Atuagagdliutit - 23.05.1957, Blaðsíða 9

Universal polarouter — det exclu-
sive herreur — indbegrebet af
præcision. - Det har automatisk
optræk, er vandtæt og kassen er
helt i stål
Pris ......... kr. 526,— 10%
Universal polarouter angutit na-
lunaeKutåråt akimassorpalårdlui-
nartoK, nikiuitsorujugssuaK. isu-
maminik amortartoK, ervngup pi-
tarsinåungiså, pua tamarme sisak.
akia ............ kr. 526 -± 10%
Omega Seamaster, model „Calen-
der“ med automatisk optræk, er
er virkeligt ønskeur. Det viser da-
toen og er vandtæt, stødsikkert
og antimagnetisk.
Pris ......... kr. 609,— -*• 10%
Omega Seamaster, isumaminik
amortartoK, aitsåt tåssa nalunae-
KutåragssarKigsoK, nikerartumik
uvdlorsiutaussalik, ervngup pi-
tarsinåungiså saviuvdlo kajunge-
rissånit sunemeKarsinåungitsoK.
akia ........... kr. 609 -±10%
Bifora Unima. Den nye sports-
model i halvstål. — Det er vand-
tæt og stødsikkert og ankergangs-
værket har 17 sten og Incabloc.
Pris ......... kr. 156,— -± 10%
Bifora Unima sportertartut nalu-
naexutåråt, pua sisagtaligaK,
ervngup pitarsinåungiså, kagdlu-
kaluardlugo avdlångujuitsoK, 17-
inik ujaragtalik ingmikutdlo In-
cablocimik KajangnaeKUsigaK.
akia ............ kr. 156 -± 10%
Tissot dameur — den klassiske
runde model i moderne form. Det
har 15 stens ankerværk, og kas-
sen er i gulddouble med stålbag-
kapsel.
Pris ......... kr. 247,— 10%
Tissot arnat nalunaeKutåråt ula-
mertoK, 15-inik ujaragtalik, pua-
ta såva kultimik KagdligaK, mu-
minga sisak.
akia ........... kr. 247 -± 10%
Nu kan De købe kvalitetsure 10%
billigere på Grønland end i Dan-
mark, da urene er fritaget for om-
sætningsafgift.
Alle urene vil inden forsendelsen
blive forsynet med speciel olie be-
regnet for grønlandske forhold, og
omhyggeligt reguleret.
Specialværksted for finere repa-
rationer.
Vesterbrogade 6 D
KØBENHAVN V.
nalunaeKUtårKat pitsagssuit ma-
nåkut Kalåtdlit-nunåne Danmarki-
mep ineKarsinaunerånit 10 procen-
timik akikinerussdngordlugit pi-
siarisinangorpatit, nalunaeKUtårKat
tåuko Kalåtdlit-nunåne ingmikut
akilerårusemagit pineKarsinaung-
mata.
nalunaeKUtårKat tamarmik Kalåt-
dlit-nunånut nagsiåneKartinatik mi-
sigssordluarneKartåsåput igping-
nauteKåsagaluarpatalo iluarsine-
Kartåsavdlutik åmalo fHiamik Ka-
låtdlit-nunåta silåinånut nalerKfrtå-
ngorsagkamik tUiagssamautilerdlu-
git nagsihnenartåsavdlutik.
nalunaeKUtårKat nakuniarnartor-
tåinut iluarsaissarfeKarpugut.
nakorsaK Peter Helms Nungme sa-
natoriame nakorsausimassoK uvdlume
Københavnime iliniarnertut atuarfig-
ssuåne doktormgorniutiminik igdler-
suivoK. nakorsaK tåuna Angmagssa-
lingme tuberkulosemik misigssuissar-
simanine tungavigalugit adlauserissa-
KarsimavoK. nuliaminit Angmagssa-
lingme erKånilo åma nakorsaussumit
tapersersorneKardluarsimavoK. fran-
skit nakorsait sujomatigut Angmag-
ssalingme misigssuisimassut isuma-
Karsimagaluarput Angmagssalingme
erKånilo Kiserme. augtaKartamerit tu-
berkulosemit pissuteKaratik puangne
aserutomemit pissuteKartartut. Helm-
sile isumaKarpoK tamåna ilumCngxne-
rarsinauvdlugo, doktoringomiutimini-
lo nalunaersimavdlune agsissarnerit
pissuteKarnerussut puait ameraussaisa
aunårtortarnerinit, tassame malugisi-
mavå agsissartut misigssugkat tatdli-
mångordlugit ingmikortiteråine ing-
mikortut atautsit kisimik tuberkulose-
Karmata.
