Atuagagdliutit - 05.12.1957, Blaðsíða 8

Tuberkulosen som dødsaarsag kun nr. 6 i 1956
Efter i mange år at have ligget på førstepladsen. — Til gengæld er antallet af
ulykker steget foruroligende, oplyser landslægen
Så langt tilbage, man har nogenlunde sikre oplysninger, har tuberkulosen
været den almindeligste dødsårsag i Grønland. Procenten har ligget næsten
konstant — man regnede simpelthen med, at ca. en trediedel af alle dødsfald
havde tuberkulose som årsag. Endnu i 1954 og 1955 lå tuberkulosen i spidsen
men henholdsvis 25,9 og 18,6 pct. — i de to år døde 168 mennesker af syg-
dommen.
Landslæge Preben Smilh er i denne tid ved at udarbejde medicinalberetnin-
gen for 1956, og her ser billedet helt anderledes ud. Fra at være dødsårsag
nummer et er tuberkulosen rykket ned på sjettepladsen. Kun 26 dødsfald kræ-
75 ULYKKER MED DØDELIG
UDGANG
Den kedelige førsteplads som døds-
årsag er i 1956 indtaget af ulykkerne.
Der har været 75 ulykker med dødelig
udgang — det er 21,3 pct. af samtlige
dødsfald. Som nr. 2 kommer lungebe-
tændelse med 37 dødsfald, influenza
med 34, hjertesygdomme med 33, syg-
domme hos nyfødte med 30 dødsfald
— og så først kommer tuberkulosen
med 26.
dige stillinger. Også mælkeordningen,
der ligesom i Danmark yder gratis
mælk til svangre og diegivende mødre
og spædbørn, har sikkert haft betyd-
ning for faldet i dødeligheden.
Spædbørnsdødeligheden er størst
ved udsteder og bopladser, hvor bolig-
forholdene som regel er dårligere end
i byerne, og hvor lægerne har vanske-
ligt ved at nå frem i tide, hvis der er
tale om akute sygdomstilfælde — og
den er ligesom i Danmark størst for
børn af ugifte mødre. 12 børn døde
vede den i dette år — 7,2 pct. af samtlige dødsfald. Og ser man på en kurve
over udviklingen i de senere år, afspejler det sig tydeligt, at det er den store
offensiv mod tuberkulosen i Grønland, der nu giver resultater. Endnu i 1951—52
lå procenten omkring 30. I 1953 begyndte det store fald samtidig med hjem-
sendelsen af patienter til sanatorier i Danmark, og faldet fortsatte i 1954, hvor
man tog „Dronning Ingrids Sanatorium“ i Godthåb i brug, og i 1955, hvor
røntgenbåden „Misigssut" begyndte at arbejde. Det store fald i 1956 er resulta-
tet af de forenede anstrengelser.
— Men, siger landslæge Smith, nu
må man ikke lade sig forlede til at
tro, at dette stærke fald i dødelighe-
den betyder, at tuberkulosen i Grøn-
land er ved at forsvinde. Faldet skyl-
des, at vi nu gennem nye behandlings-
metoder har midler til at holde liv i
de fleste patienter, men indtil videre
bliver der ikke færre patienter. Der
dukker stadig nye tilfælde op, og i
sidste ende er udryddelsen af tuber-
kulosen et socialt problem. Nu har vi
midler i hænde til at finde de menne-
sker, der smittes, og vi har som sagt
behandlingsmidleme, ligesom den ob-
ligatoriske calmette-vakcination vil
sætte sig spor. Derfor kan vi skære
toppen af antallet og af følgerne, men
den sidste tunge ende vil kun aftage
i takt med en stigning i levefoden.
