Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 05.12.1957, Page 12

Atuagagdliutit - 05.12.1957, Page 12
Læserbreve OG X KLIP KULTURELT Finansudvalgets gentagne afslag på ansøgningen om bevilling af 300.000 kroner til det udvalg, som folketinget selv har forlangt nedsat til undersø- gelse af de nye loves virkning i Grøn- land, har fremkaldt en kraftig reak- tion i de danske aviser. Berlingske Tidende, Politiken og Information har i store artikler taget til orde imod finansudvalgets spare- bestræbelser, hvor det er menneske- lige og kulturelle værdier, som skal værnes. Også den menige dansker tager par- ti mod finansudvalget, hvilket ses af følgende udpluk af nogle læserbreve til Politiken: En tandlæge skriver: Enhver, der følger nogenlunde med i den tekniske udvikling, kan forstå, at der bevilges millionbeløb til eftersøgning af uran på Grønland. Men det er vist meget få humanistisk interesserede, der er i stand til at fatte, at finansudvalget ikke ser sig i stand til at anbefale en beskeden bevilling til undersøgelse af menneskelige forhold på Grønland. — Grønlænderne er vore landsmænd, or der lovgives for dem i det danske folketing. Hans Hedtoft tog konse- kvensen af Grønlands indlemmelse i den danske stats og fik folketingets tilslutning til tanken om, at de nye loves virkninger og indflydelse på grønlænderne må undersøges. Når fi- nansudvalget stopper disse undersø- gelser ved sin negative holdning over for den nedsatte kommission til un- dersøgelse af de nye loves virkninger, får man en mistanke om, at finansud- valget kun er i stand til at se mate- rielle værdier. Man kan måske ikke forlange, at finansudvalget skal forstå sig lige godt på menneskelige som på økonomiske værdier, men i dette tilfælde kunne man ønske, at udvalget ville tage menneskelige hensyn. Måske kunne det betale sig. En direktør skriver: Når det skal være, kan finansudvalget ekspresbe- vilge. I går, dagen efter at sagen var blevet kendt, slap udvalget de to mil- lioner kroner, som finansministeren vil bruge til udvidede undersøgelser efter uran i Grønland til sommer, men ellers var det spare-parolen, der blev brugt... Ganske bortset fra uranen bruger vi årligt mellem 40 og 50 mil- lioner til driftsudgifter plus over 20 millioner til anlægsudgifter i Grøn- land — men nogle hundredtusind til en undersøgelse af, hvad grønlænder- ne mener om det hele — det forholder man sig skeptisk overfor. Har man tænkt sig, at de overbebyrdede em- bedsmænd i Grønland også skal præ- stere en undersøgelse af, hvordan de selv fungerer under de nye forhold? Eller skal vi bare lade stå til og bruge hundreder af millioner, mens vi bry- der os pokker om, hvordan grønlæn- derne ser på det... Er vi så kloge, at vi bedst ved, hvad grønlænderne me- ner? Vi kunne næppe udtrykke det bedre selv. Meteore. Når man lytter til ønskekoncerten, hører man af og til speakeren sige: „Vi kan desværre ikke finde den pla- de", eller „Vi kan ikke nå mere i af- ten". Efter min mening er et ønske, der ikkke bliver spillet, det samme som et telegram, der ikke når frem til adressaten. Jeg vil gerne foreslå, at man sørger for at finde pladerne frem i tide. Når speakeren siger, at han desværre ikke kan finde pladen, får lytterne det ind- tryk, at han sidder med en stabel grammofonplader, men ikke får tid til at finde den rigtige. Man behøver ikke at gøre lytterne opmærksom på, at der ikke bliver holdt orden i diskote- ket. Det er bedre at sige: „Vi har den ikke". Til slut vil jeg spørge, om man ikke kan forlænge ønskekoncerten. Der er mange ønsker, som man ikke når at spille. Radioballet varer som bekendt til kl. 01. Man skulle tro, at det kunne lade sig gøre, eftersom pengene går til velgørende formål. — Hvad siger de ansvarlige for ønskekoncerten. En lytter. Lyttetren gør sig skyldig i den mis- forståelse at tro, at radiofonien har pligt til at udsende alle indsendte øn- sker. Det er ikke tilfældet. I Danmark udsendes f. eks. kun en brøkdel af de ønsker, der sendes til statsradiofoni- ens ønskekoncerter, og mange menne- sker må sende adskillige femkrone- sedler, før de er heldige at få en be- stemt plade spillet. I Grønlands radio følges den hoved- regel, at alle hilsener oplæses, men af tidshensyn er man af og til nødt til at bringe flere hilsener i forbindelse med den samme plade. Vendingen om, at pladen ikke kan findes stammer fra den periode, hvor pladearkivet var under opbygning og hvor pladerne måtte fjernes fra studiet, for at de kunne blive indregistreret. Man skal næppe gøre sig håb om, at ønskekoncerten vil få længere varig- hed, når den nye radiofoni starter. Tværtimod vil den formentlig komme til at opfylde mindre tid end i dag. Palle Brandt. HVAD VI ØNSKER — Ordet „travlhed" misbruges ofte i vore dage i „overgangstiden", hvor der arbejdes meget. Man hører så tit om folk,^ der har mægtig travlt, at det ef- terhånden er blevet kedeligt. — Der skulle have været flere, som føler, at de bruger tiden på en fornuftig måde, og som er glade og lykkelige derved. Det er arbejdsglæden, der betinger en heldig udvikling. I dag kan jeg godt forstå formålet med den danske administration af Grønland. Men jeg er ked af at sige, at jeg tvivler på, at mine efterkom- mere også ville have