Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.06.1959, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 25.06.1959, Blaðsíða 18
Garlsbergime napassuliar ssuaK navguaitsor talik tusåmassaa Carlsbergip fmiorfigssue Danmarkime takornariat alutorivdluartagaisa ilagait. ukiut tamaisa danskit nunanilo avdlamiut 100.000-it migssingisa pulårtarpait. Carlsbergip igdlorssuartai kussanartuliaunermikut tusåmassåuput, »Elefantporten« (isertarfigssuaK navguaitsortalik) tamatumfnga takussutigssat ilagåt. 1901-ime sananeKarsimavoK Romame Minervaplads- ime navguaitsussiarssuaK napassuliaussar- ___ _______________ talik erkarsautitårfigalugo sanåjuvdlune ... 1» J 1 % =D SAFIR ELKOMFUR LK SAFIR kissarssut elektri- citetimik ingerdlatilik Safir elkomfur leveres med fre LK- minufplader, 7-frins regu- lering og fermosfafreguleref ovn. Safir elkomfurene er helemaillerede og forsynede med ba- kelifglidesko. kissarssut faimåitoK pineKarsinauvoK pingasunik kissagkasuar- tartunik såtukujunik ilissivilik. kissarnera éssigTngifsunut ar- fineK mardlungnuf avdlangorsfnauvoK, isumaminigdlo kfssar- nigssarififamut unigfarfumik igfiorfigfaKardlune, kfssarssuf fa- måkerdlune Kåmigut sikagsausigauvoK sisussaufiligauvdlunilo igdlikartautigisinaussaminik. LAUR. KNUDSEN as KØBENHAVN 0 DA KØBMAND SEVERIN OVERTOG DEN OPGIVNE KOLONISATION (Fortsat fra side 4) boende ved kolonien, indtil han havde fået disse inddrevet. Han blev der endnu i 7 år, og i al den tid var han de vekslende købmænd en god støtte, og ofte gjorde han i en snæver ven- ding assistenttjeneste. Det var uden tvivl efterhånden blevet hans agt at tilbringe resten af sin levetid ved sin gamle koloni og dø her, men da svi- gersønnen Nikolaj Muus, der i 1787 var blevet købmand her, tre år senere rejste hjem, besluttede den gamle om- sider at bryde op og følge med. Han forlod Christianshåb i sommeren 1790, men blev dog ikke glad for byttet, hvilket fremgår af et brev fra sviger- sønnen, missionær Hveysell, der da var i Sukkertoppen, og til hvem han efter hjemkomsten til Danmark skri- ver: „Her haver siden ankomsten her- til, været tyk, tåget og usund luft, og næppe en dag noget glimt af solen, hvilket ikke kommer overens med Di- skobugtens og Christianshåbs klima, hvor der næsten bestandig er klar luft, solskin og behageligt vejr. Hvad mig ellers angår, haver jeg vel her nødtørftigt udkomme, men længes dog, og måske bestandig vil længes ef- ter Christianshåb, hvor jeg haver væ- ret min meste tid, nemlig 40-ve år. Jeg havde mere fornøyelse der end nu i det pralende Kiøbenhavn, hvorudi jeg finder slet ingen behag". Den gamle købmand døde den 27. december 1801 på Rømø, hvor den sidstnævnte svigersøn da var blevet sognepræst. En ny tid — Efter den svanenhielmske regerings- tid med dens gennemførte nøjsomhed i sædvaner og levevis holdt en ny tid sit indtog i Christianshåb. Der be- gyndte at udfolde sig en vis luksus i bohave, klædedragt og levemåde. De gamle lavloftede rum prydedes med kommoder, lænestole, chatoller, drag- kister, skilderier og gardiner, de yngre handelsbetjente kom mere „på mo- den" end deres ældre kolleger havde været, og man nøjedes ikke længere med spisetakstens spartanske og ens- formige retter, der bestod i grød 5 gange om ugen og ærter og flæsk el- ler salt kød vekslende med klipfisk de øvrige 2 dage, men i koloniens køk- kener, såvel de overordnedes som mandskabets, stegtes og brasedes der ved alle lejligheder; der holdtes fester og gæstebud, mod hvilke fortidens be- skedne sammenkomster var for intet at regne, og ikke blot når der kom skib, men ved enhver given lejlighed. I februar 1786 rasede en orkanagtig føhn, der forvoldte betydelige ødelæg- gelser, men iøvrigt havde kolonien med Svanenhielms afgang nået sin kulmination for lange tider, og deref- ter gik det stærkt tilbage. Allerede i 1792 var Christianshåbs nedlæggelse på tale som følge af stedets ubetyde- lighed, men mangel på en havn ved Claushavn gjorde, at man veg tilbage herfor. I og efter krigsårene 1807-14 blev stedets handel imidlertid meget ringe for ikke at sige ganske ubetyde- lig, og i 1826 nedlagdes etablissemen- tet som koloni, men skulle dog være forsynet med en udligger og nogle af de nødvendigste handelsvarer; da be- folkningen reduceredes til næsten in- tet, boede her i 1828 kun en dansk til- synsførende uden handelsret, men i 1829 flyttede købmanden imidlertid atter dertil, og året efter indrettedes tranbrænderi på Spækholmen. „Gamle tiders Grønland" En nyere tid indhentede imidlertid den gamle idyl ved det skønne „Vire- bay“, der opførtes kaj og pakhuse, be- folkningen tiltog stærkt ved tilflyt- ning, og der bredte sig en mere virk- som og emsig ånd blandt den. Men i øvrigt var Christianshåb ubestridt den af alle kolonierne, der længst bevare- de luften af „de gamle tiders Grøn- land". I. O. ALT I JULETRÆSPYNT OG DEKORATIONSARTIKLER orpiup pinersautigssai sut- dlunit pinersautigssatdlo avdlat amerdlasungordlugit aitsåt pine- Karslnåuput. saniatigut piniartu- nut niorKuteKarneK ajorpugut, taimågdlåt tamåkuninga nior- KuteKartartunut. G. Ahrenkiel Hvidovrevej 74, Valby. VI holder os Itll ESBJERG TOV Esbjerg Tovip agdlunaussautai ailsat tdssa Campingkosan På land, til søs og på slæde altid fyr og flamme uden forvarmning Campingkosan m. 1 dåse kr. 47,50 Ekstra dåser pr. stk.kr. 2,50 Campingkosan (iggatigssiaK ikumassartussaK) nunékuf imakutdlo agdlåme tdmug- serdlune angalaorfitdlune, taimåg- dlåme ikiatdlakéine, kissagiariaKa- ranilo. Campingkosan ikumatigssamau- tilik 47,50 kr. ikumatigssan Kivdlertussax atausen 2,50 kr. fås hos Godthåb Foto- Radioservice 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.