Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.05.1957, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 23.05.1957, Blaðsíða 17
lig båd på mindst 30 fod, skal de præstere et beløb på mindst 8.000 kro- ner. Et spørgsmål dukker uvilkårligt op: Hvorfor ikke slutte sig sammen om et stort forsvarligt fartøj? Iflg. er- hvervsstøtteudvalgets reglement skal staten yde et tilskud på 20 pct. til både på 10 tons og derover. Hvis en 30 tons kutter f. eks. koster 250.000 kroner, vil anskaffelsessummen kun være 200.000 kroner, d. v. s. at man skal af med 20—30.000 kroner som for- skud. Dette er ikke mere end et par småbådsejere her i Sukkertoppen i fællesskab kan præstere, hvis de tager deres uegnede både som pant. Jeg tror, vore myndigheder må se den sandhed i øjnene, at små, dyre motorbåde ikke har fremtid selv til et stationært fiskeri. Det er på høje tid, at alle og enhver bliver klar over fordelene ved i fællesskab at have store solide fartøjer. En af de største fordele ved at have et sådant fælles- eje er, at man derved kan samle an- svaret for fartøjets vedligeholdelse, daglige drift og afvikling af løbende afbetalinger til 100 pct. pålidelige mænd. Jeg tror, at vore bevilgende myndigheder må tage skridtet og fin- de udveje til at opnå mere aktiv ud- nyttelse af fiskemes kapacitet. Den mest logiske forklaring på, at Grønland den dag i dag skuffer sine „kreditorer“ er — efter min mening — den, at arbejdskraften er misbrugt. — Grønlands førende erhverv fiskeriet står stadig på svage fødder. — Vore „blomstrende" virksomheder giver stadigvæk underskud, og dermed for- ringer i endnu højere grad mulighe- den for evt. forbedring af virksomhe- hedernes produktionsevne, når gode tider engang igen skal melde sig. Med gode tider mener jeg fiskemes egen indsats i forbindelse med mildere vejrforhold for at fange en eneste fisk i modsætning til selve virksomheder- nes funktionærer, der som regel står i fuld beredskabstilstand hele året rundt. Den dag i dag har fiskerne ingen chance til at indtjene de millioner, der er investeret i selve produk- tionsstederne. Deres både er altfor små og nærmest elendige. Deres lasteevne er ingenting værd i for- hold til en heldig fangstdag. Langt de fleste er forsvarsløse overfor sel- ve landets uberegnelige klimati- ske- og vejrforhold. Og dog haves i dag i Grønland en masse af den slags små både og deres samlede værdi beløber sig op til millioner af kroner. Dette er baggrunden for min mening, når jeg taler om mis- brug af penge og arbejdskraft. Her i Sukkertoppen (med denne ar- tikel tænker jeg ikke så meget på an- dre byers fiskere — hver by har jo sine egne trolde, ikke sandt?) findes der ikke få fiskere der har vanskelig- heder med at afvikle gælden. De kan beskyldes for mange ting som doven- skab, manglende sans for pengesager o. s. v. Men jeg vil ikke såre dem og stemple dem som dårlige fiskere. Nej, som fiskere er de skam gode nok. Det eneste, der er i vejen, er, åt arbejds- kraften her i Sukkertoppen er mis- brugt, d.v.s. fiskerne er spredt for alle vinde og dermed skader deres egen ydeevne. Enhver kan også se det me- ningsløse ved at sige, at 100 fiskere skal have 100 fartøjer. Det rigtige skal nok være 20 fartøjer for 100 fiskere. Man kan måske sige, at havkatten er noget i retning af et lejlighedspro- dukt. Den er ihvert fald en ny vare på verdensmarkedet. Men er det ikke sandsynligt, at den næste generation af amerikanere også vil kunne lide den, når deres forældre — efter ud- sagn — så godt kunne lide fisken? Jeg tror, at spørgsmålet bare er det, hvem kommer først på pletten, når lejlighe- den byder sig. Sukkertoppens fiskere er hjælpeløse overfor en evt. konkur- rence fra fremmede nationer, sørge- ligt nok også for havkattens vedkom- mende. De nuværende fiskepladser er som omtalt overordentlig meget udsat for enhver tænkelig vind og strøm. Det sker tit, at vedvarende blæst selv i sommertid oprører havene i sådan grad, at det er umuligt for småbade at (Fortsættes næste side) Motorbåd til salg 7,38X2,67X1,69, 4,82 ton, bygget 1956, forkahyt med 2 køjer, last med luge, lukket styrehus, Bukh 20 HK, elektr. start og luft start. Carl Nielsen, Ivigtut EM. Z. SVITZER, Trælastforretning Tommergravsgade I. Kobenhavn SV. Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk, Bøg m. m. orpitT mangertut umiarssualiorner- me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, Kissugssiagssat, avdlatdlo Haslev Orgel Harmotiiums-Fabrik til billige priser altid på lager BRYGGERIET STJERNEN pilsnere eksporiilul mamdssusilik PIRHTOS STORE SALTPASTILLER OKumiartagarssuit tarajornitsut Godthåb Foto- Radio- Service h. 60 cm b. 71 cm d. 39 cm Lev. i Teak eller Nød P 390 Kr. 520 leverer pladeskiftere i skab med det verdens- berømte »Garrard« værk P 330 Kr. 625 b. 69 cm b. 95 cm d. 41 cm h. 60 cm b. 73 cm d. 40 cm Lev. i Teak eller Nød tyMma/hpcputemleffladur Uger beviser at Palmolive kan give Dem klarere, friskere teint ..Jag! 0QS& ufi kanopni \ ->‘~re6ultate' ' palmolN« »»*»•■ ••Friskere og renere rer Z Mrndre fedrer hud- 5 Bindere Og gto^hud M Færre urenheder ■ og førte hudorme^ ^^ndc M Klarere og m icinr taimågdlåme imailioruvit: Palmolive KaKorsausiutdlugo ermigit. Palmolivip Kapuanik nerumigtumik amerigsinartumigdlo klnat tagiartoruk minute nåmagtitdlugo. uvdlut 14 taimatut ermigtarit uvdlormut mardloriardlutit. taimatut ermigtaråine — tåssalume amerigsingitsdrfiunane. mild og blid • .4^ y? ft Amerikame na- korsat påsisima- våt Palmolive er- miutigissarugko uvdluinarmut åmit Kåumardlu- nilo tåutorigsine- rusinaussutit! kisame OKausmåungilaK

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.