Atuagagdliutit - 26.09.1957, Blaðsíða 9

Læserbreve
OG
X
KLIP
ALMINDELIG VÆRNEPLIGT PÅ
GRØNLAND
Når man har sit daglige arbejde på
Grønland og ofte bliver stillet over-
for grønlandske problemer, kan man
ikke helt lade være med at tage stil-
ling til en masse problemer i forbin-
delse med Grønland. Problemerne ind-
går som en vigtig hovedbestanddel i
de almindelige samtaleemner heroppe,
og er man ikke tilhænger af „vi alene
vide — politikken" må man kun be-
tragte denne stillingtagen og diskus-
sion af udviklingen heroppe som, et
glædeligt tegn.
Mange er de forslag, der har set
dagens lys over en kop kaffe eller
ved 2— 5 mands diskussioner under
andre former. De fleste forslag når vel
næppe stort længere end til et fornuf-
tigt modargument, men enkelte når i
afpudset form langt videre og er med
til at sætte sit præg på livet heroppe.
For nogle år siden hørte jeg et for-
slag, som jeg siden engang imellem
har tænkt lidt over, og for hver gang
synes bedre om, så meget, at jeg synes
tanken fortjener at blive videre kendt.
Forslaget går kort og godt ud på, at
alle unge grønlandske mænd skal af-
tjene almindelig værnepligt i Dan-
mark.
1 års ophold i Danmark med daglig
omgang af jævnaldrende danske kam-
merater fra alle samfundslag vil kun-
ne få stor betydning for de fleste un-
ge grønlændere. Med den skoleuddan-
nelse de unge får nu heroppe, skulle
det også være praktisk muligt for dem
at klare sig på dansk, og udsigten til
opholdet vil sandsynligvis være en
stor spore til at dygtiggøre sig i det
danske sprog, for ikke at komme til
kort. — I tjenesten vil selv de grøn-
lændere, der ikke behersker dansk,
kunne klare sig på lige fod med de
andre, da det meste i tjenesten fore-
går på kommandoer og indøves ekser-
cermæssigt. Jeg nævner dette, fordi
det selvsagt har stor betydning for de
unge grønlændere, at de i tjenesten
klarer sig lige så godt som deres dan-
ske kammerater. Hvad der dog sikkert
vil have den mest afgørende betydning
for opholdet, er det frie kammeratskab
med jævnaldrende danske.
De fleste unge grønlændere vil i et
sådant år kunne tilegne sig store
danskkundskaber, ja, mange vil efter
årets forløb kunne tale flydende
dansk. Hvad det betyder, må vi ikke
undervurdere, idet en ung grønlæn-
der ikke vil kunne nå en ledende og
vellønnet stilling udenfor erhvervene,
hvis ikke han forstår og taler godt
dansk — for slet ikke at tale om den
rigdom af litteratur og kundskaber,
der åbner sig for den danskkyndige.
Hvad der også har meget stor be-
tydning, er den utvungethed og den
ligestillethed, som de unge grønlæn-
dere vil opnå under deres værnepligt.
I selve tjenesten vil de på grund af
tjenestens art og krav i lige så høj
grad som danskerne — og i visse tje-
nestegrene såsom skydning m. fl. må-
ske i endnu højere grad — kunne gøre
fyldest. Dette alene vil skabe selv-
følelse og selvtillid og give den unge
grønlænder en følelse af frihed og ev-
ne til at magte opgaverne, og dicipli-
nen og de fælles strabadser vil give
ham følelsen af ansvar og pligt og
præge ham livet igennem.
Alt dette er positiver, der vil kunne
få afgørende betydning, ikke alene for
de pågældende, der får del i uddan-
nelsen, men også for hele Grønland,
idet disse unge vil komme til at præge
deres land fremover.
Skal man se på de negative sider,
så bliver det mest iøjnefaldende sik-
kert afsavnet af unge erhververe, men
da det kun er for eet år ad gangen, de
skal afses, og de vender tilbage med
nye impulser og erfaringer, bliver
dette savn vel til at overkomme. Her
kunne man også ved at indbyde et
antal unge færøske og danske fiskere
forhindre nedgang i fiskeriet, samt
opnå nye incitamenter og ansporelser
i dette erhverv. — Den vekselvirk-
ning, der herved skulle kunne opnås,
vil kunne komme til at betyde meget
i Grønland af i morgen og skabe friske
og selvbevidste mennesker, der gerne
måler kræfter med andre landes un-
ge i bevidstheden om eget værd og på
denne måde vinde en ligestilling, der
er mere end ord.
