Atuagagdliutit - 26.09.1957, Blaðsíða 22

Bankvæsen i det nordlige Canada
Som tiden skrider, og civilisationen
breder sig til verdens yderste kanter,
må alle samfund tilpasse sig de mo-
derne former for livet.
De canadiske eskimoer var tidligere
selvforsynende som alle andre folke-
slag, der levede af jagt og fiskeri. Det
gælder ikke længere for steder, hvor
butikker bringer moderne produkter
op, som gør livet lettere og ændrer
erhvervenes struktur. Ja helt nye er-
hverv opstår jo, og derfor bør man
tage skridtet fuldt ud og tilføre de
yderstliggende lande betingelser for at
udnytte vilkårene på stedet.
Den canadiske regering har indset
dette og oprettet en bank. Og selv om
man tidligere ville synes, at en mand,
der beskæftigede sig med jagt fra
kajak eller ved sælers åndehuller, el-
ler stilfærdigt sad og skar figurer ud i
vægsten eller på anden måde levede
fra hånden i munden, ikke behøvede
større driftskapital, så har man dog
ville gøre det muligt for eskimoerne
og andre, der lever i samme distrik-
ter, at skaffe sig de fornødne midler
gennem lån.
Man er da begyndt i skolerne at be-
lære eleverne om banksystemer og lån
med afdrag og renter og andet, der
må synes ganske nyt for folket der-
oppe.
Men som alle eskimoer er raske til
at lære og dygtige til at forstå, har
tanken vakt stor opsigt og velvilje.
Det berømte canadiske politi — The
Royal Canadian Mounted Police — har
derefter fået et nyt led i sin mange-
Fremgang i fiskeriet....
(Fortsat fra forsiden)
tember i fjor. Det er en fremgang på
160 tons. Tallet var i 1955 335. Juliane-
håb møder med en fremgang på 496
tons — nemlig fra 1115 til 1611 tons,
mens tallet i 1955 var 1157. I NarssaK
er indhandlet 262 tons mod 57 i fjor
og 99 i 1955 — en fremgang på 205
tons. Frederikshåb kan notere en
fremgang på 676 tons, nemlig fra 1627
i fjor til 2303 i år. I 1955 indhandledes
1485 tons.
Frederikshåb har indtil nu haft den
størst fremgang af samtlige distrikter,
mens Godthåb har indhentet den til-
bagegang, der hidtil har præget stati-
stiken for dette distrikt, og nu ligger
i spidsen med en indhandling på 2751
tons mod 2737 i fjor — en fremgang
på 14 tons. Tallet var i 1955 2120. —
Sukkertoppen har haft en fremgang
på 321 tons — fra 1411 til 1732, mens
indhandlingen i 1955 var 1494 tons. I
Holsteinsborg distrikt er indhandlet
1148 tons mod 1030 i fjor — en frem-
gang på 118 tons, men en tilbagegang
i forhold til 1955, hvor indhandlingen
var 1287. Egedesminde møder med en
fremgang på 260 tons, fra 1684 til 1944,
mens der i 1955 indhandledes 1338
tons. I Jacobshavn distrikt har ind-
handlingen været 60 tons mod 43 i fjor
og 116 i 1955.
Christianshåb er et af de tre steder,
der kan notere tilbagegang, nemlig fra
130 tons i fjor til 31 tons i år. I 1955
indhandledes 112 tons. I Godhavn er
kun indhandlet 7 tons mod 20 i fjor
og 66 i 1955, og K’utdligssat møder
med en indhandling på 6 tons mod 11
i 1956 og 32 i 1955.
Foruden torsken har det grønland-
ske fiskeri i år præsteret en ret bety-
delig indhandling af havkat, hellefisk
og rejer.
artede virksomhed, nemlig at hjælpe
eskimoerne med bogføring og afdrag
og rentebetaling.
Erfaringen har allerede vist, at eski-
moerne er sikre tilbagebetalere. Ikke
eet eneste tab har måttet bogføres og
afskrives på grund af uerholdelig
gæld.
En del eskimoer har lånt større sum-
mer for at finansiere flytning af hele
bopladser til bedre fangststeder eller
sundere pladser. Andre har grundlagt
små forbrugsforeninger eller fælles-
salgs virksomhed for deres pelsværk.
