Atuagagdliutit - 05.12.1957, Blaðsíða 3

Samarbejde om det grøn-
landske fiskeri
En udtalelse af landshøvding P. H. Lunds teen
På foranledning af Grønlands lands-
råd har ministeren for Grønland ned-
sat et samarbejdsudvalg med sæde i
Godthåb vedrørende fiskerierhvervet i
Grønland. Udvalget har til opgave i
samarbejde med Den kgl. grønlandske
Handel at undersøge mulighederne for
at gennemføre yderligere forbedringer
for fiskeriets vilkår i Grønland, hvad
såvel angår finansiering som fiskeri-
metoder samt landing og behandling
af fangsten.
Ministeriet har anmodet handelsin-
spektøren i Godthåb, Helge Andersen,
om at fungere som formand for ud-
valget, og har samtidig anmodet Grøn-
lands landsråd, landsfiskeriforeningen
i Grønland og landshøvdingen om hver
at udpege en repræsentant til at ind-
træde i udvalget. Derudover er KGH
anmodet om at udpege yderligere to
repræsentanter til udvalget, hvoraf
den ene særlig skal repræsentere ko-
lonibestyrerens virksomhed, den an-
den fiskerivirksomhederne. To sekre-
tærer udpeges henholdsvis af KGH og
landshøvdingen. Udvalget kan på eget
initiativ tilkalde sagkyndige til at del-
tage i møder i udvalget eller i even-
tuelle underudvalg, som udvalget måt-
te nedsætte.
Om dette nye udvalg udtaler lands-
høvdingen:
Nedsættelsen af samarbejdsudvalget
er resultatet af landsrådets vedtagelse
på mødet i sommer, hvor landsrådet
besluttede at anmode ministeren om at
nedsætte en kommission til nærmere
undersøgelse af fiskerierhvervets mu-
ligheder i Grønland. Landsrådets be-
slutning var affødt af en henvendelse
fra landsforeningen for fiskere og fan-
geres repræsentantskabsmøde umid-
delbart før landsrådssamlingens åb-
ning.
Fiskerne og iøvrigt også fangerne
fandt, at deres stilling i det grønland-
ske samfund er forholdsvis svag i for-
hold til de andre befolkningsgrupper,
og at det var magtpåliggende at styrke
disse frie erhververes stilling. Der er
i disse år stor udvikling ikke mindst i
fiskerierhvervet, og på landsforenin-
gens møde anså man det for rigtigt, at
man i denne udvikling i endnu højere
grad, end den findes nu, burde søge
etableret en samarbejdsform mellem
erhververne og de forskellige myndig-
heder, ikke mindst Den kgl. grønland-
ske Handel, og at man bl. a. i fælles-
skab skulle undersøge, hvordan mu-
lighederne ligger navnlig for fisker-
ne, således at forstå, at man finder
frem til, hvordan fiskerne opnår størst
mulige produktionsresultater af det
arbejde og den kapital, som de sætter
ind med.
Allerede under landsforeningens mø-
de gav direktør Christiansen fra Den
kgl. grønlandske Handel udtryk for, at
Handelen gerne ville være med til et
sådant arbejde med de dertil høren-
de undersøgelser. Det var meningen,
at man, inden landsrådsmødet slutte-
de, i et landsrådsudvalg med deltagel-
se af blandt andet direktør Christian-
sen skulle finde frem til den praktiske
udformning af undersøgelsesområdet
og sammensætningen af den kommis-
sion eller det udvalg, som skulle på-
tage sig opgaven.
Både i landsforeningen og i lands-
rådet var man oprindelig inde på den
tanke, at udvalget burde have sæde i
Grønland, men da det ikke under mø-
det nåedes sammen med direktør
Christiansen at få klaring vedrørende
planerne om udvalgets sammensæt-
ning og arbejde, vedtog man i lands-
rådet at bede ministeren tage spørgs-
målet op.
Under landsforeningens møde var
tanken nærmest den, at man ikke ale-
ne skulle tage fiskernes, men også
fangernes og fåreholdernes erhvervs-
muligheder op til undersøgelse, men i
landsrådet vedtog man i første om-
gang at koncentrere sig om fiskeri-
erhvervet, idet man allerede har en
nogenlunde klar linie for undersøgel-
sesarbejdet vedrørende fåreavlens mu-
ligheder, medens det antoges, at man
for fangererhverve ts vedkommende i
hvert fald indtil videre kunne nå til-
strækkelig store resultater ved succes-
sivt at tage de spørgsmål op til under-
søgelse, som måtte vise sig nærliggen-
de. Hertil kommer, at fiskerierhverv-
vet i sin mere moderne udformning er
så nyt, at man fandt, at det var vigtigt
navnlig at sætte ind på dette område.
