Atuagagdliutit - 25.06.1959, Blaðsíða 14
Fra Grønland er Kista ikke vant til at komme fugle så nær som her på Mar-
cuspladsen i Venezia, hvor hun ligesom andre turister morer sig med at fodre
duerne.
Kalåtdlit-nunåne tingmissanik taima nujuitsigissunik takussånginame Venezia-
me Marcuspladsime tuerpagssuit alutorssautigigatdlarujai, takornariatut avdla-
tutdle nerdlersorujordlugit.
Grønlænderinde
- i PERSIEN
Fortalt og fotograferet af
MARION RINGBERG
I
Den grønlænderinde, der er længst borte fra Grønland, er vist Kista
i Persien.
Kista stammer fra Frederikshåb, hvor hendes far var fanger. I 1946 kom
hun i huset hos distriktslæge Bjørn Thomsen, og siden da har hun trofast
fulgt doktorfamilien. Hun var med i Danmark i nogle år og i Sukkertoppen
ligeledes i nogle år, og hun fulgte med familien til Lyngby, men er nu i
Persien.
Familien Thomsen rejste naturligvis ikke fil Persien uden først at spørge
Kista, om hun ville med. Det ville hun, og så rejste man i bil ned gennem
Europa til Venezia, hvor Kista fodrede duer på Marcuspladsen som alle
turister. Mest betaget var hun dog af kirkerne højt oppe i Dolomiferbjergene.
Fra Venezia sejlede man fil Athen, hvor Kista med undren så Akropolis
og forargedes over de små snavsede restauranter — taverner, — hvor man
spiste ristet fårekød.
I Isfambul så man Sofiamoskeen, verdens ældste kirke, og derefter kom
familien til Teheran.
Nu lever Kista sin hverdag i Kermanshah i Kurdistan i Persien. Hun går
på daglige indkøb i basargaden fører hyggelige samtaler med sygehusets
kok, der kun taler persisk. Kista klarer sig med grønlandsk, og begge morer
sig godt!
Kisfa er den første grønlænderinde i Persien. Hun undrer sig over, at
kvinderne gemmer sig bag tætte slør, men til gengæld undrer de persiske
kvinder sig over, at hun ikke bærer slør. Store amerikanske biler friller
rundt mellem gadernes tungt lastede æsler. Alt er nyt for Kista, men hun
tager det hele med overlegen ro. Hun synes, at de indfødtes primitive til-
værelse minder meget om Grønland i hendes barndom, — og dog, der
mangler frisk fisk, og naturligvis længes hun lidt efter køligere himmelstrøg.
Men det snakker hun ikke om.
Meget har Kista smagt rundt om i verden, men den persiske delikatesse, tørrede
græshopper, har hun dog ikke mod på.
nunane dssigingitsune nerissagssat Kistap oKdtårtarsimavai, ukule persiamiut
mamarissarssue pigdlertat panersiat, kisame isumakulungnartOKartipai.
Hver dag går Kista på indkøb i Kermanshahs basargader, hvor hun vækker op-
sigt, fordi hun ikke bærer slør!
uvdlut tamaisa Kista Kermanshahsip pisiniarfine nerissagssarsiniartarpoK, ala-
pernaiserneKartardlunilo uliguaKånginame!