Atuagagdliutit - 25.06.1959, Blaðsíða 12

testamentitorKap nugterKingnigsså
palasit ama atautsimissutigisagåt
(Klip. 1-mit nangitaK)
sen, tJmåname K’utdligssanilo pala-
siusimassoK.
ajoraluartumigdle ukiormånåtaoK
Tunumit Thulemitdlo atautsimlkia-
KataussoKarsinåungilaK, taimåikalu-
artordle tåukunane pissutsit åma oKa-
luserineKartugssauvdlutik.
Tunumit telegramikut apei'Kutit.
— telegramikut Tunumingånit ar-
dlalingnit aperKuteKarfigineKarsima-
vunga, pingårtumik ajoKit OKalug-
fingme sulinermingne akigssarsiånut
ama påtagtunerme akigssarsiagssanut
tungassunik, provst Balle OKarpoK.
tauko aperKutitut avdlatutdle soruna-
me ama OKaluserineKartugssåuput, ta-
måkulo OKaluserineKarnerat atautsi-
minermilo OKaluserissaussut tamar-
mik sukumissumik agdlagtordlugit
peKatåungitsunut nagsiuneKartug-
ssauvdlutik.
aperssortinigssamut piarérsar-
tarneK religionimigdlo atuar-
titsineK.
— sut avdlat ama OKaluserineKar-
tugssåupat?
— sujugdlermik religionimik atuar-
titsinen oKaluserineKartugssauvoK. ki-
ngugdlermik atautsiminerme atuar-
fingne religiomik akunerit atuartit-
sivfiussut amerdlåssusiat oKaldserine-
KarpoK. ukiormåna sangmineKartug-
ssåuput atuartitsissutigssat åmigssu-
neKartarnerat atuartitsinermilo peri-
autsit. amåtaordle aperssortitugssanik
piarérsaissameK OKaluserineKartug-
ssauvoK, atuartitsissameK pivdlugo
påsissamingnik atautsiméKataussut
ingmingnut tusardlertugssauvdlutik,
ilåtigut 0K.alugtuartitsissa.rneK piarér-
sameKartutdlo atuartarnerat encar-
tortugssauvdlugo.
— ilagingmime tungassunit sut ...?
— nålagiamerme atautsikut kalåt-
dlisut Kavdlunåtutdlo OKalussissamig-
ssaK erKartorneKartugssauvoK åmale
kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo OKalussi-
nertalingnik ingmikut nålagiartame-
rit.
testamentitoKaK nugterKingne-
neKåsava?
testamentitorKap nugteridngneKar-
sinaunigsså åma oKaluseriniarparput.
testamentitorKap nugterneKarnera
månåkut atortagarput ilåtigut pisoKa-
lisimavoK, tupingnångilarme åma
Kleinschmidtip nugtigaringmago, tå-
ssa ukiut 70 migss. matuma sujornati-
gut!
atuagagssat ama måne pingasu-
ngusanerdlutik?
kikunit tamanit OKaluserineKåsagu-
nartoK tåssa Danmarkimisut atuagag-
ssat pingasungomigssåt. tamåna Dan-
markime angnertumik issomartorsior-
neKarsimavoK åmale Kavsinit akuer-
ssåmeKarsimavdlune.
alterboge nutåK pingasunik atua-
gagssartalik måne åma palasit ilaisa
misiligutitut atortarsimavåt, ilåtigut
unukut nålagiartitsinerme, palasitdlo
tamåko tamatumunåkut påsissait isu-
måtdlo tusarneKartugssåuput.
suliagssat åma ilagait ritualit nug-
terneKarneranut tungassut. ritualit
avdlångortineKartarsimagaluarput i-
laitdle pisoKalisimavdlutik. Kulamå-
ngilaK pitsaunerussumik nugterinig-
ssamut avKutigssaKarsinaujumårtoK.
inungortut palasimut nalunaeru-
tigineKartalernigssåt.
— palaseKarfingne agdlagfingne su-
liagssanut tungassut åma OKaluserine-
Kåsåpat?