Der var i København sympati .for at
finde frem til en ordning, hvorved
man på mere rationel måde og med
tilslutning ikke mindst af fiskerne
kunne iværksætte undersøgelser ved-
rørende fiskerierhvervets muligheder.
Imidlertid anså man det for praktisk
at gå tilbage til den oprindelige tanke
om et udvalg i Grønland, idet man
blandt andet mente, at mange af de
undersøgelser, som det umiddelbart
var praktisk at tage op, rigtigst var
henvist til et særligt grønlandsk ud-
valg, som man i lighed med den insti-
tution, der er oprettet for fåreavlens
landsrådip kajumigsårineratigut
Kalåtdlit-nunånut ministeriusson Ka-
låtdlit-nunane aulisarnermut tunga-
ssut pivdlugit udvalgeKalersitsisima-
vok Nungmit suliniartugssanik. udval-
git suliagssaråt Handele suleKatigalu-
go Kalåtdlit-nunåne aulisarnerme pit-
sångutausinaussut misigssusavdlugit,
tåssa aningaussaKarnermut, aulisar-
tautsinut assiglngitsunut taimalo auli-
sagkat nuniguneKartarnerånut suliari-
neKartarnerénutdlo tungassut.
ministeriaKarfingmit Nungme han-
dels inspektøre Helge Andersen Kinu-
vigineKarsimavoK udvalgimut sujulig-
taissorKuvdlugo, taimatutdlo landsrå-
de, aulisartut peKatigivfiat landshøv-
dingilo KinuvigineKarsimavdlutik ud-
valgime ilaussortagssanik torKaerKUv-
dlugit. åmåtaoK Handele Kinuteicarsi-
mavoK udvalgimut ilaussortagssanik
sule mardlungnik torKaissoKåsassoK,
niuvertut aulisagkerinikutdlo inger-
dlatsivit sivnissugssainik. sekretærig-
ssat mardluk Handelimit landshøvdi-
ngimitdlo torKameKåsåput. udvalgit
nangmingnérdlutik sulissutiginiagka-
mik påsisimassaKardluartunik atautsi-
minernut ilaussugssanik KaerKussisi-
nåuput ingmikutdlunit udvalgip atåne
sulissugssan i k udvalgiliorsinauvdlu-
tik.
udvalgertåK pivdlugo landshøvdinge
OKauseKarpoK:
suleKatigigsugssanik udvalgeKaler-
nera aussaK atautsiminerme landsrå-
dip isumaKatigissutåta kingunerå,
landsrådip aulajangiupå ministeria kI-
nuviginiardlugo kommissioneKartit-
serKuvdlugo Kalåtdlit-nunane auli-
sarnikut inutigssarsiornerup angussa-
Karfigisinaussaisa ersserKingnerussu-
mik misigssorneKarnigssanut.
landsrådip taimatut aulajanginera
pilersimavoK aulisartut piniartutdlo
peKatigigfiåne autdlartitat atautsimi-
neråne landsrådip a'tautsimilernigsså
vedkommende, ville kalde ei samar-
bejdsudvalg.
Jeg tror, at man ikke alene i lands-
foreningen og landsrådet, men i hele
befolkningen bør se med glæde på op-
rettelsen af dette samarbejdsudvalg.
Ikke alene må man håbe på og regne
med, at mange uklare spørgsmål og
forhold kan blive klaret, men i hele
udvalgets idé ligger ønsket om et sam-
arbejde og særlig om, at ikke mindst
fiskerne kan og bør deltage i de nød-
vendige undersøgelser og for så vidt i
de beslutninger, der i de kommende
år vil blive tale om til gavn for fiske-
rierhvervet.
Jeg kan tilføje, at landsrådet allere-
de under sit møde i sommer enedes
om at lade sig repræsentere af Carl
Egede, der jo samtidig er formand for
landsforeningen. Herudover vil der
altså yderligere blive valgt et medlem
til samarbejdsudvalget fra landsfiske-
riforeningen, således at der altså ialt
kommer til at sidde to aktive fiskere
i udvalget, helt bortset fra, at det må
formodes, at udvalget eller underud-
valg vil træde i forbindelse med de lo-
kale fiskeriforeninger langs kysten
med henblik på undersøgelser og ar-
rangementer på de enkelte pladser.
