Atuagagdliutit - 03.11.1955, Side 16

Hvis ulykken skulle ske...
En flyvemaskinebesætning fra det nordiske fællesforetagende SAS har
på grænsen mellem det nordlige Norge og Sverige gennemprøvet en
nødlanding i sneen for det tilfælde, at en flyvemaskine skulle blive
tvunget ned i de øde, arktiske områder mellem Kastrup og Los Angeles
—• Vær venlig at spænde Deres
sikkerhedsbælter....
Stewardessen går ned gennem
midtergangen i den store firemoto-
rers polarmaskine, hjælper de fire og
tredive passagerer med at lukke
spændet i de kraftige seler, der hol-
der dem fast i stolene, og hun søger
at virke beroligende.
— Vi har motorskade, og om et
øjeblik forsøger vi en nødlanding i
sneen. Hold Dem godt fast. Vi har
alle chancer for at komme heldigt
ned.
Piloten stirrer anspændt ud gen-
nem cockpittets forrude ned på den
uendelige grønlandske ødemark, der
strækker sig under maskinen. Er der
ujævnheder under sneen, er chancer-
ne for at bringe den store maskine
helskindet ned minimale.
Men chancen må tages. Medens ra-
diotelegrafisten febrilsk søger at få
kontakt med nærmeste lufthavn,
lægger piloten an til mavelanding
i snemarken.
Meter for meter går maskinen ned
for til sidst i et hvirvlende snesprojt
at tage overfladen. Piloten er fuld-
kommen blændet, og passagererne
slynges frem og tilbage i sæderne.
Men farten går af maskinen, og en-
delig standser den med næse og mo-
torer begravet i kæmpemæssige sne-
driver.
Stewardessens stemme ryster lidt.
— Vær venlige at blive på Deres
pladser, indtil De får nærmere be-
sked.
Chefpilot og et par af besætnings-
medlemmerne er hoppet fra maski-
nen ned i den dybe sne og søger at
få et overblik over den skæbnesvang-
re situation. At skaden kan udbedres,
og at man kan starte igen er komplet
udelukket, og der er ikke andet at
gøre end at indrette sig efter forhol-
dene og håbe på snarlig undsætning
Og redning. At man fra en position
midt i den grønlandske ødemark ik-
ke kan forvente undsætningsmaski-
ner med det samme, siger sig selv,
og spørgsmålet er, om maskinens
nødsignaler er blevet hørt. Maski-
nens akkumulatorer indeholder ikke
særlig meget elektricitet, når moto-
rerne ikke er i gang, og maskinens
radioanlæg er således ikke meget
værd.
Spørgsmålet er så: Hvad gør man
i denne uhyggelige situation, nødlan-
det i sneen tusinder af kilometer
borte?
Og svaret er: Man prøver at over-
leve....
Problemerne omkring en nødlan-
ding i de arktiske områder er blevet
særdeles aktuelle, efter at SAS, vort
fællesnordiske flyveselskab, har åb-
net ruten mellem Kastrup og Los
Angeles.
Naturligvis går man ikke rundt i
evig frygt for nødlanding, idet en
moderne trafik-flyvemaskine efter-
hånden har udviklet sig til at blive
et særdeles sikkert befordringsmid-
del. Men muligheden for et uheld
over sneklædte ødemarker er altid
til stedet, og for at få alle problemer
nærmere belyst, gennemførte SAS
i slutningen af februar måned et in-
teressant forsøg i nærheden af den
lille by Hemavan under polarcirklen
ved den svensk-norske grænse. På
Norra Storfjallet — et godt stykke
over trægrænsen — slog en SAS-fly-
Vebesætning sammen med folk fra
SAS’s flyvetekniske tjeneste lejr un-
der forhold, der kom den førnævnte
situation meget nær. Formålet med
forsøget var at gennemprøve forskel-
lige former for arktisk udrustning
sanit undersøge, på hvilke punkter en
flyvebesætning skal sætte ind, når
den skal sørge for at holde nødlan-
dede passagerer i live, indtil und-
sætning når frem — enten i form af
redningspatruljer, helikoptere eller
flyvemaskiner, der er forsynet med
skiunderstel.
I to dage boede flyvebesætningen,
der bestod af 6 mandlige og 2 kvin-
delige besætningsmedlemmer samt
6 teknikere, under de mest primitive
forhold, sov i snehytter og spiste
specielt fremstillede nødrationer. —-
Deres udstyr var nøjagtigt det, polar-
maskinerne normalt er udrustet med,
og forsøget gav en række værdifulde
oplysninger — netop om hoved-
spørgsmålet: Hvordan overlever
man?
Den første betingelse for at holde
sig i live under primitive forhold i
arktisk kulde er, at man sørger for at
holde sig varm. Besætning og passa-
gerer går derfor straks i gang med at
grave huler ind i snedriverne eller
at bygge „igloo“er, den eskimoiske
form for snehytter. Til dette formål
findes der i maskinens nødudrust-
ning sneknive og snesave. En sne-
hytte af denne art er så lun, at tem-
peraturen, når hytten er fuld af men-
nesker indpakket i tæpper og puder,
meget vanskeligt når ned til fryse-
punktet, og er kulden meget streng,
er maskinen udstyret med små nød-
ovne, der brænder på benzin fra ma-
skinens velforsynede tanke, og som
også leverer varme til madlavningen.