Kapt. Ejnar Mikkelsen kom forleden
til København fra Sydamerika. Kap-
tajn Mikkelsen havde aflagt besøg i
Argentina bl. a. på den videnskabelige
station, der er oprettet i An desbjer-
gene og på hvilken der arbejder nogle
danske videnskabsmænd. De studerer
bl. a. forhold vedrørende minedrift.
Stationen er på sin vis et „barn“ af
Ejnar Mikkelsen. For en del år siden
traf han i Amerika en mand, der se-
nere afslørede sig som værende en
meget velhavende sydamerikaner. De
to mænd fattede sympati for hinanden,
og da Ejnar Mikkelsen senere blev in-
viteret på en foredragsturne til Syd-
amerika, skrev han til sin gode be-
kendt og bad ham ordne forskellige
praktiske forhold vedrørende rejsen,
— bl. a. skaffe mulighed for, at fru
Mikkelsen kunne komme med. Alt
lykkedes på bedste vis, og bekendt-
skabet udviklede sig under opholdet
i Sydamerika til et venskab, der re-
sulterede i, at Mikkelsen efter tilbage-
komsten til Danmark kunne glæde
dansk videnskab med meddelelsen om,
at et længe næret ønske var gået i op-
fyldelse. Den sydamerikanske forret-
ningsmand havde nær kontakt med
en fond, hvis midler anvendtes til for-
mål af videnskabelig art, og derigen-
nem blev den danske videnskabelige
station rejst i Andesbjergene.
Manitsume KéramiarneK Kåumatine
kingugdleme pakatsinartusimavoK,
Manitsumilo tunissat amerdlavatdlå-
rujugssuarsimångingmata fabrikip
Kangåmiuningånit tuniniagkat ama ti-
gusinaussarsimavai. aulisarneK tåssa-
ne angnertuvatdlångeriarmat umiar-
ssuaK Kerititsivik „Greenland“ Nup
kangerdluanut utertmameKarsimavoK,
tåssanime aulisardlualersimaKingma-
ta. mana tunissaussut uvdlormut av-
guaKatigigsitdlugit 25 tonsit migssåni-
tuarsiméput, aulisartutdlo atausiar-
dlutik uvdlorme atautsime 43 tonsinik
Kapisilingne tunissisimavdlutik. mani-
ssivit ulivkårsimariarmata sårugdlit
måna tarajortigagssatut „Greenland“-
imilo Kerititagssatut tunissaulersimå-
put. Kapisilingne bundgamit atome-
Kartut saniatigut Kanigtiinguåkut
K’ornume bundgamit arfineK-mardluk
atugaulerniartut nalunaerutigineKar-
POK.
*
Kangerdlugssuarme mitarfiup SAS-
imit akunigfigineKartarnera åipågo
KångiutisaoK, tingmissartut DC7C-nik
taineKartartut sivisumik akuningnatik
ingerdlasinaussut SAS-ip atulisang-
magit. Kalåtdlit-nunåne nangminerme
tingmissartutigut atåssuteKalemigssa-
mut tamåna suniuteKardluåsagunar-
poK, KangerdlugssuaK taima tingmi-
ssartutigut atéssuteKarnigssame aku-
naitsume inigssisimangmat.
K’asigianguane rejemiarneK måna
autdlartitdluarsimavoK, rejemiamer-
milo pujortulérarssuit tatdlimat pe-
Kataulersimavdlutik. kisalo uvdlime
måkunane rejet Ausiangne Kerititsi-
vingme Kerititagssångordlugit tuni-
ssausimåput, tunissaussutdlo tåssausi-
mavdlutik rejet portordlugit Kerititat
misiliutitut Frankrigimut tuniniarne-
Karniartut.
aussamåna NUk atautsimérravfi-
gissorssfiniarunarpåt. atautsiminig-
ssat månamut aulajangigaussut tå-
ssa niuvertut niuvernermut tunga-
ssorpagssuarnik atautsimissuteKar-
nigssåt, palasit atautsiminigssåt ki-
salo aulisartut piniartutdlo kåtuv-
fiata KNAPP-ip sivnissuisa ataut-
siminigssåt.