Forøvrigt afspejler den stigende
levefod sig allerede i befolknings-
statistiken. I løbet af 1956 vokse-
de den indfødte grønlandske be-
folkning med 940. Der fødtes 1246
og døde 350, mens tallene i 1955
var 1181 og 372. Det vil sige, at
dødeligheden faldt fra 15,5 promille
i 1955 til 14,6 i 1956, mens den i
Danmark i 1954 var 9,1. Fødsels-
hyppigheden har iøvrigt i mange
år ligget nogenlunde konstant, men
dødeligheden er faldet og dermed
er befolkningsoverskudet vokset
1
ungasingitsukut sorssutérait „Ternen" iluarsåutikiartordlune Nungmul av-
KusårpoK. sorssutéraK „Achilles" imit Takissup K’eKertarssuanitumtt pugtat-
dlartineKarsimavoK Nungmutdlo kalineKarsimavdlune, tåssångånitdlo Sisi-
miunut ingerdldneKarnigsimavdlune. sorssutémap maskinå Kangerdluarsso-
rutsime iluarsåuneKarsimavoK. ilimagineKarpou „Ternen" sanarKigdlugo
Handeleme angatdlalitut atorneKalerumårtoK. — åssit uko Nup umiarssuali -
vianingånérsuput.
For nogen tid siden passerede vraget af „Ternen" gennem Godthåb. Marine-
kutteren var blevet bjerget af „Achilles" ved Ravns Storø og slæbt til Godt-
håb, og derfra blev „Ternen" nogen tid efter bugseret til Holsteinsborg. Ma-
skinen var blevet repareret i Færingehavn på vejen fra Ravns Storø. „Ter-
nen" skal ombygges til rejsebåd for KGH. — Billederne er taget i skibshav-
nen i Godthåb.
betydeligt. I Danmark var over-
skudet i 1954 8,2 promille — i Grøn-
land var det samme år 29,3, i 1955
32,1 og i 1956 34,2. Det er vistnok
det højeste fødselsoverskud, der
kendes i noget land i verden, og
det vil i praksis sige, al den grøn-
landske befolkning vokser med en
trediedel i løbet af 10 år.
Man skal selvfølgelig være varsom
med at sammenligne tal som disse di-
rekte i Danmark og Grønland, siger
landslægen. Skal en sammenligning
mellem dødeligheden i de to landsdele
gøres rigtigt, må man se på de for-
skellige aldersgrupper. Befolkningen i
Grønland er gennemsnitlig yngre, så
hvis dødeligheden de to steder f. eks.
er ens, er den reelt større i Grønland.
Der gør sig også det gældende, at
dødeligheden er noget større på ud-
steder og bopladser end i byerne —
nemlig 17 promille mod 12,6. Fødsels-
tallet er større „på landet", men over-
skudet er større i byerne. Det hænger
sammen med den vanskeligere adgang
til læge og sygehus, hvorved bl. a.
spædbørnsdødeligheden bliver betyde-
ligt større. En rolle spiller det også,
at der sker en flytning fra land til
by i stigende tempo. Dem, der flytter,
er fortrinsvis de yngre — og derved
bliver gennemsnitsalderen større ude
på de mindre pladser.
Landslæge Smilh er ved fra alle
Grønlands lægedistrikter at indsamle
materiale til en bredt anlagt under-
søgelse af ulykkerne. Alle ulykker i
1957, som har haft dødelig udgang
eller har krævet indlæggelse er regi-
streret på grundlag af sygehusenes
journaler, og fra 1. januar 1958 gives
også indberetning om de ulykker, der
behandles ambulant. Der er udsendt
skemaer til samtlige læger, og lands-
lægen regner med ved udgangen af
1958 at have oplysninger om ca. 3000
ulykkestilfælde.
Ved en analyse af de nærmere om-
stændigheder håber han at få et
overblik over årsagerne, således at
der kan skrides aktivt ind med en
række praktiske forebyggende foran-
staltninger i forbindelse med sikker-
heden til søs, redningstjenesten, ar-
bejderbeskyttelsen o. s. v. Samtidig
vil der blive iværksat en propaganda
i Grønlands Radio.
