Atuagagdliutit - 26.09.1957, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 97-iat septemberip 26-at 1957 nr. 20
sårugdlit tunissat sujornarnit
2150 tonsinik amerdleriarput
NCingme erKånilo tunissat sept. 15-dne amer-
dlanerssåuput, Påmiunile erKånilo tunissat
amer die ri a ru erssausimavdluti k
sårugdlit tunissat amerdlåssusé sept.
15-åne nalunaerutigineKarmata påsi-
narsivoK sårugdlit tissåt 12.455 tons
tunineKarsimassut, tåssa sujoma tai-
mailineranit 2150 tonsinik amerdle-
riarsimavdlutik. sujorna taimailingmat
10.285 tons tunineKarsimåput sujor-
någdlo taimailingmat 9639 tons.
tarajortigagssångordlugit 11.008 tons
tunineKarsimåput, sujoma taimailing-
mat 7981 tons tunineKarsimavdlutik.
nerpiliagssångordlugit tunineKarsimå-
put 422 tons, sujoma 1414 tons, paner-
sigagssångordlugit 1005 tons, sujorna
862 tons, tamatumunåkut Kerititagssa-
nik tunissaKarsimångilaK sujoma 28
tons tunineKarsimagaluardlutik. 1955-
me tunissaussut tugdlerigsitdlugit ima
amerdlåssuseKarsimåput: 7448, 1367,
808 åma 16 tons.
K’asigiånguane, K’eKertarssuarme
K’utdligssanilo taimågdlåt nåkariar-
neKarpoK.
nunaKarfingne amerdlanerne erKåi-
nilo tunissat amerdleriarsimåput. tai-
matut Nanortalingme 580 tons tunine-
Karsimåput, sujoma 420 tons, tåssa tu-
nissat 160 tonsinik amerdleriarsimav-
dlutik. 1955-me tunissat 335 tonsiusi-
I løbet af oktober måned begynder
aftenskolevirksomheden i de fleste af
Grønlands byer, men endnu er spørgs-
målet om kateketernes aftenskole-ho-
norarer ikke afgjort. — „Grønlands-
posten" har fra Holsteinsborg modta-
get et telegram, hvori det hedder: —
„Aftenskolen står i fare for ikke at
kunne startes i flere byer på kysten,
hvis ikke ministeriets positive afgø-
relse snart foreligger i spørgsmålet om
de grønlands-uddannede læreres løn
for timer i aftenskolen". Og dette er
„Ford“ip nersornau-
siussaiNielsBohrimut
kronet miil. agfait Kåumame tugdler-
me professorimut tuniuneKåsåput.
professor Niels Bohr Kåumåme tug-
dlerme USA-mut autdlartugssauvoK
tasamane bililiorfigssuit ilåta „Ford“ip
nersornausiutagånik nersornauserne-
Kåsavdlune, atomip nukingata erKig-
sinermut tungatitdlugo iluaKutigine-
Karnigssånut suliaKarsimanine piv-
dlugo. nersornautitut tuniuneKartug-
ssat aningaussat kronet miil. agféinik
amerdlåssuseKarput, Washingtonimilo
tuniuneKarnigssåne præsident Eisen-
hower najutugssauvdlune. Niels Bohr
sorssungnerup nalåne atomip nukinga-
nik ilisimatutut påsiniainerup tungå-
tigut angnertumik USA-me suliaKar-
simavoK.
måput, K’aKortume tunissat 496 tonsi-
nik amerdleriarsimåput, tåssa 1115
tonsinit 1611 tonsinut, 1955-me tuni-
ssat 1157 tonsiusimavdlutik, Narssame
262 tons tunineKarsimåput, sujorna 57
tons, sujomågdlo 99 tons, tåssa tama-
tumunékut 205 tonsinik amerdleriar-
simavdlutik. Påmiune tunissat amer-
dleriarnerpausimåput 676 tonsinik a-
merdleriarsimagamik, tåssa sujorna
tunissat 1627 tonsioriardlutik månåkut
2303 tonsiusimavdlutik. 1955-me 1485
tons tunineKarsimåput.
