Atuagagdliutit - 24.12.1957, Blaðsíða 30

Julen i dansk digtning
Fortsat fra side 3.
ved, hvad han udbreder sig om. Men,
som han siger: „har man ikke lov til
at vrøvle juleaften — mens kellnerne
selv holder juletræ, og jeg bare sidder
alene — med gammel sentimentalitet,
som jeg vil væk fra“. Bang slutter
med <ét erklære, at nu vil han i trist
stemning „gå ud at se denne bys ru-
der, bag hvilke nogle fremmede fejrer
jul“.
Nej, det er ikke så lige en sag for
en Dansk, der kender julens fortryllel-
se fra barndomsårene, at være over-
ladt til sig selv en sådan aften. Det
giver sære, sørgmodige tanker, som
man kan finde dem også hos en norsk
digter, den lige så ejendommelige som
betydelige lyriker Sigbjørn Obstfelder:
Juleaften.
Juleaften med julelys i vinduerne,
bugnende juletræer i storstuerne,
julesang ud gjemmen dørsprækkerne.
Jeg vanked alene i gaderne
og lytted til barnesangene.
Jeg satte mig ned på trapperne
og tænke på min døde mor.
☆
Som modstykke hertil kan man pas-
sende gå videre med julen i poesien,
men med strengene anslået af Peter
Faber, hvorfor de klinger nok så mun-
tert og lyst. Om Faber må kort siges,
at han levede 1810—77 og aldeles ikke
var digter af fag. Derimod til daglig
noget så fornemt og praktisk som tele-
grafdirektør. Men han fik alligevel
skrevet nogle sange, og af disse vil
der leve et par stykker, sålænge der
overhovedet tales dansk på denne
jord. Der tænkes her på „Den gang
jeg drog af sted“ og „Højt fra træets
grønne top“. Faber har også skrevet
andre populære ting, deriblandt endnu
en julevise: „Sikken voldsom trængsel
og alarm". Den er knap så populær
som „Højt fra træet", den er heller
ikke så sangbar, foruden at mange
finder den lidt for velvoksen af om-
fang. Men den rummer et par linier,
der rammende giver udtryk for, hvad
i al fald de fleste Danske mener om
julen, og hvor højt vi værdsætter den:
•—- Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved min gamle jul.
Man vil bemærke fremhævelsen af
„de fleste". Grunden er den, at der
også, literært udtryk, findes eksemp-
ler på en vis reservation overfor julen
som kristen højtid. Johannes V. Jen-
sen vil for sin del hellere samle op-
mærksomheden om den 21. december
med andre ord: Solhvervet, som han
har prist i en sang, der begynder så-
ledes:
Vor jord er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt —
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og den lange
dag tilbage.
Selv om dette er optakten, ser Jo-
hannes V. Jensen dog — om end med
„verdslige" øjne hen til, hvad der fore-
står, idet han fortsætter:
Det grønne, skønne træ
forjætter sommerlæ
og søde skove.
I julelysets skær
som stjerners hær,
ja, stjerners hær
er solens under nær
og alle gule blomstersole små
som sove.
☆
Hans samtidige — svoger og nære
ven — Ludvig Holstein har ikke
frembragt vers, der tager direkte sigte
på nogen dansk form for jul, men har
til gengæld i sit lille digt „Betlehem"
tegnet det billede, der ligger til grund
for alle forestillinger om julens op-
rindelse:
Der sad en moder, mild og køn,
og smilte til sin spæde søn.
Fra hjertets bund det smil
sprang ud —
et evigt smil, som var fra Gud.
Og brøler vældigst vredens røst —
Gud slumrer ved et kvindebryst.
Og slår et slægtled Gud ihjel —
Gud er et evigt kildevæld.
☆
Det er ikke helt den samme stem-
ning, der behersker Henrik Pontoppi-
dans korte digt „Jul", skønt stalden
i Betlehem også her er digterens mo-
tiv. Men hos Pontoppidan, den store
skeptiker, er der „skår i glæden". —
Verden er efter hans opfattelse ikke,
som den burde være, og derfor skri-
ver han:
☆
Ved lygtens skin, imellem får og stude,
blev Jesusbarnet født og svøbt i klude.
Et æsel lagde ørene tilbage
og hilste lydt den lille første klage.
Det var i Betlehem for længe siden,
og drengens ry er vokset stærkt med
tiden.
Hans fødselsstund er årets store time,
da festlys tændes, alle klokker kime.
Men altid gennem juleaftens glæde
jeg hører æslet skryde, barnet græde.
☆
Julen er frem for andet børnenes
fest og skal en børnenes julebog frem-
hæves, må det blive „Peters jul", skre-
vet af J. Krohn og illustreret i sidste
udgave af Herluf Jensenius. Den er
hverken så gammel eller så udbredt
som en anden versbog, beregnet for
børn, nemlig Chr. Winthers: „Flugten
til Amerika". Men den læses år for år
af tusinder og er blevet det i uminde-
lige tider. Den begynder sådan:
Jeg glæder mig i denne tid;
nu falder julesneen hvid,
så ved jeg, julen kommer.
Min far hver dag i byen går,
og, når han kommer hjem jeg står
og ser hans store lommer.
Og mon ikke dette vers kan betrag-
tes som kulminition — ikke bare af
Peters jul, men af den række af glade
begivenheder, der knytter sig til ju-
len som fest og højtid:
Du grønne, dejlige træ, god dag.
Velkommen, du, som vi ser så gerne
med julelys og med danske flag
og højt i toppen den gyldne stjerne.
Ja, den må skinne,
thi den skal minde
os om vor Gud.
Sådan er det sikkert for de fleste,
der er blevet fortrolig med dette vid-
under. ■— For
en jul uden juletræ
er sietingen jul
som Mogens Lorentzen påstår. Og mon
det synspunkt ikke deles af en største-
part af alle Danske, hvad enten de
fejrer højtiden herhjemme eller de
opfyldt af gammel, kær erindring må
gøre det under fjerne himmelstrøg.
Svend Rindholt.
piumassangnik iliorsinauvutit, ukioK-måname jutdlimut inuvdluarKu-
ssutinik nagsitsiniånginama.
Du kan gøre, hvad du vil, jeg skal ikke have sendt julekort i år!
Svend Bisgaard-Frantzen A/S
Dronningensvej 32 - København F
ISENKRAM — GLAS PORCELÆN
en gros
saviminernit sanånit niorKutit —
igalåmerngit —
marramerngit pitsaunerit amerdla-
sungordlugit niorKutit
Forlang tilbud
akigssåinik påsiniaigit
»w>
Rekvisitter til sport, jagt og fiskeri.
Forlang vore specialkataloger
timerssomermut, piniarnermut aulisar-
nermutdlo atortugssat.
katalogivut piniarniåkit.
Amagertorv 11 — København K.
Telegramadr.: Boldspilkøb
33