Atuagagdliutit - 25.06.1959, Blaðsíða 20

elektroteknikimut ttingassut sånatitdlo nluvernermut sanaortomer-
mutdlo tungassut.
Nakuångorusugkuvit
SOL GRYN-tortarniarit
SPIS SOL GRYN OG BLIV STÆRK
Sol-Grynit ivsingigagssat
mamarnerssaråt
sikatarsungnialåramingme
proteinimik, kalkimik,
saviminermik, fosforimik,
B vitamininigdlo akoKarput
Tuxhamimik motoreKaråine erngu- atautsimik, mardlungnik pingasu-
makasigpoK nåme nigdlo cylinderilik. 12—390 HK-lik
’UXHAM
motoritsialagssuaK silarssuarme tamarme tusåmanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry
...............................
llllllliilllllliiilfllllliiilBlllliillllllliiillllllliiillllBliiillllllliiilllllli
tuxham a/s . København valby • c. 88 u
IIHSilllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllltlllllllllllllllllllllllllllll
GULD BARRE
sukulåt silarssuarme tamarme tusåmassaK
den verdensberømte chokolade
kungikunut niuvertartoK
»Ungdommen bør tænke
mere på fremtiden«
(Fortsat fra side 6)
sikkert givet grønlænderne anledning
til at spekulere på, hvorfor Danmark
behøver at yde vort land så store
summer. Det er ikke blot det, at Dan-
mark har pligt til at hjælpe vort land,
men grønlænderne må også selv yde
en indsats for deres land, men på nu-
værende tidspunkt kan vi godt se, vi
ikke kan foretage os noget. Vi har jo
ikke kunnet gøre os gældende indtil i
dag uden hjælp udefra. I dag er der
kim få grønlændere, der har opnået at
spare en lille sum sammen, de har
derfor ikke haft mulighed for at star-
te privat erhvervsvirksomhed i sær-
ligt omfang. Men vi unge må ikke ræ-
sonnere sådan. Det, der er i vejen, er,
at vi endnu ikke forstår, hvordan man
griber starten af en privat virksomhed
an, men jeg håber, vi med tiden vil
lære at forstå problemerne.
Hvad mener De om fiske-
rens indtjeningsmuligheder?
Det er ikke så mange år siden, fi-
skeriet blev vort vigtigste erhverv.
Det er sandt, når man ikke tager en-
kelte udsteder i betragtning. Selv om
det regnes for det vigtigste erhverv,
hvor mange voksne mænd er så be-
skæftiget ved det? Vi kan ikke sige,
at der er mange. (Jeg ser med andre
øjne på problemet i det nordligste
Grønland).
Hvilke tanker har du om fiskeren?
Spekulerer du nogen sinde på at blive
fisker? — — — Hvis du tænker på at
blive det, så se bare på forsiden af
A/G den 11. marts 1959 og side 10 i
A/G fra 9. april 1959. Synes du, de
grønlandske fiskeres indtjening er
god? Hvis du mener, den er god, er vi
ikke helt enige. Lige meget om man
vil dadle mig, er jeg ikke bange for at
udtale følgende: „De fleste fiskere får
kun lige nok til livets opretholdelse,
nogle endog mindre end det“. (Vi
grønlændere har for vane at svare
uovervejet, når vi bliver kritiseret) —
det er sundt at få positiv kritik.
Når jeg har nævnt fiskeriets dårlige
indtjening, skal De ikke tabe modet,
hvis De har tænkt at blive fisker. De
omtalte fiskeres indsats har nemlig
ikke været stor nok, og de gør heller
ikke meget for at skaffe sig større
både.
Hvorfor er der i Grønland ikke en
andelsbevægelse? Der ville være med-
lemmer nok til det. Nu må man ikke
tro, at jeg tror, at det gælder alle vore
fiskere, men der var adskillige, der
kunne trænge til at få følgende be-
sked: „Havet har meget at give os, og
hvis vi strammer os an, vil det blive
til glæde for os alle".
Ungdommens — og
landets fremtid
De enkelte af os ved aldrig, hvordan
fremtiden tegner for os. Alligevel sy-
nes jeg, at man godt kan lægge planer
for fremtiden, det kræver omtanke,
for her er tale om krav til den enkel-
te, hvis planerne skal realiseres. Vi
må tænke langt ud i fremtiden for at
få så mange og friske tanker som mu-
ligt. De unge behøver ikke at tænke så
meget på fornøjelser, de skulle hellere
tænke på landet og dets fremtid. Hu-
sker De ordene „Ungdommen er lan-
dets fremtid". Husk, at der er brug for
os i fremtiden. Det er os, der i fremti-
den skal tage beslutningerne for vort
land!
Sem.elev Adolf Rasmussen.
Den norske isbjørneunge-
eksport næsten ophørt
Fangsten af isbjørneunger er næsten
hørt op, meddeler det norske dyrebe-
skyttelsesblad „Dyrenes ven". Ifølge
bladet beløb eksporten fra Norge sig
i 1956 til 45 unger, i 1957 til 22 — men
i 1958 kun to.
Disse to skulle have været til Ha-
genbecks zoologiske have i Hamburg,
men de blev sluppet løs igen, umiddel-
bart før fangstbåden forliste i Ishavet. >
A/S Dansk ilt-& brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit penatigit piat
København
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
L 3-delt Å
5> RECORD
it SKRAA
BRAUN Vs
brødr
Dobbelt
sovset!
sukulug/ssak pitsaonateKångitsoK
Kivdlalug/tumik pulik
avdlanit mardloriéumik ivseKarneruvoK
taimåitumlgdlo sivisunerujugssuarmik
susungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorfit Qfcjgnersåt
20