Atuagagdliutit - 23.05.1957, Blaðsíða 14

I en sparetid . . .
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: redaktør Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Necrgaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abclsen, radiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen. Uma-
nak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upcrnavik: Overkateket Knud
Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut aJkiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nhngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
sipårfingme
Danmarkime Kinersinigssamut
tamaviårneK måna KångiupoK. Ki-
nemusårutitut oKautsit avisinilo
agdlauserissaussarsimassut naili-
sagkamik tutsiutartumerngit na-
j orKutaralugit Kalåtdlit-nunånit-
dlune misingnarpoK nålagkersuine-
rup tungånit savssarterniarneKar-
patdlångitsoK ajornartorsiutit ang-
nertut pingårtumik aningaussanut
tungassut Danmarkip månåkut pi-
ssuserissainik erssersitsissut isuma-
nik sarKumiussissutiginigssanut.
taimatut malugisimangningneK i-
lumortusimagpat åma nålagkersui-
nerme taimåikunarpoK. Kinersinig-
ssaK sujorKutdlugo sukangavatdlår-
tumik ingminut KilerssunigssaK
piumaneKarpiartångilaK — pingår-
tumik ajornartorsiut tåssausimagå-
ngat nålagÆrsuissut nutåt inatsi-
ssartutåtdlo „nuånarineKångitsu-
nik “ aula j angersåissutigissariaKa-
gåt. nålagkersuinerup tungåtigut
misigssarissuseK ingmikut itoK ta-
matumane tungaviussarpoK — piu-
massaK nåpertordlugo isumaKarfi-
gineKarsinaussoK. ilait isumanaru-
måsåput Kinersissartut nikagine-
Kartut, avdlatdle isumaKardlutik
Kinersissartut inersimåssusiat på-
singnigsinauneratdlo ilumortumik
tatigineKartut.
titarnerit måko agdlagtitdlugit
sule nalunarpoK kikut Danmarkime
nålagkersuissungorumårnersut. o-
Kåsaguvtale kukusagunångilagut
partit uvdlune måkunane isumaKa-
tigingniutaisigut kikutdlunit nålag-
kersuissungoraluarpata pissariaKa-
rumårtoK aningaussarsiornerup tu-
ngåtigut kimigtunik nålagkersui-
ssungortut iluarsåussiniuteKaru-
mårnigssåt. inuit pissortatdlo atu-
gåinik kigdlilersuinigssaK pingit-
sorneKarsinåusagunångilaK. inui-
nait atugåinik kigdlilersuinigssame
avKutigssat sut atorneKarumårner-
sut soruname månangåK oKautigi-
niarneK ajornarput, pissortaKame-
ruvdle tungåtigut Kularutigssåu-
ngitsumik sipåmiarneK angnikitdli-
lerinerdlo ingerdlaterKingneKaru-
mårput pissariaKartuneratdlo er-
sserKigsarneKardlune.
sipårniutit pingitsailissutut pissa-
riaKåssusiat Kalåtdlit-nunåne misi-
gineKarérsimåput, nauk sagdlaiku-
lugkaluartumik. isumaKarpugutdlo
pissariaKarnerånik påsingningneK
amerdlasunit pigineKartoK påsing-
nigtutdlo amerdliartordlutik. kisiå-
ne månangåK oKarusugpugut mi-
singnartunik migdlilererKingnig-
ssaK Kalåtdlit-nunåne atorsinaussut
tamaisa atordlugit pinavérsårne-
KartariaKartoK.
