Atuagagdliutit - 24.12.1957, Blaðsíða 31

PETER SPRÆLLEMAND blev
skilt fra sin familie fire dage
før jul. Både hans far og
hans mor, hans tre brødre og
en lillesøster og så ham selv
hang på en knap i en frakke på en
dreng med lang næse og træsko. De
havde det noget så hyggeligt, og så
solgte drengen alligevel pludselig Pe-
ter til en fræk lille pige, der kørte
englen. Jeg har aldrig sunget så godt
som den aften. Det var så festligt. Der
var en hyrde, som prøvede at få fat i
mig, men jeg havde altfor travlt til
at, lege med ham. Jeg gjorde tjeneste
i stalden, da vi havde sunget på mar-
ken. Jeg skulle passe på to æsler, der
havde så forfærdelig svært ved at hol-
de sig i ro, da vismændene begyndte
at brænde røgelse af. Men jeg glemte
— savanik pårssissoK tåuna
puiorsimångilara ...
— Jeg glemte ikke den hyrde.
ham til Vanløse og prøvede ham hele
vejen hjem. Hver et led var ømt på
Peter, da de nåede hjem hos pigen. —
Hun havde en mor, der ville i kirke
juleaften og ellers aldrig kom der,
men det kunne Peter selvfølgelig ikke
gøre noget ved. Han blev hængt op
på et søm og så varede det forresten
ikke ret længe, før han var glemt. —
Juleaften var der ikke en eneste, der
hev i ham og et par efter blev han
pakket ned i en kasse, hvor han fik
det noget så godt. Han kom til at ligge
på fehår og ved siden af ham lagde
en engel sig. Hun havde brandsår på
den ene vinge og var lidt træt, for
hun havde hængt i fire dage og fem
nætter på familiens juletræ.
— Sov, sagde Peter til hende — så
bli’r du frisk igen — og lidt efter snor-
kede englen, for hun var kommet til
at ligge forkert.
— Hvor er hun dog henrivende,
tænkte Peter og gav sig til at speku-
lere over, om man kan fri til en en-
gel. Forelsket i hende, det var han i
hvert fald. Tre dage efter vågnede
hun og fortalte, at hun havde drømt
noget så dejligt.
— Du kan vel kun drømme dejligt,
sagde Peter.
— Jae, sagde englen, men det var
nu særlig dejligt dennegang. Og så
rødmede hun, så Peter ikke turde
spørge hvorfor.
— Men hvorfor er du egentlig ikke
oppe hos Vorherre, sagde han i ste-
det.
— Fordi jeg har mit arbejde her på
jorden, svarede englen, og så fik han
hele hendes historie. Hun havde væ-
ret med til at overraske hyrderne på
marken den aften, da Jesus blev født.
— Hvor mange var I, spurgte Peter.
— Mange, mange millioner, sagde
ikke den hyrde. Hver jul efter den jul
besøgte jeg ham — lige til han døde.
Han så mig ikke, men han følte, jeg
var i stuen, det ved jeg.
— Hvordan kunne du finde ham
igen spør’ Peter nok så forundret;
— Han længtes efter mig, og jeg
kan finde alle, der længes efter mig,
svarede englen.
— Så du barnet i krybben?
— Ja, jeg så et glimt af ham, ja —
men jeg skulle jo passe mit arbejde,
så det bleu kun til et glimt. Han lig-
nede alle andre børn, og hans mor,
Maria, var strålende lykkelig som alle
rigtige mødre. Siden fulgte jeg med
dem, da de flygtede fra Herodes. Jeg
fik en tindrende stjerne med og et
4
væld af godt humør, det kan vi engle
skaffe strømme af.
Peter afbryder igen. Han er så glad
En julefortælling
for børn
så glad og si’r det til englen. „Her er
blevet så dejligt her i æsken", si’r han.
„Siden du vågnede har jeg haft det så
godt. Fortæl mig noget mere. — Hvor-
for slog du egentlig ikke Herodes
ihjel"?
— Er du da rigtig klog, svarede
englen, før Peter havde talt ud. Jeg
kan ikke slå ihjel, og jeg vil heller
ikke. Jeg vil prøve på at lave fred og
glæde. Det er mit job. Men jeg for-
søgte på at standse Herodes, da han
slog alle de drenge ihjel. Han ville
bare slet ikke høre på mig.
