Atuagagdliutit - 25.06.1959, Blaðsíða 3

»Grønlandske kvinder
til hinanden...«
— At blive dansk gift er ikke altid guld og grønne skove,
mener fru Hansigne Holm, Godthåb
— Vi grønlandske kvinder har for lidt forbindelse med hinanden. Vi rejser
for lidt, og dette er en stor hindring for etablering af et samarbejde. Mænd der-
imod. har bedre mulighed for at rejse rundt som deltagere i sportsstævner og
dermed lære befolkningen i andre egne og deres problemer at kende. Det er en
hævdvunden tradition, at kvinder skal være bundet til det sted, hvor de bor.
Dette harmonerer ikke mere med kravene i nutidens Grønland. Vi kvinder må
se at lære hinanden bedre at kende. Det kan hurtigere end man tror blive for
sent.
Dette siger kommunalbestyrelses-
medlem og medlem af forsorgsudval-
get, fru Hansigne Holm, Godthåb. Fru
Holm har gennem sit arbejde i årenes
løb fået et ganske godt kendskab til
problemerne i nutidens Grønland, og
hun fortsætter:
De grønlandske kvinder er
generte
— Generthed er endnu for fremher-
skende blandt de grønlandske kvin-
der. Man undser sig for at komme
frem med synspunkter. Der er mange
kvinder, som har en klar stillingtagen
til problemerne, men de vil ikke ud
med sproget på grund af generthed.
Dette må være slut i dag! Vi må se at
få et samarbejde i gang med mænde-
ne. De kan ikke undvære os i bestræ-
belserne for åt løse de mange proble-
mer, som nytiden har ført med sig.
Kvindelige landsrådsobser-
vatører
— De tror måske, at vi nu må have
kvindelige landsrådsmedlemmer?
— Jeg er ganske enig med den kvin-
delige realskole-elev, som fornylig i et
indlæg i AlG efterlyste kvindelige
landsrådsmedlemmer. Det er på tide,
at vi får i det mindste to kvindelige
observatører til landsrådsmøderne.
Jeg er også glad for at høre, at en
kvinde i UmanaK er opstillet til lands-
rådsvalget. Det er netop i den retning,
udviklingen skal gå.
— De har i ti år været medlem af
forsorgsudvalget. Hvad er Deres erfa-
ringer på dette område?
— Jeg kan ikke sige, at problemer-
ne bliver færre. Tværtimod. Vi får
flere og flere vanskeligheder at slås
med. Antallet af børn, født uden for
ægteskabet, stiger. En ugift moder,
der har to eller tre børn, har det ikke
let. Hun er tvunget til at sige sin stil-
ling op for at kunne passe på børnene.
Men hvis hun beholder sin stilling, så
er det mormoderen, der må tage sig af
børnene, og det er heller ikke let for
børnene at bo i et overfyldt hus.
De forsømte børns problem
— Man hører tit om forsømte børn?
— Ja, det er desværre tilfældet. Når
jeg taler om den slags, lægger jeg
vægt på, at det sker på grundlag af
egne erfaringer. Jeg kan således for-
tælle, at jeg sidste sommer traf en lil-
le pige, der sov i et hul midt i en
sandbunke. Hun havde tabt den ene
gummistøvle. Jeg bar pigen hjem til
hendes plejeforældre. Det var et trist
syn, jeg mødte, da jeg trådte ind i hu-
set. Beboerne sov rusen ud og kunne
ikke sanse noget som helst. Jeg lagde
bare pigen på gulvet mellem de man-
ge sovende.
Mangel på børnehjem
— Vi ville så gerne hjælpe den slags
børn, men mangler et passende hjem.
Der er stor mangel på børnehjem over
alt i Grønland. For Godthåbs vedkom-
mende er der over 50 børn, som burde
have været anbragt på et børnehjem.
Vi arbejder også for at få eget børne-
hjem. Vi har i årenes løb samlet et
beløb til formålet, og det er tanken at
indrette et ældre hus til samme, og vi
har ikke opgivet at få realiseret tan-
ken før eller senere.