'Nødudrustningen indeholder kun
polartøj til besætningsmedlemmerne,
idet passagererne så hurtigt som mu-
ligt anbringes i hytterne. Samtidig
med, at man bygger snehytter, er
andre besætningsmedlemmer gået i
gang med at lave varm suppe af de
koncentrerede næringspræparater,
man medbringer. Under voldsom
kulde kræver legemet uafladelig næ-
ring for at kunne holde temperatu-
ren oppe. Man spiser faktisk uaf-
brudt, og da man desuden råder over
maskinens lager af spiritus, kan
man klare varmeproblemet i hvert
fald for en tid.
Skulle maskinens proviantlager
slippe op, er der andre udveje. Ud-
styret rummer gevær og ammunition
til jagt, og er der vand i nærheden,
har man også fiskegrejer med. Drik-
kevandet løser man ved sneens
hjælp, og man kan desuden tilføre
de nødstedte passagerer ekstra-kost
i form af vitaminiserede bolcher. —
SAS-besætningen i den svenske øde-
mark skabte variation i menuen ved
at fange ryper og harer i primitive
snarer •
Flyvebesætningen bevæger sig
rundt i terrænet ved hjælp af sne-
sko, og man beskytter ojnen ...
de skarpe solreflekser med snebi , *
Tøj-tørringen klarer man ved at -
holde overtræksdragter og støvler i
i soveposerne om natten. , , ,
En af de allervigtigste forbehold
efter nødlandingen er at få rigget
en nødrådio op. Til dette formål
medfører maskinen en batteridreven
radiosender, som via en antenne -—
ophængt i en ballon eller en drage
-— automatisk udsender nødsignaler,
dog inden for en bestemt afgrænset
radius. Radioen betjenes ved hjælp
af et håndsving, som skal drejes i 5
minutter, derefter 5 minutters pause
og så fremdeles.
Radioens signaler er beregnede til
at skulle opfanges i de eftersøgnings-
maskiner, der straks går på vingerne,
når polarmaskinen rapporteres sav-
net. Da besætningsmedlemmerne må
økonomisere med kræfterne, skiftes
man til at betjene håndtaget.
Udover radioen er maskinen udru-
stet med et antal raketter, som af-
brændes, hvis eftersøgningsmaskiner-
ne er indenfor synsvidde, og er ra-
ketterne uden virkning, hjælper et
brandgult markerings-pulver, som
drysses på‘ sneen rundt om vraget,
eftersøgningsmaskinerne til at loka-
lisere de nødstedte.
Bortset fra maskinens tobakslager
disponerer man ikke over noget til
at underholde de sammenstuvede
passagerer i snehytterne med, og det
kan antagelig være vanskeligt at
holde modet og den personlige mo-
ral oppe i længere tid ad gangen.
En af de ting, som SAS-forsøget vi-
ste, var, at det er af meget stor be-
tydning for humøret, at såvel besæt-
ning som passagerer husker den per-
sonlige hygiejne.
Resultatet af det interessante eks-
periment var, at en nødlandet fly-
vemaskines passagerer og besætning
har temmelig gode chancer for at
klare sig frelst gennem den arktiske
vinter, hvis man ikke „taber hove-
det".
Men hvem tænker på nødlanding i
de ugæstfrie områder, når polarma-
skinerne brummer af sted mod Los
Angeles eller København. Og alligevel
-—- det er SAS’ fortjeneste, at man
nøje gennemprøver de værst tænke-
lige situationer, så man ikke står
uforberedt, hvis katastrofen skulle
indtræffe.
inatsissartut grønlandsudvalgiåne
socialdemokrate Victor Gram sujulig-
taissungorpoK konservativiussoK
Halfdan Hendriksen taorserdlugo. ud-
valgime ilaussortat avdlat: folketingi-
mut ilaussortat Frederik åma Augo
Lynge, Simon From, Erik Eriksen,
Lisbeth Hindsgaul, Halfdan Hendrik-
sen, Oluf Steen, Carl P. Jensen åma
Peter Nielsen.
>erfindes mange igper wtfisig..
sos, irsk, canadisk og amerikansk. Indenfor hver
type mdes der mange mærker — hver med sin særlige/
kaia ter. Den i Europa foretrukne type er fremstillet af
ina tyg, der er tørret og røget over åben tørveild. Den er
es i eret i „pot-still“ og lagret på egetræsfade.
er også fremstillet, på denne måde, og den er den første
og eneste originale destillerede whisky i Skandinavien.
Kodak Retinette 24 x 36 mm
pingasunik linselingmik issilik f:3,5/
45 mm — ungasissutsinut 1 m-imit
sumorssuaK.
åssilivdluartartuliaK 1-—1/500 sekunti-
mut kisalo B.
ingminérdlune åssilissutitalik, filmilo
tugdligssaK piaréreraraou.
erssarigsunik
filnusiniarit.
åssiliumaguvit Kodak
Kodak
Kodak Retinette 24 x 36 mm
med trelinset antircfleksbehandlet
Schneider-Reomar f : 3,5/45 mm. Af-
standsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synkroniseret Compur-Rapid-lukker
incd indstillinger fra 1 til 1/500 se-
kund samt B.
Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Få klare, skarpe billeder.----Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.
17