Atuagagdliutit - 05.12.1957, Blaðsíða 6

— Ved forskellige lejligheder har
Grønlands positions-meldesystem væ-
ret fremme i søgelyset, f. eks. da mo-
torbåden „Grønvold11 forsvandt mel-
lem Nipissat og Godhavn. Som det
skete dengang, har det også været ved
andre lejligheder; efter nogle måne-
ders forløb er der atter ro om spørgs-
målet, og meldesystemet fortsætter
som hidtil. Man kan imidlertid på-
pege forskellige tydelige mangler ved
systemet, og det vil sikkert kunne
betale sig at få problemet positioner
undersøgt tilbunds og lagt i faste ram-
mer snarest muligt.
Som det er i øjeblikket, virker ord-
ningen noget tilfældig. Man kan se på
positionslisterne, at der er fartøjer,
der meldes næsten dagligt, mens an-
dre kun er med en sjælden gang. Efter
at have haft en næsten daglig berø-
ring med dette arbejde i ti år, tør jeg
vove at påstå, at det for mange bådes
vedkommende er tilfældigt, hvorvidt
de bliver meldt eller ej. Ligeledes er
det mere eller mindre tilfældigt, hvor-
når man begynder at nære ængstelse
for en båd. — Det kan være en insti-
tutionsleder eller medarbejder på in-
stitutionen, som ejer båden, det kan
være personalet på en radiostation, og
det kan være familie eller bekendte til
besætningen, der synes, at det er læn-
ge siden, de har hørt noget til båden.
Når en sådan mistanke bliver luftet
på en radiostation, resulterer det ger-
ne i, at denne sender forespørgsler ud
til andre stationer. Er der ikke afgivet
positioner fra vedkommende fartøj,
kan der imidlertid godt gå nogle dage,
før en sådan båd kan spores, og skulle
der være sket noget med båden, er det
netop disse dage, der kan være afgø-
rende. Forsvinder et fartøj lørdag eller
søndag er det særlig uheldigt, da der
ikke udsendes positioner søn- og hel-
ligdage.
I positionslisterne fra Godthåb, der
sendes een gang daglig i forbindelse
med nøgleavisen, står der opført en
masse forskellige fartøjer mellem hin-
anden. Der er KGH’s atlantskibe, der
er kystskibe, de chartrede både og
hele vrimlen af skonnerter og motor-
både fra alle egne af Vestgrønland. —
Det har tit forundret folk, at fartøjer
fra Nord- og Sydgrønland også tog
plads op i listen, og med rette, thi det
virker både pladskrævende og forvir-
rende, når de forskellige både meldes
ind mellem hinanden. Jeg kan ikke
se, at det kommer folk ved i Godthåb
eller Julianehåb, at f. eks. „Erik Røde"
er afgået fra Godhavn til Egedesmin-
de. — Hvis en mand eller institution
ønsker at følge een eller flere både
udover eget distrikt, ja, så bør hans
fartøjsider sende positionstelegram-
mer adresseret til vedkommende. Det
vil være meningsløst at opretholde et
tids- og pladskrævende positionssy-
stem blot for dette fåtals skyld.
Det er nemt nok at kritisere, og po-
sitionssystemet har jo også tidligere
måttet stå for skud, men dels har hele
denne tjeneste udelukkende været af-
hængig af een institution, nemlig ra-
diotjenesten, og af samme grund har
man kun kunnet henstille til skibs- og
bådførere at melde deres positioner til
radiostationerne, dels har det været
umuligt på dette grundlag at have no-
gen virkelig kontrol med bådenes be-
vægelser. Før man kan forlange, at
bådejerne afgiver regelmæssige posi-
tioner, må man imidlertid sørge for at
have et kontrolapparat i orden inde på
land, og denne instution må ligeledes
i givet fald være i stand til hurtigt at
kunne alarmere en redningstjeneste.
Man vil kunne formulere hovedkra-
vene til en nyordnet positionstjeneste
i følgende tre krav:
1) Der må lægges ganske bestemte
rammer for positionstjenesten.