Ulykkerne er naturligvis stærkt præ-
gede af land, klima og erhverv. — En
opdeling af de 75 dødsfald i forskel-
lige kategorier viser, at 17 er spæd-
børn, som er ligget ihjel på briksen
eller kvalt i dyner og puder, mens 42
er omkommet ved drukning. 10 er fal-
det i havnen, 5 er druknet under be-
ruselse, 6 er omkommet ved kajak-
ulykker, 7 er druknet under fiskeri, 8
er omkommet ved bådeforlis, og 6 er
faldet gennem isen. Blandt de øvrige
dødsfald ved ulykker kan nævnes, at
4 er døde af at spise gæret kød, 2 er
omkommet ved vådeskud, og 3 har
begået selvmord.
SPÆDBØRNSDØDELIGHEDEN ER
FALDENDE
Om spædbørnsdødeligheden oplyser
landslægen, at den i 1956 var 7,9 pct.
Den har svinget noget i de sidste 6-7
år, men er dog faldet betragteligt si-
den 1951, hvor den var 13,7. Til sam-
menligning kan nævnes, at den i Dan-
mark i 1954 var 2,7.
Den faldende tendens kan tilskrives
større oplysning, mere propaganda,
forbedrede sociale kår og bedre tilsyn
i hjemmene. Der er kommet flere læ-
ger i de senere år, og man er begyndt
at få sundhedsplejersker. Endnu gan-
ske vist kun 2, selv om man har be-
villing til flere men der har sim-
pelthen ikke været ansøgere til de le-
som følge af medfødte misdannelser
— et forbløffende højt tal, der dels
kan skyldes for stærkt indgifte, dels
epidemier og overlast under svanger-
skabet.
Kønssygdomme — altså gonorrhoe
— er fra 1955 til 1956 aftaget fra 1800
til 1650, hvilket stadig er et urimeligt
stort tal. Hele Danmark havde i 1954
ca. 8200 tilfælde, og den danske be-
folkning er ca. 180 gange så stor som
den grønlandske.
NYE OPGAVER — BL. A. OMSKO-
LING
— Om fremtiden siger landslæge
Smith, at tuberkulose-kampagnen lig-
ger fast. Man fortsætter efter de ret-
ningslinier, der er udstukket, og sam-
tidig tager man fat på de andre op-
gaver — i første række ulykkerne og
spædbørnsdødeligheden. — Svanger-
skabs- og spædbørnsundersøgelserne
lægges i faste rammer, og man håber
på flere sundhedsplejersker.
Også en invaliditetsundersøgelse er
ved at blive gennemført. Landslægen
modtager i denne tid indberetning om
alle erhvervshæmmede som følge af
ulykker, sygdomme eller medfødte
misdannelser, og foreløbig har man et
materiale, der omfatter 596 tilfælde.
Over 100 af disse er af distriktslæ-
gerne fundet egnede til omskoling,
men før alle kendsgerninger er sam-
lede, kan man ikke lave en effektiv
revalideringsplan.
— Min opfattelse er stadig, siger
landslægen, at denne omskoling bør
centraliseres. Man kan ikke anbringe
disse mennesker på de almindelige
værksteder, hvor det ofte vil knibe
med tid og interesse hos læremesteren.
De må anbringes på et sted, hvor om-
skolingen bliver en særlig opgave, og
jeg mener, at „Dronning Ingrids Sa-
natorium" i Godthåb vil være veleg-
net. Her har man i de sidste tre år
arbejdet med problemet, og den stærkt
ønskede nye funktionærfløj vil fri-
gøre en række barakker, som efter-
hånden kan tages i brug til værkste-
der og boliger. Vi venter kun på den-
ne bevilling ■— men den må ikke gå
ud over det stærkt påkrævede syge-
husbyggeri i mange grønlandske byer,
der så afgjort er hovedvåbnet i syg-
domsbekæmpelsen i Grønland.
Palle Brandt.
10