Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.06.1959, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 25.06.1959, Blaðsíða 6
SÆLFANGSTEN OG DENS REGULERING Af Ph. Rosendahl NORSK LOVGIVNING 1951 OM BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER FOR SÆLBESTANDEN I GRØNLANDSHAVET OG I DANMARKSSTRÆDET I 1925 besluttede den norske rege- ring efter henstilling af Norges fiske- ridirektør at foretage indsamling af materiale til videnskabelig undersø- gelse i Hvidehavet af grønlandssælens biologi. Undersøgelsen fortsattes i de følgende 2 år, og lignende indsamling foretoges fra russisk side. Disse og se- nere undersøgelser i Vesterisen viste, at klapmydsbestanden var i meget be- tænkelig tilbagegang, at fangsten i Vesterisen af grønlandssæl også var blevet for stor, efter at klimaændrin- ngen havde mindsket drivisen i Hvi- dehavet og norsk fangst derfor om- kring 1930 måtte ophøre og overgik fra Hvidehavet til Vesterisen. Lov om sæl Dette medførte, at Norge i 1951 vedtog en lov om fangst af sæl, og ved kongelig resolution af 1954 be- stemtes det da, at fangsttiden i Ve- sterisen for grønlandssæl og klapmyds måtte begynde den 23. marts, at fangst af klapmyds på hårfældningsfelteme i Danmarksstrædet kun måtte foregå fra 1. juni til 10. juli. Klapmydsen kommer nemlig i juni-juli i store mængder både fra Jan Mayen og fra New Foundlandsområdet til Dan- marksstrædet og opholder sig der i 2 måneder. Senere spredes klapmydsen, men det vides ikke, hvor den opholder sig om efteråret og vinteren. Kun een fangsttur Det forbødes endvidere norske far- tøjer at foretage mere end een fangst- tur årligt til Vesterisen for dermed at forebygge for stor fangst af forplant- ningsdygtige sæler. Omkring oktober vil en dansk hus- holdningslærerinde komme til Grøn- land for at beklæde en helt ny stilling ved landslægeembedet i Godthåb — nemlig en stilling, der betegnes som „kostkonsulent". Det bliver frk. Gerda Dybdahl Chri- stensen, der forsåvidt allerede er an- sat i sit nye job, idet hun for tiden supplerer sin husholdnings-uddannel- se i Danmark med specielt henblik på grønlandske forhold, således at hun kan stå særlig godt rustet, når hun til efteråret kommet herop for at tage fat. På farlen — — For der bliver nok at tage fat på! siger landslæge Preben Smith. Selvom frk. Dybdahl Christensen ansættes ved landslægeembedet i Godthåb, er det ikke ensbetydende med, at hun vil komme til at sidde fastlimet til en stol i administrationen. Hun vil tværtimod komme meget III De områder for Vesterisen og Dan- marksstrædet, som loven omtaler, fremgår af fig. 3. Men loven bestemte tillige, at der ved kongelig resolution kunne gås langt videre, hvis videnskabelige un- dersøgelser kommer til at vise, at be- standen bliver for hårdt belastet. Der kan således eventuelt blive tale om, at en sælart totalfredes, at hvert fartøj kun må tage et bestemt antal dyr, at visse fangstområder forbydes, samt at kun et vist antal skibe mi del-age. Sælfangstråd — Loven oprettede derfor et særligt sælfangstråd, der består af repræsen- tanter for skibsredere og skibsmand- skab samt af videnskabsmænd fra fi- skeridirektoratet og embedsmænd fra Fiskeriministeriet. Formålet dermed er at fremme praktiske og videnska- belige undersøgelser. Hvert fangstskib er nu pligtigt at give indberetninger om fangsten, og hvis det ønskes, at tage en videnskabsmand ombord. Rå- det får sine udgifter dækket ved, at rederne betaler en afgift på 25 øre pr. fanget sæl. Rådet vil herefter efter- hånden kunne give regeringen værdi- fulde forslag om, hvad der viser sig nødvendigt at foranstalte til sælbe- standens opretholdelse. Det fremhævedes i lovens