Atuagagdliutit - 21.11.1957, Qupperneq 12

Læserbreve
06
X
KLIP
Forsamlingshuset i Nanortalik.
Redaktøren af „Grønlandsposten be-
des optage følgende:
Forsamlingshuskomiteen i Nanorta-
lik har i landsrådsforhandlingerne
læst, side 235, udgave 1957, at lands-
rådsmedlem Jacob Nielsen har bekla-
get, at Nanortalik først er indstillet til
at modtage tilskud til forsamlingshus
om nogle år. Forsamlingshuset, fort-
sætter landsrådsmedlemmet, i Nanor-
talik er en gammel skole og kirke og
kan således ikke bruges til fester. En
ældre præst, Karl Chemnitz i Nanor-
talik har startet indsamlingen, der er
nået op på 15—20.000 kr., men nu har
han opgivet håbet om at få et nyt for-
samlingshus. Og han henstillede til, at
der snarest ydes et tilskud til forsam-
lingshuset i Nanortalik.
Formanden svarer, at der først og
fremmest bliver taget hensyn til ved
fastsættelsen af rækkefølgen, hvilke
byer der har gjort mest for at skaffe
sig penge. På dette område har Chri-
stianshåb ikke været særlig aktiv, men
på den anden side er byen i stor ud-
vikling. Og et andet sted siger for-
manden, at måske bør Christianshåb
gå foran Nanortalik. (Man bemærker
andetsteds i forhandlingerne, at Chri-
stianshåb kun har 5.000 kr.)
Til ovenstående udtalelser kan siges
dette: Beløbet som Nanortalik har ind-
samlet er 40.000 kr., og ikke som Ja-
cob Nielsen beklageligvis har nævnt
15—20.000 kr. Og at komiteen derfor
må føle sig brøstholden over, at Chri-
stianshåb i trangfølge går foran Na-
nortalik. Og med hensyn til udvikling
er Nanortalik ikke gået i stå, hvad
indhandlingen klart viser de senere
år.—
Ligeledes er komiteen utilfreds med
de tre standardtyper, da man vil mene,
at såfremt pengene er tilstede, må den
befolkning, der har været med til at
skaffe pengene også kunne bestemme,
hvorledes man vil have huset indret-
tet. Det skulle nødig gå sådan, at dette
meget tiltrængte forsamlingshus alt
for hurtigt skulle vise sig at være for
lille.
Nanortalik, den 2. november 1957.
Forsamlingshuskomiteen. .
ET FARVEL —
Vi har fra et medlem af Dansk Ar-
bejdsmandforbunds Ivigtut afdeling
modtaget følgende:
Med ottende Umanak hjemrejste fra
Ivigtut en gammel abonnent af Grøn-
landsposten, overformand N. M. Sø-
rensen og frue, og har hermed rigget
af på Grønland.
Overformand N. M. Sørensen (bedst
kendt af alle, der har haft forbindelse
med Ivigtut, under navnet Niels Sø-
ren). blev ansat ved Ivigtut kryolit-
brud i 1920 som minør. Efter 10 års
ansættelse med en kortvarig afbrydel-
se i 1928 blev Niels Søren udnævnt til
formand og i 1948 til overformand. Få
har som han gjort hele udviklingen
med ved Ivigtut kryoli tbrud fra den
tid, da man lastede kryolit med skovl
og trillebør og til i dag, hvor man an-
vender de mest moderne hjælpemidler
og metoder indenfor minedrift.
På grund af sit behagelige væsen,
rolige og sindige „jydske“ væremåde,
har Niels Søren gennem de mange år
vundet sig et utal af venner, såvel
mellem arbejdere og funktionærer
samt besætningerne på de skibe, der
gennem årene har besejlet Grønland
og anløbet Ivigtut for losning og last-
ning, han har været et lysende eksem-
pel på en god arbejdsleder.
Fra 1939 har fru Sørensen (kendt af
mange venner sam „Hannemor") haft
fast bopæl i Ivigtut, også hun vil blive
savnet af mange for sit gode humør
og den hjertelig gæstfrihed, hun altid
har udvist, såvel over for folk her i
byen som udefra.
Overformand Sørensen og frue ag-
ter nu ved deres tilbagetræden at bo-
sætte sig i Jylland, og mange gamle
venner og bekendte fra hele Grønland
vil uden tvivl lægge ferieturen i Dan-
mark forbi deres dør for at hilse på.