Jeg kan tilføje, at Carl Egede og jeg
med de forskellige myndigheder i Kø-
benhavn i almindelighed drøftede,
hvordan man i praksis kan sikre en så
nær kontakt som muligt mellem be-
folkningsgrupper og myndigheder på
begge sider af atlanterhavet. Vi havde
begge fornemmelsen af, at man også i
København lagde megen vægt på en
sådan dybtgående kontakt, og at det
nu nedsatte samarbejdsudvalg blandt
andet må ses som udtryk for dette øn-
ske.
sujorKutitsiardlugo pisimassume Kinu-
tigineKartukut.
aulisartut amalume piniartut isuma-
Karput kalåtdline inuiaKatigingne pi-
ssusertik kalåleKatimik avdlat pig-
ssarsiorneranut nalendutdlugo nukig-
dlångakulugtoK, pingitsorneKarsinåu-
ngitsordlo nangminerssordlutik inutig-
ssarsiortut pissusiaf tamåna Kajang-
naitdlisåsavdlugo. ukiune måkunane
agdliartornerujugssuaKarpoK mingne-
rungitsumik aulisarnikut inutigssar-
siornerme, nangminerssordlutigdlo i-
nutigssarsiortut atautsimut peKatigig-
fiåne atautsiminerme erKortusorine-
KarpoK agdliartornerme tåssane må-
nåkornit sule angnerussumik suleKali-
gilersitsiniartariaKartoK inCltigssar-
siortut pissortatdlo åssigingitsut —
mingnerungitsumik Kalåtdlit-nunåne
niuvernerup — akomane, ilåtigut su-
leKatigigdlune påsiniarniåsavdlugo pi-
ngårtumik aulisartut KanoK iluanåru-
tigssaKartigisinaunersut, tåssa ima på-
sissari aKartumik: anguniarniåsavdlu-
go aulisartut KanoK sapingisamik ang-
nerpåmik tunissagssiornermikut angu-
ssaKarsinaulisassut sulinermut ani-
ngaussanutdlo tamatumunga atorne-
Kartunut nalerKutumik.
aulisartut piniartutdlo peKatigit a-
tautsimineråne Kalåtdlit-nunåne niu-
vernermit direktør Christiansenip er-
sserserérpå niuverneK suliamut tama-
tumunga peKataujumagaluartoK mi-
sigssuinigssat tamatumunga atassut i-
långutdlugit. isumagineKartoK tåssa
landsrådip atautsiminera inertinago
landsrådip udvalgingortitfine ilåtigut
derektør Christiansen ilagalugo isu-
maKatigissutiginiarneKåsassut misig-
ssuivfigissagssat KanoK erKortumik
tugdlerigsiniarneKarnigssåt kommi-
ssionivdlo imalunit udvalgip tamatu-
minga suliaKartugssap KDnoK ilaussor-
taKartineKarnigsså.
aulisartut piniartutdlo peKatigigfiå-
ne landsrådimilo isumagineKarKåra-
luarpoK udvalge téuna Kalåtdlit-nu-
nånitussariaKartoK, kisiåne atautsimi-
nerup ingerdlanerane anguneKéngit-
sormat direktør Christiansen ilagalugo
udvalgip ilaussortaKarnigssånik su-
liagssainigdlo pilerssårutit erssencig-
sisineKarnigssåt landsrådime isuma-
KatigissutigineKarpoK ministeria ki-
nuvigineKåsassoK aperKUt téuna ti-
gorKUvdlugo.
aulisartut piniartutdlo peKatigit a-
tautsimineråne isumausimaneruga-
luarpoK aulisartut pinarnatik kisiåne
åma piniartut savautigdlitdlo inutig-
ssarsiorni kut iluanårutigisinaussaisa
misigssugagssångortineKarnigssait, ki-
siåne landsrådime isumaKatigissutigi-
neKarpoK sujugdlermik aulisarnikut i-
nutigssarsiorneK kisime' sangmineKa-
ratdlåsassoK, tåssame savauteKarne-
rup iluanårutigssaKarfisa tungaisigut
misigssuinerme sulinermut ersserKi-
kulugtunik n a j orKutagssaKalerérsi -
mangmat, isumaKarnardlunilo piniar-
tutut inutigssarsiornerup tungåtigut
nåmagtunik angussaKarfiugatdlarsi-
naussoK aperKutit pissariaKalersarne-
re najortaralugit misigssugagssångor-
titardlugit. tamatumunga åma pissutit
ilagåt aulisarnikut inutigssarsiorneK
moderneunerussumik pissuseKarner-
mine sule ima nutautigingmat isuma-
Karnardlune tamåna angnerussumik
sangmisavdlugo pingårtussoK.