— tamatumuna OKaluserineKartug-
ssaK sujugdleK unåusagunarpoK kir-
kebogimut agdlagtuineK, tamatumu-
nåkutdle angussaKamigssaK månåkut
ilimanarane. månåkut årKigssussineK
nåpertordlugo kikutdlunit pisinauti-
téungitdlat méraK kuisitugssångorti-
nago inungortunik palasimut nalunae-
ruteKamigssamut. tamatumunåkut su-
le nakorsat jfimfltdlo suleKatiginiar-
neKarput. imaKa tåuko inungortup
nalunaerutigineKarfigssånik agdlag-
figssamik anånaussunut tuniussaKar-
tarsinåuput kåmagtuissarsinauvdlu-
tigdlo tåuna palaseKarfiup agdlagfia-
nut imersoriartorKuvdlugo. isumaKar-
pungale Danmarkimisut angajorKåt i-
nungortunik nalunaruteKamigssamut
pissugssaulersinagit, tamåna pitsau-
nerussumik isumangnaerneKarsinåu-
ngitsoK.
ukiut ardlalingortut aitsåt
OKalugfiliortoKåsassoK.
— OKalugfiliortoKagssamångila?
— ukiut ardlalingortut måne kingu-
mut OKalugfiliortoKartugssångorsima-
vok, tåssa Kapisilingne, aussaK måna
OKalugfiliagssaK autdlartineKartug-
ssauvdlune. atautsimmigssamile Ka-
låtdlit-nunåne nunaKarfit sut OKalug-
figtårtariaKarnerussut OKaluserine-
Kartugssåuput, nalunångilarme nuna-
Karfingne amerdlanerne oKalugfit mi-
kivatdlålersimassut, atautsikutdle ta-
mane OKalugfiliortoKarsinåungingmat,
atautsimordluta isumaKatigissutigini å-
savarput nunaKarfit sut oKalugfig-
tårtariaKamerussut.
— nunaKarfingmitauva sut sujug-
dliutariaKåsåpat?
—• tamåna OKaloKatigissutigineKa-
rérsinago OKauseKarfiginiångikatdlar-
para, KularissariaKarunångilardle u-
kiorpagssungitsut Kångiupata K’aKor-
tume, Narssame Manitsumilo oKalug-
filiortoKarumårtoK.
amåtaordle nunaKarfingmik ataut-
simik OKalugfigtårtoKarunarpoK, ma-
ssa oKalugjigtågssaK nutåjungikaluar-
toK.' niuvertoruseKarfingme inuerutu-
me Ikerasangme Manitsup erKånitu-
me oKalugfik Napassumut nuneKar-
tugssauvoK. åmåtaoK ilimagineKarpoK
ItivdleK 1960-ime oKalugfigtårumår-
toK.
pujortuléraK atauseK
pingasutdlugo
palaseKarfingme pujortulérKat, pa-
lasit atautsimitamerine OKaluserine-
Kartarsimåput, månåkutdle tamatu-
muna sujunersumik sujornatigut o-
KaluserineKarsimangitsumik OKaloKa-
tigissuteKartoKartugssauvdlune. ani-
ngaussat atugagssångortitaussartut i-
kissusiat pissutigalugo palaseKarfit
tamarmik ingmikut pujortulérartårsi-
nåungingmata su j unersutigineKarsi-
mavoK pujortuléraK atauseK mardlti-
neKartåsassoK imalunit pingasuneKar-
tåsassoK. KularnångilaK taimailiorto-
KarsinaussoK Diskobugtime K’aKor-
tuvdlo erKåne tåukunane palaseKarfit
ingmingnut ungaserujugssuénging-
mata.
atautsiminerup saniatigut.
— atautsiminerup saniatigut sut o-
KaluserineKagssamårpat?
— ilagingnut tungassut OKaluseri-
neKarnerisa saniatigut ardlalingnik
OKalugiartoKartagssamårpoK, OKalu-
ssinermut sukuiainermutdlo tungassu-
nik.
åmåtaoK Omånap palasia Sv. Aa.
