Atuagagdliutit - 26.09.1957, Blaðsíða 10

1 Mm&mmuwm-
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: Jørgen Fleischer
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Høj agervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: butiksbest. A. Nielsen, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dominer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshdb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barla j. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegraf bestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. ICutdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: telbet. Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nftngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
iliniartitauneK naligingmigdlo akigssarsiat
Uddannelse og lige løn
ungasingitsukut „Aarhuus Stiftsti-
dende“kut Canadame nålagkersuissut
issigtune atorfeKartitaisa ilåt B. G.
Sivertz aperssorneKardlune Kalåtdlit-
nunånut tungassunik OKauseKarsima-
vok. tåuna sujorna takussagssarsior-
dlune påsissagssarsiordlunilo Kalåt-
dlit-nunånisimavoK, mangalo autdla-
lerame ilåtigut OKauseKarsimavdlune
Canadap issigtortåne Kalåtdlit-nunå-
nilo inuniarnikUt ingerdlatitsinikutdlo
påsissaussut nunat tåuko mardluk å-
ssigipajoKissut iluaKutigssarsivfigssa-
nik pigssarsiviusinaujumårtut, Kalåt-
dlit-nunåtdle Canadap issigtortånit
Kavsitigut sujuarsimanerussoK. _
„Aarhuus Stiftstidende“kut avisime
agdlautigissat pingårnerssåtigut mr.
Sivertzip OKausisa ilait navsuiautita-
lerdlugit erKartorneKarsimåput. avisi-
kut agdlautigissat nåpertordlugit Si-
vertz Kalåtdlit-nunåne påsissaminik
ilåtigut ima OKauseKarsimavoK:
„kalåtdlit KagdlerKigsartumik er-
sserKigsaivfigissarsimavånga nang-
mingneK akigssarsiamik Kavdlunåtdlo
akigssarsiåta naligingissusiånik erKar-
tortarsimavdlugulo ilåtigut Kavdlunåt
kalåtdlisutdle suliaKartut 100 pct.
anguvdlugo, tåssa mardloriåumik, a-
kigssarsiaKarnerussut. kalåtdlit oKar-
tarput Kularingitdluinarigtik Kavdlu-
nåt nålagkersuissut sianigigaluardlugo
akigssarsiakinamerussunik suliaKar-
tiniaråtik, suliagssat akigssarsinarne-
russut pilerssårusiugkanutdlo tunga-
ssUt tamaisa KavdlunåKatimingnut ini-
mingnersimavdlugit".
OKautsit issuameKartut tungaviga-
lugit avisikut isumanik éssigingitsu-
nik sarKumiussaKarpoK, ilåtigut ku-
kussunik. isumat sancumiussat erKu-
ngitsortaKaraluartut isumåkérfigine-
Kåsåput, apcrKume tamåna itemga ti-
kitdlugo misigssorniasavdlugo piumi-
naisortaligssungmat, agdlåt inungnut
uvdluinarne suliagssanik tamåkuninga
sangmissaKartussunut.
naluneKångilaK ukiune kingugdler-
ne Kuline Kalåtdlit-nunåne akigssar-
siat pitsångoriangåtsiarsimaKissut, na-
luneKångilartaordlo Kavsitigut kalåt-
dlit Kavdlunåtdlo akigssarsiaisa tu-
ngaisigut nåpertuivdluångivigsumik
sule iliortoKartartoK. ukiunile kingug-
dlerpåne tamatuma tungåtigut ikar-
dlivfigssaKartuarsimavoK akigssarsiat
åssigingissusiata iluarsartariaKarnera
pineK-alersordlo tamatigut akigssarsia-
nik iluarsainiardlutik atautsimititau-
ssut mitdliuneKartarmata, tåukugoK
akigssarsiat iluarsartussivfigineKar-
nigssåt suliagssaringméssuk, nalune-
Kångitsordliuna atautsimititat sussut-
dlunit kigaitsoralårssuarmik suleriau-
seKartut.
