Atuagagdliutit - 23.05.1957, Blaðsíða 24

ERHVERVEREN
Kalåtdlit=nunåne aulisartut piniartutdlo peaatigit atuagagssiåt
Organ for landsforeningen for fiskere og fangere i Grønland
Maj 1957
USAp Kci'Kat nerpmik niorKUtaisa agfait
Kalåtdlit-nunanit pissarput
direktør Hans C. Christiansenimik oKaloKatigingningneK. —
Social-Demokraten agdlagpoK:
KéraK aulisagaK pinikaluaKissoK ma-
martordle Kalåtdlit-nunåne aulisag-
kanik tunissagssiomerme pingårtoru-
jugssuångorsimavoK. KérKat Kerititat
Kalåtdlit-nunanit pissut USAme ima
piumaneKarsimatigaut amerikamiut
niorKutimik agfait kalåtdlit tunissag-
ssiåinit pissalersimavdlugit. mardlo-
riautaitdlo handelip tunisinaugaluar-
pai. umiarssuamik Kerititsivingnik
nerpit Kalåtdlit-nunåne umiarssuali-
vingnit torKåinautdlugit Gloucesteri-
mut Bostonimutdlo ingerdlåneKartar-
put, tåukunéngalo amerikamiut Keri-
titsiveKarfé uiguleriåt tusåmassat av-
Kutigalugit USA tamåkerdlugo av-
guåuneKartarput, agdlame San Fran-
cisco Los Angelesilo inugarinagit.
kisiåne KåraK ilisimaneKångingajag-
dluinarpoK, direktør Christiansen o-
KarpoK. tunissagssiornerdlo sulinivti-
ne tamarme pingåmerpåjungmat au-
lisagkanik misigssuinerit ukioK måna
såkortusisineKåsåput. KérKat taima so-
KutigineKartigingmata pissutauvoK au-
lisagaK tåuna pingårdlune akigssarsiv-
dluautaussarmat nalerKutumigdlo siv-
nisiaKautaussardlune. sårugdligtutdle
tarajuinagagssatut siugdliarssutigissu-
nik atortoKardlune iluaKutigineKarsi-
nåungilaK.
matuma kingoma Kerititanik tuni-
ssagssiornerup angnertuserujugssuar-
nigsså nautsorssåtigårput. tamatumu-
nga aningaussarpagssuit atomeKarta-
riaKarput, aitsåtdle taimailiorsinauvu-
gut taimailiorumårpugutdlo aulisaga-
Kassusia erKortumik ilisimaneKaler-
pat, pingårtumigdlo ilisimaleruvtigo
tamåkuninga aulisagaKassusia ilima-
gineKartunut nalencutoK. måna inger-
dlatilersimassavtinik aulisagkanik mi-
sigssuivigineKåsåput imaK Kalåtdlit-
nunåta kitånitoK åmalo Tunup imå.
nalungilarput Tunup Islandivdlo akor-
nat sulugpågarpagssuaKartoK. sineri-
ssamilo KaleraleKartoK.
ukiut ingerdlanerdne åma aulisag-
kanik KajussaussiorfeKalisaoK:
aulisagaK Kéncatut ItoK nerpiame-
Karnermigut perdlukorpagssuaKartar-
poK aulisagkanik Kajussaussiorfingme
atorneKardluarsinaussunik.
aulisagkanik KajussaussiorfeKaler-
nigssaK erKarsautigårput, ilåtigut Sisi-
miune Påmiunilo. moderneussunik tu-
nissagssiorfiliomigssamut sut tamar-
mik piarérsimåput. siugdlermik tara-
jorterivigssamik nutåmik. imaKalo ag-
dlisineKartariaKarumårpoK Kerititsi-
vingmik — kingusingnerussukutdlo i-
maKa aulisagkanik Kajussaussiorfing-
mik. kisiåne tamatuma åma aulisag-
kanik misilinerit pissutigssarisavai.
Påmiune tarajorterivik Kerititsiving-
mik ilaneKåsaoK.
Nungme tunissagssiorneK Avang-
nardlit-nunguånlt niuvertoKarfitorKa-
mut nungneKåsaoK. tamåna nåmagsi-
lertorneK ajornångilaK igdlut tåssa-
nérérsut atorsinaugavtigik pissaria-
Kardluinalersimassavut nåmagsiniar-
dlugit tunissagssiornerdlo Nup piler-
ssåruteKarfigineranut nalerKutungor-
tiniardlugo aulisagkeriviutivut iléngu-
tinariarsinaussungordlugit aulisartu-
nut umiarssualivigssaujumårtumut.
