Atuagagdliutit - 05.12.1957, Blaðsíða 16

Store bog-
staver på
grønlandsk?
I de fleste udenlandske sprog benyt-
tes stort bogstav ved begyndelsen til
ethvert nyt afsnit og efter punktum,
og indtil for en halv snes år siden
skrev man i det danske sprog navne-
ordene med stort. Inden jeg begynder
at fremføre mine synspunkter, vil jeg
berolige læserne og meddele, at ne-
denstående tankeeksperiment ikke er
affødt af trangen til at efterligne, hvad
man gør andre steder, men tanken er
blevet til efter længqre tids rugen
over spørgsmålet.
Vil det egentlig ikke være ganske
praktisk, om man på grønlandsk også
bruger store bogstaver ved begyndel-
sen af hvert nyt afsnit og efter spørgs-
målstegn, udråbstegn, colon og punk-
tum? Der er flere grunde, der taler
derfor:
1. Enhver, der underviser i grøn-
landsk, vil sikkert give mig ret i, at
man i alle klasser i børneskolen må
føre en ihærdig kamp for at få børne-
ne til at overholde pauserne ved punk-
tum. Så længe det drejer sig pm korte
sætninger kan det endda gå nogen-
lunde. Men når man kommer til styk-
ker med lange sætninger, bliver det
sværere for øjet at opfange den lille
prik til punktum, specielt for dem, der
i forvejen har svært ved at læse. Selv
for ungdomsskolens elever og for
voksne, der læser almindelige bøger,
er det ekstra anstrengende at skulle
passe på pauserne ved punktum. Man
begynder at sjuske med pauserne, når
man har læst et stykke tid i eet stræk.
Dette gælder i tryksager, men i endnu
højere grad i almindelig skrift. Hvis
man derimod bruger store bogstaver
efter punktum, opfanger øjet det store
bogstav i god lid inden man er færdig
med sætningen. Man er forberedt på
at skulle holde pause.
2. Prøv at holde en dansk bog og en
grønlandsk bog foran Dem og sam-
menlign de to tryksager. De vil lægge
mærke til, at teksten i den danske bog
fremtræder mere varierende. Øjet op-
fanger hurtigere de pausesteder, som
er afgrænset af de store, bogstaver,
medens teksten i den grønlandske bog
gør et mere flydende, mere dødt og
mere uoverkommeligt indtryk på iagt-
tageren. Teksten virker alt for ens-
artet — som en lang streg eller en vej
uden ende, særlig i store sammenhæn-
gende afsnit uden ny linie.'Hvorimod
den danske tekst er forsynet med ty-
delige „stoppesteder", hvor man kan
hvile sig.
3. I gamle numre af Atuagagdliutit
og AvangnamioK lægger man mærke
til, at artiklerne tit begynder med sto-
re og snørklede bogstaver. Det virker
nok gammeldags, set med nutidens øj-
ne, men det sker nu gang på gang, at
det antikprægede overført til nutiden
i mere moderne tilsnit kan virke op-
livende og fornyende. Det ser man
med tøjet. Vore tryksager trænger til
lidt pynt og liv. Således vil indførelsen
af de store bogstaver give trykkeriet
et middel til at gøre tryksagerne mere
spændende at se på og tilpas dekora-
tive, når særlige omstændigheder
kræver dette.
Visse vil måske gå ud af deres gode
skind og protestere kraftigt imod æn-
dring af den vante form for retskriv-
ning, men prøv nu alligevel at tænke
over det og selv forsøge, om benyttel-
sen af de store bogstaver virkelig vil
have sine fordele. Jeg tror ikke, det vil
være vanskeligt for børnene at vænne
sig til brugen af store bogstaver. Reg-
lerne kan dårligt være simplere: Stort
bogstav ved begyndelsen af et nyt af-
snit og efter spørgsmålstegn, udråbs-
tegn, colon og punktum.
Chr. Berlhelsen.
PRINCE, den mest solgte filtercigaret, er ci-
garetten med det sensationelle Whitron-filter,
træk.
der giver den fulde tobakssmag og det lette
Prince sikaritit kingmiarfigdlit
tunineKartarnerpåt, Whitroni-
nik kingmiarfigdlit mitdluåi-
ssutigiuminartunik tupasungni-
migdlo avdlångortitsissångit-
sunik.
sikarite kingmiarfilik lupasungnivigsoi<
A/S
KØBENHAVN
19