betænk- ning, at den norske sælfangerflåde ef- terhånden har så mange store og mo- derne fangstskibe, at fangsten kan ventes at blive for stor, og hvis sæl- fangerflåden tager fly med til at op- søge alle ynglefelteme, kan fangsten øges meget betænkeligt. Særlig stor er faren som nævnt for klapmydsen, da den er let at skyde i hårfældningstiden i Danmarksstrædet. Dette felt blev opdaget af en nord- mand, Svend Foyen, i 1874 og har si- pd farten, idet det er meningen, hun i så høj grad som muligt skal studere de grønlandske kostvaner ved selvsyn. Hun skal bygge videre på de tidligere omfattende kostundersøgelser, der har været foretaget heroppe — og så der- efter udtrykke sin mening om forhol- dene og eventuelt foreslå forbedringer i kostvanerne. — Hvordan har man tænkt sig even- tuelt at gennemføre ændringer i noget så konservativt? — For eksempel ved intenst propa- ganda-arbejde i forbindelse med de lo- kale husmoderforeninger. — Får den nye „propaganda-mini- ster for kost-anliggender“ også andre arbejdsudgaver? — Der bliver mange andre opgaver. En af de væsentligste bliver således at holde et vist tilsyn med de levneds- midler, der importeres til Grønland, og eventuelt også — hvis hun finder anledning til det — foreslå ændringer i denne import. —ps. den været meget stærkt udnyttet. Mærkning af unger De videnskabelige undersøgelser går ud på: at mærke sælungeme (for at man kan lære sælernes vandrings veje og deres vækst at kende), at undersø- Når man sender et blik tilbage på fortiden, kan man ikke lade være med at spekulere på, hvilke virkninger de forløbne år har haft for os grønlæn- dere. Vi ved udmærket godt, at grøn- lænderne havde helt andre levemåder dengang, da der for første gang kom fremmede folk herop. Imidlertid er der kommet år opfyldt af tanker om at ændre vort land og dets befolkning. Vi kan i dag se, at vort lands befolk- ning ikke længere vil kunne leve af at drive fangst. Vi kan ikke sige andet — altså når vi tager hele befolknin- gen med i betragtning. DET er, hvad de nye år har ført med sig, og grøn- lænderne er indforstået med, at de ikke længere kan ernære sig ad den vej. Især de unge har vel nok tænkt meget på det — eller, har de måske slet ikke skænket det en tanke? Har man ikke haft slige tanker, er grun- den vel den, at vi bare har sprunget de år over, som vi selv lever d. Overskriften starter som en appel. Da indledningen begyndte, troede De måske, jeg ville til at gå over til no- get andet. Men det skal De ikke lade Dem chokere af, da det blot er noget, der skal give Dem anledning til at tænke mere over de ting, der foregår omkring os i disse dage. Når folk i dag søger at udtale sig om udviklingen, er der undertiden nogle, der påstår, at det går for hurtigt. Det kan man gan- ske vist godt sige, men efter min me- ning går det ikke for hurtigt, når man følger med i udviklingen. Man kom- mer lettere igennem det, man dyrker, lige meget af hvilken art, hvis man blot gør det med interesse. — Tænker vi nogensinde på, hvilken indflydelse de goder og ulemper, som udviklingen har bragt med sig, har haft på os unge? Vi unge har meget at kæmpe med. Og det, som vi først og fremmest må kæmpe med, er de ting, der kan hindre vort lands og dets folks udvik- ling. Hvordan kan vi, som kun er et lille samfund, gå så frygtesløse om- kring? Vi har fået goderne, som ud- viklingen har ført med sig, skal vi også tage i med ulemperne? Det er der naturligvis ingen, der vil tvinge os til, men udviklingen fører også det ufor- delagtige med sig, og vi vil ikke blive de eneste, der har gennemgået noget sådant. Det er der mange andre folke- færd, der har, men det skal De ikke lade Dem trøste med. Vort land er