— Hvor har han været en stor idiot,
ham Herodes, si’r Peter og bli’r helt
genert over, at han har sagt idiot, mens
en engel hørte på det — men englen
har hørt gloser i sit lange liv,
der er meget værre, og så for-
tæller hun desuden Peter
Sprællemand, at hun slet ikke
er sat her på jorden for at hol-
de folk i ørerne. Hun er her
for at hjælpe de mennesker,
der gerne vil hjælpes.
— Hvor gammel er du egent-
lig? spør Peter.
— Evig, siger englen. Jeg kan
ikke dø.
— Du var da lige ved at bli-
ve brændt ihjel, da du hang
nede på juletræet. Du lugter
endnu, og der er et brandsår
på din vinge, si’r Peter noget
forbavset. Men englen gi’r sig
til at le noget så hjerteligt.
— Brandsår på min vinge,
si’r englen. Jeg har sandelig
ikke vinger. Jeg er heller ikke
af papir. Det er noget mennesker har
fundet på. Det er dem, der har givet
mig en krop.
— Ja, men er du da ikke her i kas-
PETER
sen? spør’ Peter Sprællemand helt ude
af sig selv.
— Jo, jeg er da, Peter Sprællemand,
jeg er overalt, hvor folk ser mig, om
de ser mig som papirfigur eller et ma-
leri —- overalt, hvor folk kommer til at
tænke på mig eller ønsker, jeg skal
være.
— Hvor må du ha’ travlt, si’r Peter.
Det er godt, du ikke bli’r gammel af
det. Det er vel osse godt nok, at du
ikke har nogen krop. Det ville gå alt
for langsomt, hvis du skulle ha’ den
med dig. Så kunne du ikke bevæge dig
hurtigere end almindelige mennesker,
nej, meget langsommere, for folk ville
stå i kø rundt om dig for at få dig at
se og prøve på at røre ved dig. Du
— ineKunåsagaluarmigame!
- Hvor er hun dog henrivende!
— siutitut mardluk pårissagssaråka
— Jeg skulle passe på to æsler
ville blive klemt ihjel af autograf jæ-
gere, du ville slet ikke kunne arbejde,
og så ville verden komme til at se me-
get værre ud, end den gør. Før jeg
kom i papirmøllen og blev lavet til pap
og til sprællemand, levede jeg nogle
gange som avis. Jeg kender livet, kan
du tro. Jeg var bestemt ikke stolt af
mig selv den dag, jeg blev avis og blev
sendt med posten helt over til Jylland,
hvor jeg først blev læst af en læge og
derefter af sytten patienter, der hoste-
de alle mulige slags sygdomme ind i
hovedet på mig, men smitte en avis,
det kan man jo ikke. Kan man smitte
dig, engel?
— Næ, sagde englen. Jeg er vakcine-
ret mod alle slags sygdomme, alle dem,
der kan slå mennesker ihjel.
— Kræft og børnelammelse og alt
det andet forfærdelige? spør Peter..
— Nej, nej, kære Peter, de sygdom-
me kan kun få mennesker til at sove.
— Jamen, hvad er det da for syg-
domme?
— Had og dårligt humør, for eksem-
pel —
— Ka’ det slå mennesker helt ihjel?
— Ja, det kan —
— Jamen, hvordan blev du vakcine-
34
I
pofcUEMAND
PitaK
riutsugta-
mgiliutålo
af STEN ULDALL
ret, engel, hvad blev du vakcineret
med?
— Med glæde — en glæde så væl-
dig, at jeg aldrig har mistet den siden.
Det skete den juleaften på marken, og
det sker for alle mennesker, der virke-
lig finder ud af, hvad jul er —
— Hvad er jul, engel?
— Det er det evige livs fødselsdag.
De, der går med til den, kan aldrig dø.
jutdlimut uvdlut sisamåinångortut-
dlo PitaK nutsugtagkap ilaKutane a-
vigsårpai. anånå atåtå, angajue pinga-
sut najånguatdlo nukagpiarKap niåne-
Kissup Kissungnik alulingnik måkor-
tagdlip kavåjåta åtatåne nivingasima-
galuarput. ilaKutarit ilorrisimårugtor-
niakasigtut PitaK nutsugtagaK nukag-
piarKap niviarsiarKamut igtorfeKångi-
vigsumut tuninariånguarpå, tåssalo pi-
sissup Kamutinut ilaussartautinut ike-
riardlune PitaK nutsugtagaK igdloKar-
figssup Københavnip avatå tungånut
Vanløsimut autdlarutdlugo, angerdla-
mutdlo avKussua tamåt nutsukungnåi-
ngivigdlugo. niviarsiarKap najugånut
apukamik PitaK sånernermit sukutsia
tamarne énernarpoK. niviarsiarKap a-
nånå jutdlime nålagiagssamårporoK,
jutdlimigoK taimågdlåt nålagiartara-
me. soruname taména PitaK nutsug-
tagkap pissussutigingilå. erKUtitdlau-
tå PitaK igkame kikissamut nivingar-
påt, tåssalo pitsiåinaK soKutigiunaer-
dlugo. jutdliararaluarmat kimitdlunit
nutsungneKarussangilaK, jutdlerérsi-
matsiariartordlo karsimut portorne-
Kardlune inuvdluatålivigdlune.
