Atuagagdliutit - 23.05.1957, Blaðsíða 15

Vore selverhvervende er
uproduktive i lange perioder
Vi har rundet 20. søndag efter trinitatis. Dagen gryede
med rolige vindpust mest fra sydøstlig retning, himlen var
overskyet og horisonten temmelig mørk. Men det var
frostvejr, og årstiden taget i betragtning, syntes det, at
vejret ville holde sig dagen ud. De større fiskerbåde tog
først ud og lidt efter lidt fulgte mindre både for at del-
tage i dagens sædvanlige havkattefangster.
Fangsten foregår som bekendt på en række banker
udenfor Sukkertoppen. Under normale forhold tager turen
1—3 timer, d. v. s. at man skal 10—15 sømil ud i det åbne
hav, før man kaster bøjen ud. Alene tallene viser, at det
selvfølgelig ikke er uden risiko at deltage i fangsten, især
for de små, kun nødtørftigt overdækkede både.
Den omtalte Herrens dag var en påmindelse herom. Hen-
imod middag drejede nemlig vinden sig til sydvstlig
retning, og i løbet af højst en halv times tid svingede
vindskalaen op til 12 stykker. Hvad der skete den efter-
middag, skal nok huskes længe af de fiskere, der i flere
tilfælde med nød og næppe reddede deres kostbare far-
tøjer og deres liv.
Nu da disse linier skrives, er alle havne i Skt. islagte,
ja, selv Østerbros (det fornemste kvarter i Sukkertoppen)
varme kilde af en elendig kom-
munal brønd er fyldt med en
kompakt is. Men det er en gan-
ske naturlig ting på disse bred-
degrader. Grønland er jo sta-
digvæk Grønland.
En søndag eftermiddag tog jeg
en tur til vores cafe, forresten
den eneste kaffebar på den
nordlige halvkugle, hvor hvidt-
øl er „så stærkt som en rigtig
bajer". Jeg tog plads ved nogle
unge mennesker, der tilsynela-
dende morede sig kongeligt over
et spil kort. Det var fem hav-
kattefiskere, hvis fartøjer i disse
dage er rene som sne, fordi de
har været uvirksomme i de sid-
ste to måneder, dels på grund af
isen , og dels nordenstormen,
som har taget modet fra så
mange dristige fiskere. Jeg satte
mig ned ved siden af dem, for
min hensigt med besøget var
netop at få snakket lidt med
nogle fiskere, der for tiden gik
og drev rundt i byen, uden at
kunne få mulighed til at tjene
penge og uden mulighed for at
benytte sig at deres kostbare
fartøjer.
Idet jeg satte mig ned, rejste
en af de fem unge mennesker
sig og kikkede ud gennem vin-
duet. Vi kan kalde ham Lars.
Han er 22 år, ugift og ejer — i
fællesskab med sine to brødre —
en 26 fods motorbåd. Båden er
ny, knapt 4 år gammel og rest-
gælden anslog jeg at være mel-
lem 20—25.000 kroner plus as-
surance -på henved 8.000 kroner.
Et utilfreds, ja, nærmest irrite-
ret suk hørtes fra manden, da
han satte sig ned igen.
— Ja, det er kedeligt med den-
ne her is, jeg rømmede mig og
Den gamle bydel. Bag EL-værket den nye børnehave, der tages i brug i foråret.
Den åbne plads til venstre er udfyldt havbund.
Manitsup pisoicaunersså. ingnåtdlagissiorfiup ungatåne* mérKanik pårKingnigtar-
figtån upernåmåna atulersoK. såmiatungåne igdlonånginerssaK tåssa imausima-
galuaK imigaK.
Fiskerflåden ligger parat til at gå ud,
når renden er sejlklar.
anitdlariarfigssaK sikueruteriarpat
aulisariutit autdlariåinait.
tog mændene nøjere i øjesyn.
De fleste af dem kender jeg per-
sonligt, og jeg er fortrolig med
deres nuværende problemer og
grunden til deres dårlige humør.
De er velnærede og kraftige
mennesker, der uden tvivl ken-
der ders kram fuldt ud. Ham
Lars r lidt hidsig natur, og kan
til tider være vanskelig at om-
gås. Men til gengæld er han en
af vores mest dristiske fiskere
og noget i retning af en ekspert
i at håndtere sine skydevåben.
Marius er også en solid fisker.
