Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.06.1959, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 25.06.1959, Blaðsíða 3
»Grønlandske kvinder til hinanden...« — At blive dansk gift er ikke altid guld og grønne skove, mener fru Hansigne Holm, Godthåb — Vi grønlandske kvinder har for lidt forbindelse med hinanden. Vi rejser for lidt, og dette er en stor hindring for etablering af et samarbejde. Mænd der- imod. har bedre mulighed for at rejse rundt som deltagere i sportsstævner og dermed lære befolkningen i andre egne og deres problemer at kende. Det er en hævdvunden tradition, at kvinder skal være bundet til det sted, hvor de bor. Dette harmonerer ikke mere med kravene i nutidens Grønland. Vi kvinder må se at lære hinanden bedre at kende. Det kan hurtigere end man tror blive for sent. Dette siger kommunalbestyrelses- medlem og medlem af forsorgsudval- get, fru Hansigne Holm, Godthåb. Fru Holm har gennem sit arbejde i årenes løb fået et ganske godt kendskab til problemerne i nutidens Grønland, og hun fortsætter: De grønlandske kvinder er generte — Generthed er endnu for fremher- skende blandt de grønlandske kvin- der. Man undser sig for at komme frem med synspunkter. Der er mange kvinder, som har en klar stillingtagen til problemerne, men de vil ikke ud med sproget på grund af generthed. Dette må være slut i dag! Vi må se at få et samarbejde i gang med mænde- ne. De kan ikke undvære os i bestræ- belserne for åt løse de mange proble- mer, som nytiden har ført med sig. Kvindelige landsrådsobser- vatører — De tror måske, at vi nu må have kvindelige landsrådsmedlemmer? — Jeg er ganske enig med den kvin- delige realskole-elev, som fornylig i et indlæg i AlG efterlyste kvindelige landsrådsmedlemmer. Det er på tide, at vi får i det mindste to kvindelige observatører til landsrådsmøderne. Jeg er også glad for at høre, at en kvinde i UmanaK er opstillet til lands- rådsvalget. Det er netop i den retning, udviklingen skal gå. — De har i ti år været medlem af forsorgsudvalget. Hvad er Deres erfa- ringer på dette område? — Jeg kan ikke sige, at problemer- ne bliver færre. Tværtimod. Vi får flere og flere vanskeligheder at slås med. Antallet af børn, født uden for ægteskabet, stiger. En ugift moder, der har to eller tre børn, har det ikke let. Hun er tvunget til at sige sin stil- ling op for at kunne passe på børnene. Men hvis hun beholder sin stilling, så er det mormoderen, der må tage sig af børnene, og det er heller ikke let for børnene at bo i et overfyldt hus. De forsømte børns problem — Man hører tit om forsømte børn? — Ja, det er desværre tilfældet. Når jeg taler om den slags, lægger jeg vægt på, at det sker på grundlag af egne erfaringer. Jeg kan således for- tælle, at jeg sidste sommer traf en lil- le pige, der sov i et hul midt i en sandbunke. Hun havde tabt den ene gummistøvle. Jeg bar pigen hjem til hendes plejeforældre. Det var et trist syn, jeg mødte, da jeg trådte ind i hu- set. Beboerne sov rusen ud og kunne ikke sanse noget som helst. Jeg lagde bare pigen på gulvet mellem de man- ge sovende. Mangel på børnehjem — Vi ville så gerne hjælpe den slags børn, men mangler et passende hjem. Der er stor mangel på børnehjem over alt i Grønland. For Godthåbs vedkom- mende er der over 50 børn, som burde have været anbragt på et børnehjem. Vi arbejder også for at få eget børne- hjem. Vi har i årenes løb samlet et beløb til formålet, og det er tanken at indrette et ældre hus til samme, og vi har ikke opgivet at få realiseret tan- ken før eller senere. Sov på gulvet — fordi der ikke var plads til senge — Det ser ud til, at boligspørgsmå- let er blevet et stort problem i de se- nere år, især i de større byer? — Dette er ganske føleligt. Vi kan ikke gøre ret meget ved de overfyldte huse på grund af boligmangel. Jeg er ganske uenig i, når en ung familie får anvist et for lille hus. Jeg skal ikke skjule, at kravene fra boligstøtteansø- geres side ikke altid bliver efterkom- met. Jeg kender en familie med små børn, som fik anvist et hus. Men hu- set var så lille, at der ikke engang var plads til sengene. Hele familien var nødsaget til at sove på gulvet! ser for lidt Havnepigerne — — Hvad tror De, årsagen er til den fremherskende ligegyldighed blandt nutidens kvindelige ungdom? — Jeg tror, at det bl. a. skyldes den omstændighed, at forældrene i min ungdom udtrykkeligt sagde til børne- ne, at de skulle være hjemme på et bestemt klokkeslet. Hvis det ikke ske- te, så kom forældrene selv og hentede deres unge. Jeg er ked af at skulle sige det, men det ser ud til, at der i dag ikke er så forfærdelig mange for- ældre, der har den samme indstilling. For to år siden henvendte politiet sig til mig om at hente en flok ganske unge piger om bord på et skib. De havde ikke været hjemme i flere næt- ter i træk. Det er ikke morsomt i vore dage, hvor udviklingen skrider rask fremad at opleve den slags. Jeg er meget imod, at unge piger overnatter på ski- bene. De unge piger må selv være klare over, hvad det kan føre til. I dag er der også mange flere fristelser end i min ungdom. Dette kan man heller ikke gå udenom. Men jeg har som sagt undret mig mangen en gang over, at forældre med nykonfirmerede børn sover roligt, mens børnene er ude