Rasmussen OKalugiagssamårpoK lyse-
billedertalingmik Danmarkime OKa-
lugfit erKumitsuliatigut pinersame-
Karnerat pivdlugo. åmåtaoK Jakob
Knudsen pivdlugo oKalugiartoKartug-
ssauvoK klsalo OKalugiautigineKartug-
ssat ilagisavåt „nalivtine silamiorpat-
dlagkalugtuinarneK11.
nut kalåtdlisoK
niorKutaulersoK
nut kalåtdlisoK sujugdleK månåkut
nunavtine niorKutaulerpoK, santumer-
niéinariartoK nålaortut kigsautigissåi-
ne atorneKarérdlune. KUlarnångilar-
dlume avdlanut sarKumersartugssanut
autdlarniutauginartoK.
nut pitsaoKaoK, Kularnångilardlo
åma Danmarkime niorKutauvdluarsi-
naussoK torratdlataulåvigkamime.
nut Skandinavisk Grammofonsel-
skabimit tuniniagagssångordlugo su-
liarineKarsimavoK imaralugitdlo „nu-
navtinut KåumarKut" åma „apumit
matugauput naussunguit“ seminariap
erinarssoKatigivisa erinarssugait. ajo-
raluartumik nut tåuna sujugdleK ag-
dlagartaKångilaK. ungasingitsukutdle
åma numik avdlamik sarKumersoKar-
tugssauvoK.
nutip sarKumersugssap imarissug-
ssauvai „Guterput" åma „uvdloriartåK
pinersoK" igdluatungånitdlunilo „uv-
dlåK måna nuåneKaoK“, åma semina-
riame iliniartut erinarssugait. nut
tåuna ilulissamik åssiliartaKartugssau-
VOK.
—s.
»Vi må i fællesskab føre ung-
dommen ud af moradset«
Mange røster fremme om havnebetjent-ordning
^
Syfilis-undersøgelserne af-
slørede påny, hvor almindeligt
det er med løse forbindelser i
Grønland. Nok har Grønland
længe været kendt som det
danske riges Sodoma og Go-
morra, men at det er så slemt,
er der sikkert ingen, der har
drømt om. De senere begiven-
heder understregede endnu
engang, hvor sløj moralen
egentlig er her i landet.
Politiet og sundhedsmyndig-
hederne har længe været klar
over, at havnepiger er ved at
blive et problem. Nu er det
pludselig gået op for os alle,
at havnepiger er et meget al-
vorligt problem. — Der er
havnepiger i alle større byer,
men når der her findes så
mange af dem, er det i virke-
ligheden en skamplet på vort
samfund, siger den fungeren-
de landslæge Rendal.
Man har heller ikke været
blind for sømændenes adfærd
i Grønland. Det er efterhån-
den en kendsgerning, at til-
fældene af gonorrhoe blusser
op igen nogle dage efter hvert
skibsanløb. — At drikke sig
_______________________I
fra sans og samling og tage en
tilfældig pige med om bord
synes for mange af vore sø-
mænd at være den måde,
hvorpå en glad aften tilbrin-
ges i Grønland, siger dr. Ren-
dal. Sømænd er uundværlige i
Grønland, hvor al forsyning
og transport af produktionen
afhænger af faste skibsforbin-
delser. Men den syfilissmitte-
de sømands eksempel gør ab-
solut ikke sømandsstanden
populær heroppe.
Den smittede sømands væg-
ring ved at give oplysninger
har sinket lægerne i deres un-
dersøgelsesarbejde. Dr. Ren-
dal fortæller, at en uge er
spildt heroppe for lægerne, en
uge, hvor man kunne have
isoleret talrige piger og und-
gået en række nye kontakter,
fordi den smittede patient i
Danmark har nægtet at udta-
le sig om, hvad han har fore-
taget sig heroppe. Og dokto-
ren fortsætter: — Alle vi, der
er vant til arbejdet i Grøn-
land ved, at vi altid kan regne
med vore grønlandske patien-
ter, når det, drejer sig om en
virkelig alvorlig situation. Fra
nu af vil lægevæsenet herop-
pe tage alle mulige hjælpe-
midler i brug til opsporing af
smittekilder. Lægerne vil for
fremtiden spørge politiet, hvis
de selv ikke kan skaffe oplys-
ninger gennem lægevæsenet.