Københavnime akuerssårutigineKar-
poK åndgssussiniarneKåsagpat ator-
dluainerunikut mingnerungitsumigdlo
aulisartut tungånit isumaKatauvfigi-
neKarnikut suleKatauvfigineKarnikut-
dlo aulisarnikut inutigssarsiornerup
iluanårutigssaKarfigisinaussaisa mi-
sigssorneKalernigssait. tugdluarneru-
sorineKalerpordle Kalåtdli t-nunåne
udvalgeKarnigssamik entarsaut su-
jugdleK uterfigisavdlugo, ilåtigut isu-
maKartoKarmat misigssuinigssat ilar-
pagssue erninaK autdlarnertariaKavig-
sut Kalåtdlit-nunåne udvalgimut ing-
mikortumut suliagssångortineKarunik
ajunginerpåsassoK, savauteKarnerup
tungåtigut sulivfiulersoK åssigalugo
udvalgimik suleKatigigfiussumik taiv-
dlugo.
isumaKarpunga aulisartut piniartut-
dlo atautsimut peKatigigfiåne landsrå-
dimilo pinarnane kisiåne åma kalåt-
dline tamane udvalgip suleKatigigfiu-
ssup tåussuma pilersineKarnera nuå-
nårutigineKartariaKartoK. neriutigi-
nardlugulo ilimaginartariaKångilaK a-
perKuterpagssuit pissutsi’tdlo sule ku-
laerneKéngitsut anigorneKarsinauju-
mårtut, kisiåne udvalgip isumåne ta-
marme kigsautigissauvoK suleKati-
gingnigssaK, pingårtumigdlo kigsauti-
gissaK mingnerungitsumik aulisartut
påsisagåt malugisinåusavdlugulo
nangmingneK autdlartitaKarnermikut
misigssuinigssane pissariaKartune fi-
malume ukiune tugdligssane aulisar-
nikut inutigssarsiornerup iluaKutig-
ssånik isumaKatigissutaujumårtugssa-
ne peKatausinauvdlutigdlo peKataussa-
riaKaramik.
ilångutdlugo oKautigisinauvara au-
ssaK landsrådip atautsiminermine isu-
maKatigissutigerérsimagå Carl Egede
autdlartitariumavdlugo aulisartut pi-
niartutdlo atautsimut peKatigigfiåne
ama sujuligtaissussoK. tåussuma sa-
niatigut åma udvalgimut suleKatigig-
fiussumut ilaussortagssaK KinerneKé-
sok, taimailivdlutigdlo katitdlugit au-
lisartuvit mardluk udvalgime ilaussor-
taussugssångusåput, ilimagissariaKar-
dlunilo udvalge imalunit udvalgip ing-
mikortua — underudvalg — sinerissa-
me aulisartunut peKatigingnuf ingmi-
kutårtunut atåssuteKartarumårtoK nu-
naKarfingne ingmikutårtune misig-
ssuinigssat sulissutigineKarumartug-
ssatdlo erKarsautigalugit.
ilångutdlugo åma OKautigisinauvara
Carl Egedep uvangalo Københavnime
pissortat åssigingitsut oKaloKatigissar-
simagivut sulissutiginigssåne KanoK-
ilivdlugit inuit ingmikutårtunik inu-
tigssarsiorfigdlit pissortatdlo Dan-
markimitut Kalåtdlit-nunånitutdlo
ingmingnut Kanigtumik atåssuteKarti-
neKalersinaussut. mardluvdluta malu-
gisimavarput Københavnime åma tai-
matut tungaveKardluartumik atåssu-
teKarnigssaK agsut pingårtineKartoK,
månalo suleKatigigfigssatut udvalgi-
ngortineKartoK ilåtigut kigsautigissa-
mut tamatumunga erssiutaussutut i-
ssigissariaKartoK.
aulisarnikut suleKati-
tamatumunga tungatitdlugo landsliovding P. H. Lundsteenip oxause
3