til langt ud på natten. Syfilis — på grund af ligegyldigheden Den sygdom, som vi alle heroppe har frygtet, er nu i landet på grund af den ligegyldighed, jeg har fortalt om. I den forbindelse vil det være meget ønskeligt, at vi får havnebetjente, så- ledes at uvedkommende piger ikke får lov til at gå om bord på skibene. Den ordning var gennemført under krigen, og jeg kan sige, at befolkningen her- oppe dengang var ikke plaget af køns- sygdomme, som det er tilfældet i dag. At blive dansk gift er ikke altid guld og grønne skove — At pigerne så ofte indlader sig med de fremmede, skyldes det ikke den omstændighed, at de nærer håb om at blive gift med dem? — Jeg har den opfattelse, at mange grønlandske piger tror, at de er øko- nomisk sikret, bare de bliver gift med en dansker. Men det er ikke altid til- fældet. Jeg ved, at en række dansk gifte grønlandske piger har haft skuf- felser. Den bedste løsning efter min mening er, at grønlandske piger gifter sig med grønlandske mænd. Hjem for vanskelige piger? — Hvad tror De, man skal gøre ved de løse piger? — Den eneste effektive ordning er sikkert den, at vi får et hjem for de vanskelige piger. Hjemmet kan bety- de meget for dem under en dygtig og målbevidst kvindes ledelse. Man må også håbe, at sømandshjem efterhånden må blive opført i de stør- re havnebyer. Mange sømænd, der ikke kender nogen i de byer, skibene anløber, holder til i danserestauran- terne, fordi der ikke findes sømands- hjem. Kun gennem samarbejde — — De taber ikke modet, trods van- skeligheder? — Jeg tror, man aldrig er forgæves, når man interesserer sig for arbejdet. Jeg ved, at de her omtalte problemer ikke kan løses ved den enkeltes be- stræbelser. De kan kun løses gennem samarbejde. julut. pitsaunerpdgi- nait pigavut ukiorpagssuarne tugtussaK pigsigartoK danskit sikåjutåi- nut cerutiutåinutdlo pitsauner- pånut ilisarnautausimavoK. pi- siniagssamåleruvit tamåna er- Kaimagiuk. Deres garanti for bedste kvalitet Gennem generationer har den springende hjort været kende- tegnet for det fornemste dan- ske fabrikat i cigarer og ce- rutter — husk det, når De skal foretage Deres indkøb. & A. M. HIRSCHSPRUNG & SØNNER KONGELIG HOFLEVERANDØR Stor interesse for møbeludstillinger Flere møbeludstillinger i Grønland gennemført med succes, men desværre mangler man ofte egnede udstillingslokaler Masser af grønlandske hjem er næsten umøblerede selv blandt de nye bolig- støttehuse, og af udsmykning findes højst nogle billeder, klippet ud af illustre- rede blade. I butikkerne kan man ganske vist nu købe næsten alt muligt, og det der ikke findes, kan bestilles fra Danmark efter kataloger. Denne udtalelse er fremsat af lands- læge Preben Smith for nylig i en arti- kel om spiritusforbruget i Grønland. Landslægen siger yderligere, at beho- vet for møbler og hjemmets udsmyk- ning endnu mangler i vide kredse, og at resultatet derfor meget let bliver, at pengene straks omsættes i spiritus. Der er, siger landslægen, dog en våg- nende forståelse af, at et behov må skabes for møbler og hjemlig udsmyk- ning, og i denne forbindelse glæder han sig over, at Den kongelige grøn- landske Handel har begyndt at arran- gere møbeludstillinger i Grønland. Under direktør Hans C. Christian- sens rejser i Grønland har der været ført forhandlinger med handelschefer langs kysten, som har resulteret i ved- tagelser af forsøg på at arrangere ud- stillinger af møbler. Senere har Handelen fra handels- cheferne fået oplysninger om, hvordan disse udstillinger er forløbet og om de planer, man har fremover. Stort set er disse oplysninger meget opmuntrende, selv om der findes ste- der, hvor en møbeludstilling endnu ikke lader sig gennemføre — ikke for- di man ikke ønsker det eller savner møbler til formålet, men simpelthen fordi man endnu mangler egnede ud- stillingslokaler. Egedesminde I Egedesminde holdt man fra 3. til 5. april i en af GTO’s barakker en ud- stilling, som omfattede møbler, senge, sengeudstyr, gulvtæpper, børnetøj, elektriske artikler og køkkenudstyr og desuden vistes 3 opdækkede borde med spise- og kaffestel. Der var stor interesse for udstillin- gen, som havde flere hundrede besø- gende i de få dage, den varede. Man har i Egedesminde ikke lokaler til en permanent møbeludstilling, ud- over hvad butikken i det daglige har plads til at vise sine kunder, men alli- gevel har man til hensigt også i frem- tiden at afholde møbeludstillinger. Godthåb I Godthåb har man flere gange for- søgt at arrangere udstillinger, men og- så her savner man egnede lokaler. Efter etageadskillelsen i pakhus 50, som medførte, at man fik disponibel plads til en udstilling, forsøgte man igen og fik stor succes. Interessen var stor og salget gik strygende. I Godthåb har Handelen gerne ville erhverve den gamle biografbarak, der så at sige ligger på „Strøget". Man ville her gerne have vekslende udstil- linger af møbler, og diverse bohave, og det er nu lykkedes foreløbig for 1 år, at leje denne barak til formålet. Jakobshavn I Jakobshavn har man også forsøgt sig med møbeludstillinger og udstil- linger af bohave som f. eks. gulvtæp- per, gardiner og møbelstoffer m. m., men man venter ikke, at behovet for (Fortsættes side 17) 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.