Det er almindelig kendt, at
grønlændere som regel får
skylden, når talen er om lige-
gyldighed i forbindelse med
opsporing af smittekilder.
Derfor har dr. Rendals udta-
lelser chokeret mange. Han si-
ger rent ud: — Man må for
fremtiden se at undgå disse
fortvivlede forhold, hvor pa-
tienter — og det gælder ikke
mindst de danske patienter —
kommer og siger til lægen, at
han gerne vil hjælpe os. Be-
vares vel! Men han beklager
meget, han er blevet smittet
af gonorrhoe. Men han var så
fuld, så fuld den aften, at han
desværre ikke kan huske,
hvad pigen hed eller hvordan
hun så ud eller noget som
helst. Personlig forstår jeg
ikke de menneskers indstil-
ling, men det er muligt, at
det blot er noget, de siger, en
slags undskyldning for at slip-
pe lettest muligt om ved læge-
væsenet. Men lad mig gøre
opmærksom på, at den går
ikke længere nu. Fra nu af må
vi have besked om, hvem der
har smittet hvem, og vi skal
nok komme til bunds i sagen.
Jeg vil igen understrege, at vi
aldrig har vanskeligheder til
daglig, i hvert fald her i
' Godthåb, med grønlænderne.
Næ, det er som sagt de dan-
ske, søfolkene og dem, der bor
i land, ikke bare de udsendte
håndværkere, men danskere i
al almindelighed, der volder
os kvaler, når det gælder op-
sporing af smittekilder. Dette
må være slut fra nu af. Vi kan
ikke mere tolerere disse op-
lysninger om, at man ikke kan
sige, hvem man er blevet
smittet af.
I de senere år har der også
været røster fremme om gen-
nemførelse af en havnebe-
tjentordning. Der er stigende
bekymring for havnepigeuvæ-
senet. For nogen tid siden
stod der at læse i et indlæg i
Godthåbs lokalblad „Sermit-
siaK“, at man skammer sig
som grønlænder, når man ved
hvert skibsanløb ser pigerne
styrte afsted ad Skibshavns-
vejen som for at modtage en
familie, der har været borte i
mange år. Det er ikke alene de
regulære havnepiger, men og-
så ganske unge piger, der hol-
der til på skibene. Og dette
gør ikke situationen bedre.
Kommunalbestyrelsesmed-
lem og medlem af forsorgsud-
valget i Godthåb fru Hansigne
Holm siger i et interview i
dette nummer, at hun mener,
den fremherskende løsagtig-
hed også blandt de ganske
unge piger skyldes, at foræl-
drene ikke mere kender deres
ansvar over for deres unge. I
dag får de halvvoksne børn
lov til at sejle deres egen sø,
så snart de er konfirmeret.
Forældrene ligesom bliver ge-
nerte for at komme med for-
maninger, når børnene først
er konfirmeret. Hvad denne
ligegyldighed fra forældrenes
side kan føre til, kan enhver
forestille sig.
Det er også på tide, at sek-
suel undervisning bliver ind-
ført heroppe i alle større klas-
ser. Tilbageholdenhed på det-
te område kan ikke længere
begrundes med, at man er
bange for, børnene vil grine
iad det. Børnene må nu i tide
forstå, at det er en alvorlig
sag, der er tale om! Vi har al-
lerede en bog om seksualhygi-
ejne. Den må man benytte i
undervisningen. Der er til sta-
dighed mange forældre, som
undser sig for at tale med de-
res halvvoksne børn om den
slags ting.
Nu må alle gode kræfter
forenes i Grønland for at be-
kæmpe den løsagtighed, som
kan føre landet ud i en ulyk-
ke, hvis omfang man ikke kan
overskue. Sundhedsmyndighe-
derne, politiet, kirken og for-
ældrene må i fællesskab prø-
ve på at finde udveje frem til
at føre ungdommen ud af det
morads, den er kommet i.
Grønlands rygte står på spil
og dermed befolkningens
sundhed. Det går simpelthen
ikke længere.
Jørgen Fleischer.
12