Atuagagdliutit - 25.06.1959, Page 6

SÆLFANGSTEN
OG DENS REGULERING
Af Ph. Rosendahl
NORSK LOVGIVNING 1951 OM BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER FOR SÆLBESTANDEN I GRØNLANDSHAVET
OG I DANMARKSSTRÆDET
I 1925 besluttede den norske rege-
ring efter henstilling af Norges fiske-
ridirektør at foretage indsamling af
materiale til videnskabelig undersø-
gelse i Hvidehavet af grønlandssælens
biologi. Undersøgelsen fortsattes i de
følgende 2 år, og lignende indsamling
foretoges fra russisk side. Disse og se-
nere undersøgelser i Vesterisen viste,
at klapmydsbestanden var i meget be-
tænkelig tilbagegang, at fangsten i
Vesterisen af grønlandssæl også var
blevet for stor, efter at klimaændrin-
ngen havde mindsket drivisen i Hvi-
dehavet og norsk fangst derfor om-
kring 1930 måtte ophøre og overgik
fra Hvidehavet til Vesterisen.
Lov om sæl
Dette medførte, at Norge i 1951
vedtog en lov om fangst af sæl, og
ved kongelig resolution af 1954 be-
stemtes det da, at fangsttiden i Ve-
sterisen for grønlandssæl og klapmyds
måtte begynde den 23. marts, at fangst
af klapmyds på hårfældningsfelteme i
Danmarksstrædet kun måtte foregå
fra 1. juni til 10. juli. Klapmydsen
kommer nemlig i juni-juli i store
mængder både fra Jan Mayen og fra
New Foundlandsområdet til Dan-
marksstrædet og opholder sig der i 2
måneder. Senere spredes klapmydsen,
men det vides ikke, hvor den opholder
sig om efteråret og vinteren.
Kun een fangsttur
Det forbødes endvidere norske far-
tøjer at foretage mere end een fangst-
tur årligt til Vesterisen for dermed at
forebygge for stor fangst af forplant-
ningsdygtige sæler.
Omkring oktober vil en dansk hus-
holdningslærerinde komme til Grøn-
land for at beklæde en helt ny stilling
ved landslægeembedet i Godthåb —
nemlig en stilling, der betegnes som
„kostkonsulent".
Det bliver frk. Gerda Dybdahl Chri-
stensen, der forsåvidt allerede er an-
sat i sit nye job, idet hun for tiden
supplerer sin husholdnings-uddannel-
se i Danmark med specielt henblik på
grønlandske forhold, således at hun
kan stå særlig godt rustet, når hun til
efteråret kommet herop for at tage fat.
På farlen —
— For der bliver nok at tage fat på!
siger landslæge Preben Smith. Selvom
frk. Dybdahl Christensen ansættes
ved landslægeembedet i Godthåb, er
det ikke ensbetydende med, at hun vil
komme til at sidde fastlimet til en
stol i administrationen.
Hun vil tværtimod komme meget
III
De områder for Vesterisen og Dan-
marksstrædet, som loven omtaler,
fremgår af fig. 3.
Men loven bestemte tillige, at der
ved kongelig resolution kunne gås
langt videre, hvis videnskabelige un-
dersøgelser kommer til at vise, at be-
standen bliver for hårdt belastet. Der
kan således eventuelt blive tale om, at
en sælart totalfredes, at hvert fartøj
kun må tage et bestemt antal dyr, at
visse fangstområder forbydes, samt at
kun et vist antal skibe mi del-age.
Sælfangstråd —
Loven oprettede derfor et særligt
sælfangstråd, der består af repræsen-
tanter for skibsredere og skibsmand-
skab samt af videnskabsmænd fra fi-
skeridirektoratet og embedsmænd fra
Fiskeriministeriet. Formålet dermed
er at fremme praktiske og videnska-
belige undersøgelser. Hvert fangstskib
er nu pligtigt at give indberetninger
om fangsten, og hvis det ønskes, at
tage en videnskabsmand ombord. Rå-
det får sine udgifter dækket ved, at
rederne betaler en afgift på 25 øre pr.
fanget sæl. Rådet vil herefter efter-
hånden kunne give regeringen værdi-
fulde forslag om, hvad der viser sig
nødvendigt at foranstalte til sælbe-
standens opretholdelse.