asume ingilit nujåinik natdlavigssa-
ligaK, sorunauna ilorrisimåraluaKile,
tåssalume åma ingilimik sanileKariv-
dlune. ingilip igdluanik suluata nua u-
linersimavoK KasorpaseKalunilo, tå-
ssame ilaKutarit orpiliane uvdlut sisa-
mat unuatdlo tatdlimat nivinganiku-
game.
— Kasuerserdlutit siningniaratdlait,
Pitap ingile pilerpå — kinguningualo
ingile KånguissorssuångorpoK nerfat-
dlarmime sinilersimagame.
— ila ineKumarmat, PitaK isumåu-
minarpoK, tåssalo erKarsartorujug-
ssuångordlune ingilimut nuliarsarto-
KarsinaunersoK isumaliorKutigalugo, i-
lame éipe ajutigissulivigkamiuk. uv-
dlut pingasungoriatdlartutdlo kisame
ingile tupåinarsinarmioK OKalugtuar-
dlunilo nuånersorujugssuarmik sing-
nagtorsimavdlune.
— tåssaKame nuåningitsunik sing-
nagtorsinauvit, PitaK pilerpoK.
—å, tåssame nuånersunik singnag-
tortåinaraluarpunga, kisiåne sordluna
tamatumunåkut aitsåt taima nuånerti-
gissumik singnagtortunga, ingile oKar-
poK kinå augpitdlerdlune. tåssalo Ingi-
le suna pivdlugo augpitdlertoK aperi-
nigsså Pitap kugssagilinardlugo.
— soruna Kilangme Nålagkavtiningi-
latit? PitaK OKausigssaeruteriarame a-
perinarpoK.
— nunarssuarme måne suliaKarama,
ingile akivoK, tåssalo KanoK pisimani-
ne tamåt OKalugpalåralugo. taimanigo-
runa Jesuse inungormat ingilerpag-
ssuarnut savanik pårssissunut sarKu-
mersunut peKatausimassoK.
— Kavsiugavse? PitaK aperivoK.
— milliuniligparujugssuit, ingile a-
kivoK. taimanikut tugsiardluatdlarnar-
mat, téssaKaunga kingorna taima eri-
nagigtigalunga tugsiarsimavunga. ila
taimane unuaK alianaeKaoK. usimåna
ama taimane savanik pårssissut ilåta
agtorniarssarigaluarånga, ikaKatigalu-
go namagtivigdlunga agtortsailiora-
ma. narssame tugsiaréravta siutitut
mardluk påråka, takusagaluarpatit ili-
simassut tipigigsautigdlilermata siuti-
tut tåuko uningatikuminåissusé. ner-
ssutautinigdle pårssissoK tåuna jut-
dlernerit tamaisa pulårtarsimavara to-
Kunera tikitdlugo. soruname iserånga-
ma takuneK ajoraluarpånga, nalungi-
larale isersimanera malugissarå.
— KanoK ilivdlutit sumitoK nanisi-
naugagko? PitaK tupigutsaKalune ape-
rivoK.
— kipitsavigissarmanga, uvavnut ki-
pisassut kikutdlunit sumlkaluarånga-
ta nanisinaussaravkit, ingile akivoK.
— inordlåK nerssutautit nerissarfié-
nitoK takuviuk?
— ila, takutdlatsiåinarpara, tåssame
suliara nåkutigissugssaugavko. inor-
saningnut inåinåsaKaunga
Ved siden af ham lagde en
engel sig
dlåtut avdlatut inaraluarporåsit, anå-
nåle Måria ila pivdluarpaseKaoK, sor-
dlume anånauvdluartut tamarmik tai-
måitartut. kingorna Herudasimit Ki-
mångmata ilagåka. taimane uvdloriaK
KivdlalårtuinaK nagsarpara isumagig-
såKalungalo, uvagume ingilit isuma-
gigsårtuåinartugavta.
ingile oKalungniåsarKårtoK Pitap
nuanårnerinarmit kipitipa. „karsimi-
arrd, måne karsimi-
ngilatit?
nutdlunit nagsataKar-
niarssarigaluarpunga,
suliara taimåikame.