erKungilaK OKautigineKarmat Kav-
dlunåt nålagkersuissut sianigigaluar-
dlugo kalåtdlit akigssarsiakinameru-
ssunik suliaKartitarait. ilumortordle
månauvoK Kavdlunåt Kalåtdlit-nuna-
ne nålagkersuinermik suliaKartussut
akit akigssarsiatdlo arritsumik Kagfa-
riartuårtiniarait, tåuko tåssångåinar-
ssuaK KagfariassårtineKåsagaluarpata
inoKatigingnut ajoKutauginamiale-
Kingmat. kalåtdlime tamékerdlutik
aulaj angersimassumik akigssarsiaKar-
tungitdlat, taimaingmatdlo kikutdlunit
aningaussarsiait pisiagssat akitsorne-
risigut Kagf artartugssautineKara tik.
pisiagssat akitsoriartupilulisagaluar-
pata inutigssarsiortut — inoKatiging-
ne niorKusiortortatuaussut — akig-
ssarsiait nåkariartupilortorujugssuå-
ngusåput, taimalo Kalåtdlit-nunåne
nangminerssordlune inutigssarsiortu-
neK soKutiginérutilisavdlune.
erKungitsuvortaoK „Aarhuus Stifts-
tidende“kut agdlautigineKarmat „ka-
låtdlit mérartaisa OKautsisik kisisa ili-
niartarait". taimåingilardle. atuarfit
tunganit angnertorujugssuarmik suli-
niarneKarpoK sapingisamik mérKat
Kavdlunåtut iliniagaKartiniardlugit —
tåssa sunalunit angnerussumik iliniar-
niåsagåine tamatigut Kavdlunåtut ili-
simassaKardluamigssaK pissariaKar-
mat. „Atuagagdliutit" normuåne uva-
ne Kalåtdlit-nunåne atuarfingnut tu-
ngatitdlugo skoledirektør Gamip ag-
dlagå Inersussutiginåsavarput, tama-
tuma kingunere nunaKarfingne Kav-
sine malungnarserérput, nunaKarfing-
nime angnerussune mérKat amerdla-
nerit Kavdlunåtut OKaloKatigineKarsi-
nångorput, taimatutdlo realskolerne
iliniarfigssuarmilo iliniartut Kavdlu-
nåtut pikoringnerulemerat malung-
narserérsimavdlune. atuarfingne Kav-
dlunåtuinanga j ak atuartitsiviussune
atuartusimassut månåkut iliniarfingne
taineKartune tåukunane Nungme ili-
nialisåput sule pikorigsandngniar-
dlutik.
avisime agdlautigissåkut aperKutigi-
neKarpoK nålagauvfiup tungånit ka-
låtdlit nangminerssordlutik inutigssar-
siortut akigssarsiorfigssaKartitauner-
sut autdlarKausiutigssanutdlo taper-
sersutigssaKartitaunersut, tamåna ka-
låtdlit rtangminerssordlutik angneru-
ssumik sulerusulernerånik malungniu-
toKarsinauvdlune.
autdlarKausiutigssanik ikiorsissar-
nermut tungatitdlugo OKautigineKar-
sinauvoK inutigssarsiutitåmiartut ta-
persemeKartarfiånit kalåtdlit sunig-
dlunit autdlarnigaKarniartut, imaKa
silarssuarme ésseKångiussartumik iki-
orserneKartartut. pu.j ortulérartårniar-
tut angatdlatitåriniagkamik akiata
85—92% pct-ianik taorsigagssarsisine-
Kartarput angnikitsunguamik ernia-
lerdlugit angnertungitsunguékutårdlu-
gitdlo nåvferardlugit akilersortugsså-
ngordlugit. pisiniarfigtåmiartut sut-
dlivigtåmiartutdlunit taimatut OKili-
saivfigineKardlutik atugkineKarsinau-
giputaoK. akigssarsiaKarsinautitauner-
mut tungassut nalorninartoKameruga-
luarput. kinalunit pisiniarfigtårtoK så-
navigtårtordlunit soruname avdlanik
nagdlemiussissugssauvoK. aulisartut
savautigdlitdlo OKartarput tunissatik
akilugtorfigineKarpatdlårtut, taimale
målåruteKartoKarångat Handele aki-
ssuteKartardlune tunissat aké Kagfar-
terKingneKarsinåungitsut niorKusior-
neK iluanårutaussångerérmat. aperKu-
tauvordle Handelip niorKusiornermik
ingerdlatsinera tamarme tamatumu-
nga pissutåunginersoK, imaKalo tama-
(Kup. kingugdlerme nangisaoK)
“Aarhuus Stiftstidende" bragte for
en månedstid siden et interview med
direktøren for „Arctic Division" in-
denfor den canadiske regering, B. G.