Atter andre har indkøbt kostbarere fi-
skegrejer, end de selv kunne over-
komme. Eller man har givet sig i lære
for at begynde helt nye erhverv, der
ikke kendtes før i det gamle eski-
moiske samfund, hvor håndværkere
var udelukkede, fordi enhver lavede
sit.
Ved Tuktovaktuk har et par mænd
sluttet sig sammen og ved hjælp af et
lån fået oprettet et bådebyggeri, som
forsyner køberne med småbåde over
hele den vestlige arktiske kyst i Ca-
nada. Det bliver billigere end at im-
portere de færdige både med skibe.
Ved Mackenzie Elsdalen ejer Wallis
Lucas selvstændigt mere end 700 rens-
dyr i sin hjord. Til dette behøvede han
flydende kapital; den fik han gennem
banken.
Foreløbig er lidt over 100.000 dollars
lånt ud i mindre summer. Det er ca.
trekvart million kroner, og vel ikke
nogen imponerende sum, når man
tænker på, hvad der er investeret i
Grønland. Men en sammenligning kan
heller ikke gøres uden at tage mange
forhold i betragtning. Den canadiske
eskimo-befolkning står i udvikling
langt tilbage for grønlænderne. Fælles
er i virkeligheden kun sproget og for
en dels vedkommende, erhvervet. Men
baggrunden for hele udviklingen lig-
ger så uligeartet, at man ikke fra det
ene land tør vise hen til det andet.
Men begyndelsen er gjort på den
anden side også, selv om det blev
sent. Ingen bør betvivle, at eskimoen
derovre nok skal vise sig at kunne
følge med. • Peter Freuchen.
iliniartitauneK naliging. . .
(Klip. 11-mit nangitaK)
tuma tungåtigut iluanårutejcartame-
rulernigssaK isumagalugo årKigssussi-
neKartugpat inutigssarsiortut iluanå-
ruteKarnerussalisångikaluarnersut
Handelivdlo nautsorssutai pitsauneru-
lerdlutik.
inutigssarsiortut akilugtorfigineKar-
nermingnik målåruteKartamerat imå-
narssuaK isumaKatigingissutaussångi-
laK, kalåtdlitdle aulajangersumik akig-
ssarsiagdlit — sanassut, sagfiut il. il.,
sulissartut agdlagfingmiutdlo atorfe-
Kartut akigssarsiamik tungaisigut Kav-
dlunåt suliartordlutik maungnartitau-
ssut akigssarsiånut nalerKiussissame-
rat angnertumik isumaKatiglngissu-
tigssaKalersitsissardlune. taimatut na-
lerKiussissarneK amerdlanertigut nå-
pertuivdluamertut erKortututdlunit
OKautigineKarsinaussångilaK.
sordlo erKaineKarérsoK akigssarsiat
tungaisigut éssigingisitsineK ilåtigut
nåpertuivdluångitsutut OKautigissaria-
KartarpoK. atorfigdlit mingnerit akig-
ssarsiait taiginarsinauvavut, pingårtu-
mik ajOKit akigssarsiait. igdlua-tungå-
tigutdle erKortutut oKautigineKarsi-
nåungitdluinartarpoK sanassoK Kalåt-
dlit-nunåne iliniarsimassoK Danmar-
kime sanassutut inersimanerminik ug-
pernarsautinik papiarauteKångitsoK
Kavdlunåmut sanassumut Kåumatit
6—8 månltugssamut Danmarkimilo
aningaussatigut isumagissagssaKartu-
mut akigssarsiame tungaisigut naler-
Kiussiniarångat.
tamatumane kukussutaussoK angne-
russoic iliniartitaunermut tungagunar-
poK. Kanigtukut aitsåt kalåtdlit ag-
ssagssorissanik suliaicartugssat nå-
magtumik iliniartitaussalersimåput.
månékut OKautigineKarpoK Kalåtdlit-
nunåne nålagauvfiup sånaviutai ili-
niartitsiviuvdluarsinaussut, tamatu-
mungalo ilångutdlugo nunaKarfingne
sisamane atuarfit maskinat pivdlugit
ilisimassagssat tungaisigut atuartit-
siumavdlutik nalunaersimavdlutik.
taimåikaluartordle kalåtdlit iliniartut
pivdlugit inatsimik sule sarKumerso-
KalerunångilaK, tåssalume tåuna ami-
gautaussoK. agssagssorissanik sulia-
Kartugssatut inersimanermut ugper-
narsåumik påpiarauteKångineK akig-
ssarsiat tungaisigut nåkanganerussu-
tauginarane åma ajukututut misigisi-
manermik nagsataKarsinauvoK, tamå-
nalume pingitsortiniartariaKardlune.
