Atuagagdliutit - 05.12.1957, Blaðsíða 17

Renbremserne og den
grønlandske vildren
I Meteore nr. 19 — den 18. oktober
1957 — udtrykte K’ujagé i sit indlæg
sin bekymring over, at den grønland-
ske vildren har fået larver under
skindet.
Indtil de seneste år har man aldrig
hørt, at den grønlandske vildren lider
eller har lidt af sygdomme. Det er al-
mindelig kendt, at den grønlandske
rensdyrbestand er den eneste af alle
rensdyrbestandene jorden over, der er
fri for sygdomme. Vi kan desværre
ikke i dag sige det samme som for 5
år siden, men vi må med bekymring
sige: den grønlandske vildren har fået
sygdomme.
Da man i sin tid gjorde alvor af at
overflytte tamrener til Grønland, var
der nogen, der var ængstelige for, at
bremser fra tamreneme ville blive
overført til den grønlandske vildren.
Der var andre, der sagde, at tamre-
neme, når de først befandt sig på den
grønlandske jord, hvor der tidligere
ikke har været bremser, ville aflægge
deres bremser, inden bremserne nåede
at spredes ud til vildrenen. Grønland
er dog — trods indlandsisen, ikke det
koldeste sted i verden. Der findes kol-
dere egne, i hvis rensdyrbestand der
trives bremser.
Inden der var gået ret mange år
efter tamrenemes overflytning til
God thåbsfjorden, lagde man mærke
til, at rensdyrene i TaserssuaK-jagtdi-
striktet havde fået pletter på skinde-
nes inderside, hvilket man aldrig før
har set hos den grønlandske vildren.
Disse pletter beviser altså, at vildre-
nen har fået bremser. Der er kun gået
2 år fra dengang, og nu har man kon-
stateret bremser hos rensdyrene i Sdr.
Strømfjord. — Derfor har K’ujagé en
virkelig grund til sin ængstelse. Nu
er der nemlig bevisligt konstateret til-
stedeværelsen af bremser hos rens-
dyrbestandene i TaserssuaKS, IsortoK-
fjordens og Sdr. Strømfjords jagtdi-
strikter, og der er således ikke mere
tale om, at den grønlandske vildren,
som tidligere bekendt og hævdet, er
sygdomsfri.
Man har aldrig oplyst os om disse
bremser, og om hvordan de trives på
rensdyrene, men vi kan drage nogle
sammenligninger fra andre dyr, som
har bremser:
Bremserne er store, kraftige, hårede
fluer, der ligner bier en del. Okse-
bremsen er hudsnylter. De lægger æg-
gene på hårene. Larverne slikkes af
eller vandrer selv gennem huden ind
i dyrets indre, hvor de overvintrer.
Derfra vandrer de så ud i huden, som
de gennemboer for at komme i for-
bindelse med luften. Deres føde er
den vædske, som dyrets væv udskiller
i en vårbyld som følge af den irrite-
rende virkning, de ved deres tilstede-
værelse udøver. Så lader de sig falde
ned på jorden, hvor de forpupper sig.
En norsk ekspedi tionsrejsende, Helge
Ingstad, som har overvintret hos eski-
moerne i Alaskas indland, fortæller
i sin bog, Nunamiut, at eskimoerne
sommetider har fundet syge rensdyr
og villdrener, som er frosset ihjel. —
Vildrenerne derovre er, selv om de
efter vores forhold er mange, befængt
med bremselarver.
— I marts måned, fortæller Helge
Ingstad, mens rensdyrene endnu be-
finder sig i sydligere egne, hvor de
overvintrer, bliver de rastløse, de træk-
ker sig sammen og begynder at van-
dre nordpå i lange rækker. Om for-
året sidder der i pelsene store kager
af bremselarver, og skindenes kødside
er tæt besat med bremselarver, hvilke
er en delikatesse for eskimoerne og
fortæres rå og levende. Hornene fæl-
des om vinteren, og bremselarverne i
skindet er de endelig blevet kvit, de
nøgne pletter er groet til igen.
Om bremserne har gjort nogen ska-
de på rensdyrbestanden derovre, siger
Helge Ingstad intet, men han gætter,
at den i gammel tid har været langt
rigere. Han siger, at det er sandsyn-
ligt, at kysteskimoernes intense jagt
ved de vigtigste vandringsstier allere-
de i den primtive tid har bevirket, at
dyrene til en vis grad har skyet om-
rådet, og værre blev det naturligvis,
da man tog skydevåben i brug.