Han ejer en 22 fods motorbåd
og er gældfri. Han er gift, 24 år
gammel og har to børn. Ved
siden af Marius sad Peter. Jeg
regner altid Peter for at være
en ideel sømand. Han er stor,
smidig og fåmælt, og har ikke
alt for mange tanker om andet
end netop havet. Han er også
en af de bedst bemidlede fiskere
her i Skt. Foruden to mindre
har han — sammen med sine
brødre — en ny 30 fods motor-
båd. Anskaffelsessummen var i
1955 på over 50.000 kroner plus
assurance. Peter er vel sine 22
år gammel og har nok udmær-
ket fremtid som aktiv fisker.
Jeg rettede et spørgsmål til
dem om, hvordan det gik med
at slå tiden ihjel.
Lars var på pletten omgående:
„Vi har netop planlagt en tur
til Labrador til sommer, Erik,
vil du ikke med?“
Lars er lidt ondskabsfuld til
tider. — Han husker udmærket
endnu, at jeg engang for spøg
havde betroet ham, at jeg — når
jeg kunne få en gammel kasse-
ret motorbåd gjort i stand —
agtede at tage en tur til Canada
og hilse på vore frænder derude.
Jeg afværgede dog hans spøg og
understregede, at det nu var for
alvor, at jeg kom til dem for at
få snakket lidt om deres fiske-
riforhold i disse tider.
—„Kan I umuligt forcere isen
med jeres kraftige både?"
spurgte jeg.
— „Jo, det kan vi nok", sagde
Peter og tømte sin halve grøn-
pilsner i eet drag, „vi fik for-
ceret den i går. Vi fik jo også
assistance fra Handelen. Både
Finhval og Bistrup var med".
„Var I ude at fiske?"
„At fiske? Nej, da vi kom ud
af isen, var det allerede mørkt".
„Men I nåede at knalde en
sæl"! tilføjede Lars med begej-
string i stemmen, „I heldige sa-
taner".
„Jamen, en enkelt en, der nok
havde forvildet sig ind i havne-
udløbet".
„Tror I, I kan komme ud af
isen igen i morgen, også de
små?"
Peter så hen til Marius, og
denne rettede sig: „Jo, det skal
vi nok forsøge", sagde han —
„bare denne her nordenvind vil
trække sig lidt,,.
Under sådanne vedvarende
kuldeperioder er det som be-
kendt farligt for fiskerne at
komme for langt ud fra
hjemstedet. De kan jo risi-
kere at blive afskåret hjem-
mefra og under sådanne om-
stændigheder er det direkte
farligt at udsætte sig for
uvejr, når alle tilgængelige
havne og fortøjningssteder er
blokeret med is som denne.
Heldigvis er vore fiskere her
i Skt. forsigtige og erfarne
sømænd, der af dumdristig-
hed ikke udsætter sig for fa-
re. Dette er også nok forkla-
ring på, at den nuværende
generation af Skt.s fiskere —
ihvert fald indtil nu — ikke
kender til den slags ulykker,
som så sørgeligt nu og da
sker andre steder på vest-
kysten.
(Fortsættes side i8)
16
'
Den nye bydel omkring Vandsøvejen.
imeKarfingmut avuutåta emåne Manitsup nutårtå.
inutigssarsiortortavut
autdlariarsmaussaneitdlat
piukungnartut suliamingnik KåtusimassaKatdlagunavig-
sut. tåuna Lårsertåt kissåumiassuvoK, OKalukuminartuåi-
nartångitsoK. tåssale-una kisiåne aulisartortavta sapinerit
ilåt, asulo autdlaisersoriatdlarKivigsoK. MariusisaoK auli-
sartuvigssuvoK, 22 fodsilingmik pujortuléralik, tamåt aki-
lerérsimassaminik. nuliaKarpoK, 24-nik ukioKardlune Ki-
tornaKardlunilo mardlungnik. Mariurip saniane PitaK ig-
siavoK. umiartortuvigtut issigissåinarpara, angisoK, CKait-
sok, oKausikitsoK — imåungitsumik encarsauteKåjuinga-
jagtoK. måne Manitsume aulisartut pigissaringnerit ilagå-
taoK. pujortulérxame mikinerit mardluk saniatigut Katå-
ngutine Kulit pigingneKatigalugit 30 fodsimik nutåmik
åma peKarpoK. 1955-ime pisiarinerane akia 50,000 kr.-t
sivneKarput assuranceata saniatigut. PitaK 22-nik ukiuiik
nalunångilaK aulisartutut isumavdluarnartussoK.
autdlameK sapernermingne sussarnersut aperåka.
