Atuagagdliutit - 24.12.1957, Blaðsíða 21

pisiniarfingme ap er Kutiger iåkit
Bambfno
CHOKOLADE - SANDWICH
kågérKat „hindbærcremimik ikiagdlit Kåmikut sukulåtiligkat"
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
KRUSCHEN SALT
Millioner af mennesker verden over tager
KRUSCHEN SALT, fordi det renser hele sy-
stemet, holder maven i orden og befrier en for
de stoffer, der sætter sig til fedme. Prøv
KRUSCHEN SALTI En lille dosis hver dag
betyder større velvære, bedre humør, bedre
mave og slankhed.
silarssuarme inuit milliuniligpagssuit
KRUSCHEN-ip tarajue atortarpait inup ilua-
nik tamarmik evKiaissCmgmata, aKajaroK pi-
ssusigssamisut pissuseKartitardlugo stof-itdlo
asule puatdlarsautåinait pérsitardlugit
KRUSCHEN-ip tarajue misilingniåkit! uvdlor-
mut pissamininguit inftvdluameK, Klmaneru-
lerneK, aKajarorigsårnea timigissuserdlo pi-
lersitarpait.
En gros:
Willy Rasmussen & Co
Hovedvagtsgade 6 København K.
Forhandles af: OLE’« VAREHUS — Godthåb
Byg sundheden op—
og byg FOSKA-landet
perKigsiniarniarit—
FOSKA-miutdlo nunånik
sanavdlutit...
De fintvalsede FOSKA
havregryn er guld
værd for muskler,
tænder og knogler. —
Med hver pakke føl-
ger en rigdom af fos-
for, kalk, jern og B-
vitaminer ... samt et
morsomt byggesæt til
typiske danske huse
— og pakkerne brin-
ger mange forskellige
modeller ... nok til
en hel by.
ivsingigagssat FOSKA-t s&lisar-
dluagkat nukinut, kigutinut sau-
nernutdlo iluaautausinaussoru-
jugssuput. pårtugkat tamarmik
fosforimik. kalkimik saviminer-
pårtu
gagssat Kuianavigsut
katdlo åssiglngitsorpagssuarnlk
nipititigagssartaaarput ... igdlo-
Karfiliornigssamut nåmagtunik.
FOSKA
GRYN
ivsingigagssat
FOSKAT
— guld værd for sundhedenI
— perKingnigssamut kåltitut pingåruleKortigissutl
Tuxhamiraik motoreKaråine erngu- atautsimik, mardlungnik pingasu-
makasigpoK nåme nigdlo cylinderililc. 12—390 HK-lik
lUXHAM
motoritsialagssuaK silarssuarme tamarme tusåmanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry
..................................................................mm
TUXHAM A/s . KØBENHAVN VALBY • C. 88 16
lllllllllllllllilllllllllllllllllllillllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll
»Men da de så stjernen,
blev de såre glade—!«
Julen, midvinterens og årets største
højtid, er som bekendt oprindelig en
naturfest — i årtusinder har menne-
skene fejret den som lysets sejr over
mørket.
Først på et temmelig sent tidspunkt
er denne rene naturfest blevet knyt-
tet sammen med Jesu fødsel.
Om denne begivenhed berettes der
i evangelierne, og i Matthæus evange-
liums andet kapitel finder vi den be-
tagende smukke fortælling om jule-
stjernen, der fik tre vise mænd fra
„Østerland" til at opsøge det nyfødte
Jesubarn, tilbede det og bringe det
offergaver.
I denne fortælling tales der om en
mærkelig stjerne eller et ejendomme-
ligt himmelfænomen. Der opstår da
det spørgsmål, om der skulle være
en eller anden astronomisk begiven-
hed, som man før eller senere har
knyttet sammen med den vigtigste be-
givenhed i den kristne kirke.
Der er i tidernes løb ofret megen
spekulation på denne sag, uden man
dog har haft held til at finde nogen
tilfredsstillende løsning, — Først og
fremmest eksisterer der en meget om-
fattende astronomisk literatur, hvori
er fremsat mange interessante forkla-
ringsforsøg — beskæftiger man sig
med dem, ser man, at den bibelske
fortælling, på baggrund af gamle da-
ges forestillinger, er fuldt forståelig.
— Det stykke i Matthæus’ evangelium,
som i denne forbindelse interesserer
os mest, lyder således:
„Men da Jesus var født i Betlehem
i Judæa, i kong Herodes’ dage, se, da
kom vise af Østerland til Jerusalem og
sagde: Hvor er den jødernes konge,
som er født? Thi vi har set hans stjer-
ne i Øster og er kommet her for at til-
bede ham. — Men da de havde hørt
kongen, drog de bort; og se, stjernen,
som de havde set. i Øster, gik foran
dem, indtil den kom og stod oven over,
hvor barnet var. Men da de så stjer-
nen, blev de såre glade ..."