Alle vi her i Ivigtut håber og ønsker,
at parret må få mange gode år hjem-
me i gamle Danmark sammen med de-
res børn og børnebørn.
En arbejder i Ivigtut.
OLIE I GRØNLAND.
— Dr. phil. Dan Laursen skriver i
„Esso-Posten“, at man skal være var-
som med at udtale sig om olieforekom-
sterne i Grønland. Spørges der, om der
i det hele taget findes olie, bliver sva-
ret et afgjort ja — menes der, om der.
er muligheder for udvinding, er sva-
ret ikke nær så sikkert et ja. Den del
af Grønland, der ikke er dækket af
'indlandsis, er opbygget af grundfjelds-
bjergarter. Kun et lille stykke af Vest-
kysten og et noget større stykke af
Østkysten findes sediment-bjergarter
— altså sådanne arter, som man skal
have for overhovedet at have chan-
cer for at finde olie. På NugssuaKhalv-
øen findes nogle sorte skifre, der inde-
holder organisk stof, og på store
strækninger af halvøens sydside fin-
des røde skifre, der har været i brand.
Det er længe siden — ingen ved hvor
længe. Nordboerne gav halvøen nav-
net Eisunes, hvilket betyder det bræn-
dende næs. Der er grund til at tro,
skriver dr. Laursen, at nordboerne
oplevede at se halvøen brænde. ■— De
nuværende beboere oplevede det sam-
me på halvøens nordside i 30’eme. —
Branden opstod i 1933 efter et stort
fjeldskred. Et sikkert tegn på olie er
dyndvulkanerne, som der er fundet
nogle af både i Vest- og Østgrønland
indenfor de sedimentære områder. —
Foruden dyndvulkaneme finder der
ildelugtende kilder, hvilket også kan
tyde på olie.
SAUL OG DAVID.
Gennem de sidste par år har tals-
mænd for Den kgl. grl. Handel ved
enhver tænkelig lejlighed i såvel tale
som skrift benyttet muligheden til
nedsættende bemærkninger om den
private handel i Grønland og fremhæ-
vet sig selv som det mishandléde barn,
som enhver må have ondt af og kom-
me til hjælp. Det virker således ikke
særligt demokratisk, når handelsdi-
rektøren overfor landsråd og med
pressens bistand får sine meget stærke
meninger bragt ud til befolkningen,
uden at man — i hvert fald offentligt
— ser nogen repræsentant for den pri-
vate handel få ordet i samme anled-
ning.
For 2—3 år siden ville man næppe
have fundet anledning til på samme
måde at beskæftige sig med den pri-
vate handel i Grønland ved synet af
den beskedne, ja, ofte rent ud latter-
vækkendes start, der kendetegnede
begyndelsen til privat handel i Grøn-
land.
Imidlertid har det vist sig, og de
faldne udtalelser fra KGH understre-
ger rigtigheden af, at den private
handel har været i stand til af klare
sig, ja, ovenikøbel så godt, at man nu
nærer bekymringer for, at den lille
tue skal kunne vælte det store læs
økonomisk set. Det siges indigneret
fra monopolhandelens side, at den pri-
vate handel i Grønland kun beskæfti-
ger sig med salg af sådanne varer,
hvor fortjenesten er god. Dette er rig-
tigt, og uden fortjeneste kan intet gro.
heller ikke KGH. Den private handel
har ikke pligt til, således som KGH,
at sælge varer til politisk bestemte
underskudspriser og er afskåret fra
den del af forretningen alene af den
grund, at der ikke står nogen bagved
og betaler underskudet.
Forsyningspligten tales der så ofte
om fra KGH’s side, at man har en for-
nemmelse af propagandamæssig ud-
nyttelse af denne pligt, der er lovmæs-
sig bestemt, men mon der står nogen
steder, at KGH skal drive handel med
underskud. Reorganisationen af udste-
dernes forsyning og tilkæmpelse af
„eneretshandel" tør siges at være ud-
tryk for, at KGH’s økonomi er til de-
bat, og at det ikke er muligt i det
uendelige at drive underskudsforret-
ning.