endnu langt tilbage: det gør ikke sa- gen bedre, at man døddrukken ligger og flyder på vejen. Spiritus-problemet har været drøftet tilstrækkeligt, men ge sælkranier (idet bl. a. mikroskopi- ske tællinger af tændernes årringe kan vise, om antallet af forplantnings- dygtige dyr er så ringe, at bestandens beståen er i fare), at kortlægge sælfel- terne med fly (for dermed at tælle be- standen) samt at finde nye fangstfel- ter (her tænkes f. eks. på indløbet til Hudson Bay). Fra Canada foretages lignende un- dersøgelser i St. Lawrence-Gulf. Der er således her ved denne norske lov tale om virkelige foranstaltninger til sælbestandens bevarelse i modsæt- ning til alle hidtidige bestemmelser, der kun gik ud på lige mulighed for alle skibene til at opnå størst muligt udbytte. Om fangsten i Vesterisen kan for 1957 oplyses, at den for grønlandssæ- ler udgjorde 250 nyfødte unger, 4600 unger med begyndende hårskifte, 1200 unge dyr (blåsider) og 10.600 voksne dyr (sortsider). Af klapmyds fangedes 1400 unger, 900 unge dyr og 8000 voks- ne. Endvidere nedlagdes 2 ringsæler og 1 isbjørn. Kilder: Betænkning til norsk lov af 27. april 1951 om fangst av sel. Norsk Fiskeridirektorats beretning om selfangst m. m. i 1957. tænk hellere over diskussionens ud- fald. Vi unge har endnu ikke fået øjnene op for det hele Er det nødvendigt for et land, der endnu er i støbeskeen, at have restau- ranter? Mon De og jeg har gavn af en restaurant? Overhovedet ikke, vel? Den eneste, der har gavn af restau- ranten, er restauratøren! — Når vi går på restaurant, hvad bruger vi så pen- gene til? Naturligvis er det ikke bare med beruselse for øje, at folk går på restaurant, mange kommer der for at blive i godt humør. Måske vi gjorde os selv en større tjeneste, hvis vi brugte vores penge til erhvervsformål i stedet for at smide dem ud til spiri- tus! Den nulevende generation af grønlændere kommer alt for let til et job, og dette skyldes, at der ikke er dygtigt uddannede grønlændere at konkurrere med. Derfor må De hele tiden være årvågen, for det her med så let at få et job får en ende med årene, og De må ikke et øjeblik være i tvivl om, at det med tiden bliver vanskeligt at få en arbejdsplads. Vi unge må være indforstået med, at det er nødvendigt med penge, når man skal eksistere. Det er en alvorlig sag at leve heroppe, men ved anstren- gelse og flid kan der nås gode resulta- ter. Skal man se på erhvervsmulighe- derne som helhed, kan man ikke lade være med at tænke på landets place- ring. Om det er et land, vi selv kan drage nytte af, eller om vi skal lade andre lande drage nytte af det? Eller skulle vi tage til andre lande, hvor der er bedre levevilkår. Jeg har allerede nævnt, at det er svært at følge med i udviklingen, hvis man ikke er med fra starten af; og hvis vi virkelig skal føl- ge med, må vi også vide, hvordan an- dre folkefærd udnytter deres er- hvervsmuligheder og søge at tage ved lære af dem, for det er den eneste vej til at nå større mål. I dag gøres der noget for at forbedre erhvervsmulighederne På folketingsmødet den 22. oktober 1958 udtalte statsministeren sig om udbygning af erhvervsmulighederne i Grønland. Ved dette møde drøftede man opførelse af fiskerianlæg. Så det er tanken, at der skal ydes 30 miil. til formålet. Kapitalen skal bruges i 10 år — og det er meningen, at 7 distrik- ter skal have glæde af den. Det har (Fortsættes side 20) Grønland får kostkonsulent „Propaganda-minister for kost-anliggender", frk. Gerda Dybdahl Christensen, skal ikke sidde fastlimet på kontorstol i administrationen »Ungdommen bør tænke mere på fremtiden« — mener seminarieelev Adolf Rasmussen 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.