Atuagagdliutit - 26.09.1957, Blaðsíða 14

Hegn . Gitre . Traadkurve . Gelændere
Porte og Laager
Alt Smedearbejde — Alle Reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
Kagssutaussåricat. koréricat saviminemit nuio-
ragkat. tungmericat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV Ægir 103
Vil De ha’
smukkere hår?
( og sundere hår ! )
kussanarnerussunik nujaKarusungilatit?
BRYLCREEM holder håret på plads dagen lang uden
at give dette unaturlige, oli eglinsende udseende, som
både virker „billigt** og umoderne. BRYLCREEM sti-
mulerer hårvæksten og modvirker dannelsen af
tørre skæl, når De bruger det hver dagi
BRYLCREM nutsanut tarngutigissa-
råine tukagfiungilaK, nutsat nåmåi-
nartumik Kivdlilånguardlutik iluar-
sartukuminarsivdlutik. BRYLCREM
uvdlut tamaisa nutsangnut tarngu-
tigissarniaruk, nutsangnartuatsiaK,
KaKortualuningnångitsoK 1
BEECHAM-DENMARK A/S
BRYLCREEM
igdlingnartunik nerissagssigit
kiksit kågérKatdlo mamangfi-
ramik serKulårtulnait Kav-
dlunåt nunamit piliåinit tu-
såmassaussunit sanaujussut
Byd noget lækkert. Fine,
sprøde kiks og biscuits frem-
stillet af de berømte danske
landbrugsvarer.
kågérsat pitsavit — det bedste i biscuits
kångikut plsivflgissantagåt
ENGEtSK-DANSK » I S C U ITS FEIKIK # LEVERANDØR TIL' OET KGL..DANSKE HOF
The glorious beer of Copenhagen
En skønne dag kan
landjorden ikke ernære
klodens befolkning
Men, siger professoren dr. phil.
Gunnar Thorson, endnu rummer
havet store muligheder, skønt det
kiber med at finde frem til den
mest økonomiske udnyttelse af rig-
dommene.
Jordens befolkning vokser og vok-
ser, vi er oppe på en tilvækst på ca.
80.000 mennesker om dagen. Spørgs-
målet, som da ganske naturligt mel-
der sig, er, om vor ernæringssituation
kan holde trit med befolkningstilvæk-
sten.
Dette alvorlige spørgsmål stiller vi
til en af vore fremtrædende zoologiske
forskere, professor, dr. phil. Gunnar
Thorson, lederen af det kommende
marinebiologiske institut i Helsingør.
— I første række, siger professor
Gunnar Thorson, er det nok et spørgs-
mål, der burde stilles til en landbo-
højskolemand, men når De stiller det
til mig, bliver det et spørgsmål om
hvad havet kan yde, der kommer ind i
billedet.
Havet udgør mere end to trediedele
af vor klodes overflade, men giver os
i øjeblikket mindre end to procent af
vor næring.
— Vil dette forhold kunne ændres?
— Ja utvivlsomt, havet kan udnyttes
langt kraftigere end hidtil, skønt vi
ikke er så optimistiske på dette punkt,
som vi var for blot 10 år siden. Den-
gang troede vi, at havet kunne produ-
cere 10 gange mere end de samlede
landarealer, men professor dr. phil.
E. Steemann Nielsens undersøgelser
på Galathea-ekspeditionen viste, at
de samlede havarealer i dag næppe
producerer mere end hele landjordn.
Mens landjorden kan gødes, så pro-
duktionen drives op til sandsynligvis
det dobbelte af i dag, så kan vi ikke
benytte de samme metoder i havet.
Derimod kan vi prøve at udnytte de
forhåndenværende fødedyr langt bed-
re.
— Hvad forstår man ved betegnel-
sen fødedyr?
— Biologer arbejder med et begreb,
de kalder havets nøgleindustri, d.v.s.
de dyr, der omsætter planteføde til
kød og derved selv kan tjene rovdyr
som føde. Det kender vi så godt fra
landjorden, vi behøver blot at tænke
på musene i vore skove, som ræve og
ugler m. fl. lever af.
I havet er det bl. a. vandlopperne og
lyskrebsene, som uden tvivl er de
største kødproducenter på hele vor
klode, og på havbunden er det mus-
linger, børsteorm og de små krebsdyr,
der udgør den omtalte nøgleindustri.
ROVDYR OVER ROVDYR
Disse smådyr ædes af rovdyr, der
atter ædes af større rovdyr, og for
hver gang et nyt led kommer ind i
denne køde af dyr, der æder hinanden
går 90 procent af udbyttet tabt.
— Må vi ikke fået eksempel.
— Gerne, hvis vi begynder med 1 kg
mikroskopiske alger, der spises af
vandlopper og lyskrebs, så vil det give
en vækstforøgelse for dem, der æder
dem, på 10 procent, altså 100 gram.
Når disse sidste individer så herefter
ædes af sild, bliver der kun 10 gram
sild ud af dette kg alger. Ædes silden
af makrel, er vi nede på 1 gram til-
vækst hos makrellen, og ædes den
igen af en tunfisk, er vi helt nede på
en vækstforøgelse på 0,1 gram af det,
der i sin tid startede som 1 kg.
(Fortsættes side 17)
KåKångup Kåne . . .
(nangitaK nup. 15-mit)
pigssarigsårtorssuaKångilaK, anerså-
kutdle pigssarigsårneruvdlutik. måna-
lo ukiune måkunane imåiniåsagaluar-
Pok: timikut inutigssarigsårneK avdla-
nigdlo pigigsårneK angnerujartortit-
dlugo åma anersakut inussutigssaK
kristumiussutsip uparuartugå pigigså-
rutaujartuinåsassoK.
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
Halbergip tupai piuminarneruput
Mac Baren’s
GOLDEN BLEND
tupatsialavit

KIMIGTOK MAMAR-
DLUARTORDLO iganut
sujatanutdlo akugssax.
16