K’asigiånguane sulivfik nutåungor-
sarneKåsaoK. Uulissane fabrikiliomig-
ssaK Kaleralingnutdlo KerititsiveKaler-
nigssaK pivdlugit angnertunerussunik
pilerssåruteKarpugut. tåukualo sania-
tigut tåssane rejenut fabrikeKalisaoK.
rejet piumaneKartorujugssusimang-
kitåta sikuine
auvfangniarnerme
ajunårneK
aprilip 15-åne Sisimiunlt nalu-
naerutigineKarpoK pujortulérKat
kitåta sikuine auvfangniaKataussut
ilait arfineK-pingasut maKaissine-
Kalersut. uvdlune tamåkunane a-
vangnamik anorerssuartorssuvoK.
kingusingnerussukut tusardliune-
KarpoK pujortulérKat maKaissine-
Kartut ilait tatdlimat nunigsimassut
taimalo navianartorsiomermingnit
aniguisimavdlutik. pujortulérKap a-
tautsip sikut akomine kivissup i-
nue ajungitsut pujortulérKamit a-
tautsimit énåuneKarsimåput.
taimanimltdle umiarssuårKanlk
tingmissartumigdlo ujaissineKar-
tuaraluarpoK, pujortuléncatdle
mardluk maKaissineKartut navsså-
rineKångitsorput.
pujortulérKat tåukua mardluk i-
nue ajunårtutut måna OKautigine-
Kartut ukussut nalunaerutigineKar-
put:
Hans Olsen sarfånguarmio, sar-
Kardlermiutdlo Markus Johansen
AngutéraK Kajussenilo. itivdler-
miut pingasut Tønnes Enoksen, Pe-
le Enoksen David Bechilo kisalo
John Enoksen umånårssungmio.
ajunårneK tamåna nunavtine a-
ngeKissumik ånaissaKamertut issi-
gårput, ajunårnermilo tamatumane
Kaningnerpåmik erKUgaussut ila-
gissaussut misigingneKatigingår-
pavut.
Kalåtdlit-nunåne aulisartut pi-
niartutdlo peKatigit sivnerdlugit
Hans Holm.
mata ukiumut tunissagssiavut novem-
berimile nungutdlugit tunineKarérput.
rejet måna nunane 50-ne tunineKar-
tarput, portutåtdlo nutåK — igalåmi-
neK — USAme iluagtitdluavigsimavoK.
silarssuarme tamarme misigssuinerit
takutipåt rejet atugaunerat ukiune ar-
dlaKångitsunguane pingasoriardlune
sisamariardlunilunit agdlisimassoK su-
liarineKarnermikut KeritineKartarner-
mikutdlo pitsångoriartuinamertik i-
luaKutigalugo.
Ausiangne rejenik tunissagssiorneK
nutåK autdlarnerparput. KaKinerinit
KeriterujugssuarneKartarput — ilåti-
gut utdlugit suliarinagitdlunit taimai-
ginartitdlugit. tunissagssiornerdlo nu-
tåK tåuna nutauvdluinartumik tunit-
sivigssaKartilersimavarput.
ukiune arfineK-mardlungne tugdliu-
tune 50 mili. kronet atorneKasåput —
imalunit atorneKartariaKarput.
tunissagssiorfigssanik nutånik piler-
ssårutit tamåko tamarmik kåkaKaut.
Kanorme akeKåsåpat?
ukiumut 5,5 mili. kr. migssiliordlu-
git, aningaussatdlo tåukunånga iking-
nerussut ukiumut atomeKartariaKå-
ngivigput. kalåtdlit amerdliartomera-
ta aulajangivigsumik ingerdlanera på-
sineKavigsimavoK, ilåtigutdlo nalune-
KångilaK ukiut 30 ingerdlaneråne ka-
låtdlit 70 pct.-mik uvdlumernit amer-
dlanerulersimåsassut. pingårtumik u-
kiunik mérKiulerfiussartunik ukiug-
dlit amerdliartulersimåput. nautsor-
ssutigisavarputdlo ukiut tamaisa 300
—350-nik nutånik tunissagssiomerme
peKataussugssanik ilångutoKartåsa-
SSOK.