2) - Det er nødvendigt, at kontrollen
med positionstjenesten underlæg-
ges en myndighed, der har ansvaret
og kan alarmere. (Politiet).
3) Der må udarbejdes et regle-
ment for meldetjenesten og red-
ningstjenesten.
Men hensyn til punkt 1 så mener
jeg, at hvert distrikt må sørge for
sine egne fartøjer. Dette skal forstås
således, at besejling indenfor distrik-
tet ikke skal meldes udover dette. —
Der foregår daglig fra alle de store
byer en radiofonering af telegrammer
til udsteder og bopladser. Samtidig
sendes de positioner, der er indløbet.
Hvis f. eks. „Finhvalen" afgår fra Suk-
kertoppen til Kangamiut, så vil ingen
mennesker udenfor Sukkertoppen di-
strikt have glæde af denne oplysning
og langt mindre foretage nogen kon-
trol. Meddelelsen skal sendes til Kan-
gamiut og de steder, Finhvalen evt.
passerer. Udradiofonien af telegram-
mer til udstederne sker almindeligvis
1—2 gange i døgnet. Der vil imidler-
tid ikke være noget teknisk til hinder
for, at udradiofonering af positioner
til udstederne blev udvidet til 3 gange
daglig, passende fordelt. Herved vil
det være muligt at opnå en virkelig
effektiv kontrol med besejlingen in-
denfor de forskellige distrikter. — Ud-
radiofonering af positioner til udste-
derne sker i praksis fra så godt som
alle „Moderstationer", (d. v. s. sta-
tioner, som har udstedsstationer un-
der sig) så en overgang til et nyt sy-
stem vil blot betyde, at Godthåb ra-
dio ikke mere skal modtage og ud-
sende disse positioner. — Den ekstra
belastning, som den nuværende po-
sitionsordning pålægger det grøn-
landske telegrafnet, er ikke helt uvæ-
sentlig, da den disponible tid til tele-
gramudveksling i forvejen er knapt
tilmålt.
POLITIET MA KONTROLLERE
Som tidligere nævnt er det nødven-
digt at have en kontrollerende myn-
dighed, hvis positionstjenesten skal
virke effektiv. I praksis skulle dette
ikke være uoverkommeligt eller byde
på væsentlige økonomiske hindringer.
Der vil forholdsvis nemt kunne arran-
geres en ordning, hvorefter politi og
kommunefogder i byer og udsteder
informeres om fartøjsbevægelseme in-
denfor distriktet. Politiets arbejde må
så bestå i at kontrollere, at bådene an-
kommer eller passerer stedet. — Når
en båd skal sejle fra en by eller ud-
sted til et andet sted, vil den bedste
udvej antagelig være, at ejeren giver
besked til politi eller kommunefoged,
der herefter sender tlegram til politiet
i den by, hvortil båden skal med angi-
velse af afgangstid og forventet an-
komst. Selvfølgelig vil dette blive en
lille merudgift for politiet, men det
vi dog kun koste en brøkdel af det be-
løb en enkelt eftersøgning koster. —
Ved tilrettelæggelse af en nyordning,
kunne man evt. lave den ordning, at
institutioners både blev meldt og kon-
trolleret af disse selv, så det kun blev
et spørgsmål om de private bådes fær-
den, som politiet skulle overvåge. Her
tænkes særlig på Handelens fartøjer,
idet udstedsbestyrerne har kontrol
med ekspedition af disse og samtidig
som regel sørger for radioforbindel-
sen.
Et reglement, der klarlægger formål
og grunde overfor offentligheden, er
nødvendigt. Er et sådant reglement
logisk opbygget, vil det efterhånden
gå i blodet på fiskere og bådførere,
der vil kunne indse det fornuftige i
at følge bestemte regler for at undgå
eller begrænse bekostelige eftersøg-
ninger. Alle fartøjsejere må gøres op-
mærksom på, at de tilsidesætter be-
sætnings og båds sikkerhed ved at
undlade at afgive positionsmelding på
rette tid og sted. — For at lette over-
holdelse af et sådant positionsregle-
ment, kunne man lade opsætte posi-
tionstavler ved havnen i alle byer og
udsteder. Tavlerne bør placeres på
iøjnefaldende men beskyttede steder,
og bådførerne skulle her hurtigt og
nemt kunne melde deres ankomst og
afgang. — Videretransport af disse po-
sitioner kan givetvis ordnes ved over-
enskomst mellem radiostation, KGH
og politi.