Påmiune erKånilo tunissat avdlanit
tamanit amerdleriarnerusimåput,
Nungmile pingårtumigdlo erKåne iki-
leriautaugaluit månåkut anguneKarsi-
mavdlutik, téssalo månåkut tamåne
tunissat amerdlanerpångordlutik 2751
tons tunineKarsimavdlutik, sujoma
2737 tons, tåssa 14 tonsinik amerdle-
riarsimavdlutik, sujomåk 2120 tons tu-
nineKarsimåput. Manitsume tunissat
321 tonsinik amerdleriarsimåput —
1411 tonsinit 1732 tonsinut, sujornåk
tunissat 1494 tonsiusimavdlutik. Sisi-
miune erKånilo 1148 tons tunineKar-
simåput, sujorna 1030 tons, 118 tonsi-
nik amerdleriarsimavdlutik, sujomår-
nitdle ikileriarsimavdlutik. taimane
ingen overdrivelse. Som bekendt ved-
tog kateketerne i Frederikshåb i som-
mer, at de ikke ville undervise i af-
tenskolen, hvis honorarerne ikke blev
sat op, og siden er der kommet tilslut-
ning fra kateketerne i Julianehåb,
Sukkertoppen, Holsteinsborg, Jakobs-
havn og Christianshåb.
Stridsspørgsmålet er, at aftenskole-
honoraret er fastsat i forhold til den
almindelige løn, således at dansk-ud-
dannede lærere får en betydelig
højere timebetaling. Kateketerne me-
ner, at de får for lidt og henviser bl. a.
til, at en kateket, der underviser i f.
eks. grønlandsk, lige så vel er fag-
lærer som den, der underviser i geo-
grafi.
—- Skoledirektør Garn udtaler til
„Grønlandsposten", at skoledirektionen
sidst har fulgt spørgsmålet op i et te-
legram til ministeriet ejen 18. septem-
ber. Heri understregede man situatio-
nens alvor og henstillede, at spørgs-
målet søgtes løst hurtigst muligt. End-
videre har landshøvdingen taget sa-
gen med til København — og den lig-
ger allerøverst i bunken, siger skole-
direktøren.
Ministeriet for Grønland er iøvrigt
positivt indstillet i denne sag, men
må — som i de fleste tilfælde — hente
den endelige afgørelse i finansmini-
steriet, hvor man vel i nogen grad
mangler forudsætningerne for at kun-
ne vurdere spørgsmålets alvor. p. b.
1287 tons tunineKarsimangmata. Au-
siangne erKånilo tunissat 260 tonsinik
amerdleriarsimåput, 1684 tonsinit 1944
tonsinut, sujornågdlo 1338 tons tuni-
neKarsimavdlutik. Ilulissane erKånilo
60 tons tunineKarsimåput sujoma 43
tons 1955-milo 116 tons.
K’asigiånguane tunissat ikileriangåt-
siarsimåput 130 tonsinit 31 tonsinut,
sujornåk 112 tons tunineKarsimavdlu-
tik. K’eKertarssuarme 7 tonsinait tu-
nineKarsimåput, sujoma 20 tons tuni-
neKarsimavdlutik, sujomågdlo 66 tons.
K’utdligssane 6 tons tunineKarsimå-
put, sujoma 11 tons, sujomågdlo 32
tons.
sårugdlt saniatigut åmåtaoK ukioK
måna KérKat, Kaleragdlit råjatdlo ang-
nertungåtsiartumik tunissausimåput.
oktoberip ingerdlatilernerane Kalåt-
dlit-nunåne nunaKarfingne angnerne
amerdlanerne aftenkoleKartalersug-
ssauvoK, sulile ajoKit aftenskolerne
atuartitsinermingne akigssarsiagssait
aulaj angerneKångitdlat. tamatumunga
tungatitdlugo „Atuagagdliutit" Sisi-
miuningånit imatut nalunaerfigine-
Karsimåput: „nunaKarfingne Kavsine
aftenskoleKartalernigssaugaluaK pi-
ngitsoratarsinauvoK ajoKit aftenskole-
rne atuartitsinermingne akunermut
akigssarsiagssåt ministeriaKarfingmit
piårtumik aulajangemeKéngigpat". ta-
månalume ilåtdlagtaj årinerungilaK.
sordlo naluneKångitsoK Påmiune ajo-
Kit aussaK aulajangersimåput akig-
ssarsiat KagfartineKångigpata aften-
skolene atuartitsiumanatik, tamatu-
malo kingoma K’aKortume, Manitsu-
me, Sisimiune, Ilulissane K’agsigiå-
nguanilo ajoKit taimåtutaoK aulaja-
ngersimavdlutik.
aftenskolerne atuartitsinerme akig-
ssarsiaK inuit akigssautåinut nalencu-
tungordlugo aulajangerneKarsimang-
mat taména agssortussutauvoK, sor-
dlo ilmiartitsissut Danmarkime ilini-
arsimassut ajoKinit angnerungåtsiar-
tumik aftenskolerne atuartitsiner-
mingne akigssarsissarmata. ajoKit
En opgørelse over torskefiskeriet pr.
