Atuagagdliutit - 21.11.1957, Qupperneq 25

DANMARK I VIKINGETIDEN
Fra historie-undervisningen i skolen
og fra spredt læsning af 'artikler her
og der har de fleste mennesker en vag
forestilling om vikinger som nogle be-
hornede kraftkarle, der bl. a. gjorde
det muligt for Danmark at „byde over
England" — mens vi nu kaldes svage.
Man har set dem for sig i deres snek-
ker og langskibe med dragehoveder i
stævnen drage ud i øster og vester og
erobre land og bytte, mens de, der blev
hjemme, dyrkede jorden og bad til
Thor og Odin og Frøj.
Hvis man ikke ligefrem har stude-
ret emnet, indskrænker den alminde-
lige viden sig stort set til spredte ind-
tryk af denne art. Nu har historikeren
og forfatteren Palle Lauring bidraget
til, at man ikke længere behøver at
nøjes med sådan spredt viden. Han
har skrevet en bog, der kort og godt
hedder Vikingerne". Den er udkom-
met på „Det schønbergske forlag", og
fortæller uhyre levende og interessant
om tiden fra omkring år 800 til lige
efter Knud den Stores død og det store
vikinge-vældes sammenbrud ved år
1042.
Lauring beretter om vikingetidens
Danmarkshistorie, om vikingernes tog-
ter ud fra riget nordpå til Norge, vest
på til Frisland og Frankrig, til Spani-
en og dybt ind i Middelhavet. Der for-
tælles om, hvordan danskerne erobrer
Normandiet og koloniserer det, og
hvordan de først koloniserer mere end
halvparten af England, deler det op i
danske kongeriger, og hvordan de
hjemmedanske konger til sidst erobrer
dette allerede mere end halvt danske
rige og bliver konger af England med
Svend Tjugeskæg og Knud den Store
som erobringernes kulmination. Der
fortælles om dansk magt i Østersøen,
danske togter østpå — danske vikinge-
høvdinge ikke alene på Bornholm, men
på Øland, dansk magt helt op omkring
Åland og den finske bugt — om det
danske hjemland under vikingetiden,
den åndelige kultur, religion, bonden
og farmanden, jorden og havet, skibs-
bygning og handelsfarter — digtning
og tanker.
Det gode ved denne bog er, at man
læser den som en spændende roman.
Ikke et eneste sted bliver forfatteren
tør og kedelig. Han fortæller og gætter
og fabulerer, og han gør det på en
overbevisende og charmerende måde.
FRA SAGAØEN TIL SJÆLLAND
Knud Barnholdt:
Kontrakten og andre noveller.
Tilsendt fra forlaget Odds Bjorn-
ssonar, Island. (144 sider, kr. 6,00).
Efterhånden som man læser sig ind
i „Kontrakten", står det een klart, at
selv i en overfyldt bogsæson, ville
denne novellesamling placere sig. No-
velle betyder iflg. ordbogen „kort for-
tælling, der skildrer en enkelt begi-
venhed med stærk handling". Det tør
siges, at denne betegnelse er på sin
plads i tilfældet „Kontrakten". Her er
sandelig stærke handlingsforløb: I ti-
telnovellen, hvor et islandsk kraftmen-
neske tager livtag med Satan selv, —-
i en voldtægtsberetning fra det gamle
Island med dets primitive, skarptskår-
ne retssyn, — og ikke mindst i det gri-
bende drama fra det moderne islands-
fiskeri, hvor en trawlerkaptajn i knapt
tilmålte sekunder må trække en be-
slutning på liv og død i modstrid med
den borgerlige lov, men i overens-
stemmelse med samvittighedens bud.
Ligervis forfatteren er „Kontrakten"
imidlertid ikke udelukkende et is-
landsk foretagende. Imellem del bar-
ske og skæbnetonede går blidere
strømninger, som kommer til udtryk i
en fuldbåren dansk humor. I novellen
„Stormen" lever og ler man med i en
brændevinsglad husejer Olsens be-
kymringer. I „Monsieur Roulin" tages
en velkendt litterær type på kornet, og
i „Et budskab til menneskene" præ-
senteres kunstneren, der har så travlt
med at omkalfatre ve'rden, at han er
ved at glemme sine nærmeste, indtil
hans kone sætter tingene på plads på
en måde, der befordrer familielivet i
højere grad end kunsten.