aningaussarpagssuit Danmarkip
Kalåtdlit-nunåne atugagssångorti-
tagai ukiune kingugdlerne tåinari-
neKartåinarsimåput. erKorpordlo
aningaussat atugagssångortitau-
ssartut ardlaKarmata måne nuånå-
rutigineKartarsimassut kalåtdlitdlo
folketingime ilaussortåinit iluarine-
Kardlutik nuånårutigineKardlutig-
dlo inatsissartune oKauseKautigine-
Kartarsimassut. kisiåne oKautigissa-
riaKarpoK Danmark uvdloK måna
tikitdlugo Kalåtdlit-nunåne inger-
dlauseic sujuarsarniardlugo pig-
dliuteKarsimassutut OKautigineKar-
sinaugunångingmat. inatsisit tu-
ngaviussut nutåt tungavigalugit
Danmark Kalåtdlit-nunåne suliag-
ssamik tigusisimavoK — ukiuvdlo
agfåne tugdliutume Danmarkip
inue periarfigssarsisåput suliagssa-
mut tåssunga inersimåssusertik
nivtåsavdlugo. tamåna pingåmer-
påmik uvguna pisinauvoK aningau-
ssat Kalåtdlit-nunåne atugagssatut
nåmagtut tuniutuarnerisigut, pissa-
riaKarpat agdlåt pjgdliutitut pissu-
seKartumik. uvdlut ajungitsitdlugit
sapitsuliornerungilaK suliagssaK a-
ningaussanik piumassaKartoK nå-
magsisavdlugo. akerdlianigdle uv-
dlune aggersune påsinarsiumårpoK
OKautsit kussanartorpagssuit Dan-
markip kujatåtungånit Danmarkip
avangnåtungånut sangmissumik o-
KauserineKartartut KanoK oKausi-
nåungitsiginersut. månalo nålag-
kersuissungortugssat inatsissartu-
tågssatdlo ilungersortumik Kinuvi-
gisaguvtigik Kalåtdlit-nunåta måna
aningaussarsiornikut nålagauvfing-
me ajornartorsiornerme ingmikut
pissuseKarnera erKaimarKuvdlugo,
KanoK aningaussat Kalåtdlit-nuna-
ne pissariaKartut piumassarisinau-
gåt Danmarkime akilerårutinik aki-
lissartut pigdliuteKamigssåt imaKa-
lo Danmarkip kujatåtungåne ani-
ngaussat atugagssångortitaussartut
ilaisa nåmagigtarnartungortitau-
ssarnigssåt, tauva taima KinuteKar-
nivtine pissutauvoK ilisimagavtigo
Kalåtdlit-nunåne atorfigssaKartitsi-
neK KanoK angnertutigissoK, åmalo
ugperigavtigo Kalåtdlit-nunåt tå-
ssaussoK inuiait danskit ataniarsi-
nåussusiånut misiligauvfik. inuiait
danskit måna Kalåtdlit-nunåt pa-
katsisisaguniko ingmingnutaoK su-
miginåsåput.
F.
Den, der i Grønland har været
henvist til at vurdere den nu over-
ståede valgkamp i Danmark ud fra
kortfattede og fåtallige citater
fra vælgermødetaler og avisartik-
ler, har fået det indtryk, at man fra
politisk side har vist betydelig må-
dehold og mærkbar tilbageholden-
hed m. h. t. at tage stilling til det
store kompleks af problemer, først
og fremmest økonomiske, der ka-
rakteriserer Danmarks aktuelle
stilling. Er denne fornemmelse i
overensstemmelse .med virkelighe-
den, er den det vel nok også med
politisk praksis. Man binder sig nø-
dig alt for stramt forud for et valg,
— navnlig ikke når der er tale om
en situation, der ubønhørligt vil
kræve „upopulære" foranstaltnin-
ger af den nye regering og det ny-
valgte ting. En særlig form for po-
litisk finfølelse gør sig gældende på
dette område, — man kan så iøv-
rigt mene om denne finfølelse, hvad
man vil. Nogle vil mene, at der
kommer en undervurdering af væl-
gerne til kende, andre at der er tale
om reel erkendelse af vælgernes
modenhed og vurderingsevne.
Mens dette skrives, er der endnu
ingen klaring opnået m. h. t. rege-
ringsdannelsen i København. Men
det vil næppe være forkert at sige,
at ligegyldigt hvilken regering, der
bliver resultatet af disse dages for-
handlinger mellem partierne, vil
den stå i en situation, der kræver
kraftige, ja måske hårdhændede
økonomiske foranstaltninger. En
nedskæring i det private og det of-
fentlige forbrug synes uundgåelig.
Hvilke veje, der vælges til nedskæ-
ring af det private forbrug kan der
naturligvis ikke siges noget om på
nuværende tidspunkt, men hvad det
offentlige forbrug angår vil spare-
og nedskæringslinjen uden al tvivl
blive fortsat og understreget.
Landsdelen Grønland har mær-
ket følgerne af besparelsernes tvin-
gende nødvendighed om end i rela-
tiv mild form, og vi tror, at for-
ståelsen for de skridt, der har måt-
tet tages, er udbredt og voksende
heroppe. Vi vil imidlertid gerne på
nuværende tidspunkt sige, at yder-
ligere mærkbare nedskæringer med
alle midler bør undgåes på de grøn-
landske budgetter.