kalåtdlit inusugtut iliniariartordlu-
tik Danmarkimukartut amerdlaner-
ssaisa iliniarnerat tamåkerdlugo ilåi-
nålunit nålagauvfingmit akilerneKar-
tarpoK. tamatumunåkut ardlaligpag-
ssuit nålagauvfingmut akitsugaKartua-
lersarput, pitdlautisiaralugulo inuner-
tik tamåt akigssarsiakituartariaKaler-
sardlutik.
ajunginerusagaluarpoK kalåtdlit
inusugtut Kavdlunåtutdle sukut ardlå-
tigut iliniarnertik nangmingneK aki-
lertartuguniko sivisumik akilerågag-
ssångordlugit iliniarnermut atugag-
ssanik taorsigagssarsinikut, tåssa a-
tautsikut pingikaluardlugo kisiåne
ukiut ingerdlaneråne akiligagssangor-
dlugo. iliniarérnermikut angussaicar-
simagunik avdlatutdle nunamingne
atorfigssarsiortåsåput iliniarnerming-
nutdlo nalerKutumik akigssauseme-
Kartåsavdlutik. månåkut tamatuma
tungåtigut årKigssussineK Kavsérpag-
ssuartigut nåmagigtaitdliutigssaKaler-
sitsivdlunilo narragsimårutigssaicaler-
sitsissarpoK. soruname OKautsit mar-
dluk atordlugit OKalugsinauneK Ka-
låtdlit-nunåne atorfiningnigssamut a-
perKutåungitsungikaluarpoK, taimåi-
tordle sordlo uparuarérigput mianer-
ssutigissariaKarpoK inuit kalåliunere
pinardlugit Kalåtdlit-nunåne atorfi-
nigtitaussarnigssåt. Kalåtdlit-nunåne
atorfiningniartut avdlatigutaoK angu-
ssivdluarsimassussariaKarput taimåi-
ngigpåme atorfingmingne ingerdlat-
sivdluarsinåungitsunik sulissonarneK
inoKatigingnut tamanut malungniu-
tugssångusangmat.
sordlo OKautigineKarérsoK tamatu-
ma tungåtigut OKaluserissagssat ang-
nertoKaut nalorninartortaKaKalutig-
dlo. ukiune måkunane ilåtigut ajor-
nartinago 'tamatuma tungåtigut iluar-
sainiaminertoKartaraluarpoK, akig-
ssarsiat pivdlugit isumalioKatigigsitat
utarKitigalugit. taimåitordle akigssar-
siat pivdlugit isumalioKatigigsitat Ka-
noK itumik nåmagsissaKamigssåt pi-
låruneKarpåtdlåKaoK taimatutdlume
iliniartut pivdlugit inatsisigssap sar-
Kumernigsså iliniartitaunermutdlo tu-
ngassut årKigssussivfigineKamigssåt
erininarsivdluinardlune. tamåko piår-
tumik isumangnaemiartariaKalerput
Kalåtdlit-nunånume Danmarkimut-
dlume nuåningingmat Kalåtdlit-nunå-
ne sulekataussut taima amerdlatigissut
nåmagigtaitdliutigssaKåsagpata.
Som omtalte i radioavisen blev der i sommer gennemfart en rejse fra England til
USA med et skib, der var en nøjagtig kopi af den „Mayflowerder i 1620 foretog den
samme rejse med engelske udvandrere. På „Mayflower Il“s rejse deltog bl. a. skibs-
fører Jan Juncker, KGII. — lier ses en del af besætningen, iført dragler fra begyn-
delsen af det 17. århundrede.
radioavisime onautigineKarérsutut aussan umiarssuan tingerdlautåinalik tnluit nu-
nånit Amerikuliarpor, umiarssuardlo tauna, „Mayflower“ 1620-me tulungnik Ameri-
kamut nunasiartoriunik ilaussulik, dssilivdlutnardlugo sanauvoK. „Mayflower ll“-p
Amerilcaliarnerane umiarssiip nålagd Jan Junker, ndlagarssuit umiarssutåunltoK, ilau-
vok. au må kua umiarssiip inue taimanikut atissat åssinginik atissagdlit.
FERDNAND
'S)
En rigtig cowboy
®)
cowbunguaK