Men hensyn til både, der fisker fra
en by eller udsted, må føreren selvføl-
gelig give besked til familien om bå-
dens forventede hjemkomst, og fami-
lien må så alarmere politiet, hvis
hjemkomsttiden overskrides foruroli-
gende.
ATLANTSKIBENE
For de atlantgående skibe skal Han-
delen afgive ankomst- og afgangstele-
grammer, og skibene afgiver ligeledes
selv positioner, da de alle har radio.
Ankomst- og afgangstelegrammer fra
Handelen — der jo er ganske korte —
vil men fordel kunne afsendes som
urgent-telegrammer, hvorved man vil
have bedre kontrol med disse skibes
bevægelser, end det er tilfældet nu.
Da hele Grønland er interesseret i at
vide besked om de store skibe på
grund af postforbindelse, personbefor-
dring m. m., bør handelsinspektoratet
een eller to gange daglig aflevere de-
res positionsliste til Godthåb radio i
forbindelse med nøgleavisen og radio-
fon iudsendelserne om aftenen (hvilket
vistnok som regel praktiseres). — En
dobbeltsending af positionerne, dels
som telegram og dels som „positioner"
som det praktiseres nu, synes me-
ningsløs og spild af tid, men en æn-
dring kræver, at telegrammerne sen-
des omgående og som urgen t. Disse
skibspositioner skulle så være de ene-
ste positioner, der skulle udsendes i
forbindelse med nøgleavisen. Kontrol-
len med ovennævnte skibe har hidtil
ligget hos KGH, og dette vil uden
tvivl også fremover være mest for-
målstjenligt.
Til april næste år, når den nye ra-
diofonisender bliver taget officielt i
brug, vil den duplikerede radioavis
antagelig indgå. Man må så nødven-
digvis i denne forbindelse overveje en
ændring af det bestående melde- sy-
stem, og det vil sikkert være en for-
del, hvis en ændring af dette er sket
nogle måneder forinden. — I lands-
rådsforhandlingerne i år blev spørgs-
målet om redningstjenesten drøftet
indgående, og der var almindelig enig-
hed om, at der måtte gøres noget ef-
fektivt. Jeg kan imidlertid ikke se
andet, end at positionsspørgsmålet er
uløseligt knyttet til redningstjenesten,
og en redningstjeneste, hvor dette
spørgsmål ikke er blevet lagt ind i
klare rammer, vil ikke være tilfreds-
stillende løst.
Grundtvig-Hans en
telegrafbestyrer.
Mathias Storchimut
erKainiut
Nungme iliniarfigssuarme ilin'iartit-
sissoK Nik. Rosing oKauseKarpoK:
Matiarsip toKuneranik nalunaerut
uivssuminartuvdlunilo alianartuvoK.
angut kalåtdlit angussaKariartorneré-
ne OKausigssaKartorpiait anguvdlugit
nipeKarsimassoK, Kavna agtordlugo o-
KalussissartoK, kéngisårfeKångitsumik
issornartorsiuissartoK, atuagkiortoK
agdlagtautsimigut umårigsoK, inuk a-
merdlanerit åssiginagit pitutåungitsu-
mik erKarsartausilik måna nipanger-
poK, suliardle peicatauvfigisimasså i-
ngerdlåinarpoK agdlautåtalo pilersisi-
massai oKalugtuartarumårdlutik ukiu-
nik inuit ikigtunguit inuiaKatitik piv-
dlugit agssorusimaneranik inuvdlo
tåussuma KaKutigortup erKaimane-
Kautigssånik.
inusugtutut angutivigtutdlo angu-
ssaKariartorsimanera nangmineK Ka-
KutigortusimavoK. nukagpiaraK ajo-
Kimut tiguinagkamut atuarsimassoK i-
liniarfigssuarme inerame pikoringner-
påt angussartagåt kingornalo nalimi-
ne a torfik kalåtdlinit anguneKarsinau-
ssut angnerssåt, provstip sivnissua, a-
ngusimavai.