kingugdlit taineKartut tåuko lands-
råde sujorKutdlugo atautsimisåput,
oKaluserissagssaisalo ilagisavait kå-
tuvfingme peKatigigfikutårtumigdlo
inatsisigssat nutåt. tauva åma pissar-
nertut nalunaerutit nautsorssutitdlo
sarKiimiuneKartugssauj umårput. OKa-
luserissagssat sivisunåmerpårtarisa-
gunarpåt „aulisagkat aké il. il.“.
palasit suj oma atautsimitugssauga-
luarput, avKutigssatdle ilåtigut pi-
ssuvdlutik taimane taimaitineKartaria-
KarsimavoK. „åiparit inusugtut piv-
dlugit suliniarfik“ åmalo danskit ka-
låtdlitdlo ilagit akomåne ataKatiging-
nerulernigssaK, ukiut ardlagdlit su-
jornagutdle sarKumiuneKartarérsoK,
OKaluserissagssat ilagisagait nautsor-
ssutigineKarpoK.
landsråde julip nålernerane ataut-
similisagunarpoK, folketingimutdle
Kinersinerup KanoK nåmagsiårtigi-
nigsså aperKutaujumårdlune.
atautsimmigssat tamåkua saniatigut
avdlanigtaoK nunamik tamåkissunik
atautsimineKartugssaugunarpoK, suli-
le aulajangemeKavingitsunik.
kæmnerit atautsimitugssaussutaoK
erKartomeKartaleraluarpoK, månale
taimaitineKarsimånguatsiardlune.
Ivigtune orssugiangmik pigingneKa-
tigit „Øresund“ip Ivigtune orssugiang-
mik piaivfiup misigssuivfigineKamig-
ssåne ujaragsiut finlandimiut mardluk
sulissugssarsiarisimavai. ujaragsiut
tåuko ateKarput Yletytnen åma Keto,
tåukulo Ivigtuliardlutik måna autdla-
rérsimåput Kåumatine tugdliutune or-
ssugiahgmik pigingneKatigit ujarag-
siuata magister Paulip misigssuinig-
ssåne ikiutugssåusavdlutik. danskit
ujaragsiue aussamåna ulapigtugssao-
Kaut, ilåtigut Tunugdliarfiup kanger-
dluane uranimik misigssuinigssame
suleKataussugssauvdlutik.
Arsungme arfersiorsimåput sunera-
nik ilisaringisamingnik. sujorna kigu-
tiligssuarmut erKainartusimavoK ki-
ngornatungålo tikågugdlingmut — i-
maKa arfivik? sanilingivigtardlugo
pujortulérKat malerssorsimagaluarpåt.
— Neriame KilalugaK KernertaK ava-
tangiutitisimagaluarpåt. tamåko ta-
måne KaKutigoKaut.
Manitsume sulissartut peKatigit a-
tautsiminermingne sulissartut nåpar-
simatitdlutik aningaussarsiaKartitau-
ssarnigssåt oKaluserisimavåt. sujuner-
sutigineKarpoK misiliutitut årKigssu-
niardlugo sulissartoK nåparsimatitdlu-
ne uvdlormut 5 kronesissåsassoK mé-
rardlo 50 øresissardlune, tamånalo a-
kilemeKartåsassoK peKatigigfiup ani-
ngaussauteKarfianit.
Ilulissane aftenskole ivsåinaK nag-
gatårnersiormat nalunaerutigineKar-
tut ilagåt atuartuisa utoncaunerssåt
70-inik ukioKartoK. aftenskole katit-
dlugit 135-nik iliniartoKarsimavoK, sa-
niatigutdlo 35-t OKalugiamemut ilau-
ssartugssatut agdlagtisimavdlutik.
KavdlunåtomeK, kisitsineK, kalåtdlit
oKausé, aftenhøjskole, agssagssordlune
arnat suliagssait, igdlume suliagssat,
perKingnigssamut tungassut, samatiti-
tut sungiusarneK, åmerineK sanalung-
nerdlo iliniameKarsimåput.
Narssame kujatdlerme ningiunik pe-
KatigéKalersimavoK Sara Adolfseni-
mik sujuligtaissoKartunik.
kalåtdlit inusugtut „Kaskelot“ime
iliniartugssatut ukiumåna uko tigune-
Karsimåput: KaKortormio Andreas A-
massen, sisimiormio NukagpiaraK Ol-
sen Kutdligssarmiordlo Knud Kasper-
sen. 1953-ime upernåkut iliniartugssa-
nik aitsåt tiguserKingneKarumårpoK.
10