15. september viser, at den samlede
indhandling, omregnet til flækket fisk,
nu er oppe på 12.455 tons, hvilket er
en fremgang i forhold til samme tids-
punkt i fjor på 2150 tons. Pr. 15. sep-
tember 1956 var indhandlet 10.285 tons
og samme dato i 1955 var tallet 9639.
Til saltning er indhandlet 11.008 tons
mod 7981 i fjor, til filettering 422 mod
1414, til tørring 1005 mod 862 og til
»Ford«s pris til
Niels Bohr
En halv mili. kr. overrækkes profes-
soren i næste måned
Professor Niels Bohr rejser om en
månedstid til USA, hvor han i krigs-
årene øvede sin betydelige indsats på
atomfysikens område. Den direkte år-
sag til det nye besøg i De forenede
Stater er, at professoren skal have
overrakt „Ford“s pris for sit arbejde
med den fredelige udnyttelse af atom-
energien. Prisen er på godt en halv
mili. kr. Overrækkelsen finder sted i
Washington og overværes bl. a. af
præsident Eisenhower.
isumaKarput akilugfigineKarpatdlår-
dlutik åssersutitutdlo taisimavdlugo
ajoKe kalåtdlisut atuartitsissoK nuna-
lerutinik iliniardluarsimavdlune atu-
artitsissututdle issigissariaKartoK.
skoledirektør Garn „ Atuagagdliutit" -
nut OKauseKarpoK atuarfiup tungåti-
gut pissortaKarfingmingånit tamåna
kingugdlermik septemberip 18-ane te-
legramiutigineKarsimassoK tamatuma
tungåtgut KanoK ajornartomeKartigi-
ssok ersserKigsardlugo nalunaerutigi-
neKarsimavdlune piårtumigdlo isu-
mangnaerneKamigsså pingårtitdlugo
taineKarsimavdlune. landshøvdingip
åma tamatumane suliagssaK Køben-
havnimut nagsarsimavå skoledirektø-
rilo OKauseKarpoK tåuna suliagssaK
landshøvdingip avalåussaisa Kagdler-
påt ilagigåt.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunånut minis-
teriaKarfik tamatumunga akuerssårtu-
mik pissuseKaraluarpoK — kisiénile å-
ma suliagssatut aningaussanut tunga-
ssutut avdlatutdle aningaussat nåla-
gauvfiup atugagssai pivdlugit ministe-
riaKarfingmit aulajanginigssaK utar-
KissariaKardlugo. tåssane atorfeKarti-
taussut tamatumuna KanoK aulajangi-
nigssap pingåruteKéssusia angnertu-
mik påsisimagunångilåt. p. b.
frysning 0 mod 28 tons sidste år. Tal-
lene i 1955 var henholdsvis 7448t 1367,
808 og 16 tons,
KUN TILBAGEGANG I CHRI-
STIANSHÅB, GODHAVN OG
K’UTDLIGSSAT
Næsten alle distrikter kan notere
fremgang. I Nanortalik er således ind-
handlet 580 tons mod 420 pr. 15. sep-
(Fortsættes på bagsiden)
Endnu ingen afgørelse på
kateketernes aftenskolehonorarer
Men skoledirektionen presser stærkt på for at få sagen i orden
inden aftenskole-sæsonen
ajoKit aftenskolerne akigssarsiagssait
sule aulajangerneKångitdlat
aftenskoleKartalersinagule tamåna atuarfingnut pissortaKarfingmit
piårtumik aulaj angivfiginiarneKarpoK.
Fremgang i torskefiskeriet
på 2150 tons i forhold til i fjor
Godthåb har pr, 1 5. sept. haft den største indhandling,
mens Frederikshåb kan notere den største fremgang