Lårse akissutigssaileKeriångilaK: — aussamut Akilini-
liagssamårpugut, Erik. ilaorusungilatit?
Lårse-una umisåriar-
tartoK. ilane Kuisårfiga-
lugo pujortulérKamik
kassiligkamik pisinaugu-
ma navguveKativut ilag-
siartordlugit Canadaliag-
ssamårdlunga OKarfigisi-
magavne puiorsimångilå.
Kuiasåmerale unigsar-
para, OKarfigalugo uv-
dlune måkunane atugait
pivdlugit OKaloKatigilårniardlugit ornigsimassunguåku-
lugavkit — ajoKutaunaviångingmåme nålagautitat må-
ne pissutsinik OKalugtutilåsavdlugit, måssa nalungika-
luaKigait.
— PujortulérKavsinik anginernik tåssa siko atorsi-
nåungivigpisiuk? aperivunga.
- atorsinaugaluarparput, Pitap imiårartugke Kiter-
KusimassoK najorsinerme atautsime tarKamauterérpå.
— igpagssaK avKutigårput, åmame handelip ikiorami-
sigut, „Finhvål" „Bistrup“ilo ikiortigigavtigik.
agdl. Erik Lyberth, ManitsoK
Foto: Grundtvig Hansen Skt.
— aulisarpisime?
— aulisardluta? tårserérsoK aitsåt sikut anigorpavut.
— taimåitorme-å puissipuse! Lårsip nipå nuånårpa-
lugpoK. — iluanårajugssuit!
— å, atausinakasik, umiatsialiviup pånut tåmarsimat-
dlagunartoK.
— aKago sikunit anitdlåusinéusasoraise, pujortulér-
KåtaoK mikinerit?
Pitap Måriuse Kiviarpå, ivnalo magssipoK: — misilig-
kaluångitsorunångilarput, oKarpoK. — avangnakasik
atorssaruminerusagpat.
taima issigtualersitdlugo naluneKångilaK ungasiliar-
nigssaK aulisartunut navianartungmat. angerdlamut
apuneK ajulersinåuput, silalo taimaititdlugo umiat-
sialivit kisarfigssatdlo sikunit avssigausimatitdlugit
silardluliutitinigssaK navianardluinarpou. Kujanar-
tumigdle måne Manitsume aulisartortavut umiartor-
tuput mianerssortut sungiussisimassutdlo sapiserni-
nardlutik ingmingnut navianartorsiortiniartångitsut.
tamåname pissutaugunarpoK Manitsume måna auli-
sartussut måna tikitdlugo Kitåne nunanarfingne av-
dlane alianaraluaKissumik pissartutut sule ajunår-
toKartarsimångingmata.
kisiåne umiartortup kialunit inunerane sujumugagssa-
KartarpoK Kanordlunit pikorigtigalunilo nikatdlujait-
sigigaluaråine anigorneK ajornartunik. kalåtdlit auli-
sartuisa amerdlanerpåtigut inuniarnermikut imånut
atavdluinartut tamåna puiungisåinarpåt. Manitsumi-
saoK aulisartut avatåne aulisarnermingne aussaugalua-
milunit pigsuanartunik nåmagtuisinaujuartut taimåi-
put.
dlanerinåne anorerssualerdlune 12 patdligdlugo såkortu-
ssusilingmik. aulisartunut ilait angatdlatimingnik akisunik
mingnerungitsumigdlo inunermingnik ånåussencavigsunut
uvaleK tåuna puigoratdlagagssaugunångilaK.
titamerit måko agdlagtitdlugit Manitsume umiatsialivit
tamarmik sikuput, agdlåme Østerbrop (Manitsume igdlo-
Karfiup ingmikortortaisa akimanerssåta) „puilassua kissar-
toK“, puilassuliapalåK kommunep sanatitarisimasså, ser-
mersimanermit ingassagdluinarpoK. tupingnångitdlatdle,
Kalåtdlit-nunåt sule tåuriaungmat.