Man lægger mærke til, at stjernen
optræder to steder i fortællingen. —
Først er der tale om et himmelfæno-
mén, som vismændene fra Østerland
så i deres hjemstavn og som foranle-
digede dem til at foretage den lange
og besværlige rejse til Jødeland. De
henvendte sig i Jerusalem straks på
højeste sted og fik ved de skriftkloges
hjælp at vide, at den nyfødte jøde-
fyrste måtte søges i Betlehem. De be-
gav sig så på vej, og der skete det
mærkelige, at da de kom til Betle-
hem, gik stjernen foran dem og stod
stille netop over det hus, hvor Jesu-
barnet befandt sig.
Den første beretning om stjernen
kan vi nok forklare, for så vidt som
det overhovedet drejer sig om en vir-
kelig stedfunden begivenhed, men
vanskeligere er det at stille noget op
med den anden: — Hvis stjernen har
stået i Zenith oppe over et hus i Bet-
lehem, har den samtidig været i Ze-
nith for dem alle — til at konstatere
en forskel behøves nutidens fineste
måleinstrumenter! Har de vise mænd
i afstand set stjernen lavt på himlen,
stående lige over huset, ja, så havde
stjernen ikke nogen forbindelse med
huset, når de kom hen til det — det
eneste, der overhovedet kunne være
tale om, må så have været et meteor
— en ildkugle — der havde bevæget
sig over himlen og var forsvundet bag
huset.
Der er al grund til at tro, at fortæl-
lingens sidste del hører hjemme i sag-
nenes verden— tilbage bliver forsøget
på at finde ud af, hvad de hellige tre
konger kan have ment med stjernen i
Øster.
Mange vil sikkert mene, at dette
ikke kan volde store vanskeligheder:
Enhver astronom må jo let kunne be-
regne stjernehimlens stilling i Kristi
fødselsøjeblik — ejendommelige stjer-
nestillinger vil så straks blive opda-
get. Desuden vil de mange opbevarede
optegnelser af oldtidens astronomer
kunne oplyse os om mulige mærkelige
himmelfænomener, der var synlige i
de dage.
Men så let går det ikke!
Vi møder straks her den store van-
skelighed, at vi ikke med sikkerhed
ved år og dato for Jesu fødsel. Det
forholder sig jo nemlig således, at man
først så sent som midt i det fjerde år-
hundrede har givet sig til at fejre
denne, Frelserens fødselsdag. Naturlig-
vis savnede oldtidens kristne kirke
ikke festdage i de første århundreder,
men det var allesammen stedlige mar-
tyrfester, og påskefesten, som var ta-
get i arv efter jødedommen, fejredes
på en tid, der rettede sig efter for-
årsfuldmånen.
Da man omsider begyndte at fast-
lægge kirkefesternes afholdelse, og
man herunder også ville stifte en fest-
dag for Jesu fødselsdag, opdagede
man, at man ikke kendte hverken
Frelserens fødselsår eller fødselsdato.
Derfor var oldkirken henvist til at
støtte sig på overlevende beretninger,
der næppe er samtidige med Kristus
— først mere end 500 år efter Kristi
fødsel gav man sig tid til at regne
tidspunktet ud.
I året 534 fastsatte kejser Justinian
juledagen til at være den 25. decem-
ber. Hvorledes man er kommet til den-
ne dato, er ikke klart; derimod ved
man, at Jesu fødsel var fastsat til året
754 efter Roms grundlæggelse, men
undersøgelsen af dette forhold godt-
gjorde snart, at man var gået meget
overfladisk til værks. Der findes i
virkeligheden en hel række kilder,
der, sammenholdt med de oplysninger
af faktisk karakter, som findes i DET
NYE TESTAMENTE’s beretning, viser,
at Kristi fødsel må være sket før vor
tidsregnings begyndelse.
Noget senere end Kristus levede den
jødiske historieskriver Josephus, der
omtaler en måneformørkelse, som skal
have fundet sted i kong Herodes’ sid-
ste regeringsår. Denne formørkelses
tidspunkt er vi i stand til at beregne
med fuld nøjagtighed: den fandt sted
først i marts måned i året 750. Biblen
fortæller, at kong Herodes lod alle
børn i Betlehem dræbe, som var to år
og derunder. Det bliver da rimeligt at
24