Nogle vil sikkert sige, at omvæltnin-
gen for de unge udsteds- og boplads-
grønlændere vil være for stor, og det
er måske den væsentligste indvending,
man kan fremkomme med overfor tan-
ken. Imidlertid er der til hver eneste
garnision i vore provinsbyer tilknyt-
tet soldaterhjem, der med glæde vil
tage sig lidt ekstra af disse unge men-
nesker. Når de første tilvænningsvan-
skeligheder er overstået, vil de nye
indtryk og opgaver kræve en intens
medleven, der vil have en gavnlig
indvirkning og mindske savnet af
hjemmet. I Danmark ser vi det især
med unge mennesker fra landet, der
for første gang er hjemmefra for al-
v°r- Selvfølgelig må der laves en
session her på Grønland, så man ikke
hjemsender syge eller svagelige unge
mænd eller folk, der har een eller an-
den legemlig eller åndelig brist, og så-
danne folk vil heller ikke have noget
udbytte af opholdet under de former.
Det økonomiske problem, der rejser
sig ved spørgsmålet om unge grønlæn-
deres aftjening af værnepligt i Dan-
mark, er selvfølgelig ikke helt lille. —
Jeg tænker her særlig på transporten
til og fra Danmark. Men når det kan
lade sig gøre at sende unge danskere
herop og aftjene deres værnepligt i
Grønnedal, må det også kunne lade sig
gøre at sende grønlændere den mod-
satte vej. — Her kommer forsvaret
ind i billedet, idet det må være dem,
der udreder disse udgifter. Militært
set opnås imidlertid den store for-
svarsmæssige fordel, at man altid vil
have et antal våbenuddannede mænd
fordelt over hele Grønland, og med
dem som kerne vil være i stand til at
danne et effektivt grønlandsk hjem-
meværn.
En virkeliggørelse af ovennævnte
forslag vil betyde et skridt videre af
den valgte vej til opbygning af Grøn-
land og en mere aktiv indsats af lan-
dets unge. Denne vej har tit været
kritiseret, ligesom tempoet af opbyg-
ningen, men der kan vist ikke være
megen tvivl om, at en militær-skoling
af den grønlandske ungdom vil binde
landsdelen Grønland endnu stærkere
sammen med det øvrige Danmark og
uddybe forståelsen og interessefælles-
skabet de to landsdele imellem.
Grundtvig-Hansen.
SEJLE OP AD ÅEN . . .
Under landsrådssamlingen har spørgs-
målet om kystfarten været taget op til
debat. Dir. H. C. Christiansen gjorde
rede for vanskelighederne under de
nuværende forhold med det utidssva-
rende og utilstrækkelige materiel, og
han fik landsrådets støtte til et for-
nyet fremstød for en hurtig gennemfø-
relse af bevillingen til et nyt og hårdt
tiltrængt kystfartøj.
Selvom trafikkontoret i Godhab har
et særdeles utaknemmeligt job med
tilrettelæggelsen af fartplanen for
kysttrafikken grundet de mange ufor-
udseelige besværligheder — ændring
i fartplanerne for atlantskibene, med
hvilke der skal opnås kontakt, presse-
rende leverancer af livsfornødenheder,
vejrforholdene o.s.v. o.s.v. —, kunne
principperne for farten selv under de
aktuelle forhold nok trænge til at bli-
ve taget op til overvejelse.