Sivertz, der vil være velbekendt ad-
skillige steder i Grønland efter sit be-
søg i fjor. Han var i Grønland for at
se og lære og sagde ved afrejsen bl. a.,
at de to beslægtede områder kunne
drage nytte af hinandens erfaringer,
men at Grønland på de fleste områder
var forud for Arktisk Canada.
„Aarhuus Stiftstidende" har taget en
enkelt af mr. Sivertz udtalelser op til
behandling i en ledende artikel. Ifølge
bladet sagde Sivertz om sine indtryk
fra Grønland bl. a.:
..Grønlænder nå Grønlænder under-
stregede forskellen ; betalingen til dem
og de danske arbejdere og funktionæ-
rer og hævdede, at den nu og da løber
on til 100 pct. til Gunst for danskerne i
det samme job. De var fuldt og fast
overbeviste om. at det var bevidst
dansk politik at holde dem til den la-
vere betalte produktion og at reservere
al planlæggelse og alle højere betalte
job for danske."
Bladet drager derefter en 'række
slutninger, hvoraf nogle er forkerte —
hvilket skal være tilgivet. Dette
spørgsmål er nemlig så vanskeligt
overskueligt, at selv mennesker, der
arbejder med det ti] daglig, sommeti-
der kan have svært ved at overse det.
Det er jo en kendsgerning, at der
generelt, er sket meget betydelige løn-
forbedringer i Grønland i den sidste
halve snes år. Det er ligeledes en
kendsgerning, at. der stadig på .adskil-
lige områder er åbenlvse uretfærdighe-
der i aflønnigen af grønlændere og
danskere, men i de seneste år har det
været næsten umuligt at trænge igen-
nem på et eneste punkt. Alle forsøg er
strandet med henvisning til. at spørgs-
målet skal behandles i lønningskom-
missionen. og kommissionarbejde er
erfaringsmæssigt noget langsommeligt
noget.
Det er ikke rigtigt, at den grønland-
ske befolkning „bevidst holdes til den
lavere betalte produktion". Der er det
rigtige i påstanden, at den danske ad-
ministration af Grønland søger at op-
nå en jævn og stilfærdig udvikling af
pris og lønniveauet, fordi en voldsom
stigning vil være til skade for sam-
fundet. Det er jo langtfra alle, der er
fast lønnede og hvis indtægt er pris-
talsreguleret. En hastig vækst i om-
kostningsniveauet vil bl. a. betyde, at
alle erhverveme — den produktive
del af samfundet — vil sakke agterud
med en sådan fart, at ingen længere
vil bryde sig om at være fri erhver-
ver i Grønland.
Det er heller ikke rigtigt, som „Aar-
huus Stiftstidende" skriver, „at grøn-
landske børn endnu kun lærer deres
modersmål". Tværtimod. Der gøres
fra skolevæsnets side et meget stort
arbejde for at lære så mange børn som
muligt dansk — netop fordi enhver
højere uddannelse vil kræve et bety-
deligt dansk-kundskab. Vi kan blot
henviste til skoledirektør Garns beret-
ning om den grønlandske skole andet-
steds i bladet. Virkningerne kan alle-
re spores mange steder. F. eks. kan
man nu slå en snak af på dansk med
de fleste børn i de større byer, og de
bedre dansk-kundskaber spores også i
realskolen og på seminariet i Godthåb,
hvor de første hold fra a—b-skolerne
nu begynder at komme for at lære
mere.
Bladet spørger, om man fra statens
side giver sådanne indtjeningsmulig-
heder og start-chancer til frie erhver-
vere, at det er en spore for grønlæn-
derne til at vise selvstændigt initiativ
og virketrang.
