Atuagagdliutit - 24.12.1957, Blaðsíða 11

r ------------— ———•—--------
Glædeligt nytår over hele verden
ER DE OVERTROISK? Så må De
endelig passe på, hvad De fore-
tager Dem under nytårets fest-
ligheder. — De kan ikke være
forsigtig nok. Tolv måneders
lykke og held kan være af-
hængig deraf.
1 traditionernes land, Storbri-
tannien, gælder det naturligvis
mere end noget andet sted, at
man skal passe på. Der må man
forst og fremmest tage forholds-
regler mod at gå ind i det nye år
med tomme lommer eller tomme
spisekamre. Det vil betyde, at
man kommer til at opleve et år
i fattigdom. På den anden side
sikrer et sæt nyt toj eller en ny
kjole — helst med penge i lom-
merne — at man får et nyt år
i lykke og glæde.
At lade kaminilden gå ud nyt-
årsaften betragtes i England som
en direkte udfordring af skæb-
nen. Og hvis ilden ved et uheld
går ud og fremmede eller gæster
påtager sig at tænde den igen, så
hedder det sig, at disse fremme-
de ligefrem påkalder ulykken.
Den bedst kendte af alle en-
gelske nytårstraditioner er den
såkaldte „first footing** — hvem
den forste person bliver, der
sætter sin fod over hjemmets
tærskel nytårsdag.
Hvis det er en lyshåret mand
eller kvinde, siges det at bringe
ulykke. Derimod betyder det
lykke, når en mørkhåret mand
— og han skal være ungkarl —
er den føfste, der går over dør-
tærskelen
— I gamle dage måtte denne
„first-fooVer** desuden have en
flaske whisky eller et stykke
kul i lommen, såfremt det skul-
le være helt rigtigt.
Det er ikke mere end et halvt
hundrede år siden, at man i
flere landsbyer i Yorkshire an-
så dette spørgsmål for så vigtigt,
at man valgte en mand til at
udføre denne opgave — en
mand, der syntes omgivet af en
særlig „lykkelig atmosfære“, og
som man mente i særlig grad
havde heldet med sig.
Ja, man betalte ham endog en
fast årlig sum for, at han skulle
besøge hvert hus i landsbyen og
være den forste, der betrådte
tærskelen.
En lille international oversigt
giver iøvrigt følgende resultat:
Tyskerne plejer endnu visse
steder at hælde smeltet bly ned
i en skål med koldt vand under
deres nytårsfest. Hver af de til-
stedeværende foretager denne
proces, og man skal så af det
størknede blys form kunne for-
tælle, hvad den pågældendes
skæbne vil bcive i det kommen-
de år.
Grækerne anbringer et stykke
varmt kul på to olivenblade, der
skal repræsentere henholdsvis
en ung mand og en ung pige.
Såfremt bladene bukker sig op-
ad og nærmer sig hinanden, ty-
der det på, at der er tale om
den store, rene kærlighed; men
hvis de trækker sig bort fra
hinanden, er det tegn på, at det
drejer sig om en „falsk** kær-
lighed, og at de to unge bør
undgå at knytte sig nærmere til
hinanden. Skulle det ske, at bla-
dene brænder til aske, vil par-
rets kærlighed blive voldsom og
brændende, men kortvarig.
I Frankrig hersker der lige-
som i England en mangfoldighed
af former for nytårs-overtro.
Der er for eksempel nytårs-
grisen, der bringer lykke. — Et
stort københavnsk hotel, der åb-
nede sine døre for første gang
omkring nytår 195b, lancerede
denne gamle franske nytårsskik.
Klokken 2b blev lyset i restau-
ranten slukket, og ind fra køk-
kenet kom en spillevende lille
lyserød gris løbende, forfulgt af
tre kokkedrenge. De opfindsom-
me og overtroiske franskmænd
mener, at det bringer lykke i det
nye år at røre ved sådan en lille
gris nytårsaften. — Grisebassen
vakte .stor begejstring, da den
øffede rundt mellem bordene —
men ellers er det kun i Fran-
krig, man holder denne skik i
hævd.
Af mere makaber art var den
skik, der endnu så sent som i
halvfemserne herskede mange
steder i Frankrig. Man nærede
den tro, at den, der gerne ville
gense en afdød, blot behøvede
at stille sig foran et spejl nyt-
årsaften, holde to tændte kerter
i hænderne og derpå råbe ved-
kommendes navn tre gange. Den
afdøde skulle da i et åndeagtigt
syn vise sig på spejlglasset.
