Atuagagdliutit - 23.05.1957, Blaðsíða 12

get. Den nuværende forskel i reglerne
afføder mange og store vanskelighe-
der for myndighederne både i Grøn-
land og i Danmark, der sideordnet må
kende og anvende grønlandsk og
dansk ret; dette fører til resultater der
må virke ret tilfældige."
Lovudvalget finder det vanskeligt at
give en sikker vurdering af disse for-
hold, og det vil nu i første omgang
blive landsrådet, som til sommer må
tage stilling til, om de nye regler bør
indføres i Grønland.
UNDERHOLSPLIGT
I udkastets kap. 2 omtales reglerne
om forældrenes underholdspligt over-
for deres børn. Begge forældre har,
hvad enten de er gift eller ikke, pligt
til at forsørge deres barn. Forsørgel-
sespligten er den samme overfor børn
født udenfor ægteskab som overfor
ægtebørn, og den, der er dømt som bi-
dragspligtig, har i princippet samme
pligt til at bidrage til barnets under-
hold som den, der er anset som fader.
I denne henseende er der kun på gan-
ske enkelt punkter forskel på fade-
rens og den bidragspligtiges retsstil-
ling.
Hvis en af forældrene ikke opfylder
sin forsørgelsespligt overfor sit barn,
kan han af myndighederne sættes i
bidrag til barnet. I ægteskabsloven er
det bestemt, hvordan bidraget skal
fastsættes til børn med ægteskabelig
byrd. I tilfælde af, at forældrene bli-
ver separeret eller skilt, vil der af
overøvrigheden (landshøvdingen) eller
kredsretten blive truffet bestemmelse
om, hvordan børnene skal fordeles
mellem forældrene. Om det er over-
øvrigheden eller retten, der afgør
spørgsmålet, afhænger af, om separa-
tionen eller skilsmissen skal gives ved
bevilling eller dom. Samtidig vil det
blive bestemt, hvor stort et bidrag den
af forældrene, som ikke får børnene,
skal betale til børnenes underhold.
Forældrene kan dog også privat aftale,
hvordan underholdspligten overfor
børnene skal ordnes, men hvis retten
finder, at aftalen er åbenbar urime-
lig, idet den pålægger den ene af æg-
tefællerne uforholdsmæssigt store
byrder, kan aftalen tilsidesættes ved
dom.
Hvis ægtefællerne er flyttet fra hin-
anden, uden at de er separeret eller
skilt, kan retten, hvis den ene af dem
ønsker det, på samme måde som ved
separation og skilsmisse træffe be-
stemmelse dels om, hvem af dem, der
skal have forældremyndigheden over-
for børnene, og dels om, hvor stort et
underholdsbidrag den anden ægtefæl-
le skal betale til børnene.
Med hensyn til børn udenfor ægte-
skab vil bidrag normalt blive fastsat
under faderskabssagen, men hvis mo-
deren ikke ønsker bidrag fastsat, for-
di hun selv mener at kunne klare for-
sørgelsen af barnet, eller fordi det er
meningen hun skal giftes med faderen,
kan faderskabssagen godt sluttes uden
at bidrag fastsættes; men moderen kan
til enhver tid forlange bidrag fastsat
ved henvendelse til kredsretten på det
sted, hvor hun bor.
Udkastets §§ 13 og 14 giver regler om,
hvor stort bidraget skal være. Både
bidrag til ægtebørn og til børn uden-
for ægteskab skal mindst fastsættes
til det grønlandske normalbidrag,
medmindre der gør sig særlige om-
stændigheder gældende. Højere bidrag
end normalbidraget vil navnlig kunne
tænkes, hvis mandens indtægter er
særlig gode. Det vil ofte være praktisk
i separations- eller skilsmissesager, og
højere bidrag vil her også kunne tæn-
kes i forbindelse med delingen af boet.
Hvis f. eks. manden af hensyn til sit
erhverv har fået overladt en værdi-
fuld motorbåd, vil man til gengæld
kunne lade ham betale højere bidrag
til hustruen og børnene.
Lavere bidrag kan tænkes, hvis bar-
net lever på et lille udsted eller bo-
plads, hvor leveomkostningerne er
væsentlig lavere end i byerne. Der er
her mulighed for, at kredsretten kan
fastsætte bidraget indtil 25 pct. lave-
re end normalbidraget, men nedsæt-
telsen gælder kun sålænge barnet bli-
ver boende på stedet. Flytter det til et
sted, hvor leveomkostningerne er nor-
male, forhøjes bidraget automatisk til
det alm. normalbidrag. Derimod bør
bidraget ikke fastsættes lavere end
normalbidraget, fordi den der skal
sættes i bidrag lever under særlig dår-
lige økonomiske forhold. Dette vil der
nemlig blive taget hensyn til ved ind-
drivelsen af bidraget, idet der efter
rpl. ikke må inddrives mere, end at
den bidragspligtige har de nødvendige
midler til eget underhold. Hvis det
kommer til at gå ud over barnet, at
den bidragspligtige ikke kan betale,
kan moderen eller den, der har barnet
hos sig, henvende sig til forsorgsud-
valget og få hjælp, såfremt der fore-
ligger trang.
Normalbidraget reguleres i forhold
til det grønlandske pristal med pris-
tallet for 1950-51 som udgangspunkt,
og det fastsættes af landshøvdingen
een gang årligt pr. 1./4. Normalbidra-
get er fra 1./4.-57 fastsat til 304 kr. år-
ligt.
