Atuagagdliutit - 13.06.1957, Blaðsíða 9
mavå Kåumartitdlugo. tåssane Kerid-
poK tupigusungnermit Keråtåinarsi-
massutut itdlune. tåssångåinardlo ar-
name nipå tusålerpå:
— Puschin, umånguåK, tåssa aggi-
lerpunga!
tauva ingile Kaumassuinauvdlune
nunamut arKarpoK tatdlinilo sujumut
isagtitdlugit. Puschin tupåtdlangner-
mit soriarsinaunane KeKalerpoK, tau-
vale tatdlit isagsimassut tunganut pig-
sigpoK, sunauvfame ingile sujoråne
KeKartoK tåssa amå.
— anåna, anåna, nivdlerpoK.
— åp, åp, arnå sagdlaitdlune oKar-
poK. PuschininguaK, ornerKigpavkit,
ilingnituåinalisaungalo. nauk takusi-
nåungikaluaringma uvdloK tamåt
ilingmtuåinalisaunga, Kimångiséina-
savavkitdlo!
— åp, åp, Puschin nuånåKalune
oKarpoK. uvavnituåinalisautit. anåna,
sordliuna tåssångåinaK ingilingorsi-
massutit?
— ingilingoruma pårivdluarsinaune-
rulisagavkit, arnå akivoK.
sujornatungånut sérKumerpoK ku-
nigdlugulo.
— PuschininguaK, erne pilerpå. ajo-
risångilat, påsiviuk?, aliasutigisångi-
lat, ilingnltuåinåsaungame. unuaK uv-
dlordlo kipisananga Kulangersimåsa-
vavkit pigautdlutitdlo. alångisåinåsa-
vavkit saningnilo tingmiuåsaunga per-
dlasinginigssat sianigalugo. Puschini-
nguaK, takusinåungikaluarparma, sa-
ningnituarpungale avdloriamititdlo
tamaisa maligtaralugit sernigssorpav-
kit. PuschininguaK, tamåna erKaima-
juarniaruk, Kimångisåinåsavavkit uv-
dloK unuardlo. tauva ilå Kiajungnaer-
niarit? ånåp oKauså maligtariuarniar-
niåkit, ilå PuschininguaK.
— åp, åp, Puschin nuånårdlune aki-
vok. taimailiorumavunga.
— åma ilå tamana aliasutigisångi-
lat?
— åp, åp, måna aliasutigiungnaer-
para. å, anåna, KujanaKaoK Kimagtug-
ssau j ungnaerangma!
— KujanaK PuschininguaK, arnå
OKarpoK.
tauva erne eKitertorpå, Kaningualo
kissartoK kunigdlugo, Kungujulautiga-
lunilo eKitertorpå.
— PuschininguaK, arnå isuvssugpoK,
PuschininguaK asassara.
tauva tåssångåinaK arnå pérupox,
pavanerssuardle pavanerujugssuaK
uvdlorissat tunganit Puschinip arna-
me nipå tusåvå oKarfigerKigpatdlag-
kåne:
— PuschininguaK, Kimångisåinåsa-
vavkit!
Puschin Kåumalersordlo iterpoK.
uivinanile seKinerssup Kingorsimassup
tungånut uisorersarpoK. ungasinar-
ssuartut pissumit tingmiåraK Kitivig-
palugtoK tusåvå, seKinermik Kauma-
nermigdlo tikitdluarKusserpalugtoK.
ungasinarme tusåvai igutsait sugdline-
ritdlo avdlat nipait, kukukoK Kar-
dlorpalugtoK kukukordlo angutiviaK
KardloKåtårpalugdlune. nipit uvdlår-
nanit tusalortagkane tamardluinaisa
tusåsinauvai.
tåssångåinaK unuaungmat misigisi-
massane erKaiortulerpai. singnagtune
erKaimavå. ila imaKalunit singnagtu-
nane pisimassuviusimånginerdlune?
naluvå. nalunginarpåle unuame téssa-
ne misigisimassane puiortugssau-
jungnaersimavdlugit, tåssame unuame
tåssane arne najortigisimavå. tåssame
singnagtuvoK nuåningårtorssuaK: arne
najorsimavå, nipå tusåvdlugo, issai ta-
kuvdlugit agssaisalo sagdlaitsumik
eKitsisimanerat malugisimavdlugo. ta-
måssauvordlume kipitsavigingårsima-
sså.
måna kipitsavine piviussungortisi-
mavå, tipaitsungålerpordlo: arne na-
jortigisimavå. erKaimavå arne ingili-
ngorsimavdlune kussanangårdlune uv-
dlorissat akunisiordlugit tingmissoK.
ingililo tåuna kussanangårtoK tåssa
arnå, tåunalo oKarsimavoK:
— PuchininguaK asassara aliasu-
gungnaerniarit. erKaimaviuk? aliasu-
sångilatit najortuarpavkit. uvdloK
unuardlo najortuarpavkit, aléngisåi-
nåsavavkit saningnilo tingmiuåsaunga
perdlasinginigssat sianigalugo. takusi-
néungikaluarparma, PuschininguaK,
najortuarpavkitdle sanilingersima-
juardlutit avdlornititdlo tamaisa ma-
ligtaralugit!
