Atuagagdliutit - 03.11.1955, Blaðsíða 17

man hilser i Heering
Heering ilagsingnissutaussarpoK
Dansk likør
danskit likørili&t
Danmarkime
måkarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
ima ateKarpOK:
— Levefoden bestemmes aj
grønlændernes egen indsats
Folketingstale af Augo Lynge og minister Kjærbøl
Blandt ordførerne under folketin-
gets storpolitiske debat var Augo
Lynge, der bl. a. udtalte sin glæde
over, at Grønland bar fået sin egen
minister, som får nok at tænke på.
Fra grønlandsk side ønskede man
dog efterhånden at få de forskellige
administrative forhold henlagt under
de respektive fagministerier. Augo
Lynge nævnede, at Grønland i år har
haft den koldeste sommer i mange
år, hvilket bl. a. har medført mangel
på hø til fåreavlen. Lynge sagde vi-
dere, at priserne for får og lam, som
betales af slagteriet i NarssaK, er for
lave.
Om udviklingen iøvrigt sagde Au-
go Lynge, at hvis grønlænderne
ikke er modne til demokrati, er det
det gamle styres egen skyld, og en
udskydelse af nyordningen ville ha-
ve gjort springet endnu større. Hvis
alt andet svigter, har vi folketingets
talerstol, sagde han, og tilføjede, at
han ikke dermed mente, at der ikke
var udrettet noget. Der er udført et
stort arbejde på mange områder. ■—•
Under landsrådets møde udtalte sko-
ledirektør Garn, at arbejdet i skolen
vil gå i stå, hvis der ikke gøres noget
effektivt. Særlig slemt er det i
Godthåb og andre større byer, hvor
der i år var et halvt hundrede børn
til første klasse, men hvor der om
fire år vil være 80 til 90, foruden de
danske børn. Lønningerne til lære-
re og kateketer er for små, hvilket
har medført en krise for seminariet,
hvor ingen ønsker optagelse, når der
kun er udsigt til en ringe løn. Augo
Lynge fremhævede også læsernes
meget dårlige aflønning og sagde, at
kirken suger på labben. Den fik i
fjor 40.000 kr. af 17 millioner. Kirken
må ikke glemmes, men det står slemt
til mange steder. Om sundhedsvæse-
net citerede Augo Lynge fra lands-
lægens beretning oplysningen om, at
spædbørnsdødeligheden- er et af de
vigtigste problemer. Selvom den er
faldet noget, er den stadig tre gange
så høj som i Danmark. Der er ført
en storslået kamp mod tuberkulosen,
ikke mindst gennem sanatoriet i
Godthåb og røntgenbåden. Handelen
har forbedret butikkerne og har til-
ført en del nye varer. Luksusbetone-
de ting er der nok af — det gælder
således vin og tobak — og der købes
hvad man kan få. Forsyningen med
andre varer er derimod dårlig man-
ge steder. I forbindelse med Hande-
len omtalte Augo Lynge tredie løn-
ningsklasse med omkring 400 kr. pr.
måned, hvilket bevirker en skæv ud-
vikling og medfører vanskeligheder
med at få kvalificerede udstedsbesty-
rere. Lynge nævnte bestillings-
mandsforeningens ønske om direkte
forhandlingsret med arbejdsgiveren,
altså staten, og sagde, at der er for
stor forskel på udsendte og ikke-ud-
sendte, idet de første har for store
fordele fremfor de sidste. Udsendt
personale har ofte dobbelt så meget
i løn. Eksportmulighederne er endnu
for ringe, skønt mulighederne for
storfiskeri er tilstede, men man må
huske, at mere end 40 pct. af be-
folkningen består af børn. Kun 37
pct. af befolkningen deltager i pro-
duktionen. Fiskeriet er nu det do-
minerende erhverv og er i år i stigen
efter nogle års nedgang, hvilket hæn-
ger sammen med forbedringen af
priserne. Bedringen gælder hovedsa-
gelig de midterste distrikter på vest-
kysten, mens storis og andre forhold
har hæmmet fiskeriet i yderdistrik-
terne. På bankerne udfor kysten er
der fiskefelter, som selv efter inter-
national målestok er meget righoldi-
ge, men Danmark deltager kun lidt
i det storfiskeri, der finder sted ud
for Grønlands kyst, og de store reje-
banker i Diskobugten er først nu ved
at blive udnyttet. Handelen kan ikke
aftage alt det, der kan indbringes
til Sukkertoppen, hvor man endnu
fisker med små primitive fartøjer,
og i Godthåbsfjorden, hvor der ind-
handles 1 milion kg om året, mang-
ler der arbejdskraft. Grønlandske
fiskere får alt for lidt at vide om fisk
og fangster fra andre steder, og der
synes at være en svigtende interesse
hos den grønlandske radio og den
grønlandske presse i den forbindel-
se. Grønlænderne skal indgydes selv-
tillid, sagde Augo Lynge. Gold kritik
er der nok af, det er det letteste af
alt, men det koster ingen penge at
opmuntre grønlænderne. Aviserne er
ofte bedre underrettet end de grøn-
landske folketingsmedlemmer, sagde
Lynge og nævnte flere tilfælde, hvor
de grønlandske folketingsmænd hav-
de hørt om ændringer i administra-
tion og nyordning på anden måde
andre steder fra. Mange penge for-
svinder til arbejdskraft og skal ar-
bejdskraft koste lige så meget som
nu, også fremover, vil arbejdet i
Grønland blive for dyrt. Til sidst
opfordrede Augo Lynge til ikke at
udsætte arbejdet med at skabe or-
dentlige forhold for skoleungdom-
men, for det er den, fremtiden skal
bygges på.
Minister for Grønland, Johannes
'Kjærbøl, sagde, at så længe opbyg-
ningen står på, er det ikke hensigts-
mæssigt at opdele de grønlandske an-
liggender på forskellige ministerier,
men rigtigere at administrationen
sorterer under et enkelt ministeri-
um. Måske vil det være en løsning
senere. Kjærbøl gjorde opmærksom
på, at der i 1954 gennemførtes et
regulativ, hvorefter grønlandske fag-
lærte og ikke-faglærte arbejdere kan
forhandle direkte med arbejdsgive-
ren, altså staten. Ministeren ville un-
dersøge spørgsmålet om radioens og
pressens indstilling til fiskerier-
hvervet. Der er begået mange fejl i
Grønland, sagde Kjærbøl, men tem-
poet har været medvirkende, og kri-
tik undlader ofte at pege på den
indsats, der allerede er gjort. Kjær-
bøl oplyste, at Handelen er indstillet
på, at gennemføre en forhøjelse af
priserne på fåreholdernes produk-
ter, og sagde til sidst, at der faktisk
allerede er sket en revolution i Grøn-
land. Danmark har sat meget ind på
at højne levefoden, men i sidste in-
stans må levefoden blive bestemt af
grønlændernes egen indsat i pro-
duktionen.
SarKap erKåne asimioKarfik Tartø'
naK inuerupoK, inutuariligai piniar"
toK Niels Thomsen nulialo Kitornaif'
dlo OKaitsunut nungmata, ilåtigut K1'
tornamik angajugdliup atualersug'
ssångornera pissutigalugo. ukiut P1'
ngasungajait matuma sujornagut T;l1'
tunaK 25-nik inoKaraluarpoK. umiflt'
sialivigigsugame akunigfigtut atorn6'
KåinåsaoK, Thomsenivdlo igdlua
ngalassut najortagagssåtut napatin01
neKarpoK.
18