Herudasile nukagpia-
rånguanik toKoraisit-
silitdlarmat unigtini-
arssariagaluarpara, a-
joraluaKaordle tusa-
rumånginaminga.
— ila Herudase tåu-
na sianisiméssusia,
PitaK OKarpoK ag-
sutdlo igtuatdlagdlu-
ne ingile tusåssoK tai-
ma oKatdlarsinardlu-
ne. — ingililiuna inu-
nertorssugame oKaut-
sinik ajornerujug-
ssuarnik tusartåinar-
simassoK, Pitardlo
nutsugtariaK igtukulugpatdlåKingmat
nagdligilerdlugo pilerpå nangmineK i-
nuit oKauserissartagait tusarnåriartor-
dlugit nunarssuarmut autdlartitåungi-
name, inuit ikiorneKarusugtut ikior-
niardlugit månikame. —
— Kavsinik ukioKaravit? PitaK ape-
rivoK.
—• någsséungitsuvunga, ingile oKar-
poK. toKusinåungilanga.
— Ja, men er du da
ikke her i kassen?
neK nuånersingårame", pilerpoK. „ite-
ravitdle aliånaersårnermit iluvfagti-
narpunga. ata, OKalugtuterKilåmiånga
-—■ soruna Herudase toKunginagko?"
— silaKaraluarpit? PitaK oKarKing-
nialeraluartoK kigdlerKutinardlugo i-
ngile pilerpoK. toKutsisinåungilanga,
åmame taimailiorusungilanga. tåssa
erKigsinermik nuånårnermigdlo kiku-
7Z=-
— isumaKarniardlunga orpingme ni-
vingagavit ikuatdlangajagsimassutit,
sulime pujorsungninarssuvutit sulug-
pitdlo igdluata nua ulinersimavdlune,
PitaK tupigutsagsimavdlune OKarpoK.
PitaK tupigutsagsimavdlune ungåinaK
uiniåsassoK, taivnaKale ingile igdlar-
tuatsiångorpoK ilårungnarsivigdlune.
— sulungma nua ålinerdlune? ingile
aperaoK. ila suloKångilanga, papiara-
migdlunit sanåungilanga. inuinuna
taimatut timitalerdlunga sanasima-
ganga.
— arrå, måne karsimingilatit? PitaK
énilårnermit sunane aperaoK.
— soruname nånipunga, PitaK nut-
sugtariaK. sumilunit inuit takusinau-
ssarångånga najutaraunga, aperKutåu-
ngilaK påpiaratut inussiatut Kalipag-
katutdlunit KimerdlorneKaraluaruma.
— tåssa sumilunit inuit encarsautigi-
ssarångånga najunigssaralunit kigsau-
tigissarångåssuk tåuko akornånita-
raunga.
— ila ulapinguatsiaKautit, PitaK pi-
lerpoK. KUjanaKaorme utoncalineK a-
joravit, ajunginarpordlume timeKångi-
navit, timeKaraluaruvit ornitagssar-
pagssuatit tamaisa tikitarungnångika-
luarpatit. timeKaraluaruvime uvdlor-
^nndJeniBjfigueugunjBpeguijnu inui
inugpagssuit ungutdlutit agtomiarssa-
ringitsorunångingmåtit — ila atsiortit-
siniat tugdlautdlutit toKorérsimåsaga-
luarpåtit, sulisinaunaviarsimångika-
luarputit, silarssuardlo inuvfigisavdlu-
go månåkornit ajornerusimarKaja-
KaoK. uvanga nutsugtagkiarineKåsav-
dlunga påpiaraliorfingme aserorterne-
Kalersinanga ardlaleriardlunga avisiu-
ssarnikuvunga. ila, inuneK tamatumu-
ngalo tungassut nalungeKåKa. taima-
nikut tugdlusimångeKinarpoK avisi-
ngordlunga agdlagkanut peKatauvdlu-
nga Jyllandimut nagsiuneKarama. ti-
kiukama nakorsap atuancåratdlarujå-
(Ktip. tugdl. nangisaoii)
35