Spørgsmålet om startchancerne kan
besvares absolut positivt. Gennem er-
hvervsstøtte-fonden gives der start-
chancer, som man næppe har tilsva-
rende i noget andet land i verden. Til
anskaffelse af en motorbåd gives der
f. eks. fra 85—92 V> pct. af anskaffel-
sessummen i lån på meget fine rente-
og afdragsvilkår. Samme betingelser
kan opnås af den, der vil begynde en
forretning eller en håndværksvirk-
somhed. Svaret på spørgsmålet om
indtjeningsmulighederne er straks lidt
mere usikkert. En mand, der starter
en butik eller et tømrerværksted, må
selvfølgelig konkurrere på lige fod
med andre. Fiskerne og fåreholdeme
erklærer, at de får for lidt for deres
produkter, hvortil Grønlands Handel
svarer, at der ikke kan gives mere,
fordi produktionen i forvejen ikke er
rentabel. Spørgsmålet er imidlertid,
om det ikke er hele Handelens produk-
tionsapparat, der er urentabelt r— om
en omlægning og rationalisering ikke
kunne betyde, at erhverveme kunne
opnå en bedre betaling for deres pro-
dukter, og Handelen et bedre regn-
skab.
Det er imidlertid ikke så meget den-
ne del af problemet, der giver anled-
ning til uoverensstemmelser. De opstår
hovedsagelig hos lønansatte grønlæn-
dere — håndværkere, arbejdere og
kontorfolk —• der sammenligner sig
med de udsendte folk fra Danmark.
Og disse sammenligninger er sjældent
rigtige eller retfærdige.
Som sagt er der adskillige områder,
hvor lønforskellen er direkte uretfær-
dig. Mange eksempler kan hentes fra
bestillingsmændenes rækker — ikke
mindst de på flere områder dårligt
behandlede kateketer, de grønlandsk-
uddannede lærere. Men på den anden
side er det direkte forkert, når en
grønlandsk-uddannet tømrer uden
svendebrev sammenligner sin løn med
den, man giver en dansk-uddannet
tømrersvend, som kun opholder sig i
landet 6—8 måneder og har alle sine
hjemlige forpligtelser alligevel.
Hovedfejlen ligger nok i selve ud-
dannelsesspørgsmålet. Dels har det
varet alt for længe, før en tilstrække-
lig god grønlandsk håndværkeruddan-
nelse har kunnet gennemføres. Nu er-
klæres det, at statens værksteder i
Grønland er velegnede lærepladser, og
samtidig vil skolen foreløbig i 4 byer
påtage sig teknisk skoleundervisning.
Men alligevel er der ingen tegn til, at
en grønlandsk lærlingelov er på trap7
perne — og det er den, der mangler.
Savnet af et svendebrev kan foruden
at give mindre i løn også godt skabe
et mindreværdskompleks, og jo flere
komplekser af den art, man kan und-
gå, desto bedre.
I forbindelse med uddannelsen sker
der det for de allerfleste unge grøn-
lændere, der kommer på uddannelse i
Danmark, at staten betaler hele — el-
ler næsten hele — uddannelsen. Der-
ved kommer mange i evig gæld til sta-
ten og straffes med tilsvarende mindre
løn resten af deres levetid.
Det rigtige må være, at alle unge
grønlændere ligesom alle unge dan-
skere på den ene eller anden måde be-
taler deres uddannelse selv — evt.
gennem et langfristet uddannelseslån,
men under alle omstændigheder så-
dan, at det betales tilbage. Efter endt
uddannelse og efter at have kvalifi-
ceret sig på anden måde, kan de så på
lige fod med andre søge stilling i de-
res hjemland og opnå en løn, der sva-
rer til uddannelsen. Som ordningen er
nu, skaber den i for mange tilfælde
bitterhed og utilfredshed, Givet er det,
at alene det at være to-sproget er en
betydelig kvalifikation, men som vi
tidligere har gjort opmærksom på,
skal man være meget forsigtig med at
ansætte folk i ledende stillinger i
Grønland blot fordi de er grønlænde-
re. De øvrige kvalifikationer må også
være i orden — ellers giver det et bag-
slag, der vil kunne mærkes på hele
samfundet.
Som sagt — dette er et stort emne,
og et emne der råder megen usikker-
hed og megen utilfredshed i forbindel-
se med. Der smålappes i disse år, hvor
det kan lade sig gøre, mens man ven-
ter på lønningskommissionen. Men det
varer for længe — både med den og
med lærlingeloven og med en sanering
af uddannelsesspørgsmålet. Og det er
faktisk altsammen noget der haster,
for hverken Grønland eller Danmark
er tjent med, at denne del af landet
befolkes med for mange utilfredse
medarbejdere. p. b.
11