KGH har nu fået indført „eneret“
men hensyn til en-gros leverancer af
visse varer. Man kan mene om dette,
hvad man vil, men det er under alle
omstændigheder en indskrænkning i
den private handel frie dispositioner
og en tilsidesættelse af tidligere for-
retningsforbindelser. De tildelte avan-
cer til den private forretning står i et
skærende misforhold, f. eks. 20 pct. på
chokoladevarer, til en avance på op
mod flere hundrede procent, som KGH
selv tjener på samme vare.
Indførelsen af danske priser på en
ny række varer må nødvendigvis også
gøre sit til, at opretholdelsen af 2 for-
skellige lønningssystemer, dansk og
grønlandsk, bliver endnu mere van-
skelig, end det er i forvejen, idet der
jo, bortset fra de nye varer tobak og
chokolade, i forvejen betales danske
priser for mange varer allerede nu.
Fra KGH’s side tales der om ulige
konkurrenceforhold. Det er også sandt.
Den private handel har f. eks. ikke er-
faring fra hundredårig virksomhed
bag sig, har ikke de store butikker el-
ler pakhuse, har ikke gratis fragt af
varer, ingen butikskonsulenter og in-
gen årlige millionbeløb til investerin-
ger, ingen kapital til storindkøb og
ingen til at dække underskud ved fejl-
disposition.
Man kan spørge, hvordan den pri-
vate forretning så i det hele taget kan
klare sig. Det kan den, takket være
evnen til at imødekomme befolknin-
gens vareønsker og ved at have de øn-
skede varer til rette tid, takket være
forståelse af og personlig interesse for
venlighed og imødekommenhed over-
for kunderne takket være lidt fantasi
og frisk initiativ og takket ikke mindst
være en velvillig indstilling fra be-
folkningens side. At dette ikke er lø-
se postulater vise alene den kendsger-
ning, at den private handel i Grøn-
land ikke alene stadig findes, men
fremdeles udvikler sig år efter år. —
Den har stadig kun et beskedent om-
fang i forhold til KGH, men efter-
hånden som årene går og prispolitik
bliver afløst af handel i egentlig for-
stand, kan den private handel roligt
se fremtiden i møde, hvilket der også
i vide kredse er vågnende forståelse
for.
„Privat handlende".
EN ARBEJDER BEKLAGER SIG.
Deltagerne fra nord ved tillids- •
mandskurset i Godthåb forsøgte søn-
dag den 4. august at samle medlem-
merne af den lokale arbejderforening
til et møde, som dog ikke blev til no-
get. Vi mødte op i spænding, for mø-
det var blevet bekendtgjort ved op-
slag ved vejen to dage forinden. Da
vi imidlertid gik ind i mødelokalet,
stod der kun tre mand fra den lokale
bestyrelse. Det blev endnu mærke-
ligere, fordi ikke engang lokalforman-
den var mødt op.
Nej, man kan ikke lade være med
at undre sig. Vi har fået at vide, Godt-
håb-foreningen har 186 medlemmer,
og ikke et eneste var altså kommet til
stede til mødet, hvor vi ville drøfte
forskellige forhold indenfor sammen-
slutningen og dens vigtige formål. Mø-
det havde til hensigt, at vi fik lejlig-
hed til bedre forståelse med hinanden.
Det blev altså en stor skuffelse i
stedet. Desuden kunne det nemt blive
til gene for Godthåb-foreningens re-
nomé.
AngutérdK Davidsen.
Det var rigtigt nok, at forsøg på at
arrangere et møde mellem kursusdel-
tagere fra Nordgrønland og arbejder-
nes lokalforening i Godthåb mislykke-
des.
Jeg vil nøjes med at svare indsen-
deren følgende. Det er klart, at ikke
mindst vi, der er medlemmer af lokal-
foreningens bestyrelse, var skuffet
over det omtalte tilfælde.
Jeg vil ikke forsøge at bortforklare
det eller fremkomme med undskyld-
ninger. Jeg vil nøjes med at svare: —
Hvis I har noget på hjertet, så synes
jeg, at det er bedre at sende indlæg,
der angår arbejderne, til det blad, som
foreningerne har nu.
H. Abrahamsen.
Næstformand.
SENNEP
- det er
den der
smager
DANMARKS[ MEST SOLGTE
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
amåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K

Ole’s Varehus
Godthåb
u