Atuagagdliutit - 05.12.1957, Page 9

I Mestersvig, hvor man for nogle år
siden anlagde en lille mineby, er byg-
ningerne placeret på en sådan måde,
at de alle har afløb til en kloakled-
ning, der er ført frem over terræn i
samme kanal som fjernvarme- og
vandledningerne.
Af det kommende års større kom-
plekser vil som nævnt flerfamiliehu-
sene i Godthåb og Angmagssalik blive
placeret således, at de kan tilsluttes
eksisterende kloaker, og for de nye
flerfamiliehuse i Sukkertoppen, Hol-
steinsborg og Egedesminde samt for
skolekomplekset i Godthåb anlægges
kloaker til havet.
I ovennævnte byggerier, der er til-
sluttet kloaker, har der kunnet instal-
leres wc’er. Selv om Elsanklosetterne
giver en tiltalende løsning af tørklo-
setproblemet, er wc-installationen dog
langt at foretrække, når den er mu-
lig-
Det må retfærdigvis samtidig næv-
nes, at en del større nybygninger er
placeret således, at det vil blive sær-
deles bekosteligt, hvis der skal skaf-
fes kloakafløb fra disse til havet; ek-
sempelvis kan anføres: rækkehus, Ja-
kobshavn; skole, Jakobshavn; skole,
Upernavik. Det må ikke forventes, at
man fremover vil være i stand til at
placere alle større nybygninger på en
sådan måde, at der er umiddelbar mu-
lighed for afløb til havet.
Finmarken: ingen by uden kloaker.
Det er nærliggende at se på, hvorle-
des man har arrangeret sig under til-
svarende himmelstrøg andre steder på
kloden. Forholdene i Finmarken, der
ligger på højde med NugssuaK, men
som nyder godt af Golfstrømmens vel-
signelser, ligner nøje forholdene i det
sydlige Grønland. Vintertemperaturen
er den samme,-og grunden består af
fjeld uden nævneværdigt dække af
jord. I Finmarken kræves, at alle be-
byggelser med over ca. 500 indbyggere
har vandforsyningsanlæg med tryk-
vand i alle huse og tilsvarende kloak-
anlæg. Ledningerne sprænges ned i
grunden. Det har kun været muligt at
opfylde dette krav ved, at byen er ud-
bygget efter en forud lagt koncentre-
ret bebyggelsesplan. En by som f. eks.
Honningsvåg, der har et par hundrede
flere indbyggere end Godthåb, optager
et areal, der kun er en brøkdel af
Godthåbs. Det er indlysende, hvad
dette betyder for den økonomiske gen-
nemførelse af tekniske anlæg. Byerne
i Finmarken har gader og villaveje, og
ingen grund må bebygges, før den er
gjort byggemoden ved, at der er ført
vej, vand og kloak frem tid den. Kloa-
kerne føres til havet eller havnebassi-
nerne. Det er karakteristisk, at byerne
i Finmarken bl. a. ud fra dette hensyn
er anlagt som smalle bræmmer langs
kysterne uden nævneværdigt byggeri i
dybden, d.v.s. ind i landet.
Ved det byplanarbejde, der nu er
igang inden for GTO, vil grundlaget
blive skabt for en systematisk udbyg-
ning af de grønlandske byer, hvorved
der i hvert fald i de centrale dele bli-
ver bygget højt og tæt, med de tek-
nisk-hygiejniske goder dette medfø-
rer, således at de kommende grønland-
ske bysamfund ikke som nu blot er
byer af navn, men også bliver byer af
gavn.
Grønlands tekniske Organisation,
den 11. november 1957.
Gunnar P. Rosendahl.
Men hvad med
SPILDEVANDET
Under denne overskrift henledte byggeri dog ikke været. Ved en række
landslæge P. Schmidt i Atuagagdliutit større byggeforetagender er der på
nr. 18 opmærksomheden på det pro- fuldt betryggende måde skaffet afløb
biem, der melder sig — og som
rede har meldt sig — vedrørende fjer-
nelse af spildevandet på en blot no-
genlunde betryggende måde, efterhån-
den som de grønlandske byer bebyg-
ges tættere, og vandforsyningen bliver
bedre og rigeligere.
Landslægen påpeger, at spildevan-
det i øjeblikket bliver kastet uden for
husene spandfuld efter spandfuld, el-
ler det sker på den mere „civiliserede"
måde, at man gennem et sindrigt sy-
stem af rør leder det uden for huset,
hvor det så går samme vej som ind-
holdet af spandene. Spildevandet bli-
ver stående i pytter og grøfter mel-
lem husene, hvor det stillestående,
rådne vand medfører dels stank, flue-
plage og væmmelse, dels regulær
sundhedsfare. Ingen synes at kunne se
en løsning på disse problemer, septik-
tanke duer ikke, kloaker kan man ikke
lave i større stil, og opsamlingstanke
for spildevandet er næppe heller den
rigtige ide. Hvad siger GTO?