Der har i de sidste år fra tid til
anden været talt om de betydelige
danske investeringer i landsdelen
Grønland. Og det er rigtigt, at der
er foretaget en række investeringer,
der har vakt glæde heroppe, og som
de grønlandske folketingsmænd har
omtalt med anerkendelse og på-
skønnelse i folketinget. Det bør
imidlertid siges, at Danmark næppe
indtil dato har ydet ofre for at
fremme udviklingen i Grønland.
Specielt ved den nye grundlov på-
tog Danmark sig en opgave i Grøn-
land, — og i de kommende halve
år vil den danske befolkning få lej-
lighed til at vise, at den er denne
opgave voksen. Det kan først og
fremmest ske gennem fortsat ydel-
se af tilstrækkelige grønlandske be-
villinger, bevillinger der om fornø-
dent har offerets karakter. Sålænge
tiderne er gode, er der ikke forbun-
det større heltemod med at klare en
pålagt opgave, der kræver økono-
misk indsats. Det bliver derimod i
den kommende tid, det skal vise
sig, om de mange smukke ord, der
fra det sydlige Danmarks side er
rettet til det nordlige Danmark, er
mere end solskinsbemærkninger.
Når vi nu indtrængende beder den
kommende regering og det nye fol-
keting om at huske Grønlands spe-
cielle stilling også i den nuværende
økonomiske situation, hvor nødven-
dige grønlandske bevillinger kan
kræve danske skatteborgeres ofre
og måske resignation i et vist om-
fang på bevillingsmæssige områder
i det sydlige Danmark, så er det ud
fra viden om de påtrængende be-
hov i Grønland, men også ud fra
troen på, at Grønland i virkelighe-
den er en prøvesten for det danske
folks levedygtighed. Svigter det
danske folk Grønland nu, svigter
det sig selv.
F.
aussamut Nungme
atautsiminigssarpagssuit
aussamåna Nuk atautsimérravfigi-
ssorssuniarunarpåt. atautsiminigssat
månamut aulajangigaussut tdssa niu-
vertut niuvernermut tungassorpagssu-
arnik atautsimissuteKarnigssåt, palasit
atautsiminigssat kisalo aulisartut pi-
niartutdlo kåtuvjiata KNAPP-ip siv-
nissuisa atautsiminigssat. kingugdlit
taineKartut tåuko landsråde sujorKut-
dlugo atautsimisåput, oKaluserissag-
ssaisalo ilagisavait kåtuvfingme pena-
tigigfikutårtumigdlo inatsisigssat nu-
tåt. tauva åma pissarnertut nalunaeru-
tit nautsorssutitdlo sarKumiuneKartug-
ssaujumårput. OKaluserissagssat sivi-
sunårnerpårtarisagunarpåt „aulisagkat
aké il. il.“.
palasit sujorna atautsimitugssauga-
luarput, avKUtigssatdle ilåtigut pi-
ssuvdlutik taimane taimaitineKarta-
riaKarsimavoK. „éiparit inusugtut piv-
dlugit suliniarfik" åmalo danskit ka-
låtdlitdlo ilagit akornåne ataKati-
gingnerulernigssaK, ukiut ardlagdlit
sujornagutdle sarKumiuneKartarérsoK,
OKaluserissagssat ilagisagait nautsor-
ssutigineKarpoK.
landsråde julip nålernerane atautsi-
milisagunarpoK, folketingimutdle
Kinersinerup KanoK nåmagsiårtigi-
nigsså aperiiutaujumårdlune.
atautsiminigssat tamåkua saniatigut
avdlanigtaoK nunamik tamåkissunik
atautsimineKartugssaugunarpoK, suli-
le aulajangerneKavingitsunik.
kæmnerit atautsimitugssaussutaoK
erKartorneKartaleraluarpoK, månale
taimaitineKarsimånguatsiardlune.
„Britannia" Nanortalingme usingiar-
titdlugo perdlatåmermik inup inune-
ranik naleKarKajavigsumik pissoKar-
simavoK. usingiaissut ilåt sumik isu-
manane tunungmut igdlikariarsimavoK
sigssiugkavdlo sinåtigut umiarssup
sigssiugkavdlo akornånut nåkarsimav-
dlune. kiggiguneKardlune seKumisi-
taunigssaraluane perKavingmik ani-
gorsimavå, umiarssuaK aulångikat-
dlartitdlugo, agdlunaussamigdlo ni-
ngitsivigalugo amorneKarpoK kimit-
dlakåtititsiåinarsimavdlune.
15