Knud Barnholdts „Kontrakten" er
kemisk renset for litterære krum-
spring og dunkel modernisme. Som al
god litteratur er bogen ganske enkel
og kan forstås lige så godt af manden,
der sjældent læser, som af feinschme-
ckeren. Det skyldes, at forfatteren så
øjensynligt har taget ved lære af saga-
øens gamle: — de, der kunne fylde de
lange vinteraftener med den folkelige
fortællings trylleri og kraft.
VEJEN GÅR OM GRØNLAND
Gudmund Roger-Henrichsen har på
Chr. Erichsens forlag udsendt en bog,
der hedder „Vejen går om Grønland".
Forfatteren fortæller om en rejse, der
fra København går over Norge til
Grønland og tilbage ad samme rute, og
bogens titel har som bogen selv en
dobbelt mening. Rejseruten går om
Grønland — og det samme gør forfat-
terens tanker, da han efter hjemkom-
sten søger at trække linierne op i det
civiliserede og det primitive samfund
og vurdere de menneskelige værdier
mellem yderpunkter i mennesketilvæ-
relsen.
„Vejen går om Grønland" er en god
bog. Den er en levende og vekslende
rejseskildring — tingene er set og
menneskene er oplevet, så læseren le-
ver med. Velgørende er det også, at
Roger-Henrichsen ikke forsøger at gø-
re op med Grønlands-politiken og den
nye tid, som så mange forfalder til ef-
ter et kort besøg heroppe. Kun i tan-
kerne om storstadsmenneskets forja-
gede tilværelse i relation til stilheden
— at livet i et primitivt samfund nok
er mere rigtigt, men at det samtidig er
uopnåeligt for de allerfleste, og at og-
så primitiviteten i Grønland er på ha-
stigt tilbagetog.
AKU-AKU.
Mange har sikkert læst den norske
videnskabsmand Thor Heyerdals bog
om Kon-Tiki ekspeditionen — eller
har i hvert fald igennem dagbladene
fulgt den eventyrlige rejse på tømmer-
flåden fra Perus kyst til koralrevet på
Raroi i 1947. Thor Heyerdal ville søge
at skaffe bevis for sin teori om, at en
række af øerne i Stillehavet omkring
Tahiti og længere østpå engang for
længe siden blev befolket med menne-
sker. der kom fra Sydamerika. Derfor
lod han bygge den store flåde af bal-
satræ, og sammen med nogle andre
eventyrlystne og videbegærlige viden-
skabsmænd drog de ud fra Calao i
Peru og drev for vind og strøm over
4000 sømil ud i Stillehavet til de stran-
dede på Raroia
For almindelige mennesker så det
ud fil. at Heyerdal derved havde be-
vist, at indvandring til øerne fra Syd-
amerika kunne være sket på denne
måde. Men den del af videnskaben,
der mener, at indvandringen til øerne
er kommet fra vest og ikke fra øst,
lod sig ikke overbevise og derfor ud-
rustede Heverdal i 1955 en nv ekspe-
dition — denne gang ikke pr. tøm-
merflåde. men med en norsk Grøn-
lands-trawler. der blev ombygget til
formålet og forsynet med praktisk og
videnskabeligt udstyr efter alle kun-
stens regler.
Målet var i første række Påskeøen.
og det. der lokkede, var de gådefulde
statuer, der gennem århundreder har
sat opdagelsesrejsende og videnskabs-
mænd grå hår i hovedet. Kunne man
først finde ud af disse statuers hem-
melighed, var det et stort skridt på
vejen til at bevise teorien om indvan-
dringen fra Sydamerika.