taimåitumik 5,5 mili. kr. ukiumut a-
ningaussalersutigisavdlugit ikigpat-
dlårput. nalunaerssusiarissavta takuti-
påt ukiune arfineK-mardlungne tug-
dleme 50 miil. kr. migssiliordlugit ani-
ngaussalersutaussariaKartut. taimåi-
tumik, Hans C. Christiansen naggatå-
tigut oKarpoK, pissariaKardluinarpoK
handelip atugagssainuinaK avguaKati-
gigsitamik ukiumut 7 mili. kr. ani-
ngaussalersutiginigssåt nautsorssåtigi-
savdlugo — Kulamtigingitdluinarpa-
ralo aningaussalersutit tamåko emia-
Kautaujumårtut (iluanåruteKautauju-
mårtut). tunissagssiomerme såkut pi-
ngårtineKardluinartariaKarput tåssau-
gamik Kalåtdlit-nunåne inutigssar-
siornerup siuarsameKamigssånut tii—
ngavigssat tamatumunalo Kalåtdlit-
nunåta tamarme siuarsameKamigsså-
nut.
Fryseskibet »Greenland«
Fryseskibet „Greenland"
blev i begyndelsen af
arpil omdirigeret til
Sukkertoppen, da det vi-
ste sig, at fiskeriet ved
Kapisigdlit i nogen grad
slog fejl. Fra 6. april og
indtil videre vil „Green-
land" aflaste fryseriet i
Sukkertoppen ved ind-
handlingen af havkat. At
en tredages indhandling
fornylig på 191 tons af-
tog skibet de 54 tons og
er således til stor hjælp
og opmuntring for fi-
skerne, der, når vejret
tillader det, fisker så
meget, at filetfabrikken
ikke kan klare den dag-
lige indhandling.
Omkring 20. maj sej-
ler „Greenland" videre
til Holsteinsborg og fra
ca. 10. juni til 30. juli er
det meningen at placere
skibet ved Sdr. Uperni-
vik. I august og septem-
ber skal „Greenland" ar-
bejde ved Diskofjord, og
1.—15. oktober påny ved
Holsteinsborg, hvorefter
skibet sejler til Dan-
mark.
„Greenland" føres igen
i år af kaptajn Thomsen,
som begyndte at fiske
ved Grønland allerede i
1927. Kaptajnen har ud-
talt, at såfremt der fand-
tes tilstrækkelig mange
søgående kuttere, kunne
der anlægges fabrikker
overalt fra Kap Farvel
til Diskobugten, som
kunne gøre Grønland til
et virkeligt fiskeprodu-
cerende land. Kaptajnen
er imponeret over Suk-
kertop-fiskernes vove-
mod i det havfiskeri, de
praktiserer ved Sukker-
toppen i både helt ned
til 20—22 fod, og han
glæder sig over, at
grønlandske kolleger an-
skaffer større kuttere og
får disse forsynet med
ekkolod.
Fra Upemavik har
man givet udtryk for
forundring over, at man
har placeret „Green-
land" ved Sdr. Upemi-
vik i tiden fra 10.—30.
juni, idet man først fra
midten af juli måned vil
kunne drive havkatfi-
skeri med udbytte.
Handelsinspektør Hel-
ge Andersen oplyser i
danne forbindelse at
forsøgskutterne „Imma-
nuel" og „Sujumut" sen-
des til Sdr. Upernavik i
forvejen for at under-
søge forekomsterne, og
„Greenland" vil ikke
blive dirigeret til Sdr.
Upernavik, før man har
vished om, at der er til-
strækkelige mængder af
havkat til at kunne be-
skæftige skibet. løvrigt
har en rundspørge i di-
striktet vist, at der er
stor interesse for dette
fiskeri, idet over 25 fi-
skere har givet tilsagn
om at deltage.
Handelsinspektøren op-
lyser videre, at de to
forsøgskuttere sammen
med „Henrik Lund" he-
le sommeren skal arbej-
de sammen med Green-
land, dels på undersø-
gelsesopgaver, dels også
forsyne skibet med fisk.
Hvis fiskeriet ved Sdr.
Upernivik svigter, har
man tænkt sig at sende
Greenland til Umanak-
fjorden i stedet for. Og-
så her findes havkat for-
uden hellefisk, der kan
fryses hel.
Fiskeriet ved Kapisig-
dlit går nu jævnt. I sid-
ste uge har man fisket
fra 11—15 tons om da-
gen, og en enkelt dag
var man dog oppe på 25
tons.
26