„sut tamarmik avdlångortariaKarne-
rat" nukagpiarauvdlunile påserérsi-
mavå angisungoramilo påsisimavdlugo
KanoK iliordlune kalåleKatine kristu-
miussutsikut inuiåussutsikutdlo suli-
ssutisavdlugit. oxautsit agdlautdlo a-
tordlugit suliagssaK månguanlt aut-
dlartipå atuagkiarisimassamigut pi-
ssutsit avdlånguteKartariaKarnerat u-
paruartorsimavdlugo, ineriartornig-
ssaK inuiKatiminut pencingnarneruso-
rissane avKutausinaussunik tfkuar-
tuivfigalugo.
nalungilara kalåleKatiminit Kavdlu-
nånitdlo suleKatigissaminit paitsårne-
KartartoK, inuvorme avdlatutdle isu-
maliutimigut periautsimigutdlo_kuku-
sinaussartoK. angutauvordle inuiaKati-
minut sujunigssånutdlo ilumoruma-
ssok. taimåitumik inunera sorssungne-
ruvoK — ilåne kisermåussaussardlune.
erKaiginåkit pingårtumik „Avangnå-
miu“me agdlagarissartagai tamaviår-
palugtut påsissutigssarpagssuarnigdle
ersserKigdluartunik imaicartut.
inunera sulinerup nuånersuinik mi-
sigivfiussaraluardlune taimåitoK ni-
katdlonartorpagssuarnik pakatsiner-
pagssuarnigdlo ilaKarsimavoK. Kaning-
nerpaussaminilo artornartunik alia-
nartunigdlo nalaut&Kartarsimavdlune.
atuagkiånguame naggatåta singnag-
tortåne 2105-ime pisimassut Kimerdlo-
ramigit iliniarfigssup nalunaerutåne
atine navssårå ima oKausertaicartine-
KartoK: „Påvia, tåssa Matiarse nang-
mineK, kingorna tusåmassauvoK, ka-
låtdlitdlo sujumukariartornerat piv-
dlugo Kutsavigissagssat sulivdluarsi-
massut ilagåt".
OKautsit tåuko ukiut 43-t matuma
sujornagut naKitertfsimassane ugper-
narsivdlugit sulisimavoK. Matiarsip
sujunertånik suliåtalo inuiaKatiminut
pingårutainik nukingminigdlo isser-
tuinane atuisimaneranik påsingnigtu-
gut OKautsit tåukorpiait ilerfata nau-
ssortainut agdlagarsiukumavavut, o-
Kautsit uvagut nakimanata inuk téuna
pivdlugo oKauseriumasinaussaralua-
vut, angutivdle tåussuma atorKinartup
inftnermine sulinerminilo singnagtume
oKausertaujungnaertitdlugi t piviussci-
ngortisimassai.
Mathias Storch ntancingnigdluta er_
Kaissarumårparput.
Sisimiune atuagagssiartaK
Sisimiune atuartitsinerme atorfigdlit
atuagagssiaKartitsilersimåput atuar-
fiup angajorKåtdlo atåssuteKarfigsså-
nik. atuagagssiaK taiguteKarpoK „a-
tuarfik angajorKåtdlo" sujunertarine-
Karpordlo méncanik perorsaineK ili-
niartitsinerdlo pivdlugo angajorKåt a-
tuarfiuvdlo tåuna suleKaligivfigisagåt.
Sisimiut erKåtdlo nunavtine atuar-
ferKortunerssåuput katitdlugit 16-nik
atuarfeKaramik, sujunertarineKarpor-
dlo atuagagssiaK Sisimiune erKånilo
atuarfeKarfingnul tamanut siåmartå
sassoK.
Fartøjernes positions-
meldinger er alt for
tilfældige
Forslag til en nyordning, som skulle
betyde større tryghed — og
som i givet fald kan redde menneskeliv
8