Endnu er det mange steder
skik i Frankrig, at unge mænd
og piger går om i grupper nyt-
årsmorgen. — Når sådanne to
grupper møder hinanden, forsø-
ger de unge mænd al fange pi-
gerne, og en „tilfangetagen**
skulle så ifølge gammel overtro
ende med at blive den unge
fangers forlovede. Dog tages
denne skik naturligvis ikke me-
re særligt alvorligt.
I lighed med franskmændene
har spanierne også en ny tårs-
skik, hvor en gris spiller en af
hovedrollerne.
Man slipper grisene løs, og de
unge mænd må så løbe efter
dem og søge at erobre et af de
mangefarvede bånd, som er bun-
det til dyret, hvis man føler
trang til at vise en bestemt pi-
ge, at han er forelsket i hende.
Båndene, grisen bærer, svarer til
farverne i de unge pigers kjo-
ler. —
I visse egne af Norge slukker
beboerne lyset i deres huse og
værelser. Man går udenfor og
anbringer en tændt fakkel op ad
de isblomst-prydede ruder; man
vil da kunne læse beboernes
fremtidige skæbne af de mon-
stre, der fremkommer ved op-
varmningen.
Amerikanerne er jo knapt så
stilfærdigel De fejrer nytåret
med vel nok det mest gigantiske
festorgie, der kan iagttages no-
get sted i verden — kolossale
fyrværkerier, lyskastere af stor
styrke og hele revy forestillinger
på gaderne natten igennem:
I Kina varer nytårslystigheden
en hel uge og slutter med den
berømte lygtefest. Jugoslaverne
sætter i lighed med franskmænd
og spaniere også deres lid til
grisen. At holde en pattegris i
dens lille, krøllede hale i det
øjeblik, da klokken slår tolv,
anses for at bringe den højst
mulige lykke — p.
dlugulo kiserdliorungnaerdlune. ilalo
Kingmingup tåussuma issigigångamiuk
— sordlume Kavna ilordlerpåK ericar-
sautit pingortarfiat tikitdlugo issigi-
ssartoK. Kujamasugdlunilo agssane a-
lugtorångago Ole misigissarpoK sor-
dlume umatine erKumitsumik agdli-
ssartoK.
ilumortumigdle oKésagune oKarsi-
nauvoK Kingminit nuånarineKarKig-
sårtarsimanane oKimaitsumik ajåupia-
Kardlune nangmagtagarssuanilo mang-
magdlugo naussorigsaissut igdlorssuéi-
nut igdluinarnutdlunit tåkukångame.
jutdliantame Ole uvdloKerKasioriar-
torKussauvoK, asulo ama akunitar-
fingme takomartaKarivdlune — anga-
laordlune niuverniartartoK Kimugsiu-
ssissordlo niorKutigssanik angatdlåssi-
ssartoK Karagerødimut akunitarfing-
mut akunisimåssut.
sordlo jutdlime taimåitartut KaKor-
terKassunik kinertortuput.
„ila ukioK måna måne nagtoraleicå-
ssusia," niuvertoK OKarpoK.
ukiut tamaisa Mortap uvdluata er-
Kåne (novemberip 11-ata erKåne) nag-
toraligssuit Skånemut kujavartarput.
„ilalo ukioK måna orpigpagssuame
ukaliussaKåssusia,“ akunitarfiutilik o-
KarpoK, „naussorigsaissut nåmagigtait-
dliulorput, orpigpagssuarnilo nékutig-
dlissut KanoK iliornigssartik naluv-
dluinalerpåt."
„taimåitumik Kragerødime orpig-
pagssuarnik nåkutigdlissup ukioK må-
na nagtoragdlit tagpivfigivatdlåKai,"
niorKutigssanik agssartuissartoK Kra-
gerødimioK OKaratarpoK.
„s6rdliåsit?“
„tåssauna tamåkua ilarssuata King-
mingnarisså — KingmérånguaK niukit-
dlak pissarisimagunarå."
Kangale tåssa Ole Jonssonip alug-
ssåune nåkåssorssorérpå Kangame pu-
gutånut tugkame avilunguarsse. ilaisa
avdlat avdla nåkukungnaerpåt, tåssåu-
gåinaK Ole misigaoK sordlo fngigigsu-
nguame igsiavdlune. uko ilisimassa-
Karfiginerpåt ikane KuimitoK Kingmi-
nguaK, tåssångåinarme erKartulermå-
ssuk.