Sov på gulvet — fordi der ikke
var plads til senge
— Det ser ud til, at boligspørgsmå-
let er blevet et stort problem i de se-
nere år, især i de større byer?
— Dette er ganske føleligt. Vi kan
ikke gøre ret meget ved de overfyldte
huse på grund af boligmangel. Jeg er
ganske uenig i, når en ung familie får
anvist et for lille hus. Jeg skal ikke
skjule, at kravene fra boligstøtteansø-
geres side ikke altid bliver efterkom-
met. Jeg kender en familie med små
børn, som fik anvist et hus. Men hu-
set var så lille, at der ikke engang var
plads til sengene. Hele familien var
nødsaget til at sove på gulvet!
ser for lidt
Havnepigerne —
— Hvad tror De, årsagen er til den
fremherskende ligegyldighed blandt
nutidens kvindelige ungdom?
— Jeg tror, at det bl. a. skyldes den
omstændighed, at forældrene i min
ungdom udtrykkeligt sagde til børne-
ne, at de skulle være hjemme på et
bestemt klokkeslet. Hvis det ikke ske-
te, så kom forældrene selv og hentede
deres unge. Jeg er ked af at skulle
sige det, men det ser ud til, at der i
dag ikke er så forfærdelig mange for-
ældre, der har den samme indstilling.
For to år siden henvendte politiet sig
til mig om at hente en flok ganske
unge piger om bord på et skib. De
havde ikke været hjemme i flere næt-
ter i træk.
Det er ikke morsomt i vore dage,
hvor udviklingen skrider rask fremad
at opleve den slags. Jeg er meget
imod, at unge piger overnatter på ski-
bene. De unge piger må selv være
klare over, hvad det kan føre til. I
dag er der også mange flere fristelser
end i min ungdom. Dette kan man
heller ikke gå udenom. Men jeg har
som sagt undret mig mangen en gang
over, at forældre med nykonfirmerede
børn sover roligt, mens børnene er
ude til langt ud på natten.
Syfilis — på grund af
ligegyldigheden
Den sygdom, som vi alle heroppe
har frygtet, er nu i landet på grund af
den ligegyldighed, jeg har fortalt om.
I den forbindelse vil det være meget
ønskeligt, at vi får havnebetjente, så-
ledes at uvedkommende piger ikke får
lov til at gå om bord på skibene. Den
ordning var gennemført under krigen,
og jeg kan sige, at befolkningen her-
oppe dengang var ikke plaget af køns-
sygdomme, som det er tilfældet i dag.
At blive dansk gift er ikke altid
guld og grønne skove
— At pigerne så ofte indlader sig
med de fremmede, skyldes det ikke
den omstændighed, at de nærer håb
om at blive gift med dem?
— Jeg har den opfattelse, at mange
grønlandske piger tror, at de er øko-
nomisk sikret, bare de bliver gift med
en dansker. Men det er ikke altid til-
fældet. Jeg ved, at en række dansk
gifte grønlandske piger har haft skuf-
felser. Den bedste løsning efter min
mening er, at grønlandske piger gifter
sig med grønlandske mænd.
Hjem for vanskelige piger?
— Hvad tror De, man skal gøre ved
de løse piger?
— Den eneste effektive ordning er
sikkert den, at vi får et hjem for de
vanskelige piger. Hjemmet kan bety-
de meget for dem under en dygtig og
målbevidst kvindes ledelse.
Man må også håbe, at sømandshjem
efterhånden må blive opført i de stør-
re havnebyer. Mange sømænd, der
ikke kender nogen i de byer, skibene
anløber, holder til i danserestauran-
terne, fordi der ikke findes sømands-
hjem.
Kun gennem samarbejde —
— De taber ikke modet, trods van-
skeligheder?
— Jeg tror, man aldrig er forgæves,
når man interesserer sig for arbejdet.