sapåtit ardlane uvaligå sutorniarfiliarpunga, nunarssup
agfåne avangnardlerme kisivingme „imiåravigtut kimig-
tutigissunik" hvidtøliutilingmut. inusugtualuit natdlukå-
tardlutik nuånissånguats iavigsut ingivfigåka. tåssa Kérar-
niartartut tatdlimat. pujortulérait uvdlune måkunane apu-
titut Kiserneritsutut Kassårtigait, Kåumatit kingugdlit
mardluk migssiliordlugU atoriarsinausimånginamik sikut
avangnarssuardlo ukiamåna aulisartunik sapitsunik so-
riarsinautitsimångitsut pissutauvdlutik. aulisartunik akig-
ssarsiorsinaunatik angatdlatimingnigdlo akisunik atue-
riarsin&unatik uvdlune måkunane uningassarraKartunik
OKaloKÅtigingningniardlunga sutorniarfiliarsimagama sa-
niånu?\ingipunga.
ingit'jngalo inusugtut téukua tatdlimat ilåt nikuipoK
igalåkutdlo silémut alåkardlune. Larsimik taigorsinauvar-
put. 22-nik ukioKarpoK, nukagpiaK Katångutine angutit
mardluk pigingneKatigalugit 26 fodsimik pujortuléralik.
pujortuléråt nutauvoK, ukiut sisamangajåinait pisoKåu-
ssuseKardlune. 20—25,000 kr.-t akornåne akiligagssaKauti-
gigunarpåt, saniatigutdlo 8000 kr.-t patdlitdlugit assuran-
ceKartitdlugo. inusugtoK ingerKigkame namagigtåipalug-
tumik, agrragsimarpalungnerussumingme, anersåmerdlug-
POK.
— sikupalåt —, kuerasårdlungalo angutit perKigsårne-
russumik misigssorpåka. amerdlanerit ilisarisimavdluarpå-
ka. taiméitumik måna ajornartorsiutait nuånågssaKångi-
nerisalo pissutigissåt nalungitdluarpåka. pitdlagunartuput
nangminerssortumik
ukiut tamaisa sivisumik
sapåt trinitåtisip kingulisa 20-at KångerpoK. nerrup tu-
ngånérnerussumik anorssalårtardlune KauvoK. Kilak Kuli-
simavoK, kigdlingussåK tårsimakujoKalune. puerKortuka-
sivordle, ukiuvdlo taimailinerane sila uvdluinaK avdlå-
ngornaviarunarane. aulisariutit anginerit autdlararKåriå-
nguartut mikinerit malingnåuput pissarnermigtut Kérar-
niariat.
sordlo naluneKångitsoK Manitsup avatåne ikangnerssuit
Kérarniarfiussarput. nalunaeKutap akunere atauseK-pinga-
sut avåmukartarput, tåssalo sømilit 10—15 imåinarmut a-
valagtertugssaussardlutik ningitsivigssatik tikitserdlugit.
kisitsisit tamåko najorKutarinardlugitdlunit takuneK a-
joméngilaK KérarniarneK navianaitsuinaunaviéngitsoK,
pingårtumik pujortulérKanut mikissunut Kalerigsårtu-
ngitsunut.
uvdlOK taineKartoK tamatuminga erKaisitsivoK. tåssa-
me uvdloKerKa migssigilerå anore nigermut nakangassu-
mut saiigpoK, nalunaeKutavdlo akunerata KerKata inger-
Sukkertoppens vartegn, broen; bagved ses Grønlands nyeste
butik — en selvbetjeningsbutik, der blev taget i brug for
et par måneder siden.
Manitsup ilisarnautd, ikårtarfik. ungatåne ipoK nunavtine
pisiniarfit nutaunerssåt — pisiagssanik nangminérdlune
tigoraissarfik Kåumatit mardluk sujornatigut atulersoK. —
akiléKatigigdluta nipaKarata kavfisorérdlutalo aperKU-
tigiumassara tugdleK uvdlune kingugdlerne isumavni-
tituarsimassara aninialerpara, tåssa aningaussatigut
KanoK inersut.
ersserKigsumik akineKångilanga. isumaga nalunaiar-
dluarKårtariaKarpara. navsuiåupåka soruname ani-
ngaussanik KanoK atuinerat alapernåiniarnagulo su-
ssagssaringinavko, påserusuinaravkule uvdlut autdla-
riarfiungitsut tamatigut sitdlimavfiginiartarsimanerait.
(nangisaoK Kup. 20)

v, ^

m
mm

s. ^ -
'<r
s **•

17