK. pencingnigssåkut suli-
niarneK pivdlugo nakorsaunerup na-
lunaerutimine oKausisa ilait Augo
Lyngep issuarpai, tåssa nakorsauneK
nalunaermat nålungiarssuit toiiuku-
lårnerat ajornartorsiutit pingårner-
påt ilagigåt. toKussartut nauk ikilisi-
magaluartut taimåitoK sule Danmark-
imingarnit pingasoriåumik amerdla-
neruput. tuberkulose akiorniardlugo
angeKissumik suliniarneKalerpoK,
mingneriingitsumik Nungme sanato-
ria angatdlatdlo Kinguartaivik avKu-
tigalugit. niuvernerup pisiniarfit pit-
sauncrulersisimavai niorKutigssatdlo
nutårpaluit erKiisimavdlugit. niorKu-
tigssat inuvdluarniutit nåmagtorssuit
pigineiiarput — sordlo vlnit tupat-
dlo —, pineKarsinaussutdlo pisiari-
neKartarput, akerdlianigdle niorKu-
tigssånik avdlanik pilersugauneK ar-
dlaligpagssuarne ajorpoK. handeli-
mut atatitdlugo nr. 3-mik akigssau-
tigdlit Kåumåmut 400 kr.-t migssåine
akigssarsiaicartut Augo Lyngep er-
Kartorpai OKardlunilo tamatuma
ingerdlaneK eiuingassoK kingunerisi-
magå niuvertorusigssaldlo sungiu-
ssivdluarsimassut (iliniardluarsima-
ssut) pigssarsiariuminaitsungortisi-
mavdlugit. atorfigdlit mingnerit su-
lisitsissumingnik, tåssa nålagauvfing-
mik, nangmingnérdlutik isumaKati-
gingningniartalernigssamik kigsauti-
gissåt taivå OKardlunilo aggersitat
aggersi tåun gi tsutdlo åssigxngissute-
Kartitauvatdlårneradlugit, tåssa ag-
gersitat aggersitåungitsuningarnit
atugarigsårtitauvatdlåKingmata. ator-
figdlime aggersitat Kavsitigut mar-
dloriåumik akigssautcKartitaussar-
put. — avåmut tunissatigut tunissiv-
fiusinaussut sule angnikipatdlårput
nauk angnertuinik aulisarnigssamut
ilimagissagssaKaraluartoK, erKaima-
ssariaicarpordle nunap inuisa 40%-é
sivnerdlugit — tåssa agfangajait —
méraungmata. nunap inuisa 37%-é
kisimik niorKutigssiornerme suleKa-
tåuput. aulisarneK måna inutigssar-
siutit misingnarnerssaråt, ukiuinåna-
lo angnertusiartorsimavoK ukiune ar-
dlalingne angnikitdliartorsimagalua-
riardlune, angnertusilerneranutdlo
akit pitsångorsagaunerat pissutausi-
mavortaoK. Kitåne niuvertoKarfit Ki-
terdliussut pingårtumik pigssarsiati-
gut pitsaunerulerfiusimåput, akerdli-
anigdle niuvertoKarfit avatdliussut
sikorssuarnik avdlanigdlo akornute-
Karsimavdlutik aulisarnermingne. si-
nerissap avatåne ikånerssuarne auli-
sagarpagssuaKarpoK silarssuarmiut-
dlunit ugtutanik ugtoraluaråine a-
merdlaKissunik, angnertumigdle auli-
sarnermut Kalåtdlit-nunåne inger-
dlåneKartumut Danmark ingmångu-
åinaic ilauvoK, Diskobugtimilo reje-
Karfigssuit aitsåt måna iluaiiutigi-
niarneKalerput. aulisagkat Manitsu-
mut tikiuneKarsinaussut tamåkerdlu-
git handelip kisime tigorarsinåungi-
lui, Nuvdlo kangerdluane ukiumut 1
miil. kg-t anguvdlugit lunissaKarfiu-
ssartume sulissugssaileKineKarpoK.