Jeg ved, at de her omtalte problemer
ikke kan løses ved den enkeltes be-
stræbelser. De kan kun løses gennem
samarbejde.
julut.
pitsaunerpdgi-
nait pigavut
ukiorpagssuarne tugtussaK
pigsigartoK danskit sikåjutåi-
nut cerutiutåinutdlo pitsauner-
pånut ilisarnautausimavoK. pi-
siniagssamåleruvit tamåna er-
Kaimagiuk.
Deres garanti for
bedste kvalitet
Gennem generationer har den
springende hjort været kende-
tegnet for det fornemste dan-
ske fabrikat i cigarer og ce-
rutter — husk det, når De skal
foretage Deres indkøb.
&
A. M. HIRSCHSPRUNG
& SØNNER
KONGELIG HOFLEVERANDØR
Stor interesse for
møbeludstillinger
Flere møbeludstillinger i Grønland gennemført med succes,
men desværre mangler man ofte egnede udstillingslokaler
Masser af grønlandske hjem er næsten umøblerede selv blandt de nye bolig-
støttehuse, og af udsmykning findes højst nogle billeder, klippet ud af illustre-
rede blade. I butikkerne kan man ganske vist nu købe næsten alt muligt, og
det der ikke findes, kan bestilles fra Danmark efter kataloger.
Denne udtalelse er fremsat af lands-
læge Preben Smith for nylig i en arti-
kel om spiritusforbruget i Grønland.
Landslægen siger yderligere, at beho-
vet for møbler og hjemmets udsmyk-
ning endnu mangler i vide kredse, og
at resultatet derfor meget let bliver,
at pengene straks omsættes i spiritus.
Der er, siger landslægen, dog en våg-
nende forståelse af, at et behov må
skabes for møbler og hjemlig udsmyk-
ning, og i denne forbindelse glæder
han sig over, at Den kongelige grøn-
landske Handel har begyndt at arran-
gere møbeludstillinger i Grønland.
Under direktør Hans C. Christian-
sens rejser i Grønland har der været
ført forhandlinger med handelschefer
langs kysten, som har resulteret i ved-
tagelser af forsøg på at arrangere ud-
stillinger af møbler.
Senere har Handelen fra handels-
cheferne fået oplysninger om, hvordan
disse udstillinger er forløbet og om
de planer, man har fremover.
Stort set er disse oplysninger meget
opmuntrende, selv om der findes ste-
der, hvor en møbeludstilling endnu
ikke lader sig gennemføre — ikke for-
di man ikke ønsker det eller savner
møbler til formålet, men simpelthen
fordi man endnu mangler egnede ud-
stillingslokaler.
Egedesminde
I Egedesminde holdt man fra 3. til
5. april i en af GTO’s barakker en ud-
stilling, som omfattede møbler, senge,
sengeudstyr, gulvtæpper, børnetøj,
elektriske artikler og køkkenudstyr og
desuden vistes 3 opdækkede borde
med spise- og kaffestel.
Der var stor interesse for udstillin-
gen, som havde flere hundrede besø-
gende i de få dage, den varede.
Man har i Egedesminde ikke lokaler
til en permanent møbeludstilling, ud-
over hvad butikken i det daglige har
plads til at vise sine kunder, men alli-
gevel har man til hensigt også i frem-
tiden at afholde møbeludstillinger.
Godthåb
I Godthåb har man flere gange for-
søgt at arrangere udstillinger, men og-
så her savner man egnede lokaler.
Efter etageadskillelsen i pakhus 50,
som medførte, at man fik disponibel
plads til en udstilling, forsøgte man
igen og fik stor succes. Interessen var
stor og salget gik strygende.
I Godthåb har Handelen gerne ville
erhverve den gamle biografbarak, der
så at sige ligger på „Strøget". Man
ville her gerne have vekslende udstil-
linger af møbler, og diverse bohave,
og det er nu lykkedes foreløbig for
1 år, at leje denne barak til formålet.
Jakobshavn
I Jakobshavn har man også forsøgt
sig med møbeludstillinger og udstil-
linger af bohave som f. eks. gulvtæp-
per, gardiner og møbelstoffer m. m.,
men man venter ikke, at behovet for
(Fortsættes side 17)
3