Hvor mange rensdyr, som færdes
i Brooks-fjældene og på Nunamiut-
området, finder Helge Ingstad vanske-
ligt at fastslå, men han antager, at der
på nunamiuternes gamle jagtmarker
findes et par hundred tusind dyr. Han
fortæller endvidere, at flyveren Sig.
Wien, som i mange år har fløjet over
det meste af Alaska, påstod, at der i
det nordlige Alaska findes mindst en
million vildrener. Helge Ingstad siger
endvidere, at rensdyrene derovre har
et flere tommer tykt fedtlag over
ryggen før parringstiden. — Og det til
trods for deres bremselarver.
I betragtning af foranstående kan
man vist ikke vente, at bremserne vil
virke ødelæggende for den grønland-
ske vildrenbestand, eller at rensdyrene
bliver syge eller afkræftes af bremse-
larverne, eller at de føler sig særlig
generet af dem. Men i alle henseender
bør rensjægerne fortælle os om deres
iagttagelser.
Derfor må det være i alles interesse
at følge denne udvikling med brem-
sers fremkomst hos vildrenen og an-
stille teorier om, hvordan det vil væ-
re muligt at udrydde bremserne. Nu
har vildrenen fået bremser, og den
renbestand, som har fået dem, kom-
mer aldrig af med dem, så vi nær-
mest kan sige, at bremserne er lige
så uudryddelige som arvesynden.
Trods alt bør rensjægerne hjælpe
med til at foretage undersøgelser både
hos rensdyrene og på ' deres jagtdi-
strikter og fortælle os om, hvad de
har konstateret, så må vi hjælpes ad
og finde frem til midler, hvormed
bremser kan forsøges udryddet eller
begrænset, for at vildrenerne kan be-
skyttes. At begynde tidligt vil give
større resultat end at begynde for
sent. Det er en sag, som haster, og vi
må snarest muligt få en beskrivelse
af bremsernes biologi, i særdeleshed
de bremser, der snylter på rensdyrene.
Jeg vil ønske, at A/G vil hjælpe til
med at samle alle oplysninger i dette
spørgsmål.
Peter Nielsen.
Jokaloq
Den hvide, fedtfri TOKALON dag-
creme gør huden smuk og er det
ideelle pudderunderlag.
ROSA Tokalon natcreme med hudnæ-
rende Biocel glatter alle rynker.
Nyhedl SKIN BEAUTY — hele fa-
slags vejr.
miliens creme. Beskytter huden i al
Det nye Tokalon PUDDER — en ver-
denssukces.
TOKALON dagcreme RaumassoR, or-
ssoRångitsoR amermut kussanarsau-
tauvoR puddertinanilo tamutigssar-
Rigdlune.
ROSA Tokalon natcreme amermut
inussutigssanik imaRarpoR åmivdlo
eRingasulingnere manigsisitardlugit.
nutån SKIN BEAUTY — ilaautarit
tamarmik cremiat. sila RanoR ika-
luartitdlugulunlt amerdlungnavér-
saut pitsak.
Tokalon PUDDIT silarssuarme ta-
marme piumaneRatdlåraut.
Engros: WILLY RASMUSSEN &CO
HOVEDVAGTSGADE 6 . KØBENHAVN K.
Forhandles af: „OLE‘‘s VAREHUS — GODTHÅB
GULD MUMME*PORTER

TU BORG
Kodak Retinette 24 x 36 mm
pingasunik linselingmik issilik f:3,5/
45 mm — ungasissutsinut 1 m-imit
sumorssuaK.
åssilivdluartartuliaK 1—1/500 sekunti-
mut kisalo B.
ingminérdlune åssilissutitalik, filmilo
tugdligssaK piaréréraraoK.
Kodak
erssarigsunik
filmisiniarit.
åssiliumaguvit Kodak
Kodak Retinette 24 x 36 mm
mod trelinset antirefleksbehandlet
Schneider-Reoinar f : 3,5/45 mm. Af-
slandsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synkroniseret Compur-Rap id-lukker
med indstillinger fra 1 til 1/500 se-
kund samt B.
Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Få klare, skarpe billeder. — — Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.
-vil smage Dem bedre,
fordi den er særlig let
i
Monacco sapemaviångilat kimikitsuatsiaK
pisiariumassarniaruk
-niuvertarfingnut aperKutigeriåkit
20