kalåtdlit aulisartue aulisagkat amalo
nunane avdlane aulisarneK pivdlugo
tusardlerneivångipatdlårput, Kalåt-
dlit-nunåtalo radioa kalåtdlinilo avi-
siussut tamåkua tungaisigut soKuti-
gingnigkungnaeriartunguatsiarput.
kalåtdlit ingmut tatiginermik pigiliu-
ssitineKartåriaKarput, Augo Lynge
OKarpoK. issornartorsiutit kingunig-
ssaivångitsut sarKumilåKaut, tamåna
tamanit oKinersiugarissauvoK, kalåt-
dlitdle Kimagsagaunigssåt akeuångi-
laK. avisit Kavsinik kalåtdlit folke-
tingimut ilaussortåiningarnit tusaga-
Kardluarnerussarput, Lynge OKarpoK
åssersutigssatdlo Kavsit taivdlugit
nangmingncK folketingimut ilau-
ssortauniatårdlutik nålagkersuinerme
nutarterinermilo avdlångutit avdla-
tigut ilåne aitsåt tusartaramikik. su-
lissorissanut aningaussarpagssuit a-
torneKartarput, sulissoKarnerdlo uv-
dlumikutut akisutiginåsagpat Kalåt-
dlit-nunåne sulineK akisuvatdlåli-
saoK, naggatågut Augo Lynge kaju-
migsårivoK mérKat inusugtutdlo su-
junigssame isumavdlutaussut pitsau-
nerussunik atuarfeKarlitaunigssåta
suliarineKarnera kinguartineKarKU-
nago.
oualugtut avdlat kingornatigut Ka-
låtdlit-nunåta ministeria Johs. Kjær-
bøl OKalugpoK. nutarterineK atukat-
dlartitdlugo Kalåtdlit-nunåne suliag-
ssat ministerieKarfingnut åssigingit-
sunut avguåuneicarnigssåt naleriuitu-
tingilå, pitsaunerutitdlugulo nunap
nålagkersugaunera ministerieKar-
fingmut atausinarmut atassugatdlå-
sagpat, imaKa kingorna avdlatut år-
KigssusseriarneKarsinaujumårmat.
Kjærbølip erKaisitsissutigå 1954-ime
regulativitåt nåpertordlugit kalåtdlit
sulissut iliniarsimassut iliniarnerit-
sutdlo sulisitsissortik, tåssa nålagauv-
fik, nangmingnerpiaK isumaKatigi-
niarsinaungmåssuk. radiop atuagag-
ssiatdlo aulisarnermik inutigssarsior-
nermut pissusiat ministerip misig-
ssorumavå erKaisitsissutigalugulo
Kalåtdlit-nunåne nutåmik radiofoni-
liornigssamut aningaussanik lunute-
Karsimagame, radiofonip angnertusi-
neKarnigsså pissariaKavingmat. Ka-
låtdlit-nunåne kiikunerpagssuarnik
pissoKarsimavoic, Kjærbøl oicarpoK,
ingerdlaneruvdle Kanoic pilertortigL
ssusia suleKatausimavoK, issornartor-
siuissutdlo suliat inånamut nåmag'
sineKarérsimassut tåingitsorajugtar-
pait. ministerip ilisimatitsissutigå sa-
vatigut nioreutit akitsornigssåt han-
del i p sulissutigiumavdlugo piarérsi-
mangmat, naggatågutdlo OKarpoK Ka-
låtdlit-nunåne mumisitsinermik pj'
ssoKarérsimanerardlugo. inuniariii'
kut pigssaKarneK Kagfagsarniardlug0
Danmark suliaKarsimaKaoK, periusié'
ssamile kingugdlerme pigssaKarneIi
kalåtdlit nangmingncK niorKutté'
ssiornikut peKataujumanerånit aola"
jangerneKartugssauvoK.
6