Det fremhævedes i lovens betænk-
ning, at den norske sælfangerflåde ef-
terhånden har så mange store og mo-
derne fangstskibe, at fangsten kan
ventes at blive for stor, og hvis sæl-
fangerflåden tager fly med til at op-
søge alle ynglefelteme, kan fangsten
øges meget betænkeligt.
Særlig stor er faren som nævnt for
klapmydsen, da den er let at skyde i
hårfældningstiden i Danmarksstrædet.
Dette felt blev opdaget af en nord-
mand, Svend Foyen, i 1874 og har si-
pd farten, idet det er meningen, hun
i så høj grad som muligt skal studere
de grønlandske kostvaner ved selvsyn.
Hun skal bygge videre på de tidligere
omfattende kostundersøgelser, der har
været foretaget heroppe — og så der-
efter udtrykke sin mening om forhol-
dene og eventuelt foreslå forbedringer
i kostvanerne.
— Hvordan har man tænkt sig even-
tuelt at gennemføre ændringer i noget
så konservativt?
— For eksempel ved intenst propa-
ganda-arbejde i forbindelse med de lo-
kale husmoderforeninger.
— Får den nye „propaganda-mini-
ster for kost-anliggender“ også andre
arbejdsudgaver?
— Der bliver mange andre opgaver.
En af de væsentligste bliver således at
holde et vist tilsyn med de levneds-
midler, der importeres til Grønland,
og eventuelt også — hvis hun finder
anledning til det — foreslå ændringer
i denne import.
—ps.
den været meget stærkt udnyttet.
Mærkning af unger
De videnskabelige undersøgelser går
ud på: at mærke sælungeme (for at
man kan lære sælernes vandrings veje
og deres vækst at kende), at undersø-
Når man sender et blik tilbage på
fortiden, kan man ikke lade være med
at spekulere på, hvilke virkninger de
forløbne år har haft for os grønlæn-
dere. Vi ved udmærket godt, at grøn-
lænderne havde helt andre levemåder
dengang, da der for første gang kom
fremmede folk herop. Imidlertid er
der kommet år opfyldt af tanker om
at ændre vort land og dets befolkning.
Vi kan i dag se, at vort lands befolk-
ning ikke længere vil kunne leve af
at drive fangst. Vi kan ikke sige andet
— altså når vi tager hele befolknin-
gen med i betragtning. DET er, hvad
de nye år har ført med sig, og grøn-
lænderne er indforstået med, at de
ikke længere kan ernære sig ad den
vej. Især de unge har vel nok tænkt
meget på det — eller, har de måske
slet ikke skænket det en tanke? Har
man ikke haft slige tanker, er grun-
den vel den, at vi bare har sprunget
de år over, som vi selv lever d.
Overskriften starter som en appel.
Da indledningen begyndte, troede De
måske, jeg ville til at gå over til no-
get andet. Men det skal De ikke lade
Dem chokere af, da det blot er noget,
der skal give Dem anledning til at
tænke mere over de ting, der foregår
omkring os i disse dage. Når folk i dag
søger at udtale sig om udviklingen, er
der undertiden nogle, der påstår, at
det går for hurtigt. Det kan man gan-
ske vist godt sige, men efter min me-
ning går det ikke for hurtigt, når man
følger med i udviklingen. Man kom-
mer lettere igennem det, man dyrker,
lige meget af hvilken art, hvis man
blot gør det med interesse. — Tænker
vi nogensinde på, hvilken indflydelse
de goder og ulemper, som udviklingen
har bragt med sig, har haft på os
unge? Vi unge har meget at kæmpe
med. Og det, som vi først og fremmest
må kæmpe med, er de ting, der kan
hindre vort lands og dets folks udvik-
ling. Hvordan kan vi, som kun er et
lille samfund, gå så frygtesløse om-
kring? Vi har fået goderne, som ud-
viklingen har ført med sig, skal vi
også tage i med ulemperne? Det er der
naturligvis ingen, der vil tvinge os til,
men udviklingen fører også det ufor-
delagtige med sig, og vi vil ikke blive
de eneste, der har gennemgået noget
sådant. Det er der mange andre folke-
færd, der har, men det skal De ikke
lade Dem trøste med. Vort land er
endnu langt tilbage: det gør ikke sa-
gen bedre, at man døddrukken ligger
og flyder på vejen. Spiritus-problemet
har været drøftet tilstrækkeligt, men
ge sælkranier (idet bl. a. mikroskopi-
ske tællinger af tændernes årringe
kan vise, om antallet af forplantnings-
dygtige dyr er så ringe, at bestandens
beståen er i fare), at kortlægge sælfel-
terne med fly (for dermed at tælle be-
standen) samt at finde nye fangstfel-
ter (her tænkes f. eks. på indløbet til
Hudson Bay).