Der bør i videst udstrækning sættes
ind på, at. de fastlagte fartplaner over-
holdes, således at indvunden tid „af-
spadseres" ved anløbsstederne, og
kortvarige natanløb bør så vidt muligt
undgås. Mange rejsende har af staten
eller organisationer fået betroet opga-
ver, som fordrer ophold i de fleste
byer langs vestkysten. Det er af betyd-
ning, at de kontakter hjemmelsmænd
på de enkelte steder, og disse ser ofte
med forventning frem til mødet med
personer, som kan bringe dem impul-
ser i det daglige arbejde. En af kyst-
fartens opgaver er, at disse kontakter
kan etableres, men når skibet kun an-
løber pladsen nogle få nattetimer, må
den pågældende plads helt udgå af ar-
bejdet. Muligheden for, at landets egne
beboere gennem kystrejser kan lære
andre egne at kende eller besøge fa-
milie, forringes også af de korte an-
løb. Hvis disse er uundgåelige på
grund af skibets andre opgaver, så bør
man til gengæld stille som ufravige-
ligt krav, at befolkningen dagligt hol-
des orienteret om kystskibenes positio-
ner og næste destinationhavn, og at
anløb og afgang bliver ordentligt pub-
liceret. I denne forbindelse kan vi pas-
sende gentage et tidligere fremsat øn-
ske om, at skibspositioner på en eller
anden måde offentliggøres også på
søn- og helligdage. Handelsinspektø-
ren besvarede forrige år en klage fra
en agterudsejlet familie med en hen-
visning til positionslisten, men netop
da havde det pågældende skib ikke
figureret på denne i flere dage.
Det er at håbe, at diskussionen i
landsrådet må bidrage til at forbedre
de bestående forhold.
p-s (Meteore)
„Indtil 30 arbejdere skal i denne
sommer til K’utdligssat og arbejde
med losning og lastning". Det var no-
get af A/G nr. 13’s indhold. Det fore-
kommer mig mærkeligt, at 30 arbej-
dere fra Danmark skal sendes til vort
land på grund af så nemt et arbejde,
især når man tager udgifterne i be-
tragtning.
Man skulle synes, at det var for-
holdsvis nemt at skaffe arbejdere fra
Disko og Umanak distrikt, hvis der
bare blev sendt besked. Hvis man
tænker sig, hvad det koster staten at
transportere 30 arbejdere fra Dan-
mark og tilbage igen (hvis de da ikke
selv betaler rejsen?) Hvis det omvend-
te skulle ske, hvor store hindringer
ville der så ikke komme angående
pengespørgsmål?
Angående at skaffe arbejdere vil
det være på sin plads først at spørge
grønlænderen. Hvis ikke der kan op-
drives grønlandske arbejdere, kan de
siden begynde at henvende sig til dan-
ske arbejdere.
Da en arbejder fra Skansen i løbet
af sommeren rejste til K’utdligssat for
at søge beskæftigelse, blev det forbudt
ham at arbejde.
G. Fr. A. Olrik.
De 30 arbejdere til losning og last-
ning, som G. Fr. A. Olrik nævner i sit
indlæg, er grønlandske arbejdere, som
er hentet i Umanak, Upernavik, Ege-
desminde m. fl. steder — således bl.
a. 8 mand fra Uj arasugssuk. De dan-
ske, der er kommet til' K’utdligssat, er
nogle få formænd samt håndværkere
til det store byggeri, der foregår i år.
Laurits Møller
Amalicgade 4S, København K.
Kolonial - Cigarer - Tobak
nerissagssat - sikåt - tupat
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilau
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
for manden med harmonikaen!
Der står en blæst af livsglæde og humør om-
kring ham! Spil selv — det er leti Køb en
klangfuld harmonika — den er nem at få!
Vi har alle modeller, små og store, nye eller
brugte. Skriv efter vort store, gratis katalog!
MUSIKHUSET

Ug
Frei

Frederiksborggade 7,
København K.
Omfattende regulering og
afprøvning under varierende .
belattnlnget
1S0.1000 hk - med og
Når del gælder sikkerheden...
VØLUND DIESEL
Volund diesel er en langsomtgående 4-takts enkeltvir- •
kende motor, som fremstilles i alle størrelser fra 150-
1000 hk med og uden turbo-charge. - Motoren leveres
både som hovedmotor og hjælpemotor. Som marine-
hovedmotor fremstilles den I 3 forskellige typer:
Type DM med regulerbare skrueblade
Type D R med fast skrue og reversgear
Type DO med fast skrue og direkte omstyrbar motor
„VØLUND DIESEL —
ingcrdlavdlu.dsagpat“
AKTIESELSKABET „VØLUND"
10