Puschin pivdluåumivdlune Kungu-
jugpoK. ånålo uvdlåkorsiutigssanik ti-
gumiardlune matukut pututdlunilo tu-
påtdlagdlune uneriatårpoK, OKardlu-
nilo:
—■ Puschin, nuånårpalungåravit, su-
gavit-una?
Puschinip tugdlusimårpalugdlune
Kungujulavdlunilo ånane Kumut Ki-
viarpå, arnamilo najorsimagåne sing-
nagtorsimanerminik OKalugtutingaja-
vigdlugo, aulajangerpordle oKalugtué-
nglnarniardlugo, tamåname nangmi-
neK anånamilo kisimitdlutik ilisima-
guniko ajungineruvoK, tåssame arnå
ingiliuvoK kussanartorssuaK uvdlori-
ssat uisorilassuinait akugdlorKuavdlu-
git tingmissoK avdloriarnere tamaisa
maligtaralugit påralugo.
Christian Peters.
Kateketerne ønsker en revision
af aftenskolehonorarerne
Ellers vil man nægte at undervise næste vinter.
I Frederikshåb har været afholdt et
møde med deltagelse af kateketerne
både fra byen og fra distriktet. Først
på dagsordenen stod spørgsmålet om
aftenskolehonorareme. Der blev på
mødet udtrykt utilfredshed med de
forskelligartede honorarsatser, og man
besluttede at nægte at undervise i af-
tenskolen for fremtiden, såfremt en ny
ordning ikke gennemføres. Der henvi-
ses til, at der er tale om virksomhed
udenfor arbejdstiden, og at den nu-
gældende aflønningsform ikke er ret-
færdig. Samtidig opfordrer man kole-
gerne langs kysten til at indtage sam-
me holdning.
Satserne for aftenskoleundervisning
er i øjeblikket: 8,60 kr. i timen til
danskuddannede lærere, 4,90 til semi-
narieuddannede kateketer og 3,65 kr.
til kateketer med mindre uddannelse.
Det princip, man i finansministeriet
har fulgt ved udregningen af timesat-
sen er det sædvanlige. Den beregnes
på grundlag af vedkommende lærers
normale løn — men med fradrag
af den skat, man slipper for at betale
i Grønland. Synspunktet er dette, at
finansministeriet godkender, at den
almindelige løn må være den samme
som i Danmark — trods skattefriheden
— men når der bliver tale om ekstra-
indtægter, bliver timelønen det min-
dre, som en lærer i Danmark må be-
tale i skat af en tilsvarende ekstra-
indtægt. Dette princip lægges iøvrigt
til grund for beregningen af andre ho-
norar-satser end aftenskole-lærernes.
Alle satserne er således mindre end
de satser, der benyttes i Danmark, og
dette forhold bøjer man sig for. Der-
imod giver udregningen af timelønnen
på basis af den almindelige løn ikke
en retfærdig skala. Der opstår et mis-
forhold, som skoledirektionen er ked
af, og som man adskillige gange fra
ministeriets side har forhandlet om
med finansministeriet, men altså hid-
til uden resultat.
Sagen er jo den — som påpeget af
kateketerne på mødet i Frederikshåb
— at der er tale om frivilligt arbejde
og om arbejde, som udføres i fritiden.
Der bør nok være forskellige satser
for honorering af undervisningen, men
forskellen er for stor. Man synes at
glemme, at en kateket, der f. eks. un-
derviser i grønlandsk lige så vel er
faglærer som den danskuddannede læ-
rer, der underviser i et af de fag, han
har specialiseret sig i.
Derfor er kateketernes protest be-
rettiget, selv om opfordringen til at
nedlægge arbejdet vel nok er at gå et
skridt for langt. Finansministeriet bør
tage spørgsmålet op til fornyet be-
handling.
Red.
Sensations-tilbud i
PRISM
Et lille uddrag af priserne,
tupingnåinartumik akikitsut. akisa ilaminingue.
255,00
270,00
285,00
120,00
Endvidere føres alle andre størrelser på lager. Sendes pr. opkrævning.
avdlatutaoK angissusigdlit ardlalikutårdlugit pigåvut. tigorérnerisigut
akigssai piniarneKåsåput.
6X30 coated med etui .... 155,00 10X50
8X30 7X35 }> f) . 170,00 190,00 12X50
7X50 215,00 16X50
8X40 » » J> •••• 215,00 6X15
EKI KKERTER
ERIKs OPTIK Nørregade 53, København K.
MAJAMI citronit ineritut ivserånik
tangiånigdlo akoxarpoK
- imeruersaut Danmarkime
tunincKarnerpåK
Leverandør til Det kgl. danske Hof
kungikormiunut niomuteKartartut sanåvat.
Den blå fra Galle & Jessen
Fløde-chokolade
sukulåtiliå imulik tungortumik pulik
Den gule fra Galle & Jessen
Fløde-nødde-chokolade
sukulåtiliå imulik KåKortarialik sungår-
tumik pulik —
h LØDE - CHOKOLADE MED NØDDER
a/s GALLE & JESSEN
9