den samme me- ning. — Den kulturelle udvikling er i stadig fremgang. — Den kommende generation vil sikkert også kunne for- stå ordet „ligestilling" i dens yderste konsekvens. — Man skal ikke forvente, at vore krav slækkes i fremtiden, hvilket er naturligt, eftersom vi er midt i en ud- vikling. Mon man kan regne med, at de vel betalte, udsendte håndvær- kere bliver færre med tiden? Vil man kunne forvente, nu da Grønland er en ligeberettiget dl af Danmark, at en mand fra Grønland, der kommer til Danmark for at arbejde, også får me- re i løn end danskerne på grund at, at han er borte fra sin familie? Jeg ville ønske, at jeg aldrig får en spiritusbevilling.'og jeg ville ønske, at jeg aldrig bliver en af dem, der hol- der med drikkeriet. Hvis jeg var en anden, ville erfaringen have lært mig, hvad der er rigtigt på dette område. Før i tiden var grønlænderen stolt over at blive budt på en skænk, fordi stærke drikke var sjældne dengang. Men i dag har grønlænderen allerede erfaret, hvad drikkeriet kan føre til. Lad denne stolthed, som grønlænderen i gamle dage følte overfor spiritus, af grønlænderen af i dag blive betragtet som noget, der ikke fører til noget godt! Vi udstedsbeboere står på alle om- råder tilbage for byboerne. Men vi er også besjælet af ønsket om at være med i udviklingen, fordi vi ved, hvad man opnår med en udvikling, der går i den rigtige retning. Der gøres meget for at fremme oplysningen også på udstederne, men vi ved, at pengeman- gel hæmmer denne ønskelige udvik- ling. — Hvis vi bliver stillet overfor et valg, hvad vi helst vil have for at opnå en hastig udvikling, mon valget så ikke falder på gode skoler, dygtige og veluddannede lærere, en højskole og forsamlingshuse? Tuma. KATTE OG AFTENTURE — De anmodes om at optage flg. i A/G: Til Kommunalbestyrelsen for Godlhåb kommune. Det var med forbavselse at man hør- te, at den ærede kommunalbestyrelse i sit sidste møde havde brugt tid til at diskutere katte og til at udarbejde en kattevedtægt for Godthåb kommune. Vi er en del borgere i byen, der har kat, og som nu er blevet bekymrede på vore dyrs vegne; årsagen til bekym- ringen er især udgangsforbudet for vore dyr. Kattens natur er sådan, at den er et skumrings- og natdyr( derfor vil kat- ten gerne have en tur ud om aftenen; men katten er også et varmeelskende dyr, så i den kolde tid varer det sjæl- dent mere end 5—10 minutter, før den vil ind igen. Vi katteejere er imidler- tid glade for kattens lyst til en aften- tur, thi katten benytter gerne lejlig- heden til at udføre mindre vellugten- de. små og større ærinder. Vi er mange kattejere, der også har børn. og der er en vis forbindelse mel- lem disse to forhold. Vi har kat, fordi vi kan lide dyr, og vi har kat for vore børns skyld, idet vi håber, at vi på den måde kan opdrage vore børn til at være gode mod dyrene og til at holde af dem. Da den ærede kommunalbestyrelse nu gennem sin kattevedtægt forsøger at gøre det umuligt for os at holde kat, tillader jeg mig at anmode kommunal- bestyrelsen om at fremkomme med en saglig begrundelse for sin katteved- tægt. Jeg tillader mig at understrege ønsket om en saglig begrundelse, for- di jeg, som fagzoolag, endnu ikke har set nogen saglig begrundelse for den hundevedtægt, som kommunalbesty- relsen fik gennemført for et par år si- den. Ærbødigst H. J. Weitze Olsen. Til lærer Weitze-Olsens indlæg vil jeg kun bemærke, at der ikke er tale om en vedtægt, men om et udkast til et forslag. Dette udkast skal behandles af vedtægtsudvalget og derefter påny behandles af kommunalbestyrelsen og der kan meget vel ske ændringer un- dervejs. Derfor finder jeg, at det er for tid- ligt at gå så alvorligt til værks, som hr. Weitze-Olsen gør. Rasmus Berthelsen. GRØNLANDSKE SKRÆDERE? Nu er det på tide, at grønlænderne selv begynder at fremstille dagligt tøj. I byerne kan man nu købe færdig- syet tøj, men det samme er ikke til- fældet på udstederne på grund af mangel på færdigsyede varer. Dette er beklageligt i betragtning af, at halv- delen af Grønlands befolkning-er fi- skere og fangere, som har krav på at blive forsynet med godt og hensigts- mæssigt dagligtøj. — Tøj er af største vigtighed for sundheden. ■— Der er endnu mange grønlandske husmødre, som selv må sy tøj af stof til hele familien. Men de*^ fleste husmødre har i forvejen nog at gøre, og man kan heller ikke forlange, at de allesammen skal være perfekte i tilskæring og syning. — Imidlertid er der flere blandt den yngre gene- ration, som er dygtige til at sy. Hvis disse mennesker slår sig sammen og begynder at fremstille færdigsyet tøj, ligger vejen frem for et indbringende levebrød. — Jeg har selv gentagne gange forsøgt at rejse til Danmark for at blive uddannet i syfaget, men har ikke haft heldet med mig. — Nu må andre prøve på at nedsætte sig som skrædére og åbne en forretning. De dygtige skulle have gode chancer, og man behøvér ikke at stille det som en betingelse, at vedkommende skulle ha- ve haft en uddannelse i Danmark. Ikerasak, den 23. okt. 1957 Karl Kristiansen. PETERSEN, MØLLER & HOPPE EDSVORNE SKIBSMÆGLERE Etableret 1797 Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie Skt. Annæ Plads 18, København K 74

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.