Hvis den, der er udlagt som fader til
et barn udenfor ægteskab, kun døm-
mes som bidragspligtig, og der altså
ikke er fastslået egentligt faderskab,
skal bidraget altid fastsættes til nor-
malbidraget. Dog kan der også ved bi-
drag til børn udenfor ægteskab træf-
fes aftale mellem moderen og faderen
(eller den bidragspligtige) om, hvor
meget der skal betales i bidrag, men
en sådan aftale er kun gyldig, når den
er godkendt af dommeren.
For alle bidrag både til ægtebørn og
børn udenfor ægteskab gælder, at de
senere kan forandres af kredsretten
både i op- og nedgående retning, hvis
der er rimelig grund hertil, men som
nævnt bør bidraget ikke sættes lave-
re end normalbidraget. Dette gælder
såvel bidrag, der er fastsat af myndig-
hederne som bidrag, der gyldigt er af-
talt mellem parterne. Bidraget kan så-
ledes ændres, hvis en af forældrenes
økonomiske forhold ændrer sig væ-
sentligt, f. eks. hvis manden bliver in-
valid og uarbejdsdygtig, eller hvis
barnet er blevet så stort, at det er be-
gyndt at tjene sine egne penge.
Der gælder altså den samme bi-
dragspligt overfor ægtebørn og børn
udenfor ægteskab. Den, der er dømt
som bidragspligtig til et barn udenfor
ægteskab har normalt også samme bi-
dragspligt som den, der anses som fa-
der til barnet. Der er dog den forskel,
at visse særlige bidrag til barnets sko-
leundervisning eller uddannelse, dåb
og konfirmation el. lign. som aftales i
§ 13, stk. 3, ikke kan pålægges den bi-
dragspligtige. Udkastet åbner dog i §
14 mulighed for, at barnet kan få dis-
se særbidrag udbetalt på anden måde,
idet man foreslår oprettet en offentlig
kasse, børnefonden, som bl. a. skal
kunne udbetale disse bidrag i tilfælde,
hvor der kun findes en bidragspligtig.
Som tidligere nævnt skal, hvis flere
dømmes som bidragspligtige, hver en-
kelt betale fuldt normalbidrag. Mode-
ren får udbetalt eet bidrag, medens de
øvrige bidrag, efter de regler, der gæl-
der idag, indbetales til kommunekas-
sen. Udkastet foreslår, at bidragene i
stedet skal indbetales til den særlige
institution, børnefonden, som også skal
administrere de bidragsbeløb, der ind-
betales een gang for alle. De af børne-
fondens midler, som ikke anvendes til
betaling af normalbidrag og særbi-
drag, tænkes anvendt til børneforsorg
i almindelighed.
Ifølge udkastets § 16 kan under-
holdspligten overfor børn udenfor æg-
teskab afgøres ved, at der betales et
beløb een gang for alle. Denne måde
at afgøre underholdspligten på har
længe været kendt og benyttet i
Grønland, idet den har mange prak-
tiske fordele. En del bidragspligtige,
som forlader Grønland efter kortere
tids ophold, vil ofte have sparet en del
penge op og være interesseret i at
komme ud af deres forpligtelser på
een gang, mdens de råder over det
fornødne beløb. Moderen og barnet —
og den grønlandske kasse, som må
træde til, hvis de kommer i trang —
vil på deres side se deres fordel i, at
hele bidraget betales, medens der er
penge at få. Endvidere vil en sådan
ordning kunne spare myndighederne
for betydeligt besvær og omkostnin-
ger ved at søge de periodiske bidrag
inddrevet hos personer, der ikke læn-
gere bor i Grønland. På grund af disse
fordele er der ved udkastets regler
Fortsættes side 23
Sensations-tilbud i
PRISMEKIKKERTER
Et lille uddrag af priserne,
tupingnåinartumik akikitsut. akisa ilaminingue.
6X30 coated med etui .... 155,00
8X30 11 11 11 •••• 170,00
7X35 il „ „ .... 190,00
7X50 11 11 11 •••• 215,00
8X40 11 11 11 •••• 215,00
10X50 11 11 11 ••• 255,00
12X50 11 11 11 270,00
16X50 11 11 11 285,00
6X15 11 11 11 120,00
Endvidere føres alle andre størrelser på lager. Sendes pr. opkrævning.
avdlatutaoK angissusigdlit ardlalikutårdlugit pigåvut. tigorérnerisigut
akigssai piniarneKéséput.
ERIKs OPTIK Nørregade 53, København K.
ENGELS K - D A N S K BISCUITS FABRIK ^ LEVEEANDBR TIL DET KCL. DANSKE NOF
igdlingnartunik nerissagssigit
kågéraat pitsavit — det bedste i biscuits
kungikut pisivfigissartagåt
kiksit kågérKatdlo mamangå-
ramik sernulårtuinait Kav-
dlunåt nunamit piliåinit tu-
såniassaussunit sanaujussut
Byd noget lækkert. Fine,
sprøde kiks og biscuits frem-
stillet af de berømte danske
landbrugsvarer.
A/S GALLE & JESSEN
Leverandør til Det kgl. danske Hof.
kungikunut niorKuteicartartut sanåvat.
Giv halsen en Gajol
— det fortjener den!
Gajolimik
oKumersissarniavit
— iggiarigsautipa-
IdungitaK!
13