Beboerne på Påskeøen har normalt
kun kontakt med omverdenen een
gang om året gennem et chilensk
krigsskib. Men de indfødte havde hørt
om Kon-Tiki, og Thor Heyerdal fik
en enestående modtagelse, da han slog
sine telte op på den sagnsomspundne
kong Hotu Matuas gamle boplads og
begyndte de første systematiske ud-
gravninger i øens historie.
Beboerne begyndte snart at tillægge
ham .overnaturlige evner. Denne mand,
som fik gigantiske statuer og sælsom-
me figurer, som ingen hidtil havde
hørt noget om, til at genopstå af jor-
den, måtte uden tvivl være en af deres
egne forfædre, som var vendt tilbage
til dem.
— Som månederne gik, blev senor
Kon-Tiki — som Heyerdal blev kaldt
— nært knyttet til de indfødte. — De
tiltroede ham en magtfuld Aku-Aku,
en slags primitiv hjælpegud, og ind-
viede ham i deres hemmeligste tradi-
tioner og overleveringer. Bl. a. røbede
de, hvordan deres forfædre havde for-
mået at udhugge og rejse statuer, der
var 10—12 meter høje og vejede op til
70 tons, og de beviste for ham, at de
selv kunne gøre kunsten efter. Som
den første europæer blev han ført ned
gennem trange skakter til hemmelige
huler, fulde af uvurderlige kunst-
skatte.
Heyerdal fandt på Påskeøen hundre-
der af de kæmpestore statuer, hvoraf
man tidligere kun har set hovederne.
Da udgravningsarbejdet kom igang,
viste det sig, at resten af statuerne i
århundrernes løb var sandet til. De
fortsatte langt ned under jordoverfla-
den og endte med et stykke murværk,
som de i sin tid var anbragt på. Oppe
i bjergene fandt man mange halvfær-
dige eller netop påbegyndte statuer,
hugget ud af den hårde klippe på en
"sådan måde, at de til sidst kun hang
sammen med klippen ved en smal
„køl" underneden. Når den var hugget
væk, var den tonstunge statue klar til
at blive transporteret væk.
Mange af statuerne var i sin tid ble-
vet transporteret op til'en halv snes
kilometer væk fra stenbrudet — og
også det fik man forklaring på. De
indfødte lavede en træslæde og be-
viste, at tilstrækkeligt mange menne-
sker, der trækker tilstrækkeligt kraf-
tigt og længe kan slæbe en stenkolos
på mange tons hen over jorden, som
om det var en drittel smør.
Heyerdal fandt også ud af, at hele
øen var opfyldt af underjordiske hem-
melige huler, hvor befolkningen i ti-
dens løb har søgt tilflugt under kri-
gene mellem kortører og langører, og
når der kom krigeriske fremmede på
besøg. Hulerne var gået i arv gennem
generationer og omgærdedes med stor
mystik. Men det lykkedes Heyerdal
ved hjælp af sin Aku-Aku at komme
ind i nogle af dem.
Heyerdals egen konklusion af ud-
gravningerne på Påskeøen er en be-
styrkelse af teorien om, at de mærke-
lige langører er kommet fra Sydameri-
ka. Videnskaben er endnu ikke over-
bevist — men med den stædighed og
gå-på-lyst, den norske forsker er i be-
siddelse af, skal det nok lykkes ham
i de kommende år at lægge de sidste
brikker i puslespillet på plads.
(Gyldendals Forlag).
atuagkat nutåt
puigorniaKinago atuagkat nanitertut kingugdllt niuvertarfingne
tuniniaissartunilo pxsiarineKarsinaungmata:
★ Peter Tutein: sikorssuarsiuatårneK ................ 4,25 kr.
★ Gunnar Gunnarsson: erKardlerit borgimiut .......... 8,00 kr.
ir Ulf Gad: tuberkuloseKartut nakorsarneKartarnerat 0,50 kr.
DET GRØNLANDSKE FORLAG
Kalåtdlit-nunåne nakiterisitsissarfik
M athiassenip
sukuaraliai
A/S H. H. MATHIASSENS FABRIKKER
28