Fra Canada foretages lignende un-
dersøgelser i St. Lawrence-Gulf.
Der er således her ved denne norske
lov tale om virkelige foranstaltninger
til sælbestandens bevarelse i modsæt-
ning til alle hidtidige bestemmelser,
der kun gik ud på lige mulighed for
alle skibene til at opnå størst muligt
udbytte.
Om fangsten i Vesterisen kan for
1957 oplyses, at den for grønlandssæ-
ler udgjorde 250 nyfødte unger, 4600
unger med begyndende hårskifte, 1200
unge dyr (blåsider) og 10.600 voksne
dyr (sortsider). Af klapmyds fangedes
1400 unger, 900 unge dyr og 8000 voks-
ne. Endvidere nedlagdes 2 ringsæler
og 1 isbjørn.
Kilder:
Betænkning til norsk lov af 27. april
1951 om fangst av sel.
Norsk Fiskeridirektorats beretning om
selfangst m. m. i 1957.
tænk hellere over diskussionens ud-
fald.
Vi unge har endnu ikke
fået øjnene op for det hele
Er det nødvendigt for et land, der
endnu er i støbeskeen, at have restau-
ranter? Mon De og jeg har gavn af en
restaurant? Overhovedet ikke, vel?
Den eneste, der har gavn af restau-
ranten, er restauratøren! — Når vi går
på restaurant, hvad bruger vi så pen-
gene til? Naturligvis er det ikke bare
med beruselse for øje, at folk går på
restaurant, mange kommer der for at
blive i godt humør. Måske vi gjorde
os selv en større tjeneste, hvis vi
brugte vores penge til erhvervsformål
i stedet for at smide dem ud til spiri-
tus! Den nulevende generation af
grønlændere kommer alt for let til et
job, og dette skyldes, at der ikke er
dygtigt uddannede grønlændere at
konkurrere med. Derfor må De hele
tiden være årvågen, for det her med
så let at få et job får en ende med
årene, og De må ikke et øjeblik være
i tvivl om, at det med tiden bliver
vanskeligt at få en arbejdsplads.
Vi unge må være indforstået med,
at det er nødvendigt med penge, når
man skal eksistere. Det er en alvorlig
sag at leve heroppe, men ved anstren-
gelse og flid kan der nås gode resulta-
ter. Skal man se på erhvervsmulighe-
derne som helhed, kan man ikke lade
være med at tænke på landets place-
ring. Om det er et land, vi selv kan
drage nytte af, eller om vi skal lade
andre lande drage nytte af det? Eller
skulle vi tage til andre lande, hvor der
er bedre levevilkår. Jeg har allerede
nævnt, at det er svært at følge med i
udviklingen, hvis man ikke er med fra
starten af; og hvis vi virkelig skal føl-
ge med, må vi også vide, hvordan an-
dre folkefærd udnytter deres er-
hvervsmuligheder og søge at tage ved
lære af dem, for det er den eneste vej
til at nå større mål.
I dag gøres der noget for at
forbedre erhvervsmulighederne
På folketingsmødet den 22. oktober
1958 udtalte statsministeren sig om
udbygning af erhvervsmulighederne i
Grønland. Ved dette møde drøftede
man opførelse af fiskerianlæg. Så det
er tanken, at der skal ydes 30 miil. til
formålet. Kapitalen skal bruges i 10
år — og det er meningen, at 7 distrik-
ter skal have glæde af den. Det har
(Fortsættes side 20)
Grønland får kostkonsulent
„Propaganda-minister for kost-anliggender", frk. Gerda Dybdahl Christensen,
skal ikke sidde fastlimet på kontorstol i administrationen
»Ungdommen bør tænke
mere på fremtiden«
— mener seminarieelev Adolf Rasmussen
6