„tåssa tåunårånguaK Kernerton —
Snip, taimangmåna taiguteKarpa?" a-
kunitarfiutilik nagipoK. „taimaigpåme
orpigpagssuarnik nékutigdlissoK pat-
dlitagssaunaviångilaK. sivisoKissu-
mingme Kingmerå, asulume autdlaini-
arnermut naleKångivigsutsiångusima-
givdlune.“
„ilumume," angatdlåssissartup a-
kuerssårpå. „ila orpigpagssuarnik nå-
kutigdlissup KigdlugisaKå; mérKatdle
maKaissinerugunarput, uniame tugpat-
dlersagagssåungivigsut."
tauva OKaloKatigingnerat avdlamut
sangutineKarpoK. tåukunånga OKariar-
sinåungitsutuaK téssauvoK Ole Jon-
sson. aperineKarångame apernutait er-
Karsautigingårångamigit toringinarnik
akissarpoK.
nerineK inerniariarmat anivoK Kui-
mukardlunilo. tåssane sivisumik igsia-
vok ikingunilo Kujaniarnermit ag-
ssangminik alugtuissoK tagiartorussår-
dlugo.
erKarsautit erKumitsut nianua av-
Kusårpåt, iluamigdle påsivdluavigsi-
nåungilai. atauserdle påsivdluarpå
KingmeK tåuna orpigpagssuarnik nå-
kutigdlissup Kingmerisagå. tåukule pi-
ssugssåussuseKarnerpat Kingmimik ar-
såsavdlugo? nangminermiuna ånåusså.
utorKaup issai mersernarsiput, Kar-
ngatalo ernå iméinåungitsumik issiko-
KalerpoK. nåmik — pissugssåussuse-
Kångitdlat, kiserdliornerssuardlo uter-
figei-Kigkumångilå. torKorsimåinarta-
riaKarpå nunavdlo ilånut Kingmimik
ilisarssisinéungitsunik inulingmut aut-
dlarutdlugo. måssåkume erninaK aut-
dlarutinariaKarpå akunitarfiutiling-
mut navssåreriartinago påsissorteriar-
tinanilo.
akuneK KångiutoK Ole nunåinaup
avKUserngagut ingerdlarKilerpoK. aku-
nitarfiutilik tupigutsagteKalugo aut-
dlarnialersimavoK sumilo jutdlisior-
nigssaminik aperssoraluarmane ilua-
mik akisimanago.
Snip orKuånissåKalune Olep nang-
magtagarssuanipoK.
orpigpagssuarnik nåkutigdlissukune
jutdlisiutinik nererérput. nerisimåput
ilerKumigsut Kimasangivigdlutik, Kå-
Kortariardlumme akigssarsissutaussar-
toK pisangatitsisimångilaK.
orpigpagssuarnik nékutigdlissoK nu-
lilo Kimarpalugatik ingmingnut issing-
migåutarput. ilame erKumikaluåssusia
Kingmingup énaineKarnerata mérKap
pingasut inunerånut suniuteKarsinåu-
ssusia.
orpiliaK iserfigåt kåvilerdlugulo ki-
ngornalo nerrivingmitunik tunissutisi-
ssugssångordlutik.
„mérånguit, atago tusarnåriåsassu-
se,“ orpigpagssuarnik nékutigdlissoK
pilerpoK, „tunissutisiagssat avguéuti-
nagit atåta anånalo ilivsinut tunissu-
tigssaKarput. sule pisimångikaluarpar-
put, tåkukumårpordle. atåtap uvdlume
Kingmigssarsiniarpåse, tåunalo Snip
atsiutdlugo atserumårparput — ilå?“
mérKat pingasut tamarmik atautsi-
kut Kissatilerput. „ila mérånguakuluit
— jutdlersorssuvoK, Kiajungnaernia-
ritse. å, Kaivdluse tunissutisiagssase
takuj ar torniarsigik. “
unuk nåvigdlugo orpigpagssuarnik
nåkutigdlissup nuliatalo mérKat er-
Kausautait avdlamut sangmitiniar-
ssuarpait, Kingmérsiutertik puiorsima-
tiniardlugo.
(Kup. 31-me nangisaoK)
naussorigsaissukuningoK portugarsiagssat!
Der er kommet en julepakke til Dem fra landet!
11