Også manglende forudseenhed —
Til det rejste spørgsmål, der er fuldt
ud lige så alvorligt som vandforsy-
ningsproblemet — måske alvorligere
— og som har beskæftiget GTO lige
siden man tog vandforsyningsspørgs-
målet op, skal jeg knytte følgende be-
mærkninger: ____________
Problemet skyldes for en gangs
skyld ikke udelukkende de i det evin-
delige påberåbte særlige grønlandske
forhold, men også i en væsentlig grad
vor egen manglende forudseenhed ved
udbygningen af de grønlandske byer.
I gamle dage — d.v.s. for en halv
snes år siden — da byerne endnu var
relativt små, og da der endnu var så
god plads, at man kunne placere huse-
ne og institutionsbygningerne i rigelig
afstand fra hinanden, var der på ter-
rænet mellem husene „plads" til spil-
devandet såvel som til møddingerne.
Spildevandet hidrørte kun fra køkken-
og vaskevand. På møddingerne henka-
stedes køkkenaffald samt indholdet
fra aske- og lokumsspande.
Ved alle byer har man, eller er man
i færd med at indføre en dag- og nat-
renovationsordning, som, når den bli-
ver effektiv, vil medføre, at det faste
affald, der henkastes på møddingerne,
fjernes totalt fra bebyggelserne. El-
sanklosetteme har gået deres sejrs-
gang over Grønland; på et par undta-
gelser nær hidrører det spildevand,
der ledes ud på terrænet, derfor den
dag i dag kun fra køkken- og vaske-
vand.
Med den koncentration, der i de se-
nere år har fundet sted af bebyggel-
serne inden for byområderne, bliver
spildevandsproblemet, der før var re-
lativt uskyldigt, mere og mere ahmas-
sende, og helt alvorligt bliver proble-
met, når kravet om wc-installationer
melder sig. Ved koncentrationen af
bebyggelsen har man i realiteten sta-
dig fulgt det gamle koloniprincip,
hvor bygningerne placeres mere eller
mindre tilfældigt og hovedsageligt i
form af eenfamiliehuse på de bygge-
grunde, der umiddelbart syntes mest
egnede. Der er endnu ikke ved nogen
byer tale om, at man har skabt et by-
billede med egentlige gader med fler-
familiehuse — enten rækkehuse eller
etagehuse. Først når koncentrationen
af bebyggelsen drives så vidt, vil det
være økonomisk overkommeligt at ud-
føre en egentlig kloakering.
Jeg vil derfor påstå, at vi faktisk
selv har skaffet os spildevandsproble-
met på halsen, idet vi har koncentre-
ret vore bebyggelser i en sådan grad,
at ulemperne er opstået, men vi har
ikke koncentreret bebyggelserne til-
strækkeligt til, at vi har råd til at lø-
se problemet.
En række fuldt betryggende anlæg —
Helt uden linie med hensyn til spil-
devandsafledningen har de senere års
for spildevandet, herunder også wc-
vandet, der ledes til havet i kloaker,
udmundende passende langt fra hav-
ne og fiskerianlæg.
Det første kloakanlæg af denne art
etableredes ved hermetikfabriken i
NarssaK, hvor wc-vandet ydermere
klores, før det ledes i havet.
Ved Dr. Ingrids Sanatorium i Godt-
håb er anlagt et fuldstændigt dræn-
og kloaksystem, hvor vandet ledes til
det åbne hav neden for sanatoriet. Til
samme system er nu tilsluttet de nye
etagehuse og børnehjemmet. Hele be-
byggelsen på Østerbro er anlagt såle-
des, at også den kan sluttes til, når de
nødvendige økonomiske midler kan
skaffes. Bebyggelsen i Herrnhutdalen
har afløb til en kloak, der på samme
måde udmunder i det åbne hav.
I Angmagssalik har det nye sygehus
og bømesanatoriet fælles kloak til ha-
vet, og det er tanken om muligt at
slutte det kommende rækkehuskom-
pleks til samme kloak.
Sygehusene i Holsteinsborg, Egedes-
minde og Upernavik er netop placeret
således, at spildevandet på overkom-
melig måde kan ledes til havet. Syge-
husene ligger i permafrostområdet, og
der er derfor truffet særlige foran-